Atuagagdliutit - 20.02.1985, Blaðsíða 10

Planerne for et nyt
inspektionsskib ligger
allerede klar
De er lavet af Aalborg Værft A/S — men foreløbig
ligger de i skrivebordsskuffen og afventer
betænkningen fra udvalget vedrørende
fiskeriinspektionens fremtid
Umiarsuit nakkutilliissutit pisoqqat sisamaasut HVIDBJØRNEN-itut it-
tut Savalimmiut Kalaallit Nunaatalu imartaani ukiutii 20-ini atorneqareer-
lutik kingoraarserneqartussanngorput. Kingoraartigisinnaasaasa titartar-
neri imarsiortunik sakkutooqarfimmipigineqalereerput, aalisartunilli na-
kutilliinerup siunissami qanoq pinissaa pil/ugu ataatsimiititaliap isumaliu-
tissiinissaa utaqqineqarallassaaq. Uani takuneqarsinnaavoq umiarsuit
nakkutilliissutit ilaat Kitaata avataatigut ingerlaartoq.
De fire ældste inspektionsskibe afH VIDBJØRNEN-klassen står efter over
20 års tjeneste i de færøske og grønlandske farvande for udskiftelse. Teg-
ningerne til et evt. erstatningsbyggeri ligger allerede klar hos Søværnet,
men foreløbig afventes betænkningen fra udvalget vedrørende fiskeri-
inspektionens fremtid. Herses et af inspektionsskibene under gang ud for
den grønlandske vestkyst.
Planerne til et nyt inspektionsskib,
som kan afløse de ældste skibe i
Hvidbjørnen-klassen, har ligget
færdig i længere tid. Allerede i 1982
gik Aalborg Værft i gang med at
udarbejde et idekoncept, som blev
sendt til Søværnet. Men indtil nu er
der ikke taget stilling til planerne,
idet man afventer den betænkning
fra udvalget vedrørende fiskeriin-
spektionens fremtid, som forsvars-
minister Hans Engeli venter i løbet
af kort tid.
Konsulent på projektet var kom-
mandørkaptajn Otto Lichtenberg,
som selv har sejlet med inspektions-
skibene i de grønlandske farvande,
ligesom han har fulgt de fire inspek-
tionsskibe af Hvidbjørnen-klassen
fra de blev bygget i begyndelsen af
tredserne. Otto Lichtenberg var
den første pilot ombord på skibene
og han har tidens løb sejlet som
næstkommanderende og som
skibschef på henholdsvis »FYL-
LA«, »BESKYTTEREN« og »IN-
GOLF«. Sidst var kommandørkap-
tajn Otto Lichtenberg i Grønland i
september og oktober måned, og
ved den lejlighed fik AG lejlighed til
en samtale med Lichtenberg om de
planer, der allerede nu ligger hos
Søværnet, for bygning af erstat-
ningsskibe til fiskeriinspektionen,
Genbrug i højsædet
— På det tidspunkt, da Aalborg
Værft sendte projektet til Søvær-
net, kunne der bygges et inspek-
tionsskib meget billigt i sammenlig-
ning med lignende projekter i ud-
landet. Nemlig ud fra filosofien
genbrug, siger Lichtenberg. Især
elektronikken er dyr. Men der er i
vid udstrækning taget hensyn til, at
meget af det nye elektroniske ud-
styr, der er sat i de fire ældste in-
spektionsskibe, skal kunne overfø-
res til erstatningsskibet. Det indgår
i projektet, som er lavet med en tæt
kontakt til mit bagland.
Men der er også ramt nogle ideer,
som mange af mine kollegaer har
svært ved at forstå, siger Lichten-
berg, idet han viser tegningerne til
erstatningsskibet. Det er et rent skib
uden krummelurer og med så få dø-
re ind i siderne som overhovedet
muligt. Det er af hensyn til vedlige-
holdelsen. Helikopterdækker er
rykket midtskibs, for det er der ski-
bet ikke gynger. I modsætning til de
første Aluette-fly kommer Lynx’en
ind fra siden, så der er ikke grund til
at have helikopterdækket ude i
hækken. Hangaren er placeret un-
der dækket, så helikopteren skal
transporteres op og ned med en ele-
vator.
Stævnen er overbygget med et af-
isningsarrangement med varmt kø-
levand, der får isen til at knække af.
Der er også taget hensyn til mand-
skabet, idet cafeteriaet og opholds-
rummet er oven på hinanden med
en trappe ned til cafeteriaet. Skrog-
udformningen er forbedret og i
modsætning til det nyeste inspek-
tionsskib, »BESKYTEREN« er
hækken rund og forsynet med is-
kniv, så der kan bakkes i isen, uden
at det går ud over roret.
