Atuagagdliutit - 15.04.1981, Qupperneq 11

AG
ujaricat erdlingnartutut
ftut misigssorneKalerput
K'eKertarssuatsiainit nåpartarssuit Canadamut
autdlarussat imait misigssuissarfingme ujarKanik
erdlingnartutut itunik akoKarnersut
'T'isigssuivfigineKalersut. inernerat ajusångigpat
sulivfigssat nutåt pilersfneKarsmåuput.
nåpartarssuit 120-t K’enertarssu-
ntsiait emånit pissut måna Cana-
damut misigssuivingmut ångune-
Karsimalerput. imarissait ujarKat
senugterneKarput, påsissåkåt-
dlitdlo seKiimakut grarrukåtår-
dlugit ujarKanik erdlingnartutut
itunik peKarsoralugit misigssor-
Pait. taimåitunik peKåsagpata
nunavtine nutåmik sulivfigssa-
liornermut tungavigssaKalisaoK.
Københavnime direktør Robert
G eisler AG-mit påsiniaivfigårput.
tåussuma Platinomino aps Cana-
damérsoK oKartugssauvfissa ila-
gåt K’eKertarssuatsiaine misig-
ssuissoK. neriutigå nåpartat i-
mait ajusångitsut. — måna tikit-
dlugo aningaussallssutit ardlalig-
ssuit atorpavut, miliunit arfinig-
dlit tikingajagdlugit. ujarKat ka-
ter ssavut ajusagpata aningau-
ssat uternavisåput.
sulivfigssuaK avdlaunerussoK
— misigssuinerit neridtigissavti-
tut inernenåsagpata åssigingitsu-
nik mardlungnik sulivfigssualior-
sinaunermut periarfigssaKarpoK.
piaivfigssaK angnertusångilaK, i-
nuit 25-30-it migssane. pingorti-
taK nunalo aserorterivfigineKåså-
ngilaK. tamatumunga peKatigitit-
dlugo kalåtdlit Ndngme, Sisimiu-
ne sinerissamilo igdloKarfingne
avdlane 3-400-it angerdlarsimav-
fingmingne suliarisinaussanik pe-
riarfigssaKalersisinauvai piner-
sautigssanik ilusilersuivdlutigdlo
silissisinaulersitdlugit, Geisler
OKarpoK.
100 tonsime ujarKat 25-t
Geislerip OKalugtuarå K’eKer-
tarssuatsiaine ujarKat ard-
lingnartutut itut angnertungitsut
navssågssaussut. — piagkame
100 tonsime ujarKat 25-t navsså-
rineKartarnigssåt ilimagissaria-
KarpoK. kisiåne sulivfigssuårKa-
mut namåsåput.
Plantinominop tungånit kalåt-
dlit ardlagdlit atåssuteKarfigine-
Karérput silissagssåinigdlo tuni-
neKarérdlutik. ilåtigut emumit-
suliortoK Hans Lynge Knud Ras-
mussen Højskolemilo iliniartut
tunineKarput. ujaraat tåuko ator-
dlugit pinersausiorput nangming-
neK isumartik nåpertordlugo. —
sapingisamik piårnerpåmik naju-
gaKavigsut atåssuteKarfiginig-
ssåt pingårtiparput. agssagssor-
dlune erKumitsuiiornermut kalåt-
dlit nangmingneK ilusilersorsi-
naussånut tungåssuteKarpoK. u-
jarKat ilusilersorneKarnigssåt nu-
naKavigsunit emumitsuliortunit
ilusilersuissartunitdlo påssune-
Kartåsagpata tamåna naleKarto-
rujugssuvoK, Direktør Geisler
OKarpoK.
sule tuniniarneKåsangitdlat
Geisler oKalugtuarpoK MfG-p mi-
sigssuinigssamik akuerssigame
ujarKat pinersausiagssat tuni-
Grønlandske smykkesten
på canadisk laboratorium
- I løbet af et års tid kan vi afgøre, om
smykkeindustri i Grønland er rentabel, siger
direktør Robert Geisler, Ontario, til AG.
120 metaltromler fyldt med
klippestumper og sten fra
Qeqertarsuatsiaat-
Fiskenæsset er nu modtaget
på et geologisk laboratorium i
Canada. Stenene knuses til
Pulver, og eksperter gennem-
går pulveret gram for gram for
at finde halvædelsten. Hvis
tromlerne rummer halv-
ædelsten i en bestemt mæng-
de og af en bestemt kvalitet,
kan det blive startskuddet til
en helt utraditionel mine-
industri i Grønland.
AG har i København snakket
med direktør Robert Geisler, Pla-
tinomino aps, Canada, som har ef-
terforskningskoncessionen i Fi-
skenæsset. Han håber meget, at
tromlerne viser sig at have det
rigtige indhold. — Vi har indtil nu
haft meget store investeringer,
næsten 6 mili. kr. Pengene er
tabt, hvis der ikke er grundlag for
at udnytte halv-ædelstenene, si-
ger han.
Usædvanlig industri
— Men hvis laboratorie-undersø-
gelserne får det resultat, som vi
håber, så er der chancer for at
skabe en industri, der er usæd-
vanlig på to måder. Brydningsan-
lægget bliver lille, 25-30 minefolk,
og der bliver ikke tale om miljø-
eller landskabsødelæggelser.
