Atuagagdliutit - 28.08.1985, Side 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 35 1985
GODE
Saaffiginniffissaq:
»MALIGAASAT«
Ataasinngornermiit
tallimanngornermut.............
Arfininngornikkut..............
Oqarasuartaatikkut 2 13 13
Sulliffiup avataani oqarasuartaat:
2 49 32 aamma 2 18 03
Henvendelse:
»MALIGAASAT«
Mandag-fredag..................8.00-17.00
8.00-17.00 Lørdag...........................8.00-13.00
8.00-13.00 TELEFON 2 1313
Udenfor arbejdstid:
Tlf. 2 49 32 og 2 18 03
SKIBSELEKTRONIK • BOX 168 • 3900 NUUK • TLF. 2 13 13
En lys idé
Tag den med på rensdyrjagt, i båden, på fjeldtur og mange andre steder, hvor der kan opstå situ-
ationer med farer for ens liv.
Lygten fås i 2 modeller til en pris fra kr. 329,00.
Flere oplysninger kan gives hos forhandleren.
Da man først kom i gang med arbejderne, viste det sig hurtigt, at bunden
under kutterkajen simpelt hen er pilrådden. Her er man i gang med spræng-
ninger ti! fæste for de skråstivere, der alligevel blev nødvendige.
Suliaq ingerlanneqalermat paasineqarpoq pujortuleeqqanut talittarfiup
ataa aalluni sussaajunnaarsimasoq. Tassa qaartiterinialersut napasui qe-
rattaqqusersorniarlugit.
gamle konstruktion, skulle slet ikke
være bærende ved det nye kajaf-
snit, men kun tage imod de skub og
træk, der følger med at skibene
lægger til ved kajen.
Men her gjorde man regning
uden vært!
De fire boreprøver, som forun-
dersøgelsesholdet lavede, ramte de
fire eneste steder på havnebunden,
hvor bundforholdene var nogen-
lunde i orden. Faktisk alle andre
steder er fjeldet pilråddent, og ret
hurtigt måtte man indse, at der
skulle skråstivere til for at bære den
nye kaj.
Et sted er bunden endda så dår-
lig, at ikke en gang skråstiverne kan
holde. Her bliver man nød til at lave
en tøremmekasse af hårdt træ, som
så fyldes op med store sten, så den
kan stå sikkert og solidt på bunden.
Disse to ændringer — valget af
skråstivere samt den omtalte trem-
mekasse — har naturligvis ikke
gjort projektet billigere, og for-
handlingerne med entreprenøren er
først sluttet for kort tid siden. •
Det er C.G. Jensen i Nuuk, der har
fået entreprisen med udbedringen
af kutterkajen, og ingeniør Kurt
Møller fra GTO mener, at det kan
lykkes at blive færdig med projek-
tet allerede i år.
Entreprisesummen er på cirka
2,75 millioner kroner, og dertil
kommer så materialer, som GTO
leverer.
I 1984 blev der totalt brugt 3,6
millioner kroner på projektet. I år
regner man med, at forbruget totalt
kommer op på 2,4 millioner. Næste
år skal fjeldankrene på det gamle
træafsnit af kajen udbedres, og det
regner man med vil koste omkring
200.000 kroner. Slutsummer kom-
mer alt i alt til at ligge på omkring
6,2 millioner.
— Men så har vi også en solid
konstruktion, siger Kurt Møller fra
GTO.
— 1 hele det nye afsnit har vi valgt
at arbejde med stålkonstruktion til
forskel fra den gamle konstruktion,
der var i træ.
— Det er dyrere, men også langt
mere stabilt og sikkert.
