Atuagagdliutit - 11.08.1982, Blaðsíða 4

nagdliutorsioKataussorpagssuit Erik A ugpalugtup nunatoKane K’agssiarssung-
me.
De mange festdeltagere i Erik den Rødes høvdingesæde Brattahlid, nu Qagssi-
arssuk.
Var Erik den Røde komme! til sit
Granland i august 1982, havde han
uden tvivl fået kolde fødder og var
vendt hjem til Island, som hvad is an-
går slet ikke kan måle sig med det nye
land. For 1000 år siden var Erik hel-
dig. Klimaet var varmere den gang.
Men i sommeren 1982 hvilede stor-
isens klamme hånd over det grenne
land og truede med at vælte planerne
for 1000 års festlighederne.
Det blæsende vejr var også med til
at skabe en usikker stemning. Men
netop som gæsterne ankom til recep-
tion om bord på kongeskibet Dan-
nebrog i Narsarsuaq havn, smilede
solen og tændte håbet om en heldig
gennemførelse af århundredets fest.
De to prinser
Festens midtpunkt var selvsagt den
kongelige familie. Det var prinsernes
første besøg i Grønland, og folk var
ivrige efter at se de to yngste medlem-
mer af kongefamilien.
For prinserne var besøget uden
tvivl en stor oplevelse. Dronningen
genkendte nok sig selv i de to drenge
og mindedes sit første møde med
Grønland, da hun som ung tronføl-
ger besøgte det store land i 1960 sam-
men med sin far og mor.
Besøget dengang gav mange dejli-
ge minder hos dronningen.
Der er al mulig grund til at tro, at
prinsernes første besøg bliver lige så
vellykket som moderens for 22 år si-
den.
Det første sted, prinserne gæstede,
var Tuno, landets bagside, i al dens
utilgængelige skønhed.
De dumpede ned som i en fjern
fortid, hvor trommedans endnu lever
i bedste velgående, og det er noget,
man ikke glemmer, når man er en
stor dreng med sanserne åbne for nye
indtryk.
I Eriks kølvand
Efter denne optakt var 1000 års fest-
lighederne ikke mindre spændende.
Fantasien kom i sving ved at følge
Erik den Rødes rute ind til Brattahlid
og gøre landgang i sommer og sol på
den strand, som også den gamle vi-
king var stævnet ind imod.
Der var en stemning af højtid over
at stå på tunet ved den vestlige ver-
dens første kristne tempel og høre
lovsang med udsigt ud over den skøn-
ne fjord med sejlende isfjelde.
En gang var det en irsk munk, der
prædikede her med Amerikas opda-
ger, Leif, og hans mor, Todhilde,
som tilhørere.
I 1000-året derefter var det provst
Magnus Larsen, der talte for en stor
skare med Grønlands og Danmarks
dronning, Norges konge og kronprin-
sesse, Islands præsident, Canadas ge-
neralguvernør og Grønlands lands-
styreformand i spidsen.
Andagten ude i det fri var dagens
højdepunkt. Historiens vingesus gik
over festdeltagerne, da dronning
Margrethe og kong Olav stående
fremsagde trosbekendelsen sammen
med provst Magnus Larsen.
Nordboruiner
Efter andagten fortalte inspektør
Knud Krogh fra Nationalmuseet om
stedets historie i Erik den Rødes og
Tjodhildes tid. Det var Knud Krogh,
som i begyndelsen af 1960erne ledede
udgravningerne her, og han er i dag
den bedste kender af stedets arkæolo-
gi. En ny og udvidet udgave af hans
bog »Erik den Rødes Grønland« er
netop udkommet.
Knud Krogh førte gæsterne rundt
til de mange hustomter fra nordboti-
den og startede med den ældste, som
uden tvivl er resterne af Erik den Rø-
des gård. Gæsterne så også rester af
senere tiders gårde med de store stald-
komplekser.
Man beså også kirkens imponeren-
de kampestensmur, den store kirke-
gård og det solide kirkegårdsdige.
Uforfærdede bønder
Derefter begav de mange festdeltage-
re sig til en lille skråning ved vejen,
hvor en mindesten lå indhyllet i Dan-
nebrog.
Her ved mindestenen, der var
smykket med blomster, som vikin-
gerne bragte til landet, talte bygde-
rådsformand og kommunalbestyrel-
sesmedlem Erik Røde Frederiksen.
Han var den første, der blev født på
stedet, da hans far, Otto Frederiksen,
i 1924 genetablerede jordbrug i Brat'
tahlid/Qassiarsmc.
Erik Røde Frederiksen talte om fe"
reholdernes beundring over for de
første landnamsfolk, som uforfærdet
havde drevet jordbrug under barske
vilkår.
»Det er rigtigt på 1000-års dagen at
rejse en mindesten over disse folk«>
sagde han.
Mindestenen forestiller Erik den
Røde stående i forstævnen på sit vl"
kingeskib. Han løfter hænderne mod
himlen i taknemmelighed over et vel-
lykket landnam efter den farefuld
færd.
Den 79-årige kong Olav af Norge
dvælede længe ved stenen, og bagef-
ter sagde han til Grønlands store
kunstner, Hans Lynge, der har ud-
ført mindesmærket:
»Lige fra mine drengeår har jeS
forestillet mig, at Eriks landnam er
foregået på denne måde!« ,
Erik den Røde var som bekend
oprindeligt nordmand.
Henrik på scooteren
Nu var det tid til den mere afslappet
1000 år efter
Erik den Røde
Festlighederne omkring 1000-året for den gamle vikings landnam
var en dejlig og fornøjelig oplevelse
tikitdluarKussivdlune nererssuarnermit. såmigdlernit: Prins Henrik, borgn f
ster Agnethe Nielsen, kunge O/rv, dronning Margrethe, borgmester Henrik
Lund, prins Joachim åma præsident Vigdis Finnbogadottir.
Fra velkomstmiddagen, fra venstre: Prins henrik, borgmester Agnethe Fid'
sen, kong Olav, dronning Margrethe, borgmester Henrik Lund, prins Joachim
og præsident Vigdis Finnbogadottir.
bygderådime sujuligtaissoK Erik Røde Frederiksen dronningikunik ingerdlaKO'
teKartoK K’agssiarssungme.
Bygderådsformand Erik Røde Frederiksen ledsager den kongelige familie op
til Tjodhildes kirke.
4
ATUAGAGDLITJTIT