Atuagagdliutit - 12.09.1984, Blaðsíða 3

— 1984-86-ime sanaortugagssanut
aningaussalissutine Ausiait fabri-
kigssåt pérneKarsimångilaK, måna-
lo suliagssaK atautsimititanut em-
bedsmandsgruppimik taineKartu-
nut tuniuneKarérpoK, tåukulo åi-
Pagssånérdlutik atautsimltugssåu-
Put septemberip 17-iata migssåne,
K’aKortume atautsimineKarérpat
nangminerssorneruvdlutik OKar-
tugssat KGH-imik tigusinigssåt
pivdlugo, taima oxarpoK Ausiang-
ne borgmestere Edvard Møller.
1986-ip aussåne
aperKutigigavtigo fabrikip atuler-
nigsså KaKugo piumårnersoK Ed-
vard Møller akivoK:
— nautsorssutigårput 1986-ip
aussåne nangminerssorneruvdlutik
OKartugssat fabrike måne l'nugtau-
ssunut tuniutisagåt, tåssa nåla-
gauvfik peridgsimilerdlune ani-
ngaussartutigssanik piåisångigpat.
ministerime oKaraluarsimavoK
nangmineK aulajangissugssaugune
pérumavdlugit KGH-ivdlo amigar-
torutigssåinut matussutigssanut i-
Kommunerne har indbyrdes pro-
blemer med de såkaldte »uorgani-
serede flytninger«. Det viser føl-
gende eksempel tydeligt: — Vi har
en mand boende, som vi mener, at
en anden kommune skal betale for.
Vedkommende er ikke tilmeldt vo-
res folkeregister. På den anden side
kan vi ikke afvise ham, når han har
behov for hjælp. Men vi mener, at
socialhjælpen skal betales af den
kommune, han kommer fra, og
hvor han sidst har været tilmeldt
folkeregisteret. Denne kommune
nægter at betale, fordi den siger, at
ban nu bor hos os.
— Det er årsagen til, at vi ønsker
nogle klare regler at holde os til, si-
ger Birthe Nielsen, der er socialud-
valgsformand i Qasigiannguit kom-
mune og formand for de nordgrøn-
landske kommuners sammenslut-
ning.
Birthe Nielsen oplyser, at sagen
nu skal diskuteres på sammenslut-
ningens årsmøde, fordi reglerne på
området er uklare.
långukumavdlugit. månale pivfig-
ssaK erKordlugo KGH-ip ingerdla-
tai nangminerssorneruvdlutik o-
Kartugssat tigussugssångormati-
gik, ministere nåkåinartutut påsi-
varput.
— fabrike sulivfigssaKarniarner-
mut suniuteKåsaKaoK?
— tamåna neriugigaluarparput.
måssåkume aussap nalåne sulivfig-
ssaicångitsorpagssuput, åma sårug-
dlTt tåmakarnerat perKutauvdlune.
1950-kut ingerdlatilerneråne måne
erKavtinilo sårugdlit tarajortigar-
pagssuit tunineicartarput, pingår-
tumik umiaussarssornerup nalåne.
uvdlumlkutdle ipumaic l'kånerssu-
arnut aulisariartoKarsmåungilaie.
rejet kujavarput
— OKautiginiartarpåt rejet kujåmat
igdlikartut?
— tamåna arajutsisimångilar-
put, issigingnårtuartaravtigik rejer-
niutit silåmut ilungmutdlo Ausiait
sarssutuarait. tåssame mana rejer-
niarneK angnerussumik ingerdlåne-
— Der er kommet et nyt cirkulæ-
re fra socialdirektoratet om proble-
met, men vi er stadig i tvivl om,
hvordan vi skal fortolke reglerne.
Det giver problemer i socialforvalt-
ningen, fordi vi ikke ved, hvad vi
skal gøre.
— Det er jo et spørgsmål om defi-
nition af en tilflytter. Vi har spurgt
i Kanukoka, om vi kan få nogle
strammere regler. Men Kanukoka
mener ikke, at vi skal indføre for re-
striktive regler. Det vil få vidtræk-
kende konsekvenser for samfun-
det. Kanukoka mener, at vi skal se,
hvordan det nye cirkulære funge-
rer, så vi ikke blander os i folks frie
flyttemulighed, siger Birthe Niel-
sen.
Spørgsmålet er, hvor de menne-
sker hører til, der flytter uden at
framelde sig eller tilmelde sig folke-
registrene henholds til den kommu-
ne, de flytter fra og den kommune,
de flytter til. Det skaber problemer,
hvis der skal udbetales socialhjælp.
Hvem skal så betale? pk
Kalerame kitå’tungivtine kuja-
tå’tungivtinilo.
1970-kut ingerdlalerneråne reje-
lerivfik mångånit kangimut nung-
neicarmat neriorssorneicaraluarpu-
gut Diskobugtime aulisagkanik
nerpiliagssat Ausiangne taimågdlåt
suliarineKartåsassut. aussardle a-
tauseic mardlugdlunit taimailiora-
mik kingorna ericaeneingneKångi-
lagut. KGH-Io nerpiliorfiliorpoK
K’asigiånguane Ilulissanilo fabriki-
mine.
