Atuagagdliutit - 09.05.1984, Blaðsíða 36

(Fortsat fra forrige side)
på, at de uuddannede udgør en fjer-
dedel af samtlige undervisere i sko-
lerne. I 1974-årsrapporten siges
det, at: »den ret store stigning i an-
tallet af lærere uden særlig uddan-
nelse hænger sammen med ønsket
om så vidt muligt at bevare børnene
i grønlandsk miljø«. Stadig i 1982
føler man anledning til at fremføre,
at andelen i timer, hvor der undervi-
ses af lærere uden særlig uddannel-
se er væsentlig mindre end en fjer-
dedel — det vil dige, stadig omkring
en fjerdedel.
Før 1950 var der også lærermangel,
men dengang søgte man ikke at løse
problemet ved at anvende danske
lærere. 1 1950 var der meget få dan-
ske lærere i skolerne. I børneskolen
var der således ved den anden ver-
denskrigs afslutning fire danske læ-
rere. I 1950 var der ifølge Betænk-
ningen 22 — indbefattet alle de dan-
skuddannede lærere i skolerne, alt-
så ikke blot danskere, men også læ-
rere uddannet på Ilinniarfissuaq,
der suplerede deres uddannelse med
en dansk læreruddannelse. I tiden
før 1950 benyttedes der allerede en
mindre del danske undervisere i se-
minariet og på efterskolerne og høj-
skolen. Man havde tænkt sig, at de
lærere, der uddannedes fra Semina-
riet skulle varetage den danskun-
dervisningm som man ønskede ud-
bredt i skolerne. I grundskolen
skulle der ikke benyttes danske læ-
rere.
I betænkningen fra 1950 foreslår
man øget anvendelse af danske læ-
rere i skolerne, dels pga. lærer-
manglen, dels pga. at skolerne skul-
le ændre karakter, således at de
kom til at fungere som danske sko-
ler — dog med faget grønlandsk.
Ud over de 22 danskuddannede læ-
rere, der allerede var i skolerne,
forestillide man sig, at der ud over
en kortere periode skulle anvendes
ca. 15 danskuddannede lærere.
Samtidigt skulle der uddannes ca.
30 nye lærere fra Seminariet. Fra
dette tidspunkt søger man således at
løse lærermanglen ved at anvende
danske lærere i skolerne. Dette
hænger selvfølgelig sammen med at
skolerne op gennem 1950erne i sta-
dig stigende grad blev tilknyttet det
danske uddannelsessystem, hvilket
viste sig i såvel lærerkræfterne, sko-
lebøgerne, undervisningsmetoder-
ne som i den tilbagevendende snak
om videreuddannelse i Danmark.
Idag benyttes der, som bekendt,
mange danske lærere i kolkeskolen.
I 1981/82 var tallet 453. Lærer-
manglen skjules bag de mange dan-
ske lærere. Idag er de fleste nemlig
enige om, at man ikke i længden
kan opbygge skolesystemet ved
hjælp af lærere fra et andet land og
en anden kultur. At tilstanden fort-
sætter på trods af denne enighed er
på ingen måde de danske læreres
skyld — det skyldes ene og alene,
det politiske valg, man har truffet
mht. hvilken skolepolitik, man føl-
ger.
Man fikserer voldsomt på antal
dansksprogede og antal grøn-
landsksprogede i debatten. Der ud-
arbejdes omhyggelige prognoser og
statistikker over antallet af lærere
af den ene og den anden gruppe.
Herved kommer man i nogen grad
til at stirre sig blind på et symptom
istedet for at finde årsagen til det. I
stedet for at tælle lærere bør man
gribe fat i årsagen til skolernes situ-
ation: afhængigheden af det dan-
ske uddannelsessystem. I stedet for
at tælle lærere bør man diskutere,
hvordan og hvornår, man påbegyn-
der en selvstændig og uafhængig
udvikling af uddannelsessystemet
her. Derfor vil jeg ikke komme
nærmere ind på opgørelserne over
den aktuelle anvendelse af danske
lærere i skolerne.
Jeg vil blot fastslå, at man gen-
nem de sidste 35 år har søgt at løse
lærermanglen ved at anvende dan-
ske lærere. At der er danske lærere
i skolerne er således ikke noget na-
turnødvendigt. Det er følgen af en
bestemt skolepolitik, der har været
ført i en relativt kort periode af sko-
lens lange historie. Og skolepolitik-
ken kan ændres — hvis man vil. Til
sidst skal nævnes endnu et argu-
ment, der i tidens løb har været
fremført for anvendelsen af danske
lærere. Ud over begrundelser i
danskundervisningen i skolerne har
man nævnt forholdet mellem be-
folkningens størrelse og antal lære-
re. Her er et eksempel fra
1950-betænkningen om skolen:
»For det første hersker der en føle-
lig mangel på lærerkræfter og det
må anses for tvivlsomt, om det ind-
enfor en befolkning af størrelse
som den grønlandske overhovedet
vil være muligt at præstere et væ-
sentligt større antal kvalificerede
læreremner end det nuværende.
