Atuagagdliutit - 06.06.1984, Blaðsíða 11

Bikubens erhvervsservice
Paasissutissiisoq: Underdirektør Jens Christophersen,
Bikuben
Ved underdirektør Jens Christophersen, Bikuben
Obligationsmarkedet
Obligationsbørsen er usikker med
tendens til det pessimistiske. Inden
for den sidste måned har renten af
20-årige obligationer svintet mel-
lem 14,5 og 15,5 procent. Et niveau,
der sidst blev registreret i august
1083. Lige nu er renten 15 procent.
På kort sigt må det forventes, at
renten fortsat vil svinge omkring de
15 procent, og udsvingene kan godt
være kraftige på enkelte dage. Et
kursudsving på 1 point svarer til en
renteændring på 0,25 procent.
En stabilisering af forholdene og
et holdbart fald i renten kan først
forventes at indtræde, efterhånden
som de økonomiske tal beviser, at
udviklingen er på rette spor.
Hovedproblemer er - som altid -
forholdet til udlandet. Vil væksten i
Underskuddet på betalingsbalancen
blive bragt ned på kort sig og vendt
til overskud på langt sigt? Proble-
uiet kan kun løses gennem en for-
tsat løntilbageholdenhed og en
stram finanspolitik. De erhverv,
der konkurrerer med udlandet, skal
styrkes, og den vækst, der allerede
er i fuld gang i Danmark, og kan
forventes fortsat i 1985, skal kon-
centrere sig om den private sektor
°g ikke om den offentlige.
Det er den konklusion, vismæn-
dene når til i deres seneste beret-
uing. De fastslår også, at Danmark
er inde i en meget positiv udvikling
uied en vækst i den private sektor,
der ligger i toppen i forhold til det
Øvrige Europa. En sådan udvikling
•hedfører på kort sigt en merimport
f'l lageropbygning og investering,
derfor viser handelstallene for
aPril et underskud på godt 1 milli-
ard kroner, hvilket bringer merim-
Porten for årets første 4 måneder op
På knapt 3,5 milliarder kroner,
ffenne udvikling og den stigende
rente i USA, der har smittet af nogle
steder i Europa - dog ikke i Tysk-
land - er blandt de væsentligste år-
sager til de nuværende rentefor-
hold. De rejser usikkerheden. Er
den danske rente høj nok i forhold
til udlandets?
Usikkerheden synes overdrevet.
Vismændene mener, at forskellen
mellem den danske og den ude-
nlandske rente er tilstrækkelig - og-
så selv om den er indsnævret. End-
videre er forventningerne til 1984
og 1985 gunstige, og der er overens-
stemmelse mellem vismændenes re-
degørelse og regeringsøkonomer-
nes vurderinger på næsten alle
punkter.
Uvæsentligt er det heller ikke, at
påskeforliget medførte en stram-
ning af økonomien både i 1984 og
1985 og ikke mindst sikkerhed for
en politisk stabilitet, måske helt
frem til 1988. Derfor er der basis for
fald i renten, når markedet kommer
ud af den nuværende negative stem-
ning. Det kan tage nogen tid.
På denne baggrund vil jeg foreslå
følgende investeringsmuligheder:
1) ønsker De absolut kursstabilitet
og stor udtrækning i investe-
ringsperioden, er 10 <7o Dansk
Stat 1989 mest velegnet. Renten
er ikke i top. Det er prisen for
sikkerheden.
2) Er De villig til at løbe en mindre
risiko, bør De vælge 10 %
Dansk Stat 2004. Det giver en
høj rente og den største kursge-
vinst ved et rentefald. Er Deres
investering i øvrigt kortsigtet -
under 3 år - så husk at omlægge
til kortere løbende obligationer,
når renten har stabiliseret sig på
et lavere niveau.
Uanset hvordan De investe-
rer, er det en god regel at gen-
nemgå beholdningen af værdi-
papirer hver 3. eller 6. måned
for at se, om alt er i orden.
Obligationinik
niuerneq
pbligationinik nioqquteqarneq na-
lominarlortaqarpoq ilaatigullu isu-
JPalluarfiuallaarani. Qaammatip
kingulliup ingcrlanerani obligatio-
n't ukiunik 20-nik pisoqaassusillit
erniaat 14,5 procentip 15,5 procen-
bllu akornanni nikerarsimavoq.
^aannakkorpiaq ernial procential
IS-iuvoq.
Siunissaq qaninnerusoq eqqar-
saatigalugu ilimagisariaqarpoq er-
niat 15 procentip eqqaani nikeraru-
maartut, ullullu ilaanni nikerarneq
tamanna malunnarlualaavissin-
naasarpoq. Nalingat pointimik a-
taatsimik nikikkaangat erniat 0,25
procentimik allanngortarput.
