Atuagagdliutit - 27.06.1984, Síða 4

Qapuusarterilluni qatserutip tikkuutaatigut takuneqarsinnaavoq naam-
mattumik naqitsineqartoq, takuneqarsinnaavorli piffissaq misilinneqar-
nissaanut killissarititaasoq eqqortinneqarsimanngitsoq, tamanna minusi-
utaavoq.
Viseren på denne pulverslukker fortæller, at der er tryk nok på, men fristen
for efterprøvning er ikke overholdt, og det giver minus i karakterbogen.
faktisk klar med udgangspunktet
for hele synet. Det drejer sig om til-
synsbogen, nationalitetsbeviset og
målebrevet. Derudover er der di-
verse certifikater, som foreksempel
godtgør, at lanterner og lignende er
af typegodkendt fabrikat.
Kan forsvinde
Men allerede ved papirerne kan vi
jævnligt konstatere, at der er mang-
ler. For eksempel har tilsynsbogen
sommetider er kedelig tendens til at
»forsvinde«.
— Men inden man lader hunden
gnave i tilsynsbogen eller lader den
forsvinde over bord, skal man lige
tænke på følgende: Alle indtegnin-
ger i tilsynsbogen findes i form af
kopi hos skibstilsynet, så man kan
altså ikke vaske sin egen eller ski-
bets samvittighed ren på denne må-
de.
— Det er altså vigtigt, at disse do-
kumenter findes om bord på skibet.
Dels foreskrives det i loven, at de
skal være der, og dels er de det for-
melle udgangspunkt for vores syn
af skibet, siger Hans Borchersen.
Vi nævnte tidligere, at skibe med
fartsområde ud over 30 sømil un-
derkastes 4-årigt hovedsyn. Ved
denne lejlighed skal skibet blandt
andet på land, så man kan kontrol-
lere skrogets styrke og stand.
Når det for de øvrige skibe (sta-
dig dem under 20 tons) hedder, at
de skal synes lejlighedsvis, betyder
dette i denne sammenhæng, at Sta-
tens Skibstilsyn tilstraber at komme
hele denne del af flåden igennem
inden for en periode på ca. 5 år.
Pas på ved ombygning
Derudover skal et skib synes, når
der har været tale om ombygning.
Det er typisk tilfældet, hvis man
rigger om fra torskefiskeri til for
eksempel fiskeri efter kammuslin-
ger eller krabber.
Synet er vigtigt, for det sker tit, at
ombygningen blandt andet består i,
at der bygges lukkede eller delvist
lukkede rum på dækket.
Det er noget, som ændrer skibets
stabilitet, og som kan blive farligt i
svær sø eller i overisningssituatio-
ner.
— Disse overbygninger ændrer
mere ved skibets stabilitet og der-
med dets sødygtighed, end mange
regner med. Derfor er det yderst
vigtigt, at man taler med skibstilsy-
net allerede i planlægningsfasen, så
fejl kan undgås, siger Hans Bor-
chersen.
Præcist de samme forhold gør sig
gældende ved installation af ny mo-
tor i ældre kuttere.
Uden at ville gøre reklame for no-
get fabrikat kan det som typisk
nævnes, at en 48 HK Hundested
motor skiftes ud med en 100 HK
Valmet.
Den gamle Hundested vejer
2.500 kilo, medens den nye Valmet
kun vejer 550 kilo. Og der mangler
altså omkring 2 tons i bunden af
skibet, inden de samme stabilitets-
forhold er opnået, som herskede
inden motorudskiftningen.
Kompenserer man ikke med eks-
OLVO
* Marinemotorer
* Reservedele
* Tilbehør
* Ring eller skriv efter
brochure/prisliste.
07 - 52 25 55
Lager dir.: 07 - 52 23 18
%lahl pederscn
Vlborgve) -7800 Skive
Skibstilsynet —
ven eller fjende?
Det er ikke alle skippere, der er lige lykkelige, når Statens
Skibstilsyn aflægger besøg. — Her gennemgår vi, hvad
man helst skal have i orden, når tilsynet kommer
Det er ikke alle skippere, der er lige
lykkelige, når Statens Skibstilsyn
melder sin ankomst. Eiler måske
endnu være: Når skibstilsynet plud-
seligt dukker op og ønsker at se ski-
bets papirer og vurderer det sødyg-
tighed. Man kan tit være i tvivl: Er
skibstilsynet ven eller fjende?
Men som ved næsten alle myn-
digheder er svaret enkelt. Har man
rent mel i posen, er der naturligvis
intet at frygte ved skibstilsynets op-
træden på arenaen. Er det derimod
en gammel plimsoller, man sejler
rundt i, og har man de sidste år ald-
rig skænket en tanke, at for eksem-
pel redningsflåder skal undkastes
eftersyn, ja, så er den gal.
Små fiskeskibe
Vi har prøvet at se på kategorien fi-
skeskibe under 20 bruttoregister-
tons, som igen er delt op i dem, der
har fartsområde uden for 30 sømil
fra lysten og dem, der ikke kommer
længere væk end maksimalt 30 sø-
mil.
Disse to kategorier adskiller sig
blandt andet på den måde, at dem
med det store fartsområde skal un-
derkastes syn hvert 4. år. De andre
kun lejlighedsvis.
Om synene siger chefen for skib-
stilsynet i Grønland, Hans Borcher-
sen, Nuuk, blandt andet:
— Det første, vi skal æse, er ski-
bets papirer, og har vi dem, er vi
Umiatsiaaraq annanniut pullattagaq una suliffeqarfiit ilaata angallataa-
niittoq 1984-imi qaammatit sisamaanni misissorneqarsimavoq. Tamanna
inatsisitigut piumasaavoq, inissinneqarsimanerali pitsaavallaanngilaq
imaaliallaannarlugu nakkartinneq ajornassagami. pingaartumik malissu-
artumi ajornartorsiortoqalersillugu immisinneq ajornakusooratarsinnaal-
luni.
Denne redningsflåde, som er anbragt på et af institutionsskibene, er efter-
set i 4. måned 1984. Den er altså lovlig, men den er ikke særligt hensigts-
mæssigt anbragt på et ruf med gelænder rundt omkring. I en nødsituation
med svær sø kan det blive nok så vanskeligt at få flåden sat i vandet.
4 INUUTISSARSIORNEQ/JOB & ERHVERV