Atuagagdliutit - 19.05.1982, Síða 48

I
Charles de Gaulle
som sparebøsse
Frankrigs leder gennem flere peri-
oder af efterkrigstidens vanskeli-
ge år, præsident de Gaulle, fås nu
som sparebøsse i bornholmsk
stentøj, der sælges til fordel for
Dansk Røde Kors.
Charles de Gaulle, der året før
sin død i 1970 gik af som præsi-
dent, er den fjerde i Bikubens se-
rie Store Statsmænd. Den første
var Englands premierminister
Winston Churchill, udgivet i 1979
i 3000 eksemplarer. De efterfæl-
gende, USAs præsident John F.
Kennedy, udgivet i 1980, og Ju-
goslaviens præsident Tito, som
udkom sidste år, er fremstillet i
4000 eksemplarer.
Også oplaget af sparebøssen
med de Gaulles karakteristiske
træk er begrænset til 4000 eks-
emplarer, der alle — i lighed med
de tre første i serien — er numme-
rerede, af hensyn til samlere.
De Gaulle-figurerne sælges fra
tirsdag den 4. maj i Bikuben. Pri-
sen er uændret 175 kroner, hvoraf
de 25 kroner går til Dansk Røde
Kors.
Det samlede overskud fra sal-
get af de 4000 de Gaulle-figurer er
100.000 kr. Køberne af serien Sto-
re Statsmænd har hermed bidra-
get med i alt 375.000 kroner til
Dansk Røde Kors’ humanitære
arbejde.
»Hjælp, jeg drukner
i pennevenner«
»Hjælp! Jeg drukner!« skriver
Malte Aronsen fra Sverige til AG.
Ved nærmere gennemlæsning af
brevet viser det sig heldigvis, at
udråbet ikke er bogstaveligt
ment. Brevskriveren henviser til,
at han har sat annoncer i forskelli-
ge udenlandske aviser i håb om at
finde en penneven — og har som
resultat fået 3700 svar ind ad
brevsprækken.
»Jeg deler med glæde disse ad-
resser«, skriver Malte.
»Send navn og adresse plus een
svar-kupon. Men gør det hurtigt,
inden det svømmer helt over. På
forhånd mange tak«.
Skulle en af AGs læsere have
lyst til at få en penneven, skal de
altså blot skrive til: Malte Aron-
sen, Postbox 7014, 42107 Frolun-
da, Sverige.
En anden mulighed er at kigge
»Takanna« igennem. AG får en
konstant strøm af breve fra folk i
udlandet, der gerne vil korrespon-
dere med grønlændere. solsi
POSTBESØRGET AVIS
STATSBIBLIOTEKET
UNIVERSITETSPARKEN
8000 ÅRHUS C
nunavtine avisit suiugdlersåt — Grønlands første avig
Charles de Gaulle nakkakaatitsi-
viliarisimavaat.
Charles de Gaulle som sparebos-
se.
Ikiorsinga allaffigisar-
tagarsuarnik
ipilerpunga
»Ikiorsinga ipilerpunga!« Malte
Aronsen Sverigemiit AG-mut
taama allappoq. Allagarli atuar-
luarneratigut paasivarput quja-
nartumik taama isumannartoorti-
ginngitsoq. Allattup oqaluttuari-
giniagaa tassaavoq nunat allat
aviisiisigut assigiinngitsutigut al-
lagarsiisaqattaarsimalluni allaffi-
gisartagassarsiorluni — kingune-
raalu 3700-init akineqarsimaga-
mi.
»Adresserpassuit tamakkua
agguaakkumagaluarpakka«, Mal-
te allappoq. »Atersi adressersilu
akissutissaa akilereerlugu uannut
nassiussiuk. Kisiannili piaalaar-
tumik, suna tamarmi allakkanik
ulikkaannginnerani. Qujareerpu-
nga«.
AGmik atuartartut allaffisar-
tagartaarusuttut uunga allaan-
narsinnaapput: Malte Aronsen,
Postboks 7014, 42107 Frolunda,
Sverige.
Aammami allaffigisartagartaa-
rusukkaanni »Takanna« misis-
suataaginnarneqarsinnaavoq.
Nunani allamiut kalaallinik allaf-
figisartagaqarusuttut AG-mut al-
lattuartarput. solsi.
Sigyn Qeqertarsuarmi. Sikunik aserorterut Sigyn sineriak siner-
lugu angalapilooreersimalluni aprilip 28-ianni Qeqertarsuarmut
anngukkami nuannaajallannarluinnartoq, AG-ip ilanngutassior-
tuata Jorgen Hammerip oqaatigaa. Umiarsualiviup pulamma-
giaata sikua aserortereerniariaraalu kinguppanniutit pingasut,
qaammatini arlaqalersuni sikkussaasimasimasut, qangarsuum-
malli aallareerput. Ajornartorsiutitaqanngitsumik kinguppan-
niarluni kilisannissamut suli sikoqarpallaarpoq, aatsaalli qilalu-
garniarnissamut naleqquteruttulerluni.
(Ass.: Jorgen Hammer)
Sigyn i Qeqertarsuaq. Isbryderen »Sigyn« var et kærkommet
syn, da den dukkede op i Qeqertarsuaq den 28. april efter en droj
tur op langs kysten skriver AG's korrespondent Jorgen Ham-
mer. Lige så snart den havde brudt isen i havneindlob et, stak tre
rejekuttere, som havde ligget indefrosset i flere måneder, til havs.
Endnu er der vel for meget is til at kunne stryge rejer uden prob-
lemer, men chancen for at støde på en flok narhvaler eller hvid-
hvaler er ret store i denne tid. (Fotos: Jorgen Hammer)
Atuagagdliutit