Pissutsit tutsuiginarnerulernis-
saat erniallu nikerarpallaaratik ap-
pariarnissaat aatsaat pisinnaassa-
gunarpoq aningaasarsiornikkut
naatsorsuutit erseqqissumik nalu-
narunnaarsippassuk ineriartorneq
ilorraap tungaanut ingerlasoq.
Ajornartorsiutit pingaarnersaat
tamatigut tassaasarpoq nunani al-
lani qanoq pisoqarnera. Nunanut
allanut niuernermi amigartoorutit
siunissaq qaninnerusoq eqqarsaati-
galugu ikilisinneqarsinnaappat siu-
nissarlu ungasinnerusoq eqqarsaa-
tigalugu sinneqartoorutinngortin-
neqarlutik? Tamanna taamaallaat
aaqqinneqarsinnaavoq akissarsiat
tungaasigut tunuarsimaarnerup
nanginneqarneratigut aningaasa-
nullu sukannersumik politikkeqar-
nikkut. Inuussutissarsiutinik inger-
latsisut nunanik allanik unammille-
qateqartuusut nukittorsartariaqar-
put, aningaasarsiornikkullu ineri-
artoqqilerneq Danmarkimi malun-
niutereersimasoq aammalu 1985-
imi nangeqqittussatut ilimagine-
qartoq namminersorlutik inuutis-
sarsiuteqartunut iluaqutissanngor-
tittariaqarpoq pisortat suliffeqarfii
tunulliutillugit.
Danmarkimi naalakkersuisut si-
unnersuisartui aningaasarsiorner-
mut tunngasunik ilisimatuut taama
isumaqarput nalunaarusiaminni
kingullermi. Aamma oqaatigaat
Danmarkimi namminersorlutik i-
nuutissarsiuteqartut ingerlatsivii a-
ningaasarsiornikkut maanna iluat-
sikkiartulersut Europami nunani
allani nallerneqanngitsumik. Ineri-
artornerup taamaattup siunissaq
qaninnerusoq eqqarsaatigalugu
kingunerissavaa avataanit pisior-
tornerulerneq. Taamaattumillu ni-
uernikkut naatsorsuutit takutip-
paat aprilimi amigartooruteqarto-
qarsimasoq 1 milliard kruunit sin-
nerlugit — tassalu ukiup qaamma-
taasa siulliit sisamat ingerlaneranni
3,5 milliarder kruunit nalingajaan-
nik nioqqutissanik avataaniit eq-
qussuisoqarnerulersimavoq.
Aktiemarkedet
Aktiemarkedet er - som obligati-
onsmarkedet - også pessimistisk.
Det må forventes at vare et stykke
tid. Det kan virke paradoksalt, når
der er enighed om, at derer udsigt til
vækst og lav inflation. Det kan også
virke paradoksalt, når blikket ka-
stes på de regnskabsresultater, der
er offentliggjort ind til nu. Det vid-
ner i høj grad om stigende overskud
i 1983. En linie, det ikke kan være
for dristigt at forlænge frem til 1984
og 1985.
Alligevel er aktieindekset for
nedadgående. Det er nu 186,06
imod 225,21, da det var på sit høje-
ste den 20. januar. Det synes at have
en tendens til at svinge mellem 180
og 200. Udover den generelle usik-
kerhed er markedet påvirket af de
mange nye emissioner og kapita-
ludvidelser, hvoraf mange sker til
markedskurs. Dette og det forhold,
at kun få selskaber har sat udbyttet
op, har skuffet mange aktionærer.
De store forventninger, der her-
skede i begyndelsen af året, var før
store.
Derfor ser billedet ud, som det
gør, og det vil næppe ændre sig på
denne side af sommerferien. Efter
sommerferien vil halvårsregnska-
berne begynde at komme, og aktie-
emissionerne vil være aftaget. Det-
te og beviser for, at den danske øko-
nomi ikke er så dårlig endda, vil få
kursudviklingen vendt til en stabil
stigning.
Aktier kan bestemt betragtes
som et investeringsalternativ med
mulighed for et gennemsnitligt af-
kast over en 3-årig periode, der
mindst svarer til det, der kan for-
ventes af andre investeringsmulig-
heder.
Derfor foreslår jeg køb, hver
gang indekset nærmer sig 180. Det
vil være klogt at koncentrere sig om
de større selskaber som for eksem-
pel Korn og Foderstofkompagniet,
Danisco, De forenede Bryggerier,
St. Nordiske Telegraf, Superfos og
Aalborg Portland. Sophus Berend-
sen er også et godt bud, men her er
det klogt at vente på aktieudvidel-
sen til kurs 700, der starter den 19.
juni.
Vi er med fra starten
Som moderne sparekasse
kan Bikuben udføre alle
bankforretninger i ind- og
udland -og gør det i stadigt
stigende omfang.
©Bi
1NUUTISSARSIORNEQ/JOB & ERHVERV 11