Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 01.04.1987, Page 10

Atuagagdliutit - 01.04.1987, Page 10
10 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 14 1987 GRØN LANDSPOSTEN Maligassaalluartoq J.F. Sorsunnerup nalaani nunatsinni inuusuttuusimasut eqqaamavaatqanoqtulluusimaarnartigisoq, Erling Porsild toqqarneqarmat nunatsinni Canadap konsulissaatut. Pi- neqartormi nunatsinni pinngorsarsimavoq kalaallisullu o- qaatsivut qaatuussamisut pigalugit. Sulilu tulluusimaar- neq alliallattaraaq taanna nunatta oqaluttuarisaanerani konsulit siullerpaat ilagimmassuk. Erling Porsild inunnguutsimini kalaaliunngilaq, maanna- li konsulertaarpugut kalaallimik. Hans Pavia Egede ippas- saq konsulinngortitaavoq kalaallinit siullersaalluni. Sveri- gip nunatsinni generalkonsulerilerpaa ukiullu ilaagut ka- laallinik allanik marlunnik konsulinngortoqassaaq, tassalu Qaqortumi borgmesteri aamma Anders Brøns piginneqati- giiffimmit Egede & Brønsimit. Taakku Islandip nunatsinni generalkonsulerilissavai. Kalaallimik pernaammik konsulinngortitsineq ersiutaa- voq nunatta namminersornerulersup akuerisaaneranik. Nunasiaajunnaarpugut, namminersornerulerlutali Dan- markip naalagaaffiata iluani immikkut naalakkersuisoqa- lerluta »statsministere«qalerlutalu. Tamannattaaq ersiu- taavoq kalaallip inuttut akuerisaaneranik. Kalaaleq pissu- tissaaruppoq nikanarnerusutut misigisimassalluni nuna- mini, pisinnaalerlunili atorfiit nunanut tamalaanut atasut inuttalissallugit. Generalkonsulinngortitaasoq inuusuttuuvoq. Taassu- ma takutereersimavaa qanoq pisinnaatiginini. Maligassiui- sullu taamaattut pingaaruteqaqaat nunatsinni inuusuttor- passualimmi. Nalaatsomerunngilaq Europap avannaani nunat siulliul- lutik nunatsinni konsuleqalermata eqqissineqarnerata na- laani. Nunarput Europallu avannaa atassuteqaqatigiissi- mapput ukiorpassuarni. Tamaanimi nunat atassuteqarfi- gaavut aap qilerutaanik aamma. Taamaattumik pissutissaqarpoq nuannaarutigissal- lugu nunanik avannarlernik suleqateqarnerulernissaq konsuleqalerneq aqqutigalugu. Tamanna ilisarnaataa- voq nunatsinnut nutaamut. Et godt eksempel J. F. Unge grønlændere fra krigens tid husker, hvor stolt man var, da Erling Porsild blev udnævnt til canadisk konsul i Grønland. Her drejede det sig om en person, der var op- vokset i Grønland og havde grønlandsk som sit andet mo- dersmål. Og stoltheden voksede endnu en tak, fordi han var en af de allerførste konsuler i landets historie. Erling Porsild var ikke grønlandsk af fødsel, men nu har vi fået en grønlandskfødt konsul. I går udnævntes Hans Pavia Egede fra firmaet Egede & Brøns til den første grøn- landskfødte konsul i landets historie. Han blev Sveriges generalkonsul i Grønland, og senere på året udnævnes to andre grønlandskfødte konsuler. Det er borgmesteren i Qaqortoq, Henrik Lund, og Anders Brøns fra firmaet Ege- de & Brøns. De bliver Islands generalkonsuler i Grønland. Indsættelsen af den første grønlandskfødte konsul er et udtryk for anerkendelse af det hjemmestyrede Grønland. Vi er ikke længere en koloni, men et hjemmestyret område i det danske rige med egen »regering« og »statsminister«. Samtidig er det et udtryk for anerkendelse af det grønland- ske menneske. Grønlænderen behøver ikke længere at føle sig som anden rangs menneske i sit eget land, men er moden til at beklæde hverv på internationalt plan. Det er et ungt menneske, der er blevet indsat som gene- ralkonsul. Vedkommende har allerede vist, hvad han dur til. Og den slags eksempler betyder meget i vort samfund af unge mennesker. Det er ingen tilfældighed, at de nordiske lande skal være de første til at oprette konsulater i Grønland i fredstid. Grønland og Norden har haft lange historiske traditioner. I Grønland er vi knyttet til de nordiske lande også med blo- dest bånd. Derfor er der grund til at glæde sig over, at samar- bejdet mellem Nordens lande nu øges gennem opret- telse af konsulater. Det er et tegn på det nye Grønland. Oqallinneq • Debat