Atuagagdliutit - 28.08.1985, Qupperneq 24

ATUAGAG DU UTIT/GRØN LAN DSPOSTEN
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Atuagagdliutit/
Granlandsposten.
Den selvejende Institution:
Atuagagdliutit/
Granlandsposten.
Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Svend Møller, Mathias Storchsvej 2 C
Postbox 286, 3952 llulissat
Telefon 4 38 62
Elisabeth Lyberth, Peder Munk
Pedersen, Louise Inger Lyberth
(fotograf), Maannguaq Berthelsen (tolk),
Rasmus Brandt (assistent)
Sdr. Herrnhutvej 22,
Postbox 39. 3900 Nuuk.
Telefon 2 10 83,
telex 90 631 agagag gd.
Tunniussivissaq/lndleveringsfrist:
Saqqummerfissaq sap. ak. sioqqullugu
sisamanngornermi nal. 12.00/
Torsdag kl. 12.00 før udgivelse.
Torben Lodberg,
Folketinget/Christiansborg
1218 København K. Telf. 01 15 95 91,
telex 15 805.
Annoncer: Harlang & Toksvig,
Bladforlag A/S. Dr, Tværgade 30,2. sal,
1302 København K,
Telf, 01 13 86 66. telex 15 805.
Pia Rosing, 3940 Paamiut, telf,: 1 72 15.
HenrySørensen, 3911 Sisimiut,
telf. I 46 66.
Arthur Corneliussen, 3913 Ammassalik,
telf. I 83 30.
Amerlassusii/Ugentlig oplag: 6.050
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Texas-imiit nunatsinnut
qaannanik misissulartortoq
Nunatta Katersugaasivia qaannanik amerlangaatsiartunik katersugaate-
qarpoq, taakkulu Johan Heathip soqutigeqai. Taanna maani assilineqarsi-
mavoq katersugaasiviuppisortaa Claus Andreassen ilagalugu.
Grønlands Landsmuseum har en omfattende samling af kajakker, så her
var naturligvis »guf« at hente for John Heath. Her ses han sammen med
museumsleder Claus Andreasen. (Foto: LIL)
Kom fra Texas til
Grønland for at
studere kajakker
— Peqatigiiffiit Qaannat suleqati-
giiffiupput alutornartorujussuit
kalallinit aallartinneqarsimasut.
Kissaatiginarsinnaavoq, Inuit Ca-
■j nadamiittut Alaskamiittullu isu-
maq issuarunikku. Taamatut oqar-
poq angut Texas-imeersoq, sapaa-
tip akunnerata kingulliup ingerla-
nerani Nuummiissimasoq Sisimiu-
nilu. John Heath-ip tikeraarnera-
nut siunertaavoq kalaallit qajaan-
nik misissuissalluni. Tamannalu
nalinginnaasuunngilaq, tassa inuit
ungasissumiit aggerlutik qaanna-
nik misissuiartortarnerat.
sissuinerminut atatillugu imaan-
naanngitsuunani.
Sulinngiffeqarnermini qaanna-
nik kanonillu misissuisimavoq
soorlu aamma amerikarmiut cana-
damiullu Nationalmuseumiinik
misissuisimasoq, misissuinerminilu
Amerikap avannaata issittortaa a-
ngallavigisimavaa. Aatsaalli siul-
lermeerluni Kalaallit Nunaat tike-
raarlugu.
Kingullerpaajugunanngilarli,
Texas-ermioq oqarpoq, kalaallit
qajaannik nuannarisaqalersima-
soq.
Tunissutitut
— Kinguaariinnut peroriartortunut
tunissutitut paasivara, maani nuna-
mi suli inuit amerlasuut qaannior-
nermik qajartornermillu piginnaa-
neqarnerat, oqarpoq John Heath.
Peqatigiiffik Qajaq Nuummiit-
toq pulaarsimavaa tassanilu qanoq
qaanniortarnersut takusimallugu.
Nuna tamakkerlugu Qajaq — kat-
tuffiliuunneqarnerani Sisimiuni pi-
sumi ilaasimavoq, misigisanilu
taakku pillugit ima oqarpoq:
— Pissusissamisoorluinnarpoq,
inuusuttut sunngiffeqarnerminni
isumatuumik qaannamik sananis-
samik paasinnissimammata. Kultu-
rikkullu kingornussaminnit anner-
tuumik attuumassuteqassallutik.
Qangali soqutigisaq
John Heath-ip Qaannanik soquti-
gisaqarnera nutaajunngilaq. Ta-
manna pivoq nukappiaraagallara-
mili illoqarfeeqqami Texas-imi.
Kingornatigullu qaannamiit al-
laanerulluinnartumut soorlu tim-
misartumut saassimagaluarpoq,
soqutigisatoqqaminulli saaqqissi-
malluni. Naaminerlu oqaluttuar-
poq:
— Inuit arlallit angerlarsimaffi-
gisanni timmisartuaqqanik peqar-
put. Timmisartuaqqallu narsaati-
nut naasorissaasoqarfiit ataasiak-
kaat eqaanut mittarput tingisarlu-
tillu.
Timmisartutoqqat tamakku qi-
sunnik sanaajupput, annoraami-
nernik sukarutillit, »eqillutik« su-
kassimasarput qalipaammik aala-
jangersimasumik atortoqarlutik.
Assannik timmisartunut taakku-
nunngatumerparpaaraangama, tu-
merparpaatut nipilimmik nipeqar-
tarpoq, eqqaamavaralu, soorlumi
qajaq attorlugulusooq.
