Atuagagdliutit - 01.04.1987, Page 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 14 1987
GRØN LANDSPOSTEN
Maligassaalluartoq
J.F. Sorsunnerup nalaani nunatsinni inuusuttuusimasut
eqqaamavaatqanoqtulluusimaarnartigisoq, Erling Porsild
toqqarneqarmat nunatsinni Canadap konsulissaatut. Pi-
neqartormi nunatsinni pinngorsarsimavoq kalaallisullu o-
qaatsivut qaatuussamisut pigalugit. Sulilu tulluusimaar-
neq alliallattaraaq taanna nunatta oqaluttuarisaanerani
konsulit siullerpaat ilagimmassuk.
Erling Porsild inunnguutsimini kalaaliunngilaq, maanna-
li konsulertaarpugut kalaallimik. Hans Pavia Egede ippas-
saq konsulinngortitaavoq kalaallinit siullersaalluni. Sveri-
gip nunatsinni generalkonsulerilerpaa ukiullu ilaagut ka-
laallinik allanik marlunnik konsulinngortoqassaaq, tassalu
Qaqortumi borgmesteri aamma Anders Brøns piginneqati-
giiffimmit Egede & Brønsimit. Taakku Islandip nunatsinni
generalkonsulerilissavai.
Kalaallimik pernaammik konsulinngortitsineq ersiutaa-
voq nunatta namminersornerulersup akuerisaaneranik.
Nunasiaajunnaarpugut, namminersornerulerlutali Dan-
markip naalagaaffiata iluani immikkut naalakkersuisoqa-
lerluta »statsministere«qalerlutalu. Tamannattaaq ersiu-
taavoq kalaallip inuttut akuerisaaneranik. Kalaaleq pissu-
tissaaruppoq nikanarnerusutut misigisimassalluni nuna-
mini, pisinnaalerlunili atorfiit nunanut tamalaanut atasut
inuttalissallugit.
Generalkonsulinngortitaasoq inuusuttuuvoq. Taassu-
ma takutereersimavaa qanoq pisinnaatiginini. Maligassiui-
sullu taamaattut pingaaruteqaqaat nunatsinni inuusuttor-
passualimmi.
Nalaatsomerunngilaq Europap avannaani nunat siulliul-
lutik nunatsinni konsuleqalermata eqqissineqarnerata na-
laani. Nunarput Europallu avannaa atassuteqaqatigiissi-
mapput ukiorpassuarni. Tamaanimi nunat atassuteqarfi-
gaavut aap qilerutaanik aamma.
Taamaattumik pissutissaqarpoq nuannaarutigissal-
lugu nunanik avannarlernik suleqateqarnerulernissaq
konsuleqalerneq aqqutigalugu. Tamanna ilisarnaataa-
voq nunatsinnut nutaamut.
Et godt eksempel
J. F. Unge grønlændere fra krigens tid husker, hvor stolt
man var, da Erling Porsild blev udnævnt til canadisk konsul
i Grønland. Her drejede det sig om en person, der var op-
vokset i Grønland og havde grønlandsk som sit andet mo-
dersmål. Og stoltheden voksede endnu en tak, fordi han
var en af de allerførste konsuler i landets historie.
Erling Porsild var ikke grønlandsk af fødsel, men nu har
vi fået en grønlandskfødt konsul. I går udnævntes Hans
Pavia Egede fra firmaet Egede & Brøns til den første grøn-
landskfødte konsul i landets historie. Han blev Sveriges
generalkonsul i Grønland, og senere på året udnævnes to
andre grønlandskfødte konsuler. Det er borgmesteren i
Qaqortoq, Henrik Lund, og Anders Brøns fra firmaet Ege-
de & Brøns. De bliver Islands generalkonsuler i Grønland.
Indsættelsen af den første grønlandskfødte konsul er et
udtryk for anerkendelse af det hjemmestyrede Grønland.
Vi er ikke længere en koloni, men et hjemmestyret område
i det danske rige med egen »regering« og »statsminister«.
Samtidig er det et udtryk for anerkendelse af det grønland-
ske menneske. Grønlænderen behøver ikke længere at
føle sig som anden rangs menneske i sit eget land, men er
moden til at beklæde hverv på internationalt plan.
Det er et ungt menneske, der er blevet indsat som gene-
ralkonsul. Vedkommende har allerede vist, hvad han dur
til. Og den slags eksempler betyder meget i vort samfund
af unge mennesker.
Det er ingen tilfældighed, at de nordiske lande skal være
de første til at oprette konsulater i Grønland i fredstid.
Grønland og Norden har haft lange historiske traditioner. I
Grønland er vi knyttet til de nordiske lande også med blo-
dest bånd.
Derfor er der grund til at glæde sig over, at samar-
bejdet mellem Nordens lande nu øges gennem opret-
telse af konsulater.
Det er et tegn på det nye Grønland.
