Atuagagdliutit - 15.04.1981, Síða 10

AG
Misileraanerit inernerat
aalajangiisuussaaq
Aasianni suliffissualiorniarneq 1984—85-imi
naammassineqarsinnaavoq kisianni apeqqutaapput
aalisakkat nioqqutissiassat naammannersut.
Aasiaat kommuneata aalisarner-
mik misileraasitsinerata inernera-
ta paasitissavaa ilumut Aasianni
nioqqutissiorfimmik maanna piu-
sunik marlunnik taarsiisussamik
pisariaqartitsisoqarnersoq. Niu-
ertoq Laurids Stæhr AG-mut o-
qarpoq tunngaviusumik aalaja-
ngiunneqareersoq taamaattoqas-
sappat nioqqutissiorfissaq Qeqer-
tannguamut napparneqassasoq,
tamatumunngalu peqatigitillugu
Qeqertannguaq nunavimmut a-
tassuserneqassasoq sapusiornik-
kut.
Inernerusut ilimagineqartoq
naitsumemit
□ Islandime inatsissartut ani-
ngaussanik 2,7 miliunit migssåne
amerdlatigissunik aningaussaute-
Karfingmut Islandip nunavtalo a-
kornåne suleKatigingnerunigssa-
mut atugagssanik akuerssissute-
KarKåmerpoK. aningaussat ukiut
mardluk ingerdlanerine atorneKå-
såput.
Siornatigut aulisarnermut mi-
nisteriussoK Mathias Bjarnason
atuagagssiamut Informationimut
OKarpon: — Savalingmiut, Kalåt-
dlit nunåt Islandilo katitdlugo 2,5
millionkvadratkilometerinik i-
martaKarput. suleKatigigtaria-
Karput. kalåtdlit inuiångussut
EF-imut åtaveKarnermingne mi-
lutungortariaKångitdlat.
Bjarnason aningaussautenar-
figssamik autdlarnéKatauvoK.
□ Nunat Avannaamiut Isuma-
sioqatigiiffianni ataatsimiititali-
aq qulinik ilaasortalik majip 19-a-
ne Helsingforsimi ataatsimiis-
saaq. Taassuma suliassaraa nu-
natta ilaatigut Nunat Avannaa-
miut Isumasioqatigiiffiannut i-
laasortanngornissaa aqqutissius-
sallugu. Ataatsimiinnissamut
tassunga namminersornerusoqar-
fiit pingasut, nunarput, Savalim-
miut Ålandillu qeqertai qaaqqu-
neqarput. Kingullermi Køben-
havnimi isumasioqatigiit ataatsi-
meersuarmata Otto Steenholdtip
Atassut, qulinik ilaasortalimmik
ataatsimiititaliorneq iluarisi-
maarlugu oqarpoq.
□ Konrad Steenholdtip, Atassut,
sujunersuta tikågugdlit pissari-
neKartarnerata oKaluserineKar-
nigssanik imaKartOK matorKa-
ssumik inatsissartune OKaloKati-
gissutigineKarpoK.
□ Knud Rasmussen Højskolerne
pissortat Højskolip pissortagsså-
tut cand. mag. Svend Kolte 30-
nik ukiulik tomarpåt. Svend
Kolte Inuit pivdlugit ilisimatu-
sarnerme inuiaKatigitdlo inger-
dlausiåne cand. mag.-iuvoK.
□ kalåtdlit inatsissartuinut ilau-
ssortap Bendt Frederiksenip,
Siumut, sujunersutigå teriang-
nianut kissartut mikissut Uper-
navingme emånilo atorneKaler-
nigssåt. tamatumunga tungaviu-
vok teriangniat amerdliartuinar-
nerat Kingminutdlo Kimugtunut
akornutaujartornerat. kalåtdlit i-
natsissartuisa kommunalbestyr-
else mana kajumigsårniarpåt te-
riangniat endgsisimatitaunerisa
atorungnaeratdlarnigssåa ernar-
sautigerKuvdlugo.
Narssarmiunut
erKåmiuinutdlo
Bikuben-ime souschef Uffe Madsen NarssamT-
niarpoK tatdlimångornermTt 24. mardlungorner-
mut28. april 1981, Hotel Narssaq-milo nåpineKar-
sfnauvdlune.
aningaussanik atornigssamut, ilissinigssamutdlu-
nTt, påpiarKanik nalilingnik pisinigssamut tunissi-
nigssamutdlunTt, nangmineK sulivfiutitårniardlutik
autdlartitsiniardlutik soKutigingnigtut imalunTt ar-
dlåtigut aningaussat tungaisigut sujunersorneKa-
rumassut Kulåne taineKartumut sågfigingnigsi-
nåuput tikerårnerane imalunTt atautsiméKatiging-
ningnigssamingnik mimérinfkut Bikuben-ip nåku-
tigdlTssoKarfiane ilaussortamut, købmand Knud
Egede telefoneKartoK 3 12 80 avKutigalugo, ima-
lunTt Bikuben-ip atåssuteKarfia politiassistent Hol-
ger Poulsen, telefoneKartoK 3 10 43
nugterissoKarpoK.