Isumassarsiaq pitsak
Kutterkajen i Nuuk vil
sluge over 6 millioner
Kapisillit tamanit
pisarineqarsinnaasut
tamakkerneqarput
Inuutissarsiornermut Pisortaqar-
fik maanna tusagassiuutitigut nalu-
naaruteqarpoq kapisillit kikkunnil-
luunniit pisarineqarsinnaasut
maanna tamakkerneqarsima-
sut.Nalunaarullu ima oqaaserta-
qarpoq:
»Kapisilinnik kikkunnilluunniit
pisarineqarsinnaasunik piniarner-
mut tunngatillugu KNAPK isuma-
sioqatigereerlugu matumuuna na-
lunaarutigineqassaaq kapisilinnik
kikkunnilluunniit pisarineqarsin-
naasunik piniarneq unitsinneqas-
sammat ataasinngornerup augustip
26-iata marlunngornerullu augu-
stip 27-iata akornanni unnuap qeq-
qanut. Kapisilinnik kikkunnilluun-
niit pisarineqarsinnaasunik tunisi-
neq unissaaq pingasunngornermi
augustip 28-ianni ullup qeqqanut.«
i alle mærker, klargjort på eget værksted.
Kran- og ladopbygninger samt special-
opbygninger udføres på egen
karosserifabrik.
Ring eller skriv om dine ønsker!
Nye dæk og slidbanedæk
samt alt i reservedele.
Aavarninni nassaruk, umiatsiaanniitiguk, nunami angalaarninni assigisaanillu angalaarnissanni
inuunerpit navianartorsiulerfigisinnaasaani piareersimatiguk.
Qaammartartoq assigiinngitsunngorlugu marlunngorlugu pineqarsinnaavoq akeqarlunilu kr.
329,-.
Paasissutissat amerlanerusut tuniniaasumit pineqarsinnaapput.
GTO har måttet ændre det oprindelige projekt flere gange på grund af dårlige
bundforhold — Ny konstruktion bliver i stålbjælker
Da isvinteren 1982-83 var overstå-
et, havde den på mere end en måde
efterladt et bundløst hul i havnen i
Nuuk. Isen havde fået otte fag af
kutterkajen til at styrte sammen, og
udbedringen af denne skade har på
alle tænkelige måder vist sig at være
en dyr og kompliceret sag. Nu er der
imidlertid udsigt til, at kutterkajen
snart igen bliver anvendelig for fi-
skerne, men så er der også postet
over 6 millioner kroner i hullet.
GTO i Nuuk oplyser nu over for
AG, at man håber på, at kajen kan
være klar igen inden december.
Ganske vist har man endnu ikke
entreprenørens underskrift på den-
ne afleveringsdato, men alle regner
med, at den kan holde.
I virkeligheden hedder kutterka-
jen slet ikke kutterkajen. På alle
tegninger står ordet »interimskaj«,
og dette navn antyder, at der i virke-
ligheden var tale om noget midlerti-
digt, da kajen blev bygget i midten
af 60-erne.
Når ingeniører laver noget fore-
løbigt, er kravene til materialer og
sikkerhed ikke de samme som ved
»blivende« konstruktioner. Man
kan så vælge, om man vil undre sig
over, at kajen i det hele taget trods
alt har holdt så længe, eller om man
vil konstatere, at isvinteren nok fik
så skæbnesvangre følger, netop
fordi kajen var »midlertidig«.
Starter med held
Men faktisk havde GTO held i
uheld, da man i 1983 første gang
udbød arbejderne i licitation. Bil-
ligste tilbud lød på cirka 2 millioner
1 ren arbejdsløn, og det var efter
GTOs mening for meget.
Licitationen blev derfor forka-
stet, og det var heldigt, for vinteren
1983-84 blev endnu hårdere end den
foregående, og yderligere fire fag af
kutterkajen styrtede ned.
Teorien om, at entreprenørerne
havde taget munden vel rigeligt fuld
ved den første licitation viste sig og-
så at slå til: Licitationen i 1984, der
omfattede alle 12 ødelagte fag, fik
som resultat, at den nu væsentligt
mere omfangsrige opgave faktisk
også kunne udføres for omkring de
2 millioner kroner.
Lavet om to gange
Omtrent samtidig med licitationen
gik man også i gang med at udbedre
træværket på den del af kajen, der
nok havde taget skade, men ikke
var styrtet ned.
En forundersøgelse, som GTO
lavede, viste sunde og solide bund-
forhold under det tykke dyndlag,
der ligger på bunden af havnen, og
faktisk regnede man med, at hele
det nye kajafsnit kunne laves som
en slags hylde. Frontpælene, som
havde været en svaghed ved den