Atuagagdliutit - 01.04.1987, Page 16
16
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 14 1987
Muttimut
Mutti toqusoq tusarlugu isumaliu-
tigasiulleq tassa: qanoq ililluta uki-
ut tullissat iluamik atorsinnaavagut
Muttertaqarnata? Mutti (Lars
Motzfeldt) ukiorpassuarni kanger-
luup Qassiarsuup ilagisimavaa nu-
annaarsaasoralugu ajoqersortiga-
lugulu utoqqanngornerminilu ataa-
tatut qullersaaffigisimallugu.
Muttip angajoqqaavi ikinnguti-
gigatsigit Hanseeqqakkut Dorthea-
lu eqqarlerilerlugillu angajora Ki-
laasi Telef Lyngilu paniinik nulia-
qalermata. Hanseeqqakkullu inuit
siusissuupput ataqqisaallutillu. Qi-
tornaat ikinngutigigatsigit Larser-
taallu ajoqiitissaalermat ukiuni
pingasuni illoqatigalugu inuusut-
tuullutalu Qaqortumi ajoqeqatigi-
issimalluta ukiullu inuusuttuune-
rup nuannersortai ikinngutigiilluta
atorsimallugit, soorngunami ka-
ngerlummiilermata ukiuni 50-ini i-
lisarisarisimallutigit. Pingaarner-
saavorli ukiuni inuunermut sulias-
samullu piareersarfitsinni ataasiu-
sumik eqqaasassaqalersimanerput.
Mutti inuuvoq nuannaartoq il-
larsartoq ukiunilu savaateqarnerup
eqqaaniut
patajaallisarneqarfiini sulerujussu-
arnermik ilaqartuni ulapittuartarsi-
masoq. Taamaattumik savaateqar-
neq imaannaanngitsorujussuuvoq.
Savaatilittullu inuutissarsiuteqale-
rami ilinniarfissuarmi ilinniarnini
malunnaateqartippaa kangerlum-
mioqatiminut tamanut ilinniartitsi-
suugami ataataallunilu.
Silarsuarmullu avatitsinniittu-
mut aqqa ilisimasaalerpoq Tjodhil-
dep oqaluffia paatsiveerutitaq nas-
saarigamiuk Pearylandimullu ilisi-
masassarsiortunut angalaqataallu-
ni. Ajoqitut sulinermini suliffini
pingaartillugu pikkoriffigalugulu
ingerlassimavaa palasinngortinnia-
gaagaluarlunilu.
Qassiarsummi nunaqaqqaartut
kristumiutut inuunissartik pingaar-
teqaat. Landsrådimi savaatillit siu-
mukarnissaat pingaartitaaqimmat
nunagissullu qallunaatsiaat ilerri-
nik misissorneqarsimanngitsunik i-
livertaqartut Nationalmusæum-ip
kalaallinut palleqqunngisaagalui
kalaallinit nunasiffiusinnaasutut
aalajangersaaffigineqartillugit, a-
tuartitsinikkullu vandrelærerinik i-
linniarsimasunik atuartitsisoqaler-
sillugit. Landsrådimullu ilaasortaa-
nerma nalaani kangerlummiunik i-
kinnguteqarnerup tapersersorne-
qarnerullu Landsrådimi sulineq
kinguneqarlualersippaa.
Mutti kangerlummiuissuuvoq.
Taamaattumik Erik Aappallartup
nunatsinnut nunassinneranit ukiut
1000-ngormata Mutti nalliuttorsi-
orpoq. Puigunngisaannassavara
taamani silaannarmi Tjodhildep o-
qaluffiata qarmaasa iluanni issiavi-
lersorsimasumi naalagiaratta eq-
qaassutissap uleerneqanngilaarne-
rani Muttikkunut isernera. Nane-
ruutit ikitersimapput Mutti qerner-
tumaarluni saqqarmiulisaarluni i-
seriartortussanik utaqqiinnartoq i-
sertullu tamaasa ilassiorlugit, Niels
Bohrip uvillarnera pulaartigigaa. I-
sumalioraluarama Erik Aappalaar-
toq ullorsiortoq, paasivara kukku-
simallunga, massa ullumi nalliut-
torsiornerpaasoq Muttiusoq, ullu-
milu ilassiorneqarpoq avannaata
pisortaanit qullernit, dronningik-
kunnit ilaqutariinnit tamanit Nor-
geillu kunngianit Islandillu præsi-
dentianit.