Malersuinerit unitsinniaruk Kingullermik Atuagagdliutit saq- qummermata Inatsisartuni ilaasor- tap Jens Lyberth-ip uparuarpaa- nga, SIK-imi ilisimasaqannginna- ma IlP-ip SIK-illu kusanaaqisumik sulisartoqarnerullu isigineqarnera- nut ajoqutaaqisumik assortuuteru- saarneranut akuliuteqqunanga. Taamaakkaluartoq imatut akissu- teqarniarpunga: Miserratigissanngilara sooruna- limi qanimut suleqataajunnaarsi- magama akunnitsinni pisut suku- miisumik ilisimasaqarfigiunnaarsi- magakkit — taamaakkaluartorli Jens-imut nassuerutigissavara SIK- imi suleqataaasut akornannit atta- veqartuartarama aammalu IA-imi suleqataanermi soorunalimi suli- sartoqarnermut tunngasut kallual- lattaajuartarakkit, pissutsit suli ili- simasaqarfilluarlugit. Ukiut arlallit sulisartoqarnermi siuttut akornanni issiasimagaanni uattulli taamak sukumiitigisumik suleqataasimagaanni, misilittagari- lersimasat imaaliinnarlugit puigu- gassaanngillat. Ilaanngullugu nas- suerutigissavara arlalippassuarnit saaffigineqartarama SIK-ip suline- rani maqaasineqartutut taaneqar- tarlunga, soorunalimi tamakku a- junngitsumik tigusarpakka — kisi- annili ukiut marluk matuma siorna SIK-ip iluani suleqatigiinnerput nu- anniilligaluttuinnarsimammat, a- joraluartumik aammalu SIK-imit ataatsimeersuartut uggorigaluaqi- gaat taamanili aalajangereersima- vunga SIK-imi suleqataajunnaaral- larniarlunga. Massakkulli akunis- sinni pisut suunersut malinnaavigi- sinnaallugit iluamik oqassaguma maqaasinngeqaassi, pissusiviu- summi imaalersimammata aatsaat partiimi aalajangersimasumi ilaa- sortaasut suleqataasinnaasutut na- lilerneqartarlutik — allaallu nikas- sarneqartuarlutik. HP-ip SIK-illu akornanni assor- tuunnernut ilanngupounea nalune- qanngitsumik uangarpiaq tassaa- gama IIP pilersinniarneqalermat — suleqatima ilaannit siulittaasumillu tapersersorneqanngikkaluarlunga — nukiit piffissarlu annertungaat- siartoq atuinnittuusimasoq, kiisa- mi tikisitat kattuffiisa ilasortaan- nik isumaqatigiinniarsinnaaneri- nillu SIK tigusisussanngormat. Su- liaq oqitsuinnaasimanngilaq i- ngammik pædagog-it sungiusi- mammassuk ilaatigut isumaqati- giinniartarnerni qanimut malin- naatinneqarlutillu ilaasortat aperi- neqartarmata isumaqatigiissutaa- sussat akuerineqarsinnaanersut. Pissutsit tamakku tunngavigalugit 11 P-ip isumaqatigiiniartarnissaani peqataatitaqarnissaa akuerisaria- qarsimavarput — tamakkulu isu- maqatigiissutaasimasut IlP-ip SIK- illu ataatsimeersuartarnerini saq- qummiunneqarlutillu akuerineqar- tarsimasut, ilissi illua-tungaasiorlu- si (SIK-imiluunniit siulersuisuune- rit isumaqatigiissimagaluarpata) IlP-ip periarfissaanik killiliine- rummata uparuaasariaqarsima- vunga. Jens-iaa ilisimajuk — qanor- luunniit SIK-imi suleqataajunnaar- simatigigaluaruma suut atsioqa- taaffigisimanerlugit suli eqqaamal- luarakkit — tamanna illit allalluun- niit killilersorniassanngilaat! Ilaatigut pisut tunngavigalugit si- unnersorusuppaasi, ukiaru SIK-ip immikkut ittumik ataatsimeersuar- nissaani pimoorullugu eqqartorta- riaqarissi, SIK-imi ilaasortat ul- luinnarni ingerlatsinermi isumaqa- tigiinniartarnernilu toqqaannarne- Drop dog forfølgelsen af anderledes tænkende! I sidste nr. af A/G kriteserede landstingsmedlem Jens Lyberth mig for at jeg skulle have blandet mig i noget »som jeg ærlig talt ikke har kendskab til«. Det drejer sig om de meget uheldige kontroverser, der i den seneste tid har hersket mellem IIP og SIK. Til den har jeg dog følgende kommen- tar: Jeg skal ikke undlade at gi’ Jens ret i, at jeg ikke længere kender så meget til forholdene i SIK, da jeg som sagt ikke længere er en del af SIK-ledelsen — men i samme ån- dedræt må jeg dog indrømme, at jeg jævnligt snakker med folk i fag- bevægelsen (inkl. SIK-folk) og da jeg samtidig også er en del af IA’s ledelse, som ikke overraskende i høj grad baserer sin politik for til sta- dighed at forbedre arbejdernes end- nu meget ringe levevilkår — så kan jeg med min ballast fra årene i fag- bevægelsen ikke lige uden videre