Atuagagdliutit - 21.05.1981, Qupperneq 20

Byggeindustri kan
løse boligproblemet
Boligkonferencen i Sisimiut diskuterer også den
danske dominans i byggesektoren og behovet for en
grønlandsk byggeindustri med fabrikker i større byer.
Efter mange problemer er hjemme-
styrets boligkonference nu i fuld
gang i Sisimiut. Der holdes stribe-
vis af indlæg — alle tager de sigte
på at finde en løsning af Grønlands
måske største sociale problem, bo-
ligproblemet.
Som omtalt i Radioavisen for
nogle uger siden er GTO mødt op
med et forslag til et mere primitivt
byggeri. For at kunne bygge billi-
gere har man foreslået, at bygge
lejligheder uden døre og skabe.
Boligdebatten er imidlertid ikke
kim en debat om, hvordan man
kan overgå hinanden i at skrabe
byggeriet.
Boligbyggeriet er ikke kun et
spørgsmål om at få boliger til men-
nesker, så de kan få et bedre liv.
Det er også et spørgsmål om en
stor industri med store fortjene-
ster.
Dette aspekt bliver taget op på
boligkonferencen. Det tages bl. a.
op af Erhvervsdirektoratet.
I et indlæg fastslår vicedirektør
John Andersen, hvordan netop
bygge- og anlægssektoren i Grøn-
land er en af de erhvervsgrene,
hvor fortjenesterne er højest. Det-
te svarer kun dårligt tU, at der
bygges for få boliger, fordi det er
så dyrt at bygge.
Erhvervsdirektoratet mener, at
samfundet må gå ind og kontrolle-
k i
Erhvervsdirektoratet foreslår, at
der i Grønland etableres en rigtig
byggeindustri med fremstilling af
præfabrikerede elementer, så ikke
alt skal hentes op fra Danmark.
Erhvervsdirektoratet har fastslået,
at danskere dominerer hele bygge-
sektoren (70 %), og at privatiserin-
gen ikke har ført til den ønskede
konkurrence og den ønskede pris-
billighed.
Direktoratet har også fastslået,
at mange uddannede grønlandske
håndværkere ikke bruger deres ud-
dannelse inden for byggefagene.
Måske fordi arbejdspladsens sprog
er dansk.
John Andersen konkluderer, at
man må etablere en grønlandsk
byggeindustri for at sikre at få så
meget som muligt produceret her i
landet. Han peger på husbygning
med grønlandske materialer, så
man kan nøjes med at importere
cement.
På den måde er man med til at
sikre beskæftigelse, grønlandsk
økonomi — og flere boliger.
løvrigt kritiseres GTO for at ha-
ve den nødvendige ekspertise, men
gemme den i sine kontorer i Kø-
benhavn i stedet for at uddanne
folk i Grønland.
Boligkonferencen startede med
en dags forsinkelse tirsdag og fort-
sætter til den 27. maj. Arrangør er
Socialdirektoratet.
Forår — det er også tiden for konfirmationer. I Nuuk har der været
konfirmationer i begge byens kirker flere søndage i træk. Vort bille-
de stammer fra Nuuks gamle kirke, hvor provst Ricard Petersen
søndag den 17. maj konfirmerede et hold ud af forårets mange.
upemaK — tåssa åma aperssortitarfik, Kenartarfik. upemåp ingen
dlanerane sapåtit ardlagdlit tugdlerlåginardlugit Nup oKalugfine
mardluviussune aperssortitoKartarpoK. åsseK una Nup onalugfitoKå-
ne majip 17-iane provst Ricard Petersenip aperssortitsineranit pi-
SSUVOK.
Serviceingeniør
evt. servicetekniker
Til vedligeholdelse af hovedsagelig brandmeldecentraler sø-
ges en selvstændig arbejdende serviceingeniør (el) eller servi-
cetekniker.
Hjemstedet bliver Nuuk, men en del af arbejdet foregår i det
øvrige Grønland.