»Imaaliinnarlutik nuuttartut«
kommunit akornanni ajornartorsi-
utaapput. Assersuutissaqqilluar-
toq aana: — Angummik maani naj-
ugaqartoqarpoq, isumaqarpugullu
taanna kommunip allap akiliuttari-
aqaraluaraa. Angut taanna uatsin-
ni innuttaasutut nalunaarsimanngi-
laq. Isumaqarpugullu tassunga isu-
maginninnermi aningaasartuutit
kommunip innuttaasutut nalunaar-
figisimasaata akilertariaqarai.
Kommunili taanna taamaalioru-
manngilaq oqarlutik angut taanna
maanna uatsinni najugaqalersima-
soq.
— Taamaattumik nalunaanneru-
sunik malittarisassiortoqarnissaa
piumasaraarput, Qasigiannguit
kommunianni isumaginninnermi
ataatsimiititaliami siulittaasuusoq
avannaanilu kommunit kattuffian-
ni siulittaasuusoq Birthe Nielsen
oqarpoq.
Birthe Nielsen oqarpoq tamakku
kattuffiup ukiumoortumik ataatsi-
miinnissaani oqaluuserineqassasut
tamakkunatigut malittarisassat er-
sarluppallaqimmata.
Suzanne Brøgger
kalaallisut
Fru Tone anusinngujuitsoq pillugu
Suzanne Brøggerip atuakkiaa aq-
nittukkut kalaallisuungorluni saq-
qummertussanngorpoq.
Suzanne Brøgger Rhodos-legat-
imik 10.000 kr-inik aningaasarta-
limmik naqiterisitsisarfiup Rho-
dosip pilerseqqammigaanik tunine-
qaqqammerpoq. Taamanikkullu
aamma assammiumik ruusap sik-
kerniisaatut ittumik tunineqarluni.
Naqitersitisarfiup Rhodosip uki-
ut 25-ingortorsiorlugit nalliuttorsi-
oqqammersup Kalaallit Nunaat
pingaanerutillugu sammisalersima-
vaa. Qalunaatut nutsiganngorluni
saqqummisasaaq Mike Forteucues-
ip atuakkiaa »Ujarak omkring
Hjertefjeldet« kiisalu Hans Egedep
atuakkiaa »Det gamle Grønlands
Naturhistorie« naqiteqqinneqas-
salluni. Jens Rosingip aamma Sven
Havsteen-Mikkelsenip atuakkiaat
»Sagn og Saga« naqiteqqinneqas-
saaq aammalu saqqummissalluni
Kaj Birket Smithip atuakkiaata
»Eskimoerne« iluarsaannera.
taimane neriorssutit ericortme-
Kångitdlat, månalo nerutiglnåsu-
varput uvavtinut fabrikertåritinia-
gåt sanilivtinit ilorpasingnerussunit
akerdlersorneicarpatdlårungnaer-
dlune ingerdlalisassoK. ama tag-
pavkua påsingnigtariaicalerput. i-
nuiaKatigmgussugume imåne pisu-
ssutivut ajungitsumik atorneicåsag-
pata, tauva suleKatiglgtariaKarpu-
gut, borgmester Edvard Møller o-
KarpoK.
Julut
— Isumaginninnermi pisortaqar-
fik tamatumunnga tunngasumik
nutaamik kaajallaasitaliornikuu-
voq, nalornivarpulli qanorpiaq
paasissanerlutigu. Paasilluanngin-
nattigulu isumaginninnikkut ajor-
nartorsiuteqalersarpugut.
— Nuuttup sorpiaanerata qanoq
paasinissaa apeqqutaavoq Kanu-
koka aperisimavarput sukangane-
rusunik malittarisaqarlersinnaa-
nersugut. Kanukokali isumaqar-
poq taamaaliortariaqanngitsugut.
Kanukoka isumaqarpoq kaajallaa-
sitap qanoq atorsinnaatiginera mi-
sileqqaartariaqaripput, inuillu piu-
masaminnut nutsersinnaanerat
akuleruffigissanngikkipput, Birthe
Nielsen oqarpoq.
Apeqqutaavoq inuit nalunaar-
sorneqarfiinut nalunaaratik nuu-
tertut sumut atasuunersut. Tamak-
kumi isumaginninnermi ikiorserne-
qartariaqalersillutik ajornartorsiu-
tinngortarput. Kiap taakku akilis-
sagamigit?
Til vore
udenbys kunder
Godthåb Brillecenter arbejder nu
sammen med Synoptik.
Det betyder, at vi kan levere briller
efter recepter udstedt på sygehuse-
ne af Synoptiks rejsende optiker.
Hvis du har mistet din kopi af recep-
ten, kan vi skaffe den pr. telex.
Ring
Box 89.3900 Nuuk . Telex 90 692 (segodt)
Ausiait fabrikigssåt
atautsiimssutåusaoK
suliagssaK måna tuniuneKarpoK atautsimititanut
embedsmandsgruppimik tainemrtunut, tåukulo
åipagssånik atautsimisåput septemberip 17-iata
migssåne
Imaaliinnarlutik
nuuttartut
aj ornartorsiutaapput
Problemer med
uorganiserede
flytninger
Hvem skal betale de sociale ydelser?
A.TUAGAGDLIUT1T
NR. 37 1984 3