É) Bikuben
Tlf. 2 13 60
eqqorlugu pitsaasuussappata ni-
oqqutissiorneq pilertornarneru-
soq imminullu akilersinnaaneru-
soq, tassa ullumikkumut naleqqi-
ullugu 1984-85-imi piviusunngor-
sinnaassaaq.
— Ullumikkut pissutsit tas-
saapput nioqqutissiorfik naleq-
qukkunnaartoq nunavimmi na-
palluni akuerisaagallartumillu i-
ngerlatitaalluni piusoq, taassuma
saniatigut nioqqutissiorfiit mar-
luk ingerlanneqarnerat unitsinna-
veersaarneqarpoq, taakku suti-
gut tamatigut marloriaammik i-
ngerlatsiviupput. Kiisalu taak-
kua saniatigut illoqarfiup qeqer-
tallu akornanni assartuisarneq
assorsuaq akitsorsaataasoq ata-
tinneqarpoq. Taanna qaangersin-
naalissavarput Qeqertannguaq
nunavimmut atassuteqartinneqa-
lerpat, Laurids Stæhr oqarpoq.
Niuertoq nassuiaavoq misile-
raalluni aalisarnerup Aasiaat eq-
qaata atorneqanngitsunik ilisima-
neqanngitsunillu aalisagaqarsin-
naanera misissoraa. Suliffissuar-
mik nutaamik annertuumik ani-
ngaasaliiffigisassaasumik aalaj a-
ngerneq aalisarnermut tunngatil-
lugu ataatsimiititaliap aalaj a-
ngertussaavaa. Taanna maanna
Diskop kangerliumanersuani nu-
nap ilaata pilersaarusiugaanera-
nik suliarinnippoq.
Laurids Stæhrip neriuutigine-
rarpaa aalisagaasaffiata nalaani
nioqqutissiorfiup pilersorneqar-
sinnaanera aamma qularnaarne-
qassasoq. Maannakkut aalisaga-
qarfiulluarnerani tulaassat naam-
mattarput, kisiannili aalisagaa-
sassinerani nioqqusiassaaleqinar-
sisarpoq naak sikut angalasin-
naanermut akornutaanngikkalua-
raangataluunniit. Tamatumun-
Ausiangne aulisagkanik sulivfigssuaK — Egedesminde Fiskeindustri.
nga atatillugu taaneqarsinnaa-
voq nioqqutissiassat nunaqarfin-
neersut pilersuinerat assorsuaq
annertuumik suliassaqalersitsi-
sarmat. Aalisartut Aasianneer-
sut nioqqutissiassat sisamararte-
rutaasa ataanni tulaattarpaat.
Tulaassassat
qularnaartariaqarput
Suliffissuup pisortaata Simon
Karlsenip erseqqissarpaa qanoq
nioqqutissiorfimmut tulaassas-
sat aalisaganiffiata saniatigut
aamma tulaassorneqartarnissaat
pingaartigisoq. Septemberip qeq-
qata tungaanut nioqqutissiassa-
nik tulaassuineq naammattutut
oqaatigaa, pingaartumillu saarul-
liit qeeqqallu naammagisimaar-
pai. Kisitsisit imaapput (1979-imi
kisitsisit ungaluuserlugit):
Saarulliit 842 tons (822), Qeeq-
qat 614 tons (388), uukkat 100
tons (154), qalerallit 260 tons
(340), kapisillit 66 tons (80), na-
taarnat 25 tons (20), eqaluit 6
tons (3), katillugit 1913 tons,
1979-imi taamaalinerani 1807
tons.
— Ullumikkut nioqqutissiorfi-
vut naleqqutinngillat, kisianni
siunissaq isumalluarfigaarput Si-
mon Karlsen oqarpoq. Suliffissa-
qartitsiniarneq pillugu oqarpoq
nioqqutissiorneq ukioq tamaat u-
nitsinnagu ingerlanniarneqartar-
toq, ukiuutillugu aalisakkat pa-
nertut passunneqartarlutik. Ta-
makku Upernavimmit Maniitsoq
tikillugu katersorlugit Aasiannut
tikiussugaasarput.
Nioqqutissiorfinnut allanut na-
leqqiullugu Aasianni sulisussanik
amigaateqartoqarneq ajorpoq.
— Suna tamaat naatsorsuuti-
galugu ajunngitsunik naammat-
tunillu sulisussaateqarpugut, o-
qarpoq. Ajornartorsiulli tassaa-
voq aalisagaarunneruffiata nalaa-
ni nioqqutissiassanik pissarsini-
arneq.