Yderligere oplysninger bedes indhentet hos:
BURMEISTER ELTEKNIK
Box 252 . 3900 Nuuk . Tlf. nr. 2 22 67
Aaqqiisinnaasoq
Sanaartomermik suliffissuaqamikkut inissaqamiameq
Qaqqiivigineqarsinnaavoq. Sisimiuni ineqameq pillugu
ataatsimeersuamermi qallunaat sanaartomermut
&kuliusimavallaamerat eqqartomeqassaaq, kalaallillu
dloqarfinni annerusuni sulifftssuamik pilersitsinissaat
Pisariaqartinneqartoq aamma oqaluuserineqassaaq.
^amminersomerullutik Oqartussat
Sisimiuni illussaqamiameq pillugu
ataatsimeersuartitsinerat ajomar-
b>rsiutinik aporfeqartareeqaluni
aallartisimalerpoq. Uanngutassiar-
Passuit saqqummiussuunneqarput
—• tamarmik nunatsinni qulaman-
hgitsumik inooqataassutsikkut a-
lornartorsiutit annersaat aaqqiivi-
Smiarlugu tamarmik siunertallit.
Ajortorsiullu annerpaaq tassaavoq
thissaaleqineq.
Sapaatit akunnerisa arlalinnguit
htøtuma sioma Radioavisime oqaa-
bgineqareersutut GTO-p tungaanit
Pisatakinnerusunik illuliortitemis-
Saq siunnersuutiginiameqarpoq. A-
^kinnerusumik sanaartorsinnaa-
neq anguniarlugu siunnersuutigine-
9arpoq ineqarfissat matoqaratillu i-
asiveqanngitsut sananeqarsinnaa-
®ut.
IneqamermiUi oqallisiginninneq
tassaannaanngilaq ileqqaamiamer-
rnrk imminut qaangemiunneq.
Inissanik sanaartomeq tassaan-
aaanngilaq inuit atugarissaamerul-
utik inuunissaat anguniarlugu inis-
Slaliortitemeq. Aammali tassaavoq
suliffissuaqameq iluanaamaqisoq.
Tamannarpiaq ineqamiameq pil-
ataatsimeersuamermi oqaluu-
Serineqassaaq. Tamanna ilaatigut i-
^Uutissarsiomermik qullersaqarfi-
^P tungaanit sammineqassaaq.
Oqalugiaatissami qullersap ki-
ngoraartissaata John Andersenip
erseqqissarpaa nunatsinni iluanaar-
fiunerpaat ilagigaat sanaartomeq.
Tamatumunnga inissanik sanaar-
tomerup iluani inissanik ikippallaa-
nik sanasamermut naapertuutin-
ngilaq illuliortitememp akisuneru-
jussua pissutigalugu.
Inuutissarsiomermut qullersa-
qarfiup tungaanit isumaqartoqar-
poq inuiaqatigiit tungaannit ta-
manna saanniameqartariaqalersoq
nakkutigisarilerlugulu.
Inuutissarsiomermut qullersa-
qarfiup tungaanit siunnersuutigine-
qarpoq nunatsinni illuliortitemissa-
mut ikkussortarissanik nappariaan-
namik suliffissualiortoqassasoq su-
ut tamaasa Danmarkimit tikisiin-
narunnaarlugit.
Nunatsinni
Inuutissarsiomermi qullersaqarfiup
ersarissumik naatsorsorpaa sanaar-
tomeq tamarmi qallunaanit tigum-
mineqartoq (70%) kiisalu nammi-
nerssortunngomissamik kajumis-
saarineq unammilleqatigiinnissa-
mut kissaatigineqartumut sangu-
jartorsimanngitsoq, taamalu sa-
naartomermi akit millisimanngit-
sut.
Inuutissarsiomermi qullersaqar-
fiup paasisimavaa kalaallit assas-
sorlutik sulinermik ilinniagaqarsi-
masut sanaartomermut siunerta-
qarlutik ilinniakkatik atunngik-
kaat. Immaqa suliffiit qallunaa-
tuinnaq oqaluffiummata.
John Andersen eqqarsaatimi i-
nissutaannik allannermini oqarpoq
kalaallit akomanni suliffissuarmik
pilersitsineqartariaqartoq nunami
maani sapinngisamik annerpaamik
nioqqutissiomeq anguniarlugu.
Tikkuarpaa nunatsinni atugaasin-
naasut atorlugit illuliortitemeq, al-
laat cement (ujaranngortartoq) ki-
simi tikisinneqarsinnaalersillugu.