Man må derfor samtidig med at for-
bedre de grønlandske læreres ud-
dannelse, i Grønland og gennem
Danmarksophold, yderligere være
indstillet på at søge disse lærer-
kræfter suppleret med et øget antal
udsendte lærere og lærerinder« (si-
de 30-31). Ud over at det er interes-
sant at se, hvorledes spørgsmålet
besvares samtidigt med at det stil-
les, er det værd at lægge mærke til
dette nye problem: kan befolknin-
gen overhovedet have undervisere
nok i sig selv. Det er intersant at se,
at spørgsmålet først opstår i det
øjeblik skolen skal tilpasses det
danske uddannelsessystem og der-
for udbygges. Spørgsmålet havde
ikke eksisteret på denne måde før.
Spørgsmålet om et folk har men-
nesker nok til, at der kan være lære-
re nok, er et af de mærkeligste
spørgsmål, der efterhånden er ble-
vet til myter i skoledebatten. Jeg
kender ikke det samme spørgsmål
fra andre steder i verden og anser
det for grundlæggende forkert.
Da man må gå ud fra at der i gen-
nemsnit er det samme forhold mel-
lem antal voksne og antal mulige
fødsler overalt i verden, så kan det
ikke passe at vi netop her befinder
os i det eneste samfund, hvor der ik-
ke er voksne nok til at være lærere
for deres børn. Hvorfor mon en
myte som den omtalte opstår — og
hvorfor bliver man ved med at tro
på den?
Læreruddannelsen
Hvis man medregner såvel den vide-
regående skolegang, der er ad-
gangsgivende til læreruddannelsen,
som selve læreruddannelsen, ser
man at der igennem tiden har været
en stadig stigende, såvel i længden
som i de faglige krav. Formelt set
bliver lærerne bedre og bedre —
fagligt og pædagogisk.
Dimissionstallene var ofte små.
Helt galt blev det efter 1956, hvor
man begyndte en ny læreruddan-
nelse, der blandt andet indførte en
over hundrede år gammel idé i læ-
reruddannelsen, nemlig at sende de
studerende på ét års ophold i Dan-
mark.
I 1964 ændredes læreruddannel-
sen endnu engang.
Nu blev den fire-årig. Stadig var
der tale om et år i Danmark. Dette
år blev først afskaffet i midten af
1970erne og erstattet med et halvt
års praktik her i landet.
Dimmittent-antallet steg efterhån-
den i perioden 1964-1982, hvor det
sidste hold på 1964-ordningen blev
færdigt. Der var da 44 dimittender-
44 nye lærere.
I 1980 begyndte det første hold
på den nuværende læreruddannel-
se, der er fire-årig. Adgangskrave-
ne er HF-eksamen med grønlandsk
på modersmålniveau. Med det for-
øgede adgangskrav samt i selve ud-
dannelsens indhold er der meget
klart tale om faglig forøgelse i for-
hold til tidligere uddannelses-
ordninger, hvoraf den sidstgælden-
de iøvrigt ligeledes havde et høj1
fagligt niveau.
Kort sagt kan man se en stadig
stigning i de faglige og pædagogiske
krav i læreruddannelsen gennem ti-
den.
Sideløbende har man forsøgt sig
med kortere læreruddannelser-
Helt tilbage i forrige århundrede
uddannede de stedlige præster
eget initiativ lokale lærere. Senere-
hen kom kateketskolerne med en
to-årig uddannelse på baggrund a>
en spinkel skolegang. I perioder haf
man holdt kateketmøder, der gav
de uddannede eller kortvarigt ud-
dannede undervisere mulighed for
erfaringsudveksling, der tjente som
gensidig videreuddannelse. *
1970erne har man ved Ilinniarfissu-
aq haft en to-årig faglærer-
uddannelse. Fra 1973-78 gennem-
førte 68 personer denne uddannel-
se. Op igennem 1970erne begyndte
man i stigende grad at benytte bør;
nehavelærere/socialpædagoger 1
skolens yngste klasser.
Alle disse forsøg på kortere ud-
dannelser udspringer af ønsket om
at uddanne lærere nok. De kortere-
varende læreruddannelser er såle-
des endnu et forsøg på at afhjælpe
lærermanglen.
Varehuset DOBI A/S
Postbox 210 - 3950 Ausiait
Telefon 4 22 31
UL-FOTO
nutdungitsunik
dssiuteKarpit?
agdlisikusugkugkit unga nagsiukit:
UL-FOTO
AG Box 39
3900 Nuuk
agdlisikusutat mingnerpåmik 4x6-
itut angitigis saria xarpox. ima
angitigissungortinexartarput:
9X13 18x24
13x18 20x25
åssilisikusugkuvit
imalunit påsissaicarusugkuvit
sujanerit normumul 2 34 61.
KalipauteKångitsuinait
suliarineKartarput.
UL-FOTO klarer alt i kopiering
og forstørrelse af gamle billeder -
Uden negativer.
Send ind til:
UL-FOTO
AG - Box 39,
3900 Nuuk
Husk:
Billederne, du sender ind, må ikkc
være mindre end 4x6 cm.
Kopier leveres i følgende
størrelser:
9x13 18X24
13x18 20x25
Vil du vide mere - Ring til:
LIL, AGs fotoafdeling,
Tlf. 2 34 61
Alt arbejde laves kun
i sort/hvid.
36 NR. 19 1984
ATUAGAGDLIUT1T