Atuagagdliutit - 09.04.1986, Blaðsíða 2

2
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. IS 1986
Suna tamarmi tuaviuussatut
ingerlanneqarpallaaqaaq
— Nunatsinnit aqutaasumik ingerlatsinermi anguniagassavut eqqissilluta
iluarsinianngikkutsigik maani ularussineq annertusiartuinnassaaq, KANOKOKA-p
siulittaasua Anders Kielsen oqarpoq.
— Kommunitta tusarniartarnerat
inuinnarnillu politikkimik soquti-
gisaqartunik tusartakkakka malil-
lugit paasisara unaavoq: Suna ta-
marmi tuaviuussatut ingerlanne-
qarpallaaqaaq. Eqqissilluta aaqqis-
suuteqaarallartigik nunatsinnit a-
qutaasumik ingerlatsinermi angu-
niagassavut, iluarsiniarlugillu nu-
natta piumasarisai naapertorlugit.
Taamaanngippat nunatsinni ula-
russineq annertusiartuinnassaaq
aningaasaqarniarnerlu ilungersu-
narsiartuinnarluni, taama oqarpoq
kommunit kattuffianni siulittaasoq
Anders Kielsen, AG-imut.
Anders Kielsen oqaaseqarpoq
taamatut KANOKOKA-p ataatsi-
meersuarnissaa aprilip 15-iannit
18-iannut Narsarsuarmi pisussaq
eqqartortillugu. Tamatumani pe-
qataassapput sinerissami kommu-
ninit politikerit 80-it, aamma Ava-
nersuarmit Tunumillu.
Assut ajuusaarnarpoq
— Assut pakatsinarlunilu ajuusaa-
narpoq nunatsinni naalakkersuisu-
nit Jonathan Motzfeldt kisimi ag-
gerniarmat. Taassuma akisinnaasai
amerlasoorpassuugaluarput. Kisi-
annili kommunini politikerinut as-
sut soqutiginassagaluarpoq tusas-
sallugu naalakkersuisut ministeri-
tut akisussaaffillit oqaluuserisassa-
nik assigiinngitsunik naliliisinnaa-
nerat, Anders Kielsen nangippoq.
Ny forening i Sisimiut
1 slutningen af marts blev der i Sisi-
miut dannet en ny forening »Ka-
laallisut Oqaatsivut«, der oversat
Veludrustet
standardversion
PARTNER er selv i sin mest
skrabede udgave særdeles
veludrustet:
- 256 Kb RAM lager
- 16 Kb ROM lager
- 32 Kb PIXEL lager (grafik)
- Synkron port
- Asynkron port
- 12" monokrome skærm
- Tastatur med dansk alfabet,
funktionstaster og separat
numerisk blok
Tonegenerator og ur
Send nedenstående kupon til
§®©°e§M7få£5>uiK) oyy)y§§af
Box 160.3952 Jakobshavn
Tlf. 4 41 11
Jog vil gerne vide mere om
Regnecentralen's PARTNER og
beder om at få tilsendt
brochurer:
Adresse:
Postnr. og by:.
Tlf.: _________
betyder »vort grønlandske sprog«.
Der var mødt ca. 30 mennesker til
Knud Rasmussenip Højskolea,
hvor foreningen blev dannet sam-
me aften. Den nye forening har nu
ca. 25 medlemmer.
Hans L. Larsen blev valgt som
formand, næstformand Levi Peter-
sen, kasserer Emilie Heilmann, se-
kretær Elisabeth Nielsen og som be-
styrelsesmedlem blev Jens John
Høegh valgt. Kamp Absalonsen og
Amajut Lundblad blev valgt som
suppleanter.
Medlemskontingenten er 20 kr.
om året.
Sisimiuni
peqatigiiffittaaq
Martsip naalernerata missaani Sisi-
miuni peqatigiiffiliortoqarsima-
voq, taallugu »Kalaallisut Oqaat-
sivut«. Knud Rasmussenip Højsko-
leani ataatsimeersuariartut 30-it
missaanniissimapput. Ilaasortan-
ngortut 25-it missaanniillutik.
Siulittaasutut toqqarneqarpoq
Hans L. Larsen, siulittaasup tullia-
tut Levi Petersen, aningaaserisun-
ngorpoq Emilie Heilmann, ailatsi-
tullu Elisabeth Nielsen toqqarne-
qarpoq Jens John Høegh-ilu siuler-
suisunut ilaaortanngorluni. Sinnii-
sussatut toqqarneqarput Kamp Ab-
salonsen aamma Amajut Lund-
blad.
