Atuagagdliutit - 13.06.1984, Blaðsíða 2

Siumut og Atåssut
— landsstyre er et
stort tilbageskridt
— Jeg tror, det vil være en hindring for, at Grønland
kan stå på egne ben og skade grønlandsk
selvstændighed, siger ArKaluk Lynge
— Hallo ArKaluk. Det er fra AG,
må vi spørge dig om en ting: Siumut
er meget tillidsværdig, nu efter val-
get. Ikke sandt?
— Jeg tror, at man skal have tillid
til hinanden efter valget. Det har vi
brug for. Det er nemlig ikke nok, at
et enkelt parti har tillid til sig selv.
Nu skal man forhandle på grundlag
af det, der er politisk muligt.
— Vil det sige, at du kan være i
stue sammen med overmanipulato-
ren? Sådan kaldte du jo en af de
fremtrædende Siumutter.
— Det skal jeg ikke selv afgøre.
Siumut skal selv tage stilling til,
hvem partiet vil have som landssty-
remedlemmer, når tiden er inde.
Vil være fleksibel
Er det muligt, at de venstreoriente-
rede partier finder sammen igen?
— Det kommer megen an på Siu-
muts holdning til IA’s krav.
— Holder I fast ved, at olieefter-
søgningen stoppes i de kommende
fem år?
— Nej, det var kun mig, der sag-
de om de fem år. Men hovedbesty-
relsen og landsmødet sagde, at man
ikke kan holde fast på bestemt antal
år, hvis man ikke skal låse sig fast
ved forhandlingerne om landsstyre-
dannelsen. Disse forhandlinger
skal afgøre, hvordan spørgsmålet
om olieeftersøgning skal løses. Det
vil komme an på, om underskrivel-
sen af aftalen kan udskydes. Dette
betyder meget, ikke alene for fore-
stående forhandlinger mellem par-
tierne men også for Danmark og
olieselskaberne.
— Hvis Siumutterne insisterer
på, at man skal slutte aftale med oli-
eselskaberne, og hvis man afviser
proportional skat, hvad sker der
så?
— Ja, så vi må se, hvad der er at
gøre. Men vi vil være fleksible, vi vil
ikke låse os fast på vore krav. Men
på den anden side mener vi, at vi må
kæmpe for vore mål, hvis udviklin-
gen i Grønland ikke skal gå i stå. Si-
umut har skiltet med, at vælgerne
sikkert ikke ønsker tilbageskridt fra
1984 til 1979. Jeg tror, at samarbej-
de mellem Siumut og Atåssut vil be-
tyde et stort tilbageskridt til hind-
ring for, at Grønland kan stå på
egne ben og skade grønlandsk selv-
bevidsthed.
Hvad mener så Siumuts ungdom?
— Men Siumut og Atåssut siger, at
samarbejdsproblemerne er løst?
— Jeg vil være glad, hvis det viser
sig, at Siumuts ungdom deler den
opfattelse. Jeg mener, at man også
skal skele til partiets styrke, nemlig
ungdommen. En forlovelse mellem
Paamiut umiarsualivianni sikorsuit akornutaasarput. Umiatsiaat
pujortuleeqqallu nuannaariutit ajoquserneqariataarsinnaanerat i-
sumakuluutigeqqajaanartarpoq. Assartuut »Nuka Ittuk« (tunor-
liulluni ersittoq) ullunik arlalinnik kinguartoorluni tikippoq, taa-
maariarmallu ilasseqatigiissitsinissamik pilersaarutaagaluaq taa-
maatiinnarneqarluni — tassa umiarsuup nunatsinnukaqqaarnermi-
ni Paamiut umiarsualivissiffigisaasa siullersarimmassuk.
Paamiut havn er plaget af storis. Lystbådene er i konstant fare for at
blive ødelagt af storis mellem broerne. Fragtskibet »Nuka Ittuk«,
som ses i baggrunden, anløb Paamiut med flere dages forsinkelse,
og måtte derved aflyse en planlagt reception ianledningaf, at det var
den første havn, skibet anløb på sin jomfrurejse. (Foto: Pia Rosing
Sørensen).
de to store partier anser jeg som for-
søg på at eliminere IA’s krav. Jeg
mener, at Siumut og IA må tale
først sammen nu under forhandlin-
gerne.
Først derefter må man prøve på
noget nyt. Hvis Siumut og os ikke
starter på et realistisk grundlag,
skal man ikke forvente, at 1A vil an-
strenge sig for at opnå et resultat.
Og her er også meget vigtigt, hvil-
ken holdning IA vil tage med hen-
syn til Finn Lynges kandidatur til
EF-parlamentet. IA’s vælgere er de
mest trofaste.
