Atuagagdliutit - 01.04.1987, Qupperneq 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 14 1987
Tanken om
Thulefonden
søges nu realiseret
Udenrigsministeren og landsstyreformanden er enige om,
at der skal gøresforsøg på at realisere tanken. Uffe Elle-
mannJensen og Jonathan Motzfeldt rejser om elleve dage
til Thule for at drøfte sagen med de stedlige mydigheder
Om elleve dage rejser udenrigsmini-
ster Uffe Ellemann- Jensen og
landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt til Thule for at tale Thu-
lefond med såvel de kommunale
som de amerikanske myndigheder.
Landsstyreformanden og udenrigs-
ministeren er enige om, at der skal
gøres forsøg på at realisere tanken
om en Thulefond. Den amerikan-
ske ambassadør i Danmark Terence
A. Todmann er fuld orienteret her-
om.
Der er altså politisk enighed mel-
lem udenrigsministeren og lands-
styreformanden om den sag, og
man håber, at det vil påvirke det a-
merikanske udenrigsministeriums
holdning til fondstanken. Man har
allerede kontaktet de amerikanske
myndigheder og håber at få svar
inden længe.
Den hurtigste løsning
-Princippielt støtter vi alle i Grøn-
land Thulefolkets ønske om en er-
statning for tvangsforflytningen i
1953, da Danmark gav USA tilla-
delse til at anlægge en base, kun et
par kilometer fra det gamle Thule.
Beboerne i Thule skal derfor have
en rimelig og retfærdig behandling i
denne sag, og det drejer sig om
mange års krav, som jeg selv har
rejst både i Landsrådet og Land-
stinget, siger landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt og fortsætter:
—Jeg udelukker ikke nedsættel-
se af en kommissionsdomstol som
en mulig udvej. Men jeg foretræk-
ker en politisk løsning frem for en
anden løsning. Jeg mener, at en po-
litisk løsning er den hurtigst og må-
ske også den mest tilfredsstillende
løsning for befolkningen i Thule.
Under opholdet i København
fornylig har Jonathan Motzfeldt
talt med Thules repræsentanter,
borgmester Qaaqqutsiaq Nielsen
og landstingsmedlem Uusaqqak
Qujaakitsoq og deres juridiske råd-
givere. Ved samme lejlighed har
Jontahn Motzfeldt gjort opmærk-
som på, at henvendelser til rigsmyn-
dighederne vedrørende udenigspo-
litiske spørgsmål skal foregå gen-
nem landsstyreformanden. Dét står
nemlig nedfældet i hjemmestyre-
loven.
Som landsstyreformanden siger,
skal der nu gøres forsøg på at løse
erstatningsspørgsmålet ad politisk
vej. Men hvis amerikanernes svar
bliver negativ, mener Jonathan
Motzfeldt, at man endnu engang
må kigge på kommissionsdomsto-
lens muligheder.
Nuna Bank a/s
I anledning af, at følgende bankbøger med Nuna Bank A/S
150-02-04369 120-18-11887 120-02-10995
123-02-12569 120-02-66281 120-02-14125
120-27-02011 126-02-09813 120-02-75213
er bortkommet, indkaldes ihændehaverne til inden 1. juli 1987 at
fremkomme med bankbøgerne og bevistliggøre deres ret hertil.
Efter nævnte frist vil bankbøgerne blive mortificeret.
Konto-normutqulaani taaneqartut Nuna Bank-imi aningaasanik
toqqortallit pii tammarsimasut nalunaarutigineqarsinnaapput pi-
ginnittullu qinnuigineqarput 1. juli 1987 tikitsinnagu bankbogi ta-
kutikkiartoqqullugu tassannga piginnittuunermik uppernarsaati-
talerlugu, ullup taaneqartup kingorna bankbogi atortussaajun-
naartutut nalunaarutgineqassaaq.
Avanersuup kommunianeersut
angusaqarsimallutik angerlarput
Avanersuup kommunianeersut sa-
paatip akunnera naammatsillugu
Københavnimiinnerminni oqalo-
qatigisaasa ilagaat ministeriuneq
Poul Schliiter Kalaallit Nunaannul-
lu ministeri Tom Høyem ippassiga-
milu oqaloqatigaat Folketingip Ka-
laallit Nunaanni inatsissat pillugit
ataatsimiititaliaani ilaasortat ar-
lallit.
Marlunngormat ullaap tungaani
borgmester Qaaqqutsiaq Nielsen
Kalaallit Nunaannut ministerimit i-
lisimatinneqarpoq, ministerip mi-
nisteriuneq naalakkersuisullu siu-
littaasuat isumaqatigereerlugit mi-
nisterit marlunngornermi ataatsi-
miinnissaanni inatsisinik atortitsi-
nermut ministeri Erik Ninn-Han-
sen qinnuvigiumaaraa thulemiut
1953-imi nuutsitaasimanerat pillu-
gu arlaannaannulluunniit attuu-
massuteqanngitsunik misissuisit-
seqqullugu.
Avanersuup kommunianeersut
Københavnimi isumaqatiginninni-
arnerminni angusaat taanna, inat-
sisinik atortitsinermut ministeriusi-
masup Ole Espersenip sapaatip a-
kunnerani kingullermi saqqummi-
ussinermigut anguniarsimasaanut
naapertuulluinnarpoq.