Ilaasortaanermut akiliut ukiu-
mut 20 kr.-unissaa aalajangiunne-
qarpoq.
pakatsiumångikuvit
Atuagagdlkitine
neKeroruteKarit
Varehuset DOBI A/S
Postbox 210 - 3950 Ausiait
Telefon 4 22 31
Store vogne

»21818«
Døgnvagt
minitransport
— Oqaluuserisassavummi arlali-
passuupput nunap tamarmi ani-
ngaasarsiorneranik ingerlatitaane-
ranillu attuisut. Soorlu inissaqarni-
arnerup tiguneqarnissaa eqqaagut-
sigu Arqaluk Lynge oqaaseqartuar-
simavoq tamanna kommuninut a-
ningaasartuutaassanngitsoq. Pui-
gortuarpaali kommunit aningaa-
sartuuteqartinnagit iluarsagassat
tungaatigut qanoq iliuuseqartoqar-
sinnaanngitsoq, aningaasallu ta-
matumunnga atugassat kommunit
innuttaasunit aasariaqassavaat.
Ilami GTO inissaqarniarnerlu ti-
guneqassappata nuna tamakkerlu-
gu akileraarut 12 pct-imik qaffatta-
riaqassaaq. Maanna kommunit ar-
lalipassuit akileraartarnermut kil-
liffissartik tikereersimavaat, qaf-
fatsinniassappassullu naammagit-
taalliussaqaagut.
Qinnuuloortutut ilissapput
— Akileraartarnerup allanngortin-
nissaa aamma oqaluuserissavarsi?
— Aap, Inummut ilanngaatit
40.000 kr-inut qaffanneqassappa-
ta, kommunit akileraarutinik iser-
titsisinnaanermut pisinnaatitaaffi-
at annertoorujussuarmik ilanngar-
neqassaaq, annermillu eqqorneqar-
tussat tassa kommunit atorfileqar-
finnik pigisaqanngitsut aamma aa-
Kommunit kattuffiannit siulittaa-
soq Anders Kielsen.
Formand for Kommunernes
Landsforening, Anders Kielsen.
lisartunik piniartuinnaanerusunillu
inullit. Kommunit tamakku qin-
nuuloortuinnartut ilissapput.
— Akileraarutinik allanngortit-
sinissamik suleqatigiissitani ilaa-
sortaqarsimavugut, inatsisartunili
saqqummiussineqarmat ilaasortaa-
titatta oqaaseqaataat ilanngunne-
qaanngilaq. Maannakut ataatsimii-
titaliaq allanik ilaasortaqarluni su-
leqqippoq, assullu pingaartissima-
galuarparput aningaasarsiornikkut
naalakkersuisup ataatsimeersuar-
nitsinni ilaasinnaanissaa.
Suliffissaarunnersiut
— Suliffissaarunnersiutit pillugit
aaqissuussinissaq sammissavarsit-
taaq?
— Tamatuma suliarineqarnera
aamma ajortumik aallartereerpoq.
Siunnersuutigineqarsimavoq ta-
manna SIK-imit ingerlanneqassa-
soq, naalakkersuisullu siulittaasu-
annit piumaffigineqarsimavugut
Jens Lyberth uangalu oqaloqati-
giissutigissagipput kommunit SIK-
ilu iluanni suna aaqqiissutissan-
ngortinneqarsinnaanersoq. Kisian-
nili tassa ataatsimiissimanngilagut
inatsisissap saqqummiunneqarne-
rata kingornagut.
Ajornartorsiutissat assigiinngit-
sut eqqartortussaagaluarpavut
soorlu nalorninartorsiutigineqas-
sappat SIK-imut ilaasortaanngitsut
aningaasaateqarfimmit tunineqar-
sinnaanissaat, aamma ilanngaassi-
soqassappat kimut naammagittaal-
liortoqassasoq. Suliffissarniarner-
mut tunngatillugu allattuiffik ilin-
niaqqitsitaanerillu SIK-imut nuun-
neqartussaapput, sulili tassa oqalli-
sigineqanngilaq tamakku qanoq i-
lillutik nuunneqarnissaat.
Suleqatigiilluarnikkut
— Kommunit naalakkersuisullu at-
taveqatigiinngipallaarpat?
— Uagut naalakkersuisut naa-
lakkersinnaanngilavut, kissaatigi-
nartaraluaqaarli immitsinnut atta-
veqatigiinnerunissarput.
— Attaveqatigiinerunissamik
kissaat aamma kommuninut ilaa-
sortaaffigisatsinnut tunngavoq. A-
peqquteqaatit kommuninit tamanit
akineqartannginnerat aamma isu-
maqatigiiniarnerit kingornagut
naammagittaalliuutaasartut uagut-
sinnut nukillaarsaataasarput.
