Atuagagdliutit - 08.12.1982, Blaðsíða 3

G*adejul
1.
Glade jul, dejlige jul,
®nSle daler ned fra skjul!
>d de flyver med paradis grønt,
''or de ser, hvad for Gud er kønt,
ør,lig i blandt os de går :
2.
j*ujefryd, evige fryd,
k ’g sang med himmelsk lyd!
et er englene, hyrderne så,
. engang Herren i krybben lå,
ev,g er englenes sang. :
3.
^red på jord, fryd på jord,
jfSus-barnet blandt os bor!
l n8'e sjunger om barnet så smukt,
an har Himmerigs dør oplukt,
Sa'>g er englenes sang. :
4,
Sal'g fred, himmelsk fred
tøner julenat herned!
tøngle bringer til store og små
. om ham, som i krybben lå,
ryd dig, hver sjæl, han har frelst. :
6. S.
Ingemann
Dejlig er jorden
1.
Dejlig er jorden,
prægtig er Guds himmel,
skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de fagre
riger på jorden
går vi til Paradis med sang.
2.
Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang,
aldrig forstummer
tonen fra himlen
i sjælens glade pilgrimssang.
3.
Englene sang den
først for markens hyrder,
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er en evig frelser fød!
B. S. Ingemann
Dejlig er den himmel blå.
1.
Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke,
: os fra jorden op til sig. :
2.
Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med eet der blev at skue
een så klar på himlens bue
: som en lille stjernesol. :
3.
Når den stjerne lys og blid
lod sig se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
: skulle fødes på vor jord. :
4.
Vise mænd fra Østerland
drog i verden ud på stand,
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
: som var født i samme stund. :
5.
De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Bethlehem,
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
: vugged barnet i sit skød. :
6.
Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen,
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne
: kommer vi til Jesus Krist. :
7.
Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddomsord det klare,
som han os lod åbenbare
: til at lyse for vor fod.
N. F. S. Grundtvig