Atuagagdliutit - 21.05.1981, Qupperneq 12

EF-avisen lyver,
siger Finn Lynge
— Jeg ønsker at advare grønlandske læsere mod dette
blad, siger parlamentsmedlem, Finn Lynge, Siumut.
Misissugassat qulimiguullip Qeqertarsuatsiaanit tinnguppai.
Her forlader en helikopter Qeqertarsuatsiaat/Fiskenæsset med prøver af malmen i
området.
100 millioner tons
kromit-forekomster
Det er i international sammenhæng en meget
betydelig forekomst, men malmens lødighed er lav.
— EF-avisen lyver. Jeg ønsker at
advare grønlandske læsere mod
dette blad, siger EF-parlaments-
medlem Finn Lynge, Siumut, som
kommentar til EF-avisens anony-
me, stort opsatte artikel om det
grønlandske fiskeri’s situation,
hvis Grønland udtræder af EF.
— Et er, at EF-avisens ansvar-
lige redaktør akcepterer en arti-
kel, der er så fuld af misforståel-
ser og fordrejninger. Nogen andet
er, at han trækker det op i over-
Problemer
for Grønland
udenfor EF?
EF-avisen har i sin udgave 5. maj
1981 optrykt en anonym artikel,
underskrebet »-skyt". Artiklens
ukendte forfatter præsenteres af
EF-avisen som »en fremtrædende
repræsentant for fiskeindustrien i
Grønland«.
Artiklen beskæftiger sig med
de problemer, som forfatteren me-
ner, at den grønlandske fiskeindu-
stri løber ind i, hvis Grønland går
ud af EF.
Artiklens forfatter skriver, at
der til næsten alle EF-lande er ri-
ge afsætningsmuligheder til gode
priser. — Her er et købedygtigt
publikum på ca. 300 millioner ind-
byggere. Anderledes vil det nok
se ud, hvis man som udenforstå-
ende skal afsætte sine produktion
her, idet alle importvarer vil blive
belagt med en told på mellem 3 og
21 procent, hedder det bl.a. i arti-
klen.
Der peges på, at truslen mod
Grønlands fremtid som fiskeeks-
portnation ikke kommer fra EF,
men fra Canada, som »med sine
ressourcer (320.000 tons torsk i
1980 stigende til ca. 660.000 tons
torsk i 1984) satser uhyre stærkt
på det amerikanske og europæi-
ske marked«.
Endelig hedder det i artiklen,
at mulighederne for at skaffe ind-
tægter til hjemmestyret fra fiske-
rilicenser udstedt til udenlandske
fiskere er små, fordi grønlandske
fiskere allerede i dag har kapaci-
tet til at opfiske praktisk talt alle
kvoter i grønlandske farvande.
EF-avisen udgives af EF-kom-
missionens informationskontor i
Danmark. Redaktionen oplyser,
at man trykker den unavngivne
artikel, fordi pseudonymet »skyt«
har oplyst, at det desværre ikke
syntes »rigtigt muligt at få ar-
tikler i de lokale blade, når disse
ikke udtrykker absolut det sam-
me som »det officielle syns-
punkt«. EF-avisens redaktion har
dog navnet på den hemmeligheds-
fulde, fremtrædende repræsen-
tant for den grønlandske fiskein-
dustri. -h.
12
skriften. Der står »Uden for EF
vil Grønland blive mødt med told
ved eksport til EF-lande« og
»Hvis Grønland sælger fiskeriret-
tigheder til Norge, Færøerne,
m.fl., vil produktionen på landan-
læggene ikke kunne opretholdes«.
Det rene vås
— Begge påstande er det rene
vås. Tolden er et forhandlings-
spørgsmål. Senegal og Ginea-Gis-
sau betaler f.eks. ikke told af de-
res eksport til EF. Og hvorfor i al-
verden skulle man nedlægge land-
anlæggene, fordi der sælges fiske-
rirettigheder til andre lande?
Finn Lynge tilføjer:
— I en billedtekst til artiklen
hedder det: »De eksisterende kvo-
ter er af en sådan størrelse, at de i
øjeblikket svarer til, hvad den nu-
værende grønlandske fiskerflåde
kan påtage sig at opfiske hvert
år«.
Også dette er en redaktionel
oplysning, og den er lodret for-
kert. Sagen er jo, at grønlandske
fiskere ikke kan opfange alle kvo-
ter. Det, der er tilovers, tager
Tyskland og får Norge, Færøerne
og Canada. Og de får det gratis så
længe, Grønland er medlem af
EF. Men de skal betale for kvoter-
ne, hvis Grønland kommer ud af
EF, siger Finn Lynge.