Muttimi ilungersorluni sulisima-
voq. Eqqaaneqarnera ataqqinar-
tuuli!
Hans Lynge.
Indtægtsfordelingen:
Efter et nyt møde mellem ministeren og
landsstyreformanden kan en køreplan
for embedsmandsudvalget skimtes
KØBENHAVN (AG) Arbejdet
med at få ændret indtægtsforde-
lingsprincippet mellem Danmark
og Grønland af et eventueltudbytte
fra en fremtidig udvinding af rå-
stoffer i Grønland er ikke stoppet,
selv om der er udskrevet valg i
Grønland.
I sidste uge blev sagen endnu en-
gang drøftet mellem ministeren for
Grønland Tom Høyem og landssty-
reformand Jonathan Motzfeldt
samt landsstyremedlem for økono-
miske anliggender Hans-Pavia Ro-
sing på et møde i København.
Efter dette møde kan Tom Hø-
yem nu oplyse, at han på et af de
kommende møder i regeringens ko-
ordinationsudvalg vil tage spørgs-
målet op, og at han derefter regner
med, at han sammen med landssty-
reformanden kan få udarbejdet et
kommissorium for det planlagte
embedsmandsudvalg, der vil få del-
tagere fra såvel Danmark som
Grønland.
Spørgsmålet om en ændret ind-
tægtsfordeling har igennem nogen
tid været drøftet mellem Tom Hø-
yem og Jonathan Motzfeldt, lige-
som ministeren har haft lejlighed til
at drøfte sagen med forskellige re-
geringskolleger. Også i folketingets
udvalg vedrørende grønlandslove
har sagen været drøftet.
Allerede før udskrivelsen af val-
get til landstinget udtalte Jonathan
Motzfeldt, at han kunne skimteden
forhandlingsløsning der nu tilsyne-
ladende er på vej.
Efter det seneste møde siger
landsstyreformanden, at det på-
tænkte embedsmandsudvalg for-
mentlig snart kan gå igang med ar-
bejdet og få udarbejdet forskellige
modeller for en kommende ind-
tægtsfordeling. Jonathan Motz-
feldt håber samtidig, at embeds-
mandsudvalget kan have en be-
tænkning klar så betids, at et lov-
Briller
issarussat
Skriv til os, og vi sender
dig omgående farvefotos af de
sidste nye brillestel.
Vores grønlandsafdeling
er i stand til at ekspedere
ordrerne hurtigt
kalåtdlisut agdlagsinauvuse
OPTICA
Østerport . 7430 Ikast
DU KAN OGSÅ PRØVE DE NYE MODELLER HOS:
Høka Sukkertoppen - Frederikshåb - Holsteinsborg
Dobi Egedesminde
Brugsen Nanortalik
Rema Uummannaq
UILOQ Christianshåb
Knud Pedersen, Jakobshavn
Frisør salonen, Julianehåb
Eskimo Pels, Narsaq
forslag kan være klar til såvel folke-
tinget som landstinget til efteråret.
— Vi vil fra Siumuts side arbejde
stærkt på, at vi får denne sag afkla-
ret hurtigt — også selv om valgkam-
pen nu er startet, tilføjer landsstyre-
formanden, som håber på en løs-
ning, som både Danmark og Grøn-
land kan være tjent med.
Quj assut
Asasatta Muttip ataatattalu
Lars Motzfeldtip toqunerani al-
lakkatigut, telegrammikkut te-
lefefonikullu misiginneqataa-
nissinnut, ilisaaneranilu qaniui-
sunut naasorpassuarnullu tup-
palliutigingaakkatsinnut qa-
mannga pisumik qujavugut. 1-
nuugallarneranilu ikinnguter-
passuinut ajunngitsuliortartor-
passuinullu inuulluaqqusilluta
qujangaarpugut.
Bolethe Motzfeldt
Qitornai, ningaavi, ukuai,
erngutai erngutaqqiutaalu.
