Atuagagdliutit - 28.08.1985, Síða 9

NR. 35 1985
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
Ammasumik ingerlatsineq
P-M.P. Qujanaqaaq demokrati-qaratta, qujanaqaarlu naalakkersuisuu-
Qaluartut sukkulluunniit Inatsisartuni amerlanerussuteqartunit uppitin-
neqarsinnaanngorsimammata.
Kiinaannguusaarnaannangajapporli Otto Steenholdtip sapaatip a-
kunnerani piumasarigaluallarmagu naalakkersuisut siulittaasuat tunu-
assasoq, japanimiut suluppaagarniarnissaannik qaleralinniarnissaannil-
lu isumaqatiginnissutip ilaasa saqqummiunneqarsimannginnerat pissu-
tigiinnarlugu.
Ilami amerlasuut tupigusuutigigunarpaat saassutassarsiornikkut Jo-
nathan Motzfeldt peerseriaraluarneqarmat aalisarnikkut politikkimut
isumaqatigiissutillu annersaanutakisussaasoq Lars Emil Johansen pin-
nagu.
Sulilu kiinaannguusaarnarnerulersarpoq eqqarsaatigileraanni qanoq
Otto Steenholdtip ullumikkut naalakkersuisuusut isomartorsiortuarta-
rai — namminermi isumaqarami taakku iluanaarutissarsiornerlulluin-
nartuusut.
Soorunalimi ajuusaarnarpoq kalaallit pinnatik japanimiulli suluppaa-
garniartinneqarmata. Maannakkorpiarli pissutsit imaapput taamaalior-
toqanngippat suluppaakkat utoqqalillutik toquinnartassagaluarlutik,
taamaattumik qujanaannarpoq isumaqatigiissutigineqarsimammata
taamalu siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu Kalaallit Nunaata
Japanimiut niuertalernissaanut iluaqutaaqataasinnaalerlutik. Japanimi
silarsuarmi ullumikkut suluppaakkanik niuerfiusinnaasutuat marluusut
aapparat. Appaalu tassa Tyskland.
Tamakku eqqarsaatigilerlugit niuernermik ilinniarsimasuunngikkalu-
arlutaluunniit paasisinnaalerparput Japanimik isumaqatiginnissut tas-
saasoq iluanaarutissarsiullaqqissutsimut ersiut.
Otto Steenholdtillu Kalaallit Nunaata Radioaviisiatigut nissappallan-
niutaa tassasoq naalakkersuinermuttunngasunik isumaqatigiissutilli ni-
aeqatigiinnermut tunngasortaanik peqqaakkunnaarlugu kaputartuus-
sineq.
Japanimimmi isumaqatiginnissummut tunngasut marluk eqqaama-
sariaqarpavut:
Siullermik isumaqatigiissutip politikkimut tunngasortai naalakkersui-
suinnarnit suliarineqarsimanngillat, kisiannili aamma Inatsisartut aali-
sarsinnaatitsinermut akuersissuteqartartuinit. Ataatsimiititaliamilu tas-
sani ilaasortaapputtaaq Otto Steenholdtip naalakkersuinikkut isumaqa-
tai, tassungalu tunngasut ilumut taama pingaartitsigisimagunigit taak-
kua paasissutissanik pisariaqartitaminik pissarsiorfigisimassagaluarpai.
Aappassaanillu isumaqatigiissutip niueqatigiinnermut tunngasortaa-
nik suliarinnittuusimavoq namminersornerullutik oqartussat nioqqutis-
siornermut avammullu niuernermut immikkoortoqarfiat Proeks. Pro-
eksilu niuerfiuvoq kilisaatinik, aalisakkanik suliffissuarnik, nioqqutissi-
ornermik niuernermillu ingerlataqartoq.
Pissusissamisoorluinnarpoq naalakkersuinikkut ataatsimiititaliaq
soorlu Inatsisartut Inatsisartut aalisarsinnaatitsinermut akuersissute-
Qartartui paasissutissanik naalakkersuinermut tunngassuteqartunik
pissarsiorfigisaraanni.