Oqallinneq • Debat
Malersuinerit unitsinniaruk
Kingullermik Atuagagdliutit saq-
qummermata Inatsisartuni ilaasor-
tap Jens Lyberth-ip uparuarpaa-
nga, SIK-imi ilisimasaqannginna-
ma IlP-ip SIK-illu kusanaaqisumik
sulisartoqarnerullu isigineqarnera-
nut ajoqutaaqisumik assortuuteru-
saarneranut akuliuteqqunanga.
Taamaakkaluartoq imatut akissu-
teqarniarpunga:
Miserratigissanngilara sooruna-
limi qanimut suleqataajunnaarsi-
magama akunnitsinni pisut suku-
miisumik ilisimasaqarfigiunnaarsi-
magakkit — taamaakkaluartorli
Jens-imut nassuerutigissavara SIK-
imi suleqataaasut akornannit atta-
veqartuartarama aammalu IA-imi
suleqataanermi soorunalimi suli-
sartoqarnermut tunngasut kallual-
lattaajuartarakkit, pissutsit suli ili-
simasaqarfilluarlugit.
Ukiut arlallit sulisartoqarnermi
siuttut akornanni issiasimagaanni
uattulli taamak sukumiitigisumik
suleqataasimagaanni, misilittagari-
lersimasat imaaliinnarlugit puigu-
gassaanngillat. Ilaanngullugu nas-
suerutigissavara arlalippassuarnit
saaffigineqartarama SIK-ip suline-
rani maqaasineqartutut taaneqar-
tarlunga, soorunalimi tamakku a-
junngitsumik tigusarpakka — kisi-
annili ukiut marluk matuma siorna
SIK-ip iluani suleqatigiinnerput nu-
anniilligaluttuinnarsimammat, a-
joraluartumik aammalu SIK-imit
ataatsimeersuartut uggorigaluaqi-
gaat taamanili aalajangereersima-
vunga SIK-imi suleqataajunnaaral-
larniarlunga. Massakkulli akunis-
sinni pisut suunersut malinnaavigi-
sinnaallugit iluamik oqassaguma
maqaasinngeqaassi, pissusiviu-
summi imaalersimammata aatsaat
partiimi aalajangersimasumi ilaa-
sortaasut suleqataasinnaasutut na-
lilerneqartarlutik — allaallu nikas-
sarneqartuarlutik.
HP-ip SIK-illu akornanni assor-
tuunnernut ilanngupounea nalune-
qanngitsumik uangarpiaq tassaa-
gama IIP pilersinniarneqalermat —
suleqatima ilaannit siulittaasumillu
tapersersorneqanngikkaluarlunga
— nukiit piffissarlu annertungaat-
siartoq atuinnittuusimasoq, kiisa-
mi tikisitat kattuffiisa ilasortaan-
nik isumaqatigiinniarsinnaaneri-
nillu SIK tigusisussanngormat. Su-
liaq oqitsuinnaasimanngilaq i-
ngammik pædagog-it sungiusi-
mammassuk ilaatigut isumaqati-
giinniartarnerni qanimut malin-
naatinneqarlutillu ilaasortat aperi-
neqartarmata isumaqatigiissutaa-
sussat akuerineqarsinnaanersut.
Pissutsit tamakku tunngavigalugit
11 P-ip isumaqatigiiniartarnissaani
peqataatitaqarnissaa akuerisaria-
qarsimavarput — tamakkulu isu-
maqatigiissutaasimasut IlP-ip SIK-
illu ataatsimeersuartarnerini saq-
qummiunneqarlutillu akuerineqar-
tarsimasut, ilissi illua-tungaasiorlu-
si (SIK-imiluunniit siulersuisuune-
rit isumaqatigiissimagaluarpata)
IlP-ip periarfissaanik killiliine-
rummata uparuaasariaqarsima-
vunga.
Jens-iaa ilisimajuk — qanor-
luunniit SIK-imi suleqataajunnaar-
simatigigaluaruma suut atsioqa-
taaffigisimanerlugit suli eqqaamal-
luarakkit — tamanna illit allalluun-
niit killilersorniassanngilaat!
Ilaatigut pisut tunngavigalugit si-
unnersorusuppaasi, ukiaru SIK-ip
immikkut ittumik ataatsimeersuar-
nissaani pimoorullugu eqqartorta-
riaqarissi, SIK-imi ilaasortat ul-
luinnarni ingerlatsinermi isumaqa-
tigiinniartarnernilu toqqaannarne-
Drop dog forfølgelsen
af anderledes tænkende!
I sidste nr. af A/G kriteserede landstingsmedlem Jens Lyberth mig for at jeg skulle
have blandet mig i noget »som jeg ærlig talt ikke har kendskab til«.