— Kommunit katuffiat aqqutigi-
nerullugu ingerlagaluarutta naa-
lakkersuisullu nunatsinni aaliangi-
gassat tungaatigut tunngavissanik
pissarsiniarfigisaraluarpatigut, a-
ngusaqartoqarnerusinnaagaluar-
poq suleqatigiilluarnikkut, Anders
Kielsen oqarpoq.
Alting foregår nu
med stort hastværk
— Hvis vi ikke giver os tid til at løse vore opgaver i det hjemmestyrede Grønland,
får vi mere og mere kaotiske tilstande, siger KANOKOKAs formand Anders Kielsen.
— På grundlag af høringer fra vore
kommuner og samtaler med poli-
tisk interesserede personer på ky-
sten, er jeg kommet til den erken-
delse: Alt foregår nu med alt for
stort hastværk. Lad os først give os
tid til at løse vore opgaver i det
hjemmestyrede Grønland i harmo-
ni med landets behov. I modsat fald
får vi mere og mere kaotiske tilstan-
de og økonomien bliver mere og
mere anstrengt, siger formanden
for KANOKOKA til AG.
Anders Kielsen sagde dette i for-
bindelse med omtalen af KANO-
KOKAs delegeretmøde, som fore-
går i Narsarsuaq i dagene den 15. til
18. april. På dette møde deltager 80
kommunalpolitikere fra kysten in-
klusive Thule og Østkysten.
Meget beklageligt
— Det er meget beklageligt og skuf-
fende for os, at landsstyret på dette
møde bliver repræsenteret alene
ved landsstyreformanden. Denne
kan svare på en masse spørgsmål.
Men det ville have været meget in-
teressant for kommunalpolitikerne
at høre vurderinger fra Iandsstyre-
mænd med fast ansvarsområde,
fortsætter Anders Kielsen.
— Vi skal jo drøfte mange punk-
ter, som alle vedrører økonomi og
administration. Hvis vi tænker på
overtagelse af boligområdet, så har
Arqaluk Lynge altid sagt, at den
ikke vil berøre kommunernes øko-
nomi. Men han glemmer, at repara-
tionsarbejder ikke kan foretages
uden kommunernes medvirken, og
kommunerne er nødt til at hente
pengene hos borgerne.
Hvis man overtager boligområ-
det og GTO, så stiger landsskatten
med 12 pct. Mange kommuner har
nu nået skatteloftet, og vi skal pro-
testere kraftigt, hvis det skal hæves.
Til tiggerstaven
— 1 skal også beskæftiger jer med
skattereformen?
— Ja, og jeg er helt klar over, at
mange kommuner mister deres
skatteudskrivningsgrundlag, når
personfradraget kommer op på
40.000 kr. Og det vil gå mest ud over
kommuner med fanger-og fiskerbe-
folkning. Disse kommuner vil bli-
ver bragt til tiggerstaven.
— Vi har været med i skatterefor-
mudvalget, men vores udtalelse tog
man ikke med, da man forelagde
betænkningen i landstinget. Nu har
udvalget fået en ny sammensætning
og fortsætter med sit arbejde, og vi
havde lagt megen vægt på, at lands-
styremanden for økonomi deltager
ved delegeretmødet.
Arbejdsløshedskassen
— Den nye arbejdsløshedsordning
skal drøftes?
— Behandlingen af dette spørgs-
mål er også startet på et forkert
grundlag. Det er foreslået, at SIK
skal administrere arbejdsløsheds-
ordningen, og landsstyreforman-
den har pålagt Jens Lyberth og mig
at drøfte sagens aspekter, der ved-
rører kommunerne og SIK. Men vi
har ikke holdt et eneste møde, siden
forslaget var fremme i landstinget.
— Vi skulle have drøftet forskel-
lige spørgsmål bl. a. udbetaling af
kassen til ikke SIK-medlemmer og
hvem man skal klage til, hvis man
føler sig uretfærdig behandlet. Ar-
bejdsregistreringen og efterudan-
nelser skal overgå til SIK, men det
er endnu ikke drøftet, hvordan det
skal ske.
Ved samarbejde
— Er der for let dialog mellem
landsstyret og kommunerne?
— Vi kan ikke komme med hen-
stillinger til landsstyret, men det er
ønskeligt, at der er mere dialog i-
mellem os.
— Det gælder også vore medlem-
mer kommunerne. Høringer bliver
ikke altid besvaret og forsinkede
klager tærer på vore kræfter.
— Hvis kommunernes fællesop-
gaver foregår mere igennem lands-
foreningen, og hvis landsstyret ind-
en det træffer vigtige politiske be-
slutninger indhenter relevante op-
lysninger hos os, kunne vi have op-
nået bedre resultater end det er til-
fældet i dag. Men dertil kræves et
godt samarbejde, siger Anders
Kielsen.