Taamaaliomikkut suliffissaqar-
titsineq anguneqarsinnaavoq, ka-
laallit aningaasaqamerat — inissal-
lu amerlanemsut.
Aammalu GTO isorineqarpoq pi-
sinnaassutsimik pigisani Køben-
ha vnimi allaffimminut toqqortor-
magu uffa nunatsinni inunnik ilin-
niartitsisinnaagaluarluni
Inissaqamiameq pillugu ataatsi-
meersuameq ullormik ataatsimik
kingoqqutsilluni marlunngormat
aallartippoq majillu 27-anut inger-
laqqissalluni. Aaqqissuisuuvoq I-
nunnik Ikiuinermik Pisortaqarfik.
Aportittoq
annaqqartoq
Mittarfimmut aqqutaata sinaani
apusinersuaqanngikkaluarpat a-
ngut inuusuttoq aportinnikkut aju-
naarsimassagaluarpoq.
Angut inuusuttoq 17-inik ukiulik
Ole Hansen, nuummiu, ikinngutimi-
nik ilaqarluni ataasinngormat un-
nukkut silagissuarmi cykelerujoor-
tilluni aalakoorluni bilertumit apor-
neqarpoq. Taassuma aqunnini sapi-
lersimallugu cykelertut pingasut
taakku aporpai
KAI.AAI.l.rr NTXAAT
Majip 21-ani allakkanut nipitittagaq
nutaaq nunatsinni atugassaq, 25
kruunilik saqqummersinneqassaaq.
Titartagartaa tassaavoq saarullik,
isumassarsiamik titartaavoq Frederik
Holm, titartaaqqiisuullunilu Jens Ro-
sing.
21. maj udgives et nyt grønlandsk
frimærke med pålydende værdi
25,00 kr. Motivet er torsken, ideen
og udkastet er af Frederik Holm,
rentegning af Jens Rosing.
Spritbilist
påkørte
17-årig cyklist
Hvis der ikke havde været en høj
snebarriere i det første sving på luft-
havnsvejen, kunne det let have ko-
stet en 17-årig mand livet, da han
forleden blev ramt af en biL
Den 17-årige, Ole Hansen, Nuuk,
var med et par kammerater på cy-
keltur i det dejlige forårsvejr man-
dag aften, da en spriritusbilist med
ca. 80 km i timen mistede herredøm-
met over sin vogn og ramte ind i de
tre cyklende. Vognen ramte snebar-
rieren, og øjenvidner siger, at det
uden tvivl havde kostet den 17-årige
livet, hvis ikke vognen var standset
af sneen.
Øjenvidner har fortalt politiet,
hvordan uheldet skete.
________ 20 måder for sikker sejlads.
IVIAnlNC I 20inik åssinø^Sitsunik issumånalsunik ingerdlasinausak.
1762,99
3,6 hk
1991,68
4 hk
2407,48
4,5 hk
3322,25
7,5 hk
4461,53
9,8 hk
5567,57
18 hk
6395,01
Mercury er som skabt til de barske grønlandske forhold.
Rustfri propel- og drivaksel, platinfri tændingssystem,
oliecirkule rings-sy stem, der tillader kørsel ved lav fart
time efter time. Meget fin brændstoføkonomi. Utrolig
stærk motor.
20 hk
7076,92
25 hk
7675,68
40 hk
9376,30
Ty*,
nr
70 hk
16.794,18
80 hk
21.035,34
Mercury kalatdlit junanut ^l^jhtdluarsagavoq oliamik
kavititserqigsaertarpoq sak^' ^Jfisimasinauvdlune nal.
Akunerpagssuine. Qajangn^.sarpilik akseliligdlo
sisangnik mangertornertanø1 Motore tupingnar-
tumik nakuaq.
90 hk
21.887,73
115 hk
22.956,34
150 hk
29.729,73
175 hk
32.382,54
200 hk
34.045,74
225 hk
35.650,73
I hk
38.145,53
SUKKERTOPPEN
MARINE
Postboks 70, 3912 Sukkertoppen . Tlf. 1 32 12 . Telex 907 09
20
21