Atuagagdliutit - 08.12.1982, Side 4

Sikken voldsom trængsel og alarm
1.
Sikken voldsom trængsel og alarm,
der er koldt, og man må gå sig varm,
lygten tændes klokken fire alt,
det skal være aften med gevalt.
Midt på gaden sælges træ’r og frugt,
se butikken, hvor den stråler smukt,
varer kan man få i tusindvis,
tænk Dem bare under indkøbspris!
Pris : Pris, pris, pris, pris, pris,
tænk Dem bare under indkøbspris! :
2.
Pyntet smukt af en usynlig hånd
står nu træet der med lys og bånd,
døren åbnes og man strømmer ind,
kredsen sluttes med begejstret sind.
Børnene de hoppe rask afsted,
bedstefader han er også med.
Lad os tage del i deres sang,
brødre, vi var også børn engang.
Børn : Børn, børn, børn, børn, børn,
brødre, vi var også børn engang! :
3.
Juleaften, o, hvor er du sød,
så skal alle folk ha’ risengrød,
æbleskiven bliver flittig vendt,
gåsestegen er til bag’ren sendt,
bonden sidder tidlig ved sit fad,
sikken Guds velsignelse af mad.
Lænkehunden selv får dobbelt sul,
den skal også vide, det er Jul.
Jul: Jul, jul, jul, jul, jul,
den skal også vide, det er jul! :
P. Faber
Højt fra træets grønne top
1.
Højt fra træets grønne top
stråler juleglansen,
spillemand, spil lystigt op,
nu begynder dansen.
Læg nu smukt din hånd i min,
ikke rør ved den rosin,
Først skal træet vises,
siden skal det spises.
2.
Se, børnlil, nu går det godt,
I forstår at trave
lad den lille Signe blot
få sin julegave.
Løs kun selv det røde bånd,
hvor du ryster på din hånd!
Når du strammer garnet,
kvæler du jo barnet!
3.
Peter har den gren så kær,
hvorpå trommen hænger,
hvergang han den kommer nær,
vil han ikke længer.
Hvad du ønsker skal du få
når jeg blot tør stole på,
at du ej vil trommme,
før min sang er omme.
4.
Anna hun har ingen ro,
før hun får sin pakke:
fire alen Merino
til en vinterfrakke.
Barn, du biir mig altfor dyr,
men da du så probert syr,
sparer vi det atter,
ikke sandt, min datter!
5.
Denne fane, ny og god,
giver jeg til Henrik,
du er stærk, og du har mod
du skal være fændrik!
Hvor han svinger fanen
Børn, I vise ham respekt,
vid det er en ære:
Dannebrog at bære!
6.
O, hvor den er blød og rat'
sikken en dejlig hue,
den skal sikre bedstefar
imod frost og snue!
Lotte hun kan være stolt,
tænk jer, hun har garnet hc
det kan Hanne ikke,
hun kan bare strikke.
7.
Børn, nu er jeg blevet træ1'
og I får ej mere,
moder er i køkkenet,
nu skal hun traktere.
Derfor får hun denne punf
løft engang, hvor den er ta(
Julen varer længe,
koster mange penge.
P. Faber