Arlaannaannulluunniit attuu-
massuteqanngitsunik misissuisita-
liortoqarnissaanik aalajangerneq
borgmester Qaaqqutsiaq Nielsenip
kommunalbestyrelsiimiillu angala-
qataasa ilassilluartorujussuuaat,
borgmesterili erseqqissaavoq misis-
suititaliaaniartoq naammaginartu-
nik angusaqarsinnaassanngippat
suliassap ingerlateqqinnissaa kom-
munalbestyrelsip isumaliutigeqqik-
kumaaraa.
Avanersuup Kommunia kommer
hjem med et forhandlingsresultat
KØBENHA VN (AG) Efter godt en
uges forhandlinger i København,
hvori repræsentanter for Avaner-
suup Kommunia har holdt møder
med såvel statsminister Poul Schlii-
ter som ministeren for Grønland
Tom Høyem samt haft foretræde
for flere folketingsudvalg, fik borg-
mester Qarqutsiq Nielsen under et
møde tirsdag formiddag med Tom
Høyem oplyst, at ministeren efter
aftale med statsministeren og
landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt på tirsdagens minister-
møde vil anmode justitsminister
Erik Ninn-Hansen om at iværksæt-
te en uvildig undersøgelse af om-
stændighederne ved Thule- befolk-
ningens flytning i 1953.
Denne udgang på Avanersuup
Kommunia’s forhandlinger i Kø-
benhavn følge meget nøje det op-
læg til en foreløbig løsning på sa-
gen, som tidl. justitsminister Ole
Espersen fremlagde i sidste uge.
Beslutningen om at iværksætte
en uvildig undersøgelse blev af
borgmester Qarqutsiq Nielsen og
den øvrige delegation fra kommu-
nalbestyrelsen modtaget med glæ-
de, men borgmesteren understrege-
de, at den påtænkte undersøgelse
ikke ville afholde kommunalbesty-
relsen fra at gå videre med sagen,
hvis man ikke fandt resultatet til-
fredsstillehde.
16 milliuuniiiik
tapisilersut
Aalisariutini inuttat peqatigiiffiat, KAIP namminersor-
nerusut kilisaateqarfianut, GHT-mut tapisiat (bonus-it)
pillugit isumaqatigiissuteqartoq
Tapisiat pineqartut aalisakkat assi-
giingitsut tunineqarnerinit tapisi-
aapput, tassa saarullinniit, kingup-
panniit suluppaakkaniillu. KAIP-
ip siulittaasuata tullia, Lars Knud-
sen oqarpoq tapisiat pillugit isuma-
qatigiissut 16 millioner kruuninik
naleqartoq.
Tapisiassat taakku inuttanit aq-
qumiunillu agguarneqartussaap-
put, tassa 64 procentii inuttanit ag-
guaanneqassapput. Sinnerilu 36
procentit aqumiunit (officerinit)
agguaanneqassallutik. Taamaasil-
luni inuttat lo milliuunit missaat
pissarsiarissavaat. KAIP-ip naat-
sorsuutai naapertorlugit aalisak kat
KAIP-ip siulittaasuata tullia.
Ole Lynge,
SIK-up siulittaasuata tullia.
akii 1985-miit 40 %-nik qaffariarsi-
mapput tapisiassallu taama anner-
tu tiginissaat piumasaqaataasimal-
luni.
Lars Knudsen SIK-p siulittaasua-
ta tullia Ole Lynge ilagalugu isuma-
qatigiinniussisi masoq oqaluttuar-
poq qaffaatit katillugit 21,9 pro-
centiusut. KAlP-llu angusai naam-
maginartutut isigai, tassami aam-
ma isumaqatigiissut 1987-mi janua-
rip aallaqqaataaniit atuutussann-
gorlugu isumaqatigiissutaavoq.
Isumaqatigiissut atsiorneqarpoq
ataasinngormat 30. marts 1987
Lars Knud sen-imit (KAIP), Ole
Lynge-mit (SIK) Verner Viig
Rasmussen-imillu (GHT).
Aalajangersimasumik
akissarsiaqalissasut
Isumaqatigiissummittaaq allassi-
mavoq namminersornerusut kiii-
saataanni inuttat ukiumut aalajan-
gersimasumik akissarsiaqalersin-
naanerat anguniarlugu isumatigiin-
niartoqassasoq, taamaasilluni inut-
tat aalaakkanerusumik akissarsias-
satigut toqqammaveqalernissaat —
inuttallu aalajaannerulernis saat
anguniarneqassalluni.
Isumaqatigiissutaavortaaq kili-
saatit amutsivinni suliarineqarneri-
ni inuttat aalajangersimasunik aki-
sarsiaqartalernissaat isumaqatigi-
inniu tigineqalissasoq. Lars Knud-
sen oqarpoq — ullumikkut tikisitat
kisimik kilisaatit amutsivinniinne-
rini aalajangersimasunik akissarsi-
aqartinneqartartut. Kalaallinik im-
mikkoortitsinertut oqaatigaa, ta-
mannalu akuerineqarsinnaanngin-
nerarpaa. Amutsivinni kilisaatit su-
liarineqarnerini inuttat aalajanger-
simasumik akissarsiaqartalernis-
saat piaar nerpaamik isumqatigiin-
niutaalersussaavoq.
Verner Viig Rasmussen,
GHT-ip pisortaa.
Atuagagdliut
atuagagssiauvoK
angerdlarsimavfmgne
tamanga|angne
atuarneKartartOK
neKerårut