Hvorfor anonymt?
— løvrigt forstår jeg overhovedet
ikke EF-avisens begrundelse for,
at artiklen skal bringes anonymt.
Den anonyme har fortalt avisen,
at han har haft problemer med at
få artiklen optaget i lokale blade,
men det kan da ikke bruges som
begrundelse for, at han skjuler sig
for læserne i EF-avisen, slutter
Finn Lynge. -h.
To nye biler
til Aasiaat
Aasiaat kommunalbestyrelse har
vedtaget at købe to nye biler til
brug for administrationen. Biler-
ne koster hver 25.000 kr.
Kommunalbestyrelsesmedlem
Knud Aborg var imod beslutnin-
gen, fordi han mener, at kommu-
nens kørselsbehov godt kan
dækkes af to biler, suppleret
med taxa.
Ikke desto mindre blev det
altså vedtaget at købe de to nye
biler. Det er nu meningen, at
kommunen vil sælge de to biler,
man råder over i dag.
Pengene til de nye biler skaf-
fes nu til veje ved tillægsbevil-
ling på 50.000 kr.
Karl Johan Lyberth — Juaakka
— er valgt som formand for Siu-
mutpartiets afdeling i Danmark.
Det canadisk ejede mineselskab
Platinomino’s geologer anslår i
dag, at der findes mindst 100 mil-
lioner tons af mineralet kromit i
området ved Qeqertarsuatsiaat/-
Fiskenæsset. Det er også i inter-
national sammenhæng en meget
stor forekomst. Men kromit-mal-
mens lødighed er lav, ca. 15 pct.
krom-oxid. Til sammenligning er
lødigheden for kromit fra Sydafri-
ka, Tyrkiet og Sovjetunionen 40-
50 pct.
Direktør Robert Geisler, Plati-
nomino, siger til AG, at der fore-
står endnu 2-3 års geologiske og
økonomiske undersøgelser, før
man ved, om en minedrift ved Qe-
qertarsuatsiaat er rentabel. Det
vil bl.a. afhænge af resultaterne
af undersøgelserne i samme områ-
de efter smykkesten.
Betydning for
stålproduktion
Det er metallet krom-oxid, der er
genstand for den største interesse
i forbindelse med undersøgelser-
ne. Direktør Geisler oplyser, at
hvis minedrift skulle vise sig ren-
tabel. Så vil Platinomino forment-
lig sælge en del af kromit-malmen
til produktionsanlæg forskellige
steder'i verden, der har specialise-
ret sig i at udvinde krom-oxid fra
kromit-malm. En anden del af
kromit-malmen har Platinomino
selv planer om at bearbejde på
stedet og udvinde metallet ferro-
krom. Både krom-oxid of ferre-
krom bruges i stållegeringer. Det
øger stålets hårdhed og for høj er
smeltepunktet.
Ny investering på 10-15
mili kr.
Geologernes vurdering af den
samlede malmmængde på ca. 100
millioner tons kromit er skøns-
mæssig. — Den bygger på, hvad
vores geologer har kunnet stude-
re i åbent terræn. Nu planlægger
vi meget grundige geologiske un-
dersøgelser i dybden ved en ræk-
ke boringer og laboratorieunder-
søgelser, oplyser Geisler. — Det
er et undersøgelsesprogram, der
vil koste 10-15 mili. kr., og i for-
vejen har vi investeret adskillige
miil. kr. i kromit-efterforsknin-
gen.
Platinomino har efterforsk'
ningskoncession i Qeqertarsuatsi'
aat/Fiskenæsset til og med 1983.
Til den tid vil undersøgelserne
være så langt, at selskabet kan af-
gøre, om man vil ansøge om en
udvindingskoncession.
Problemet er den lave
lødighed
— Problemet er den lave lødighed,
siger Robert Geisler. — Hvis det
skal blive rentabelt at udvinde
krom-oxid og ferro-krom i Grøn-
land, så må vi finde fordele, der
opvejer den lave lødighed. Og der
er visse fordele. Forekomsten i Fi-
skenæsset ligger tæt på en natur-
lig og dyb havn. I Sydafrika lig'
ger forekomsterne til eksempel 6"
800 kilometer inde i et vildsomt
bjergland. I Grønland er der må"
Atdagagdliutxt