Misigisap tamatuma — imaluun-
niit oqartoqarsinnaavoq takorluii-
nerup kingorna, — John Heath
»qaannamut akigivoq«, minuttilu
ataasiinnarluunniit piffissarititaa-
soq qaannamut atortarpaa.
Katersuugaaterpassuarnik kater-
sisimavoq, qaannamut attuuma su-
teqartunik, teknikkikkullu paasisi-
mannissusiata naliliisinnaatiler-
paa, qaannat ataasiakkaat ilusaasa
atorluarsinnaassusiinut.
John Heath-ip ilisimatussuser-
sua katersugaaterpassuilu maa-
ngaannarnavianngillat, katersuk-
kat allattukkallu nammineq inuu-
junnaarpat katersugaasivinnut ka-
tersorneqarfiisa eqqaaniittunut ki-
ngornussassanngortinneqarsimap-
put.
— Det er en meget beundringsvær-
dig organisation, de grønlandske
Qajaqforeninger har fået op at stå.
Man kunne ønske sig, at inuit i Ca-
nada og Alaska kopierede ideen.
Sådan siger en mand fra Texas, der
gennem de sidste uge har opholdt
sig i Nuuk og Sisimiut. Formålet
med John Heaths — det er mandens
navn — besøg var studier af den
grønlandske kajak. Og det er jo ik-
ke ligefrem hverdagskost, at folk
kommer så langvejs fra for at stude-
re kajakker.
Men John Heath — rådgivende
ingeniør for oliebranchen af pro-
fession — er bestemt ikke en »hr.
hvemsomhelst« i forbindelse med
studiet af kajakker.
I sin fritid har han gennemført
studier af kajakker og kanoer for
såvel det amerikanske som det ca-
nadiske nationalmuseum, og hans
studier har først ham vidt omkring i
hele den arktiske del af Nordameri-
ka. Men det er første gang, han be-
søger Grønland.
— Dog bliver det forhåbentligt
ikke sidste gang, siger en texaner,
der nu er blevet begejstret også for
den grønlandske kajak.
Noget af en gave
— Jeg opfatter det som noget af en
gave til den opvoksende genera-
tion, at man her i landet stadig har
relativt mange mennesker, der be-
hersker kunsten at bygge og ro en
kajak, siger John Heath.
Han har været på besøg i Qajaq-
foreningen i Nuuk og set, hvordan
man her bygger kajakker. Han var
med ved grundlæggelsen af den
landsomfattende Qajaq-forening i
Sisimiut, og om disse to oplevelser
siger han:
— Det er helt klart, at de unge op-
fatter det som en meningsfyldt fri-
tidsbeskæftigelse at bygge en ka-
jak. De får nær kontakt til en væ-
sentlig del af deres kulturelle arv.
— For de gamle må det være en
stor oplevelse at se, hvordan kajak-
ken atter kommer til ære og værdig-
hed. I Sisimiut så jeg mange ældre
mennesker med tårer i øjnene, da de
unge deltog i kajak-opvisningen.
Gammel interesse
For John Heath er interessen for
kajakker af gammel dato. Den op-
stod allerede, da han var dreng i en
lille by i Texas.
Senere var det noget så forskelligt
fra kajakken som en flyvemaskine,
der fik ham til at tage den gamle in-
teresse op igen. Han fortæller selv:
— En del mennesker på min
hjemegn havde små flyvemaskiner.
De landede ret og slet på markerne
ud for hver enkelt farm.
— Disse gammeldags fly var lavet
af et træ-skelet, hvor der var
spændt stof over, og stoffet var
»krympet« stramt med en speciel
slags maling.
— Når man trommer med fingre-
ne på disse fly, får man en lyd som
fra en tromme, og jeg kan huske, at
jeg forestillede mig, at det måtte
være omtrent som at røre ved en
kajak.
Efter denne oplevelse — eller skal
man måske sige åbenbaring — var
John Heath »solgt til kajakken«,
som han har viet hvert ledigt minut
siden.
Han har opbygget en stor sam-
ling af alle mulige genstande, der
har noget med kajakker at gøre, og
hans tekniske indsigt har gjort det
muligt for ham at bedømme de en-
kelte kajaktypers hensigtsmæssig-
hed.
Den store viden og de mange
ting, som John Heath har samlet, er
ikke spildte, når han en gang selv ik-
ke er mere. Både samlinger og nota-
ter er testamenteret til museer i de
områder, hvor de er hentet.
Uuliasiortunut ingeniøritut siun-
nersortaavoq, — qaannanullu mi-
Narsami utoqqaat illuat assassukkaminnik saqqummersitsisimap-
put. Aamma Henriette Davidsen (saamerleq), 79-inik ukiulik, Anne
Marie Korneliussen-ilu, 73-inik ukiulik. Suliarisimavaat inuusat an-
noraaminernik sanaat, meeqqat atisaat, allarutit, tigulloqqutit al-
lallu. Assassorsinnaanerat assut tupinnarpoq, tassami Henriette
ukiorpassuarni tappiitsuummat, Anne Marie-llu isaata illua tappiit-
suummat, aappaalu isigisinnaarpiarani. Suliaat assut kusanarput.
(Narsaq Foto)
Alderdomshjemmet i Narsaq har haft udstilling af håndarbejde.
Blandt andre udstillede Henriette Davidsen (tv), 79, og Anne Marie
Korneliussen, 73, deres arbejder af strikkede tøjdyr, børnetøj og
håndklæder, grydelapper o. a.
Det er bemærkelsesværdigt, at de kan lave håndarbejde, idet
Henriette har været totalt blind i mange år, og. Anne Marie er helt
blind på det ene øje, og har stærkt nedsat syn på det andet. Og tilmed
- smukt håndarbejde. (Narsaq Foto)