Vi kan også tale med Atåssut
— IA er blevet spået en stor frem-
gang. Men I fik kun een mandat
mere, og det på et hængende hår. Er
du skuffet over dette udfald?
— Nej, jeg tror, man har over-
drevet snakken om IA’s fremgang.
For et lille parti koster det dyrt at få
en repræsentant i tinget. Vi gav 900
stemmer for et mandat. Derfor kan
man ikke blive skuffet over, at vi —
ganske vist med besvær — fik et
mandat mere. Man må også huske
på: Det er ikke ligetil at vælte en
regering og udskrive valg i utide.
— Atåssut og Jer væltede
Siumut-landsstyret og så var I fær-
dige med hinanden?
— Det passer ikke. Vi har holdt
kontakten vedlige. Jonathan er ik-
ke den eneste, der skal løse spørgs-
målet om dannelsen af det nye
landsstyre.
— Så er der chance for, at IA hen-
vender sig til Atåssut, hvis forhand-
lingerne med Siumut ikke fører til
noget?
— Jeg mener, at alle muligheder
må stå åbne, siger ArKaluk.
Julut
Inatsisilerisumik
Isumaginninnermi
Pisortaqarfimmut
Isumaginninnermi Naalakkersuisoqarfik (Isumaginninnermi Pi-
sortaqarfik) Nuummiittoq fuldmægtigitut atorfik inuttassar-
siuunneqarpoq Namminersornerullutik Oqartussat ataanni 1.
august imaluunniit piaarnerpaamik sulilersussamik.
Pisortaqarfik danskit amtskommuneani isumaginninnikkut peq-
qinnissakkullu ingerlatsiviit suliaasa asserluinnangajaannik sulia-
qartarpoq. Tamatuma saniatigut pisortaqarfik isumaginninnermi
naalakkersuisumut allaffeqarfiuvoq, taannalu danskit inatsisili-
ortuinut atajunnaarluni Namminersornerullutik Oqartussanut
nuunneqareerluni.
Pisortaqarfik immikkoortoqarfinnut agguataagaavoq, pisortati-
goortumik isumassuineq, paaqqinnittarfinnut aqutsinermullu
immikkoortoqarfeqarluni.
Atorfik inuttassarsiugaq isumassuinermut immikkoortoqarfimmi
inissisimavoq suliassarineqarlutillu immikkoortoqarfik inatsisit
tunngaasigut suliassanik tapertaaffigissallugu pineqartunillu su-
liassat pingaartumik inatsisartunut tunngasut suliarissallugit.
Atorfiup inatsisilerisunngorniartumik assigisaanilluunniit inutta-
lernissaa kissaatigineqarpoq, soorlu isumaginninnerrup tingaati-
gut suliaqarsimasumik taamatullu Kalaallit Nunnaannut tun-
ngassuteqartunik ilisimasaqareerneq iluaqutaassaaq, pissutaa-
tinneqaranili.
Atorfinitsitaaneq Danmarks Jurist- og Økonomforbund aamma
Pisortat Isumaqatiginninniartartuisa akornanni isumaqatigiissut
malillugu pissaaq.
Inunnut Kalaallit Nunaanni nunaqavissuunngitsunut, pineqar-
tup inoqutaalu, akeqanngitsumik Kalaallit Nunaaliartinneqas-
sapput taamalu pequtaat nassiunneqassallutik aamma ukiut 2
sulereernerup kingorna akeqanngitsumik pequtaallu utertinne-
qassallutik. Qaammatit 12 sulereernermi akiqanngitsumik feriar-
sinnaavoq.
Inissaqartinneqarpoq naalagaaffimmi tjenestemandit malerua-
gassaat atuuttut naapertorlugu akilerneqartussamik.
Atorfimmut paasissutissat erseqqinnerusut, soorlu itisilikkamik
atorfimmut nassuiaatit pissarsiarineqarsinnaapput tlf. saaffigin-
nilluni uunga: socialrådgiver Bjørn Bruun, Namminersornerullu-
tik Oqartussat Danmarkimi Allaffiat, København, tlf. nr.:
01-13 4224 imaluunniit afdelingsleder Martha Labansen, Isume-
ginninnermi Pisortaqarfik, Nuuk, tlf. nr. 2 30 00 lokal 4568.
Qinnuteqaat soraarummeernermi uppernarsaatit oqaaseqaataa-
junnartullu assinginik ilalik aamma inoqutigiit qanoq annertutigi-
nerannik kingusinnerpaamik 20. juni 1984 nassiunneqassallutillu
uunga:
Isumaginninnermi Pisortaqarfik
Postbox 260.3900 Nuuk
ATUAGAGDLIUT1T