glemme det der er sket rundt om- kring mig. Derudover må jeg også indrømme, at jeg jævnligt møder folk som savner min tilstedeværelse i SIK, disse henvendelser varmer selvfølgelig — men som du ved, be- sluttede jeg mig for snart 2 år siden at forlade SIK, p.g.a. samarbejds- vanskeligheder specielt mellem dig og mig. Jeg gik, selvom hele SIK’s kongres beklagede dette, et skridt jeg mærkeligt nok aldrig har for- trudt. Dette skyldes i høj grad også den kendsgerning, at jeg jævnligt konfronteres med rygter om, at kli- maet langtfra er blevet bedre i SIK’s hovedkontor — og da jeg kender grunden dertil, savner jeg Jer som sagt aldrig. Jeg har blandet mig i de kontro- verser, der på det seneste har været mellem IIP og SIK’s ledelse, da jeg nok er den person, der mest af alle har arbejdet hårdest for at realisere IIP og bringe det indenfor SIK’s rammer. Dengang savnede jeg tit din aktive deltagelse, specielt fordi SIK for første gang skulle få over- draget forhandlingsretten fra dan- ske organisationer. Pædagogerne var jo noget nyt i SIK, specielt fordi disse i høj grad har traditioner for at være aktive og medbestemmende omkring overenskomstforhandlin- ger m.v. Bl.a. derfor måtte vi i for- bindelse med overtagelsen af for- handlingsretten gå med til, at IIP var med til at forhandle omkring medlemmernes løn- og ansættelses- vilkår. Tingene blev indflettet i IIP’s vedtægter, som udover de re- spektive hovedbestyrelser er god- kendt af IIP’s og SIK’s kongresser. Derfor kan jeg med klarhed sige, at selv SIK’s hovedbestyrelse egen- håndigt ikke kan forringe IlP’ernes muligheder for at udøve deres ret- tigheder. Husk på, kammerat Jens — at selvom jeg ikke længere arbej- der i SIK, så vil jeg altid huske, hvad jeg har været med til at indgå — den kendsgerning kan du trods alt ikke tage fra mig! Hvis jeg ellers må komme med et råd, vil jeg råde Jer til i forbindelse med SIK’s ekstraordinære kongres i efteråret, at oprigtigt drøfte mu- lighederne for at indføre mere de- mokratiske rettigheder til SIK- medlemmerne, f.eks. ved at indføre urafstemninger ved indgåelsen afde vigtigste overenskomster. Jeg tror, at lønmodtagerne heroppe med den erfaring de efterhånden indhøster, i højere grad end hidtil vil kræve di- rekte medindflydelse på udviklin- gen og ikke i længden vil acceptere, at andre har fuld råderet over deres vilkår. Jens, vi kender jo hinanden gan- ske udmærket, du ved at jeg i det daglige arbejde aldrig blander mig i noget, hvor jeg ikke er helt sikker på min sag. Jeg er ærlig talt meget glad for, at jeg i sin tid fik mulighed for at arbejde med og for lønmod- tagerne i en årrække. Indemellem har der været kul på og andre gange har vi kørt på frigear. Alt i alt har jeg altid været glad for at give og lære fra mig og bl.a. derfor er jeg også fritidskonsulent i IK. Så længe jeg kan arbejde og nogen ønsker at gøre brug af det, vil jeg uafhængig af avt. personlig gevinst trække i »arbejdstøjet«. Selvom I selvfølgelig gør det godt indimellem, er der desværre for megen partipolitik omkring din le- delse af SIK. Kan du huske, hvor- dan vi blev budt velkommen, den- gang vi blev valgt ind i 1980? Hvor- dan blev vi behandlet af Siumutter- ne? — Nej, lad os aldrig håbe, at så- dan noget nogensinde sker igen. Se- nere blev du trods alt Siumutter, for med dine ord at finde en bedre plat- form og for at du ku’ standse høj- redrejningen i Siumut. Fornylig er- farede offentligheden, at du ellers havde accepteret at blive landssty- remedlem båret af det borgerlige Atassut. Da du sikkert ikke stiller dig tilfreds med, at det glippede i første omgang, skal jeg venligst råde dig til at stoppe klapjagten på anderledes tænkende i SIK og i ste- det arbejde for, at du kan forlade fagbevægelsen på en pæn og sober måde. Du kan ikke udrydde IA- erne sådan lige uden videre — og uanset resultatet vil dette aldrig gavne SIK. A vva Malhiassen, din tidl. næstformand.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.