Atuagagdliutit - 24.10.1984, Blaðsíða 32

Sorsunnata:
Gør Grønland til
atomvåbenfri zone
Af B alt ser Andersen, Sorsunnata.
SE HER! - SE HER! - SE HER! - SE HER!
BÅD TIL SALG ALPIN 25 fod årg. 1977 med
fabriksny motor Volvo Penta25 HK. M.D. 11 ferskvandskøling,
2 kahytter m/termostatstyret varme, vand + toilet. Med følgen-
de: RAF gummiflåde, 1 stk. ankergrej, 1 stk. projektør m.m.
Pris: 110.000,- Henvendelse: telefon 43097 efter kl. 17.
Hus til salg i Jakobshavn
Ejendommen, beliggende Jørgen Sverdrupsvej 19, Jakobshavn
er til salg for overtagelse 1. dec.
Ejendommen er på 136 m2 og er opdelt i 2 boliger.
Den største bolig, velegnet for familie med børn indeholder:
Vindfang - Toilet - Forstue - Køkken, stue og 3 værelser.
Den mindre bolig, velegnet for enlig, eller familie uden børn inde-
holder:
Stue - Værelse - Køkken og Toilet.
Begge toiletter er tilsluttet kloak, ligesom der er indlagt helår-
svand. Huset er opført i 1969. Smukt beliggende med udsigt fra
køkken og stue over isfjorden.
Pris kr. 750.000,-
Yderligere oplysninger på tlf. 4 38 69.
A. Gram Jensen, Box 222, 3952 Jakobshavn
Siumutlandsmødet har vedtaget, at
Grønland skal gøres til atomvå-
benfri zone. Hermed er det givet, at
der i landstinget er et flertal for at
gøre Grønland til atomvåbenfri zo-
ne såvel i fredstid, som i krise og
krigstid.
Sorsunnata forventer, at lands-
tinget allerede her i efterårssamlin-
gen vedtager en principiel erklæ-
ring om, at Grønland er og forbli-
ver en atomvåbenfri zone.
Gennem en sådan beslutning bi-
drager landstinget med et nyttigt og
fremadrettet initiativ i en tid, hvor
det netop er nødvendigt, at små na-
tioner viser vej frem mod en samar-
bejdende verden, som ikke trues af
krigens rædsler og destruktion.
Som alle ved er den internationa-
le situation — speciel mellem de to
supermagter og deres magtblokke
— fortsat meget spændt og alvor-
lig. Ethvert skridt mod afspænding
og dialog og nedrustning er i denne
situation af stor værdi for helhe-
den.
Derfor kan små nationer bidrage
på afgørende måde ved nu at tage
skridt de rigtige initiativer for fred
og nedrustning. Jo flere lande og
flere regioner, der erklæres atom-
våbenfrie, jo mere afgrænses den
spredning af atomvåben, der ellers
kan føre til en frygtelig og alt afgø-
rende kernevåbenkrig.
Samtidig viser de atomvåbenfrie
lande resten af verden, at det er mu-
ligt at føre international politik
uden at bruge atomvåben som poli-
tisk pressionsmiddel. Oprettelsen
af atomvåbenfrie zoner er i sig selv
en tillidsskabende handling, som
kan bringe alle nationer nærmere
hinanden trods alle politiske og me-
ningsmæssige forskelle.
De nordiske fredsbevægelser vil
allerede i 1985 have oprettet en
traktatfæstet atomvåbenfri zone i
Norden.
For Sorsunnata er sagen mere
omfattende, da vi også gentagende
gange og senest ved Daniel Peter-
sens deltagelse i fredskonferencen i
Helsinki har gjort de øvrige freds-
bevægelser opmærksomme herpå.
Vi mener nemlig, at der er uheldigt
og iøvrigt snæversynet, hvis der op-
rettes en atomvåbenfri zone i Nor-
den, som ikke omfatter Grønland.
Grønland er med i Nordisk Råd, og
alene af den grund vil det være be-
synderligt, at der oprettes en atom-
våbenfri zone uden Grønlands
medvirken.
I første omgang kan landstinget
nu, hvor der er et sikkert flertal her-
for, vedtage en principiel erklæring
om, at Grønland skal være atomvå-
benfri. Det samme gjorde Færøer-
nes lagting i februar. Dernæst bli-
ver det landsstyrets opgave at følge
erklæringen op gennem et direkte
samarbejde med den danske rege-
ring og det danske folketing. Her er
vi i den lykkelige situation, at der er
et flertal for en atomvåbenfri zone i
Norden.
Gennem en oprettelse afen atom-
våbenfri zone i Grønland tages et
væsentligt og historisk skridt i ret-
ning af varig afspænding mellem
øst og vest. Netop Grønlands over-
ordentlige udsatte strategiske pla-
cering gør et sådant skridt betyd-
ningsfuldt.
De mange små nationers initia-
tiver kan bidrage positivt for beva-
relsen af freden. Derfor er der nu
åbnet mulighed for, at Grønland
gennem en landstingsbeslutning
gør sit til, at verdensfreden styrkes
og det er der grund til at glæde sig
over.