Pissusissamisuunngilarli niuerfik piumaffigigaanni niuernikkut I
isertugaatiminiksaqqummiusseqqullugu. Suliffeqarfik namminer- I
sortoq taamaaliorfigineqarsinnaanngilluinnarpoq, naleqqutinngil- W
luinnarporlu suliffeqarfik pisortanit pigineqartoq taamaaliorfigis- ®
sallugu taassumap pisortanit pigineqarnera pissutigiinnarlugu.
Forretning og åbenhed
P.M.P. Det er dejligt at føle, at demokratiet fungerer, og det er betryg-
gende at vide, at vi har fået en bestemmelse, hvorefter et flertal i Lands-
tinget kan vælte det til enhver tid siddende landsstyre.
Men det var nærmest pinagtigt at høre Otto Steenholdt, da han i sid-
ste uge krævede landsstyreformandens afgang, fordi der ikke var of-
fentliggjort detaljer af den såkaldte Japan-aftale om fiskeri af rødfisk og
hellefisk.
I hvert fald var de fleste nok forundrede over, at det netop var Jona-
than Motzfeldt, der skulle fældes pr. ministerstorm, og ikke Lars Emil
Johansen, der som ansvarlig for fiskeripolitikken må have haft den stør-
ste andel i aftalens tilblivelse.
Det pinagtige kommer dog rigtigt for dagen, når man genkalder sig
Otto Steenholdts gentagne kritik af det siddende landsstyre for dets —
efter Otto Stenholdts mening manglende — forretningssans.
For vel er det meget uheldigt, at det er japanske og ikke grønlandske
fiskere, der hiver rødfisken i land. Men alternativet ser i øjeblikket ud til
at være, at rødfisken dør af alderdom, og så er det vel bedre, at den ind-
går i en aftale, som også kan være med til — på længere sigt — at sikre
Grønland en bid af det japanske marked. Notorisk det største ud af kun
to eksisterende rødfiske-markeder på globussen. Tyskland er det andet
rnarked.
I lyset af dette tør vi godt uden at være i besiddelse af nogen højere
handelseksamen kalde Japan-aftalen for et udtryk for sund forretnings-
sans.
Og Otto Steenholdts faren ud i Grønlands Radioavis er — så vidt vi
kan skønne — et udtryk for, at han har fået den politiske og den køb-
tnandsmæssige side af af aftalen blandet godt og grundigt sammen.
Vi må nemlig holde to ting fast i forbindelse med Japan-aftalen:
For det første er den politiske side af aftalen ikke afgjort alene i lands-
styret, men også i Landstingets licensudvalg. I dette udvalg har Otto
Steenholdt også sine politiske meningsfæller, og hvis det for ham virke-
kgt drejer sig om politik, kunne han hos dem have hentet alle de oplys-
ninger, han måtte ønske.
For det andet er den forretningsmæssige side af aftalen lagt i hænder-
ne på hjemmestyrets produktions- og eksportafdeling Proeks. Og Pro-
eks er en forretning, der driver trawlere, fiskefabrikker, markedsføring
°9 afsætning.
Det er helt på sin plads at søge politiske oplysninger i et politisk forum
som for eksempel Landstingets licensudvalg. jm
Men det er ikke på sin plads at kræve, at en forretning udleverer I
sine forretningshemmeligheder. Det ville man aldrig forvente af en W
Privat virksomhed, og det ville være helt urimeligt at forlange det '
af en offentligt ejet virksomhed, bare fordi den er offentligt ejet.
Nunaqarfiit telefuunii
maanna piorsagaasut
Nunaqarfiit 12-it telefuunikkut atassutait ukiuni
tullerni marlunni pitsaanerulissapput. Tamatumunnga 4
mio kr. ukioq manna atussapput aappaalugu 9 mio kr.
