Atuagagdliutit - 04.01.1984, Blaðsíða 8

80
makkuniimga soqutigisaqarluni sulis-
sutiginnittup siunnersuutigisaa tun-
ngavigalugu, aammalu tassani ataatsi-
miititaliami kommunalbestyrelsimiit i-
laasortamik ataatsimik ilaasoqalemis-
saa akuerisimavarput.
Kisiannili ataatsimiititaliamiit tun-
ngavilersorneqarnera amigaateqartis-
simavarput, tassa eqqarsaatigineqarsi-
manersoq soorlu ulloq unnuarlu omin-
neqartartussamik imaluunniit allatut i-
sikkulimmik. Mass akku t kommunal-
bestyrelsip aalajangigaa imigassaq pil-
lugu ataatsimiititallaq nutaaq (janua-
rip aallaqqaataaniit atuutilertussaq,
red.) tassani inuttaasussat sulissutigi-
niartussaavaat tunngavilersorluakka-
mik illumik taamaattumik pilersitsiso-
migaataavoq aammali nunaqarfinni
aamma amigaataavoq.
Socialkontorimi ulluinnami suliffe-
qarpunga sulisuusugut sulinitta ava-
taatigut piareersimasariaqartarpugut
sapaatip akunnera naallugu. Pisaria-
qartitsisoqarunilu imaluunniit politiit
pisariaqartippassuk saaffigissavaati-
gut taavalu suliassaq, ilaannilu nappar-
simmavik suleqatigalugu, naamassini-
artarparput, soorlu meeqqat ilaqutaa-
riinnut allanut inissinniarnissaat eq-
qarsaatigalugu, taamaattulli maani a-
merlavallaanngillat. Kisiannili meera-
qarpoq angerlarsimaffimmi avataanut
nutsertsinneqartariaqartunik, soorlu i-
laqutaariinnut allanut imaluunniit
meeqqanik paaqqinnittarfinnut inissit-
tariaqartartunik.
Hermed slutter første serie Ammaat. Vi
håber, vi har givet materiale til diskussi-
on. Resten er op til læserne
Efter en lille pause kommer vi igen, og
læserne er fortsat velkomne til at skrive
ind.
Ammat immikkoortoq siulleq maanga
naavoq. Neriuppugut oqallitsitsisimas-
salluta. Sinnera atuartartunut tunniup-
parput.
Saqqumminngilaariarluta saqqum-
mertaleqqissaagut, taamaattumik suli
allakkanik nassiussisarsinnaavusi.
Tusarliivik
Box 1020 ■ 3900 Nuuk
ISBN: 87-7366-046 9
Vi mangler uddannede socialrådgivere
Hvad har vi af tilbud til familier med problemer i vores sam-
fund, vi har ikke en eneste fcerdiguddannet socialrådgiver i Ma-
niitsoq kommune.
Kommunalbestyrelsesmedlem
Magdalene Petersen
Maniitsoq
En læge herfra fortalte, at mange børn
er mentalt underernærede, har du ob-
serveret sådanne tilfælde i Maniitsoq?
Ved sådant et spørgsmål kommer det
an på selve problemets rod. En familie
kan måske have spiritusproblemer, syg-
dom kan også være grund. Nogle famili-
er fremhæver tit at de ikke har interne
problemer, men de kan måske have børn
som er blevet kriminella
Vi må ikke glemme og tænke på, hvad
vi har af tilbud til disse familier i vores
samfund. Vi ved allesammen, at vi har
kæmpe boligproblemer ikke kun i Ma-
niitsoq, det gælder også for alle andre
byer i Grønland. Det er meget vigtigt,
at man indenfor en familie har et fast ar-
bejde, disse familier har normalt mind-
re problemer end andre som ikke har et
arbejde. Hvis der er alkoholproblemer
hos en familie, udvikler problemet sig
ikke kun hos de voksne, men det smitter
også af hos familiens børn.
Vi som har socialt arbejde, at tage os
af, møder tit disse problemer som jeg li-
ge har nævnt, men jeg vil vove og påstå,
at vi ikke har nået det værste stadie htr
i byen. Efter statistikken har vi ikl e
særlig mange familier her i byen ned
disse problemer.
Hvad politikerne tit har glemt
Der findes ganske bestemte retningsli-
nier indenfor socialforvaltninger hvis
man står overfor den slags problemer.
Derfor er det nødvendigt, at have et per-
sonale som er uddannet. Vi mangler lo-
kale uddannede folk, da det mange gan-
ge er nødvendigt, at følge en familie en-
ten i nogle måneder eller i nogle tilfælde
flere år.
Politikerne glemmer ligesom tit, at
når de laver nye love, at de også skal ta-
ge personalepolitikken op til en nyvur-
dering. De kræver større ansvar og stør-
re opgaver som skal løses indenfor kom-
munen, her burde personalet også være
større.
Vi kan tage Maniitsoq som et eksem-
pel, vi har ikke en eneste uddannet soci-
alrådgiver i kommunen. De mennesker
som har behov for råd, burde have vel-
uddannet folk de kan henvende sig til.
En f.eks. kold detention er ikke nogen
løsning, tværtimod kan det kun skade
personen.
Jeg vil tage et eksempel, blandt Inuit
i Canada har man tilsvarende proble-
mer som i Grønland. Ved nogle steder
har man hytter, hvor man har hængt bil-
leder som forestiller Inuits og Grønlæn-
dernes levevis, dermed får disse menne-
sker til at tænke på andet end på dem
selv alene. Disse billeder fortæller, at
vedkommendes problem også eksiste-
rer andre steder og hos andre menne-
sker, at han/hun ikke er alene
Jeg går ind for, at man i nogle dage
om ugen lukker for udhandling af spiri-
tus, men jeg vil understrege, at jeg er
modstander af pointrationeringssyste-
mer, efter min mening egner dette sy-
stem sig slet ikke i Grønland.
Vi vil have et ambulatorium
Vi ved allesammen, at ALLU er en mu-
lighed for folk med spiritusproblemer,
jeg vil støtte ALLU på alle områder,
men vi mangler lokalsteder hvor folk
kan henvende sig og dermed blive hjul-
pet i deres vante omgivelser.
Maniitsoq kommunalbestyrelse er
netop i disse dage i gang med, at snakke
om et hus hvor folk med alkoholproble-
mer kan henvende sig. Det var et ud-
valg som udelukkende beskæftiger sig
med denne problematik der kom med
dette som diskussionsoplæg, udvalget
har ingen medlemmer fra kommunalbe-
styrelsen. Men vores tanke er, at der
skal være et medlem fra kommunalbe-
styrelsen også. Vi havde fra dette ud-
valg manglet, at få eksakte oplysninger
om hvordan huset skal fungere, som
f.eks. om man har tænkt sig noget an-
det.
Et andet udvalg som kommunalbe-
styrelsen vedtog under deres åbne mø-
de (et udvalg som skal virke fra 1. janu-
ar 1984 til sidst i juni, red.), der skal
medlemmer udelukkende beskæftige
sig med spiritusproblemet i kommu-
nen.
TU daglig er jeg ansat som sagsbe-
handler i socialkontoret. Udover vores
normale arbejdstid må vi være til rådig-
hed døgnet rundt i en uge af gangen.
Hvis f.eks. politiet og sygehuset har be-
hov for vores hjælp, sked vi straks træde
til, her tænker jeg på børn som skal an-
bringes ved andre familer eller i institu-
tion, heldigvis sker det ikke ret tit, men
det sker at vi må ordne den slags.
Lad os vise verden
at vi kan styre os selv.