Det drejer sig om de meget uheldige
kontroverser, der i den seneste tid
har hersket mellem IIP og SIK. Til
den har jeg dog følgende kommen-
tar:
Jeg skal ikke undlade at gi’ Jens
ret i, at jeg ikke længere kender så
meget til forholdene i SIK, da jeg
som sagt ikke længere er en del af
SIK-ledelsen — men i samme ån-
dedræt må jeg dog indrømme, at
jeg jævnligt snakker med folk i fag-
bevægelsen (inkl. SIK-folk) og da
jeg samtidig også er en del af IA’s
ledelse, som ikke overraskende i høj
grad baserer sin politik for til sta-
dighed at forbedre arbejdernes end-
nu meget ringe levevilkår — så kan
jeg med min ballast fra årene i fag-
bevægelsen ikke lige uden videre
glemme det der er sket rundt om-
kring mig. Derudover må jeg også
indrømme, at jeg jævnligt møder
folk som savner min tilstedeværelse
i SIK, disse henvendelser varmer
selvfølgelig — men som du ved, be-
sluttede jeg mig for snart 2 år siden
at forlade SIK, p.g.a. samarbejds-
vanskeligheder specielt mellem dig
og mig. Jeg gik, selvom hele SIK’s
kongres beklagede dette, et skridt
jeg mærkeligt nok aldrig har for-
trudt. Dette skyldes i høj grad også
den kendsgerning, at jeg jævnligt
konfronteres med rygter om, at kli-
maet langtfra er blevet bedre i SIK’s
hovedkontor — og da jeg kender
grunden dertil, savner jeg Jer som
sagt aldrig.
Jeg har blandet mig i de kontro-
verser, der på det seneste har været
mellem IIP og SIK’s ledelse, da jeg
nok er den person, der mest af alle
har arbejdet hårdest for at realisere
IIP og bringe det indenfor SIK’s
rammer. Dengang savnede jeg tit
din aktive deltagelse, specielt fordi
SIK for første gang skulle få over-
draget forhandlingsretten fra dan-
ske organisationer. Pædagogerne
var jo noget nyt i SIK, specielt fordi
disse i høj grad har traditioner for
at være aktive og medbestemmende
omkring overenskomstforhandlin-
ger m.v. Bl.a. derfor måtte vi i for-
bindelse med overtagelsen af for-
handlingsretten gå med til, at IIP
var med til at forhandle omkring
medlemmernes løn- og ansættelses-
vilkår. Tingene blev indflettet i
IIP’s vedtægter, som udover de re-
spektive hovedbestyrelser er god-
kendt af IIP’s og SIK’s kongresser.
Derfor kan jeg med klarhed sige, at
selv SIK’s hovedbestyrelse egen-
håndigt ikke kan forringe IlP’ernes
muligheder for at udøve deres ret-
tigheder. Husk på, kammerat Jens
— at selvom jeg ikke længere arbej-
der i SIK, så vil jeg altid huske, hvad
jeg har været med til at indgå — den
kendsgerning kan du trods alt ikke
tage fra mig!
Hvis jeg ellers må komme med et
råd, vil jeg råde Jer til i forbindelse
med SIK’s ekstraordinære kongres
i efteråret, at oprigtigt drøfte mu-
lighederne for at indføre mere de-
mokratiske rettigheder til SIK-
medlemmerne, f.eks. ved at indføre
urafstemninger ved indgåelsen afde
vigtigste overenskomster. Jeg tror,
at lønmodtagerne heroppe med den
erfaring de efterhånden indhøster, i
højere grad end hidtil vil kræve di-
rekte medindflydelse på udviklin-
gen og ikke i længden vil acceptere,
at andre har fuld råderet over deres
vilkår.
Jens, vi kender jo hinanden gan-
ske udmærket, du ved at jeg i det
daglige arbejde aldrig blander mig i
noget, hvor jeg ikke er helt sikker
på min sag. Jeg er ærlig talt meget
glad for, at jeg i sin tid fik mulighed
for at arbejde med og for lønmod-
tagerne i en årrække. Indemellem
har der været kul på og andre gange
har vi kørt på frigear. Alt i alt har
jeg altid været glad for at give og
lære fra mig og bl.a. derfor er jeg
også fritidskonsulent i IK. Så længe
jeg kan arbejde og nogen ønsker at
gøre brug af det, vil jeg uafhængig
af avt. personlig gevinst trække i
»arbejdstøjet«.
Selvom I selvfølgelig gør det godt
indimellem, er der desværre for
megen partipolitik omkring din le-
delse af SIK. Kan du huske, hvor-
dan vi blev budt velkommen, den-
gang vi blev valgt ind i 1980? Hvor-
dan blev vi behandlet af Siumutter-
ne? — Nej, lad os aldrig håbe, at så-
dan noget nogensinde sker igen. Se-
nere blev du trods alt Siumutter, for
med dine ord at finde en bedre plat-
form og for at du ku’ standse høj-
redrejningen i Siumut. Fornylig er-
farede offentligheden, at du ellers
havde accepteret at blive landssty-
remedlem båret af det borgerlige
Atassut. Da du sikkert ikke stiller
dig tilfreds med, at det glippede i
første omgang, skal jeg venligst
råde dig til at stoppe klapjagten på
anderledes tænkende i SIK og i ste-
det arbejde for, at du kan forlade
fagbevægelsen på en pæn og sober
måde. Du kan ikke udrydde IA-
erne sådan lige uden videre — og
uanset resultatet vil dette aldrig
gavne SIK.
A vva Malhiassen,
din tidl. næstformand.