Nunaqarfinni arlalinni telefuunit
ukioq manna aappaagulu pitsan-
ngorsarneqassapput. Tamatumun-
nga 1985-imi immikkoortinneqar-
simapput 4 mio kr. aappaagulu 9
mio kr.Ukioq manna telefuunitigut
pitsanngorsaafftigineqassapput
nunaqarfiit makku: Akunnaaq,
Aappilattoq, Upernaviup eqqaani,
Qaarsut, Atammik, Napasoq aam-
ma Eqalugaarsuit, Aappaagulu pit-
sanngorsaaffigineqartussat tassa:
Ammassivik, Qassimiut, Ilimanaq,
Saarloq, Ikamiut aamma Innarsu-
it, aappaagulu aamma Akunnaa-
mut telefuuniliineq inaarsarneqas-
saaq.
Taamatut oqarpoq Palle Hill-
mann Nielsen Nuummi teleqarfim-
mio AG-imut. Nunaqar illu tele-
fuuniisa pitsanngorsagaanissaan-
nik apeqqut sammineqarsimavoq
Europap avannaamiut telefuuninut
tunngasunik ataatsimeersuarne-
ranni Nuummi sapaatip akunnera
kingulleq.
Pisinnaavallaaq
Palle Hillmann Nielsen oqarpoq
ataatsimeersuarneq pissarsiviullu-
arsimasoq, massa Island maqaasi-
neqaraluartoq. Sanilerput ukiu-
moortumik ataatsimeersuartarner-
ni peqataasarsimanngilaq oqaatsit
pissutigalugit, skandinaviamiu-
tunngooq pinnani tuluttut inger-
lanneqartuuppat pissarnerussaga-
luaramik.
Ataatsimeersuarnermi oqallisigi-
neqartut ilagaat telefuunit ledningi-
lersuisarneq nunani maanisut si-
laannamikkut imaannaanngitsuni.
Nunatsinni teleqarfimmit eqaartor-
neqarpoq maani ledningilersuisar-
neq qaarsuinnangajaasumi ukiumi-
lu apportusaqisumi. Aamma sam-
mineqarpoq glasfiberit atorlugit
ledninngit, tamakkuli nunatsiini
atulerallassangatinneqanngillat pi-
sinnaavallaaqimmatagooq. Nunat-
sinni telefuunit aqqutaasa silinner-
saat Nuup Nuussuullu akornan-
niippoq ataatsikkut 700-it oqaluus-
sisinnaallutik, kisianniligooq taak-
ku ikeqaat glasfiberinik ledninngit
pisinnaasaannut naleqqiullugit, ta-
makku atorlugit ataatsikkut tuu-
sintilippassuit oqaluussisinnaam-
mata.
Inuk pingaarnerutillugu
Maanakkut nunaqarfiit marluin-
narnik telefuuneqarput radiukkut
attaveqaatinik. Atassutit taakku
niuertarfimmut juumuumullu
tunngatinneqartut amerlisinneqas-
sapput arfineq pingasunngorlugit
radiukkut atassuteqaatit marluk ni-
kisinngikkaluarlugit, immikkut
atortuliinnarlugit, aammali nuna-
qarfinni telefuunillit imminnut
oqaluussinaassapput, radiukkut
atassut atunngikkaluarlugu. Aqqu-
tit taakku arfineq pingasut atmar-
mik atorneqarpata utaqqisoqarpal-
lu, utaqqisoq taanna isumaminik
sianerfigineqassaaq aqqummik
ataatsimik piareersoqarpat.
Taamaalilluni radiukkut atassu-
taareersut pitsaanerujussuarmik
iluaqutigineqarsinnaalerput.
Ataatsimiinnerup naanerani Pal-
le Hillmaan Nielsen oqarpoq nuan-
nersoq avatannit nutaangorsarne-
qarluni, maanna nunarput per-
naammik ataatsimiiffiummat. Nu-
nat avannarliit telefuunikkut Sule-
qatigiinnerat suli atasinnaalluar-
poq. Ine iartornermili sukkaqisumi
inuk puiortariaqanngilaq. Isuman-
naallisartariaqarpoq inuk qitiussa-
soq teknikkikkut ineriartornersu-
armi akerlianik pisoqarani.