Isumaliutersuut- Kronik
augtitagssanut atautsimititap:
inuit ilait aulaterpai
tusåj umanagitdlo
agdl: Otto Steenholdt
nunavtine pisussutit ujarneicardlu-
tigdlo atorneKarnigssåt måne ici-
nersissartunut OKautigissarsima-
varput avKut suna atorumanerig-
put ericartordlugo, uvdlunilo ki-
ngugdlerne aulajangerneK avKuti-
giumassamik uniuingmat erjcumi-
gineKarsinåungitsumik Kisuariar-
tariaicarsimavugut.
aulajangerneK nunavta sujunig-
ssåne taima pingåruteKartigissoK
tamanut nåmagisimårnartumik tu-
nuliaKutserneKarsimasariaKara-
luarpoK.
taima OKarama nunavta tunuane
IgdlorKortormiut erKarsautigåka,
tåukume nunamingne pissutsit ilisi-
maneruvait, åmalo siunigssaK nali-
lersordlugo inuniarnigssartik mér-
Kamigdlo siunigssåt encarsautigiv-
dluardlugo aulajanglsagpata nålag-
kersuissunit tusåniarneKarnerussa-
riaKardlutik.
suna pivfigssausimanersoK ator-
dlugo politikerit OKatdligtineKarå-
ngata sumut aulajangersumut Ka-
noK ingerdlatsiumavdlutik, tunår-
taKarnerat alapernåineKartarpoK.
tamåna Kavsériaxalune pissarsima-
vok partitdlo pingasflssut issertua-
ratik tamåna pivdlugo navsueruti-
gingnigtarput.
ilungersfltdlugo OKatdlinerme
ama akerdlerissanit pigssarsiaKar-
nartarpoK, erKaimajumavdlugit
nalunaeKutserneKartartunik. inuit
nunavtine najugaxavigsut nuna-
mingne KanoK oKartugssautigi-
ssusiat, måna nålagkersuisoKati-
gigsunit såkortuliutigineKartartoK
mauna uterKisångilara, tåssame ta-
manit erKaimaneKarmat. sordlu-
liuna nunavta inuisa ilait avingaru-
simaKissume najugagdlit piniarfig-
tik akornuserneKarKunago ilunger-
sornerat nålagkersuisoKatigmgnit
tåukunånga soKutigineKångitsoK?
aulajanginigssax pilersinago på-
sisitsiniaissunik T unuliartitsine-
KarsimavoK, tåssalo Moses Olsen
ArKaluk Lyngilo. tåukua imaKa
påsisitsiniaissunik tainagit tusarnå-
riartitanik taivdlugit Tunuliartine-
Karsimassugpata påseKatigingneK
angnerussoK uvdlumikut tunårtari-
neKartugssaK pilersimåsagaluar-
POK.
tåuko Tunummermingne oKatli-
saussup KiterissariaKaraluarå — pi-
niarneK — atautsiminerup agdlag-
torneKarfiane atuarneKarsinauvoK
angnerussumik encartorneKarsi-
mångitsoK.
aperKut piniartoKarfingne i-
nungnut pingåruteKardluinartoK
taimåitordle akineKarsimångitsoK
unauvoK, KanoK ilivdlutik uvdlu-
mikut pissusiussut inornagit piniar-
tutut infltigssarsiorneK ingerdlåne-
KarsinaunersoK. piniamerinarmiu-
na piniartussup inflniutigalugulo a-
kigssarsiutigigå.
landsstyriussutut tåuko OKause-
Kartarsimanerat imåipoK, infltig-
ssarsiut tåuna KanoK isumangnaer-
neKåsanersoK IgdlorKortormiunut
OKautigisimanago, kommuniatale
kigdleKarfisa avdlångortineKarsi-
naunerat OKautigissariaKarsimav-
dlugo.
aperKununa tåuna KitiussoK pi-
niartoKarfingmiunut akigssarsiuti-
tuaugame!
landsstyrip angalatitaisa Kitiuti-
tåt tåssausimavoK IgdlorKortor-
miut tingmissartunut mitarfigtårsi-
naussut!
nunavta sineriagssuane piniar-
nermik inutigssarsiuteKartut mitar-
figtårumåsanerput inutigssarsiuti-
tuartik aserorneKartOK soKutigina-
go? tingmissartunut mitarfik pi-
niartumut tingmissartumik angat-
dlateKångitsumut soKutiginartu-
ngilaK, sorunamiåsit bilite akisoK
pisiarineKartariaKåsaoK, akigssa-
Kångikåinilo ilaunigssaK ajornavi-
savdlune! sumigdlunit atorfeKara-
luaråine uvdluvtine ingmiKortine-
Karsinaussut erssarigsut ukulersi-
måput: akiligagssat — akigssarsia-
rissartagkatdlo sanilerigsituarnig-
ssåt.
inuit encaineKartut Kitånut aut-
dlångineråne radiukut OKauseKau-
teKardluta encaisitsissutigårput mi-
tarfit, atuarfit, nåparsimavTt av-
dlatdlo tåssaussut inuiaKatigit —
tåssa nålagkersuisut encarsautiga-
32 NR. 43 1984
A.TUAGAGDLIUT1T