Samtidig vil virksomheden give
3-400 grønlændere i Nuuk, Sisimi-
ut og andre kystbyer mulighed
for at lave en lille hjemmeindustri
med udformning og polering af
smykkesten, siger direktør Geis-
ler.
25 sten pr. 100 tons malm
Geisler fortæller, at det under alle
omstændigheder vil være små
mængder af halv-ædelsten i mal-
men fra Fiskenæsset. — Der kan
blive tale om f. eks. at finde 25
småsten i en malmmængde på
100 tons. Men det vil være nok til,
at der kan laves en lille industri.
Platinomino aps har allerede
kontaktet en del grønlændere, der
har fået udleveret smykkesten til
slibning, bl. a. kunstneren Hans
Lynge og eleverne på Knud Ras-
mussens Højskole i Sisimiut. De
prøver nu på at lave originale og
kønne smykker ud af stenene. —
Vi er stærkt interesseret i at få
kontakt med den lokale befolk-
ning så tidligt som muligt. Der er
tale om en slags kunsthåndværk,
som grønlænderne uden tvivl har
en mening om, hvordan skal gri-
bes an. Det er værdifuldt, at loka-
le kunstnere og kunsthåndværke-
re sætter deres personlige præg
på udformningen af smykkestene-
ne, siger direktør Geisler.
Smykkestenene må ikke
sælges — endnu
Direktør Geisler understreger, at
hans selskab i efterforsknings-
koncessionen med MfG har for-
pligtet sig til ikke at sælge smyk-
kesten fra de prøver, der er taget
ved Fiskenæsset. Efterforsk-
ningskoncessionen udløber i
1983, og selskabet håber da —
hvis laboratorieforsøgene er gun-
stige — at kunne opnå en udvin-
dingskoncession.
— Men før det sker, vil vi for-
mentlig skulle investere endnu
12-15 mili. kr. i undersøgelserne.
Vi håber i løbet af sommeren at
kunne få resultaterne fra
laboratorie-undersøgelserne i Ca-
nada. De vil give os grundlag for
at vurdere, om vi skal opgive
smykkeindustrien i Grønland el-
ler om vi skal sætte fuld kraft på
at forberede minedriften.
— I dag ligger alt i det uvisse.
Men jeg er vant til det efter 30 år i
mine-branchen. Her er regelen
den, at kun eet ud af 1000
efterforsknings-projekter giver
bonus, slutter Robert Geisler.
-h.
Pisortaq R. A. Geisler kujataani pinngortitarsuaq tunuleralugu.
Direktør R. A. Geisler midt i det sydgrønlandske landskab.
Qeqertarsuatsiaat eqqaanni Platinomino ApS-ip tammaarfia.
Her er Platinomino ApS' lejr ved Fiskenæsset.
niarneKånginigssåt piumassarå.
akuerssissut 1983-ime atorung-
nåisaoK, neriutigineKarpordlo mi-
sigssuinerme inernerit ajusångit-
sut piainigssaK tugdlingutug-
ssaungmat ama tåuna nåkutigiu-
magaluardlugo.
— kisiåne tamåna pitinago ima-
Ka aningaussallssutit 12-15 miliå-
nit atoratdlåsavavut misigssui-
nigssanut. aussamut Canadame
misigssuissaÆingmit inernerit
pigssarsiarinigssait neriutigår-
put. tåukua nalilersåtigalugit i-
ngerdlarKingnigssarput unlnar-
nigssarputdlunit påsiumårpar-
put.
— uvdlumikut nalunardluinar-
poK. kisiåne tamåna ukiune 30-ne
augtitagssiornermit sungiusima-
vara. tåssane 1000-inik misig-
ssuemårsimagåine atausmaup a-
jungitsånigsså ilimagissariaKar-
poK, Robert Geisler naggasivoK.
Grønland System B
Philips 7111. Halvautomatisk Hi-Fi stereopladespiller
med data, der ligger et pænt stykke over minimums-
kravene til en Hi-Fi pladespiller. Wow & Flutter er min-
dre end 0,07% (WRMS) og rummel- og resonansværdi-
en er bedre end -f60 dB (DIN B). Pick-up: GP 401 II.
Philips 102 L. Hi-Fi tuner med 3 bølgeområder: FM,
MB og LB. 102 L har signalstyrkemeter og FM-lås for
optimal og stabil stationsfastholdelse på FM.
Philips 302 L. Hi-Fi forstærker på 2x20 watt Sinus
ved mindre end 0,1% total harmonisk forvrængning.
Loudness kontrol og akustiske kontroller for bas og
diskant.
Philips 5151 II. Stereokassettedeck til METALbånd.
Frekvensområde 30-15.000 Hz ved anvendelse af ME-
TALbånd og signal/støjforhold med Dolby 65 dB. 5151
II har omskifter for alle 3 båndtyper: Ferro-, Chrom- og
METALbånd.
Philips 405. To højttalere i basreflekskabinet. Ud-
gangseffekt 30 watt Sinus. Rumindhold 14 liter.
Samlet pris kr. 4.695,-
En gros for Grønland . RADIOGROS . 9270 Klarup
11