Telefoner i bygder udbygges
i 1985 og 1986
12 bygder skal i løbet af to år have forbedret mulighederne for telefonforbindelser. I
år er der afsat 4 mio kr, og til næste år 9 mio kr. til formålet.
Telefonforbindelser i en række
bygder skal forbedres i år og næste
år. 1 1985 er der afsat 4 mio kr. og i
1986 ialt 9 mio kr. til formålet. I år
får følgende bygder telefonforbin-
delserne forbedre: Akunnaaq,
Aappilattoq ved Upernavik, Qaar-
sut, Atammik, Napasoq og Eqalu-
gaarsuit. Til næste år bliver det
Ammassivik, Qassimiut, Ilimanaq,
Saarloq, Ikamiut og Innarsuit, der
får samme chnace, og dette år skal
telefonforbindelsen til Akunnaaq
færdiggøres.
Det oplyser Palle Hillmann Niel-
sen fra Godthåb Tele til AG. Og det
spørgsmål, nemlig forbedring af
bygdernes telefonmuligheder har
man drøftet på en nordisk konfe-
rence i Nuuk i sidste uge vedrørende
linie- og kabelområdet.
For stor kapacitet
Palle Hillman Nielsen siger, at
konferencen var udbytterig, selv
om man savnede Island. Vor nær-
meste nabo har ikke deltaget i de år-
lige konferencer i de nordsike lande
på grund af sproget. De mener, de
vil få mere ud af den, hvis den fore-
gik på engelsk i stedet for nordisk.
På konferencen drøftede man
måden at lægge kabler på, hvordan
man binder skruekabler sammen og
hvilke slags fordele, man skal bruge
under de i Grønland herskende kli-
matiske forhold. Grønlands Tele-
væsen havde indlæg omkring tele-
fonarbejdet i Grønland, hvor der
ikke er jord til at grave kablerne i,
og hvor der er megen sne om vinte-
ren. Man kom ind på fremtiden bl.
a. anvendelsen af glasfiberkabler.
Men de kommer ikke herop inden
for de første mange år, for man har
ikke brug for deres store kapacitet.
Den største kabel i Grønland ligger
mellem Nuuk og sattellitbyen
Nuussuaq. Den kan tage 700 samta-
ler, og det er meget lille abonnent i
glasfiberkabel + sammenhæng,
der kan overføre mange tusinde
samtaler samtidigt.
Mennesket i centrum
I øjeblikket har bygderne kun to te-
lefonlinier eller radioforbindelser.
Men nu vil man udnytte de to for-
bindelser, der er forbehold den
stedlige KGH-mand og den stedlige
sundhedsmedarbejder, bedre. Det
sker ved anvendelse af en koncen-
trator, som kan ekspedere 8 tele-
fonsamtaler. Og så kan man tale in-
ternt i bygden uden at bruge radio-
forbindelsen.
Systemet er indrettet således, at
man bliver ringet automatisk op,
hvis de 8 linier er optaget og der
bliver en fri forbindelse.
På den måde de to eksisterende
radioforbindelser meget effektivt.
Ved konferencens afslutning sag-
de Palle Hillmann Nielsen, at det
var glædeligt at få frisk pust udefra,
hvor nu Grønland var vært første
gang. Nordsams idegrundlag var
stadig bæredygtigt. Men midt iden
hastige udvikling må man ikke
glemme mennesket. Man skal sikre,
at mennesket kommer i centrum i
vore dages store tekniske udvikling
og ikke omvendt.
Advokatbistand
Vi ringer Dem op uden særlig udgift for
Dem. Vi har rutifie i almindelig advokat-
praksis i Grønland og er kendt med forhol-
dene på Grønlands vestkyst.
MYNBORG & BOSERUP
Advokatfirma
04 - 42 36 05