Immuk aalaterlugu
kinguleqqiutillaq
Ulluinnami festememilu
lllumiititaralugu pitsaassoq
Puussianik2-nik
imaqarpoq 100 g
A A A A A A A
AAAAAAAA
A A A A A A A
AAAAAAAA
A A A A A A A
AAAAAAAA
Dessert
skum
Rar at have i huset til hverdag
Og fest Indeholder 2 poser i alt 100 g
w/a i
pisiniarf ik • butikken
Nekrolog over Mute
Da jeg hørte, at Mute var død, var
min første tanke: Hvordan skal vi
klare de kommende år uden Mute?
Mute — Lars Motzfeldt var i 50 år
indentisk med fjorden Tunugdliar-
fik, det var ham, der delte ud af det
gode humør, som han havde over-
flod af, han var læreren og i sine
gamle dage fjordens far og en pryd
for Tunugdliarfik.
Vi var venner med Mutes foræld-
re, Hanséraq og Dorthea. Og vi ind-
gik slægtskab med dem, idet min
storbror Klaus og Telef Lynge gifte-
de sig med deres døtre. Familien
Hans Motzfeldt var en fremmelig
grønlandsk familie. Og naturligvis
var vi venner med deres børn. Lars
og vi boede i tre år i Julianehåb og
havde samme erindringer fra ung-
dommens lykkelige tid. Og derefter
fulgte 50 år, hvor vi var gode be-
kendte og venner, men lykkeligst
var den kendsgerning, at vores for-
beredelse til livet og gerningen var
faldet sammen.
Mute var en glad og lattermild fyr
og det fik alt afgørende betydning i
fjorden, hvor tilværelsen for fåre-
holderfamilierne var så fuld af
krævende arbejde. Men da han var
blevet fåreholder, lod han altid
skinne igennem, at han stammede
fra det ærværdige seminarium, og
han blev i sine gamle dage alles far.
Hans navn blev kendt ude i den
store verden, da han fandt Tjodhil-
des kirke, der var blevet væk for
forskerne. Og gennem sin deltagel-
se i en videnskabelig ekspedition til
Pearyland har han gjort sit navn
kendt.
Som kateket var han beskeden,
men anerkendt for sin dygtighed,
og en overgang fik han tilbud om at
blive præst, men han betakkede sig.
Nybyggerne i fjorden indså, hvor
vigtigt det var for deres lille sam-
fund at fastholde deres kristendom.
Landsrådet var forstående for de-
res vanskelige kår og har gjort meg-
et for at fremme deres levevilkår.
Visse dele af fjordens forgreninger,
hvor der findes nordbograve, som
havde været forbudt område for
grønlænderne, blev i forståelse med
Nationalmusæet åbnet og for at
hjælpe fåreholdernes børn indførte
Landsrådet vandrelærere. Og i min
landsrådstid bestod det gode ven-
skabsforhold mellem Landsråd og
nybyggerne, så jeg husker det som
en lykkelig samarbejdstid.
Mute var en typisk fjordbo. Der-
for fejrede han 1000-året for Erik
den Røde som sin fest. Jeg vil sent
glemme, da jeg lige efter gudstjene-
sten i det frie inden for murene af
Tjodhildes Kirke, hvor der var sat
stole og bænke frem, fik den ide at
hilse på Mute i hans hjem. Lysene
var tændt i hjemmet og jeg blev
mødt af den festklædte Mute i sort
anorak og medalje, hvor han førte
mig sammen med sin gæst, enken
efter Niels Bohr. Jeg troede, det var
Erik den Rødes dag, men nu indså
jeg min fejltagelse, for det var Mu-
tes fest. Han blev også som en
fjordbo, der har arbejdet hårdt for
at bygge fåreavlen op, hyldet af
Nordens overhoveder, vor dron-
ning og hans familie, Norges kong
Olav og kronprinsesse og Islands
præsident. Andre gæster, der mødt
op den dag deltog også i hyldesten,
for de vidste, hvad for et menneske
Mute var.
Mute har arbejdet målbevidst.
Æret være hans minde!
Hans Lynge.
Mute, Lars Motzfeldt
(Narsaq-Foto).
3RØN LANDSKE
ANORAKKER
Sianerlutit angissusissaa oqaatigiuk.
Mersussavarput nassiullugulu.
De ringer og opgiver mål.
Vi syr og sender Dem varen.
AASIAAT-SYSTU E
li! Box 3.3950 Aasiaat
-ru totne A OA RQ