Atuagagdliutit - 29.12.1982, Blaðsíða 14

Piorsarsimassuseq • Kultur_
ikmgut Karl Sommer
ikingutinguama tOKuneranik tusar-
dlerneKarama uivssuiniatdlaicalunga
aliasugpunga, nalungikaluardlugo to-
ko tamavta atugagssaralugo. matcai-
ssissaKalerpungalo.
ukiuvoK Danmarkime sila tujor-
minardlune. inusugtunguax inimut i-
serpoK igtorpasigdlune Kungujula-
vordle. ine iserfigisså ångajårssuvoic
najoruminaKalune, taimanerssuaK i-
nerssuit angigatdlarmata. Niviarsiap
sinigfigssaminik ajoKersumane ine-
Katitågssane eicitdlugit godåriardlugit
sinigfigssaminut inarpoK, asulo sa-
nerpiånguavnut.
taimanikutdle Kålinguardlo ing-
mivtinut Kilersimassutut ilerpugut, si-
nigfivut sanilerigkatdlartitdlugit.
1951, -52, -53, -54, tåssa taimane
sakiagdlugtut Danmarkimut pericig-
sariartaratdlarmata inusugtunguv-
dluta nåpautip nalåusimagaluaråtigut
Kimasårtarpugut. Danmarkip Radio-
husianut jutdlimut inuvdluancussiar-
toravta mardluinånguakasiuvdluta
plkunaKissoK, Kristoffer Lyngep i-
miussissut tigumigamiuk, asulo a-
sangnikulagssuaKalune, inuvdluar-
Kiissutigssavut autdlartitdlugitdlo ni-
pivut sajulersut tuvivtigut eKi'tarami-
sigut, puigunait! angerdlamutdlo u-
En julehilsen
nukut uteravta sordlo inuit avdlarssu-
I it.
agdlagamininguara ikingutivtnut
Kålinguamut encainiutitut tungatipa-
ra, inugatdlarame nuånaralunga er-
Karsautigssavnik tunissarsimangma-
nga.
naggatågut ilagissaussut Kamånga
pissumik misigeKatigingårdluse oidli-
såuneKarnigssavsinigdlo neriutetcar-
dlunga inuvdluancuvavase.
ikingutivtut encaimajuåsavagit, er-
KaineKarneritdlo ataridsavara.
ikmgutit Mathæus Jørgensen
tusarnårtitsineK
»ukiortånut iser-
dluarsaut« Nungme
pingasungornerme 5. januar
Nungme Kollegiesålime »ukiortå-
mut iserdluarsåumik« tusarnårtit-
sissoKåsaoK alikuersuinertaling-
mik. pekatåusåput KuiasårissartoK
Kristian Egede erinarssortartutdlo
Rasmus Lyberth, Juaaka kisalo
Peter O. Petersen.
Kristian Egede (Kalistiåt) ingmikut
ilisaritisavdlugo pissariaicarunångi-
laK, tåssame ukiorpagssuångulersune
ilisimaneKardluarérpoK Kuiasårissar-
tutut nuånarineKardluartutut.
Rasmus Lyberth Juaaka-lo taima-
tutaoK ilisarisimaneKardlutigdlo nuå-
narineKartuput. nipilerssoriautsimi-
kut åssigingikaluardlutik alikusersui-
nermut sungiussisimavdluartuput,
taimatutdlo nusiornerme atortorigså-
rutit tungaisigut misiligtagaicardluar-
nerpånut ilaulersimavdlutik — tamå-
na tusånetcarsinauvoK nusiåine ki-
ngugdlerne, Rasmusip »piumåssuseK
nukiuvoK« Juaaka-vdlo nusiåne nu-
tårdluinarme »Oqaluttuat«-ne.
Peter O. Petersen »Kanganisalåju-
galuardlune« aitsåt nangmineK sar-
KumilerugtorpoK. nipilerssortartut
»The Eskimo’s« 1960-ikune perugtu-
lermata tumerparpårtusimavoK,
ungasingitsukutdlo imoncuvingmut
(kassettemut) imiussanik eriniaminik
sarKiimersitsivoK Kuletcutserdlugit
»OKautsivut atauvardlit«.
tåuko sisamat tusarnårtitsivdlutig-
dlo alTkusersuinerat autdlartisaoK na-
lunaerKutaK 19.30. iserneK aketcå-
saoK 30kruninik.
»Jo, jeg holder af Jer, I Kajakmænd,
1 Fangere, Fiskere og Jægere med Je-
res Hustruer og Børn, Store og
Smaa.
Jeg beundrer Jert Mod i Kampen
for Dagens Bytte, Jeres Spænstighed
og Muskelkraft, Jeres snillerige Op-
findsomhed og Tillempningsevne
overfor Elementerne, i Fartøj, i Red-
skaber og Klæder, Jeres Kunstfær-
dighed i Haandgerningen. Jeg priser
Jert gode Humør, Jeres Takt og Fin-
følelse, der ofte gjorde vor til Skam-
me, Jeres glade, stille Nøjsomhed, Je-
res Værdighed i Døden.
Jeres Konere og Døtres Smil har
lyst for mig, de ældstes som de yng-
stes, deres vævre Skikkelser, deres
smaa formskønne Hænder har glæ-
det mine Øjne.
Jeg har delt Jeres Sorg, naar Havet
havde taget Stedets unge, raske Fan-
ger, naar Landets snigende Arveonde
røvede Jer den livsglade Datter.