Mindre mandskab
Efter planerne vil det nye skib kun-
ne sejle med en besætning på om-
kring 50 mand — måske lidt min-
dre. »Beskytteren« har en besæt-
ning på 60 mand, og skibene i
Hvidbjørnen-klassen har en besæt-
ning på 69 mand. Da der er to be-
sætninger til hvert skib, kan der alt-
så spares 20 mand pr. skib, og det er
mange penge på årsbasis i løn. Men
selv om mandskabet er på 50 mand,
så er der aptering til 70 mand.
— Det har sin forklaring, siger
Lichtenberg. Det betyder, at vi kan
have forskere med ombord. Med de
ekstra køjer kan skibet også i særli-
ge tilfælde have 2-3 ekstra bording-
teams ombord på togter, hvor vi sy-
nes det er relevant. Og ved udskift-
ning af mandskab vil det ikke være
nødvendigt at indlogere afløsere i
skibets hospital osv. osv. Og ved de
årlige folketingsrejser i Grønland
vil det heller ikke være nødvendigt
at lave alle de krumspring, som er
nødvendige i dag. Men det nævner
Lichtenberg dog ikke, men det er
vel heller ikke uvæsentligt.
Derimod kommer han ind på de
mange nye opgaver, der er kommet
til og vil komme til i de nærmeste år.
Han er ikke i tvivl om, at det grøn-
landske samfund kommer med sti-
gende krav på Østkysten. Også i
forbindelse med de kommende olie-
eftersøgninger i Jameson Land. —
Så bliver der jo også tale om hånd-
hævelse af forordninger og sådan
noget, tilføjer Lichtenberg.
Der kan man med et sådant skib
sejle op langs kysten og flyve in-
spektors ind og efterlade dem, mens
vi varetager vores suverænitets- og
fiskeriinspektion.
Ønsker ikke seriebyggeri
— Nu har du talt om et eller to ski-
be. Kan man nøjes med at bygge to
erstatningsskibe, når der er tale om
fire gamle inspektionsskibe?
— Man kan ikke nøjes med to
skibe. Men vi har hidtil i Søværnet
bygget skibe i paniske serier. Vi når
ikke engang at bygge det første og
gennemsejle det og indhøste erfa-
ringer. Jeg mener, at der i første
omgang skal bygges et skib, som så
skal ud og gennemtæskes i et halvt
år tid før det kommer tilbage til
værftet, og man så kan sige: Der er
den svag. Der skal der ændres og
der skal der ændres. Så tager man
tegningerne frem og så bygger man
nummer to. Lad os starte med to
skibe og bruge stumper og reserve-
dele fra to af de »gamle« skibe.
Man kan så lade de to andre skibe
levetidsforlænge. Husk at et sådan
byggeri vil formentlig først være
færdig om fire år. Det vil være det
hurtigste, man overhovedet kan
forestille sig. Godt nok ligger der
nogle skuffeplaner, men hvis be-
slutningen bliver taget, så skal pla-
nerne jo finpudses og finjusteres.
Det er rammerne, der ligger klar,
men der er ingen detaljer.
Det giver også folketinget tid og
lejlighed til at tage stilling til byg-
ning af de to sidste, sådan at vi ikke
bygger en hel serie på en gang. Så
kommer vi nemlig til igen engang at
skulle udskifte alle fire. Spreder vi
det med to ad gangen, så står staten
meget lettere, når man til sin tid skal
til at udskifte igen. Det er jo også en
planlægning for fremtiden, vi skal
tænke på.
Stigende behov
Fra politisk hold i Grønland er der
allerede givet udtryk for, at man vil
se meget positivt på, at den danske
stat iværksætter erstatningsbyggeri
for de nuværende inspektionsski-
be, idet udviklingen har bevirket, at
der er et stigende behov for det. Jo
bedre-skibe Søværnet har til fiskeri-
inspektionen, jo større service kan
Søværnet yde for det grønlandske
samfund. Jo mere kan det inspicere
og jo mere kan det klare. Der er in-
gen grund til at tro, at fiskeriinspek-
tionen vil blive mindre.
Billed- størrelse Pr. billede Flere af samme Montering på fotoblok Ekstra pris Skifteramme n. refl.f. glas Ekstra pris
20X25 35.70 32,70 73,00 30,00
28X35 73.00 63.00 7MS 45.35
35X50 109.00 95.00 105.00 81.10
50X70 148.00 138.00 148.00
70X100 350.00 295.00 350.00
Minus vor sædvanlige prisreduktion.
Ved kopiering fra dias beregnes et mertillæg i prisen.
Ved kopiering af billeder beregnes kr. 69,00 for mellemnegativ.
stk. størrelse
Jeg bestiller ________1_________
Montering på fotoblok D Montering i skifteramme D
Navn_____________________________________________________
Adresse
Postnr./by_
Dine egne billeder returneres uskadte. Det er os med de gode farvebilleder
Chr. Richardt Foto
FOTOMAGASINET I CENTRUM
NØRftEGADE 16.7800SKIVE
TLF. 07-52 44 88
10 NR. 8 1985
ATUAGAG.DLIUTIT