Aasianni nioqqutissiat Europa-
mi Amerikamilu pisiumasunut
annguttarput. Kapisillit, qaleral-
lit eqaluillu qallunaat pisisartui-
nut nioqqusiaanerusarput. Taak-
kua nioqqusiat taakku piumane-
qaqisut akilerumasarpaat. Kisi-
annili nunarsuarmi akiusut ka-
laallit nioqqutissiaat soorlu ilua-
qutissaannik tunineq ajoraat, Si-
mon Karlsen oqarpoq.
ho.
Forsøgsfiskeri afgør
om Ausiait får en ny
fabrik i 1984—85
Et forsøgsfiskeri, som Ausiait
Kommune gennemfører, skal i lø-
bet af de kommende måneder vi-
se, om der er grundlag for anlæg
af en ny fabrik til afløsning af de
nuværende to produktionssteder i
Ausiait. Handelschef Laurids
Stæhr oplyser til A/G, at der fore-
ligger en principbeslutning om, at
et nyt produktionsanlæg i givet
fald skal placeres på Transitøen,
og at der samtidig skal anlægges
en fast forbindelse — en dæmning
— ud til øen.
Såfremt forsøgsfiskeriet giver
de ventede positive resultater, vil
det nye anlæg, der vil give mulig-
hed for en mere effektiv og renta-
bel produktion, end tilfældet er
idag, kunne være en realitet i
1984-85.
Situationen er den, at vi dels
har et utidssvarende anlæg i land,
der kører på dispensation, og dels
må opretholde driften af to an-
læg, der i sig selv kræver dobbelt-
faciliteter på næsten alle områ-
der. Dertil kommer den meget ud-
giftskrævende transport mellem
byen og øen, som vi også slipper
for, hvis produktionen kan samles
på øen, og der samtidig kan an-
lægges en fast forbindelse, siger
Laurids Stæhr.
Handelschefen oplyser videre,
at det igangværende forsøgsfiske-
ri tager sigte på at afklare, om der
i Ausiait-området er nye og endnu
ikke udnyttede fiske-muligheder.
Den endelige afgørelse om den
meget betydelige investering,
som anlægget af en ny fabrik er,
træffes efter indstilling af fiskeri-
udvalget, som for tiden arbejder
med en regionalplan for Disko-
bugt-området.
Det er i øvrigt Laurids Stæhrs
håb, at det vil blive muligt at sik-
re tilførslerne til fabrikken også i
lavsæsonen. I øjeblikket er situa-
tionen den, at tilførslerne i højsæ-
sonen er rimelige, mens at det går
meget trægt i lavsæsonen — selv
når issituationen gør det muligt
at komme ud. I den sammenhæng
kan det oplyses, at langt største-
delen af indhandlingen sikres af
tilførsler fra bygderne i distriktet.
Under en fjerdedel af den ind-
handlede fisk landes af Ausiait-fi-
skere.
Leverancer må sikres
Fabriksleder Simon Karlsen un-
derstreger betydningen af, at til-
førslerne til produktionsanlægget
sikres også uden for højsæsonen.
Om produktionen i år indtil medio
september siger han, at den er for-
løbet pænt, navnlig har tilførsler-
ne af torsk og havkat været gode.
Tallene ser således ud (med de til-
svarende 1979-tal i parantes):
Torsk 842 tons (822), havkat
614 tons (388), uvak 100 tons
(154), hellefisk 260 tons (340), laks
66 tons (80), helleflynder 25 tons
(20), fjeldørred 6 tons (3), i alt
1913 tons mod 1807 tons i tilsva-
rende periode i 1979.
— Vort nuværende fabriksan-
læg er ikke tidssvarende, men vi
sætter vor lid til fremtiden, siger
Simon Karlsen. Om beskæftigel-
sen på fabrikkerne siger han, at
man forsøger at holde prokuktio-
nen i gang hele året, — om vinte-
ren med behandling af tørfisk,
som samles for hele området fra
Maniitsoq til Upernavik.
I modsætning til andre produk-
tionsanlæg har man ikke i Ausiait
problemer med at skaffe ar-
bejdskraft.
— Vi har i det store og hele en
god og tilstrækkelig arbejdsstyr-
ke, siger han. Problemet er at sik-
re tilførslerne uden for højsæso-
nen.
Produkterne fra Ausiait finder
vej både til det europæiske og det
amerikanske marked — laks, hel-
lefisk og fjeldørred dog mest til
det danske marked, der kan og vil
betale prisen for disse eftertragte-
de produkter.
Ellers begunstiger verdensmar-
kedets priser som bekendt ikke de
grønlandske produkter, siger Si-
mon Karlsen. ho.
10