Jeg var lykkelig og glad i Jeres
trygge Fred, naar vi legede og fjante-
de sammen som store Børn. 1 Koner
og Piger, 1 vakte med Jeres andægti-
ge, klingre Salmestemmer Barnetroen
i mig, alt medens Jeres tapre, bitte
Hænder drog Aaren for mig i stille,
lyse Nætter. I har trofast vaaget over
mig, da jeg laa febersyg i Teltet.
Vi hører sammen, I, og vi det lille
Folk, hvis Historie har lært Jer, at
vor Magt stadig er blevet mindre gen-
nem de snart tohundrede Aar, vor
forening har varet. I kender vor
Skrøbelighed, I ved, at Vi ligesaa lidt
som I formaar at holde alt, hvad der
blev lovet i Daaben. Men I kender
ogsaa Vor gode Vilje, ved, at der
blandt de mange, der kom til Jer over
det store Hav, har været ikke saa faa,
der vilde værne om Jer, højne Jert
Liv og lære Jer bruge de Evner, 1 har
faaet udover Jer Dygtighed i Kampen
for Føden, fordi de lærte at holde af
Jer for Jeres egen Skyld.
Gud bevare Jer for racehovmodige
Englændere, businesslystne Amerika-
nere og nærsomme Tyskere.
Lad os holde sammen, vi Fredens
Folk, komme hinanden nærmere end
før i denne onde, haarde Tid, i hvil-
ken I af egen Drift har hilst vort gam-
le Flag med Takkesang, naar Skibet
kom til Jer med Budskabet om, at
vort gamle Hus staar endnu trods
Verdens storme.
Fjernt fra Jer længes jeg efter Jer,
længes endnu, længes i alle mine Da-
ge. Derfor ønsker jeg mig en Grav i
Jeres herlige Land ved en blankblaa
Vig paa en grøn Brink ved en Elv, der
i Vaar længselsfuldt haster ned over
Stenene til Havet, som vækker mig af
den lange Vintersøvn og fortæller
mig om Jert Liv imedens — til I
kommer selv en Sommerdag for at
øse dens Vand, for at plukke de duf-
tende Kvaner, og lejrer Jer i Græsset
nær ved min Soveplads«.
Ovenstående er, hvad Louis Bobe
kunne skrive i 1918. Jeg ville selv idag
have kunnet skrive noget tilsvarende,
hvis jeg altså havde haft samme evne
til at formulere mig, som Bobe var i
besiddelse af, og jeg er overbevist
om, at der er mange tidligere og også
nuværende grønlands-danske, der
godkender hver en linie, fordi de hu-
ser de samme følelser overfor grøn-
lænderne og Grønland. Jeg vil med
dette minde det hjemmestyre, som
jeg iøvrigt tager hatten af for, om, at
der også er andet og mere mellem
Grønland og Danmark end retten til
undergrunden og fiskeri-kvoter, no-
get, som ikke kan gøres op i penge,
men som ikke desto mindre er meget
værdifuldt, og med dette vil jeg så
gerne ønske landets befolkning som
dets hjemmestyre en rigtig glædelig
J ul og et godt N ytår. K. Brandt
Flot maritim bog
I de sidste 50 somre og 30 vintre
har marinens inspektionsskibe sej-
let de grønlandske farvande tyndt.
Men den danske inspektionstjene-
ste i de grønlandske farvande går
meget længere tilbage.
Den startede for 246 år siden, da
fregatten Blåjhejren blev opsendt på
inspektion. Og i 1739 fandt de be-
rømte »søslag« sted ved hollænder-
nes Maklykout, nuværende havn i
Jakobshavn. Armerede danske kof-
fardiskibe »gjorde 4 hollandske Skibe
til Priis« efter en »cannonade« der
varede i fem kvarter.
Forfatteren er den 36-årige løjt-
nant Per Herholdt Jensen, som siden
1975 har gjort tjeneste ved Grønnedal
og på forskellige inspektionskuttere
langs kysten. Det er lykkedes ham at
skrive en alsidig og spændende bog
om inspektionsflådens virke gennem
årene. Man får meget at vide, ikke
alene om kutterne, opgaverne og det
daglige liv ombord, men også om
sejlruterne, havstrømme ved Grøn-
land og isforhold.
Med den nye bog, som Erichsens
forlag har udsendt, er et forsømt em-
Atuagagdliut
• mardlungnik oKausilik
• nuna tamåkerdlugo
sarKumersarpoK
• angerdlarsimavfingne
tamangajangne
atuarneKartarpoK
ne endelig taget op til behandling.
Det er historien om små, sødygtige
skibe, der uanset vejret sejler dag ud
og ind i verdens mest barske farvan-
de. Og det er historien om disse
pragtfulde mennesker, som for man-
ge af os altid vil stå som helstøbte
mænd med mange gode egenskaber
og gæstfrihed som få.
Bogen om inspektionskuttere for-
tjener at blive læst af mange i Grøn-
land og Danmark.
Julut
Chr. Richardt Vs
I JYFO
FOTOMAGASINET I CENTRUM
Norregågade ^ 6 7800 Skive. Til 07 - 52 44 66
LlilbuH
Kodak Ektra
- blitzkamera i
lommeformat.
Kodak
EKTRALITE
400
med indbygget
elektronblitz.
Med farvefilm i
gaveæske.
Kodak
EKTRALITE 200
uden blitz. Med farvefilm
i gaveæske.
- Vi har gaveideen
til fremtidens
oplevelser ...
(Priserne er uden moms)
14
ATUAGAGDL1UTIT