Atuagagdliutit - 13.05.1987, Page 4

D
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 20 1987
ISAI’s politik
Ved Frederik Møller-Rosing og Jaaku Kristiansen, begge fra I S AI
Det er rigtigt, at vi fra ISAI’s side
sætter stor pris på, at ahsvaret for
råstof-ressourcerne med omgående
virkning gives til den grønlandske
befolkning, især i disse økonomisk
vanskelige tider. Samtidig med at
udvikingsspørgsmålet altid skal
sættes i relation til omgivelsernes
miljø, og ikke mindst stedets be-
folknings erhvervsmuligheder, i vi-
denskabens mulige udstrækning.
Der henvises til Geneve-
konventionen for ansvarsrettighe-
der.
Vi går også stærkt ind for de eksi-
sterende partiers mersamarbejde,
således at politiske forbedrings-
forslag altid stemmes om anonymt,
således at afstemningen af forslaget
vurderes individuelt og ikke par-
tisk, som netop har fået mange
gode forslag nedstemt p.g.a. parti-
tilhørsforhold. Men »Sermitsi-
aq’s« formulering af ISAI’s indstil-
ling til den økonomiske magt, synes
vi bestemt fortjener en rettelse. Det
er rigtigt, at vi synes, at den økono-
miske front burde have en mere
samarbejdsvillig facade mod det
offentlige. Da det offentlige er det
eneste samfundsinstans med udgif-
ter til de livsvigtige samfundssekto-
rer, som sundhedsvæsenet — ud-
dannelsessektoren — kommunika-
tion m.m. Så Lars Chemnitz’s udta-
lelse om, at der har været for meget
centralisering mener vi fra ISAI’s
side er en stor politisk misforståel-
se. Det skal heller ikke forstås på
den måde, at ISA! har til hensigt at
lave nedskæringer i den private sek-
tor, som vi da virkelig må stille os
tilfreds med, fordi denne nu har
givet økonomiske muligheder for
mange.
Men på den anden side er denne
nuværende private økonomiske til-
stand da aldrig kunne være blevet
til uden samfundets virke og eksi-
stens. Så vores misforståede påliti-
ske indstilling går altså ud på, at i
tilfælde af samfundsøkonomiens
vaklen burde alle uden undtagelser
træde til hjælp, selvom man må
nøjes med lånemulighedernes ac-
cept som eneste løsning, for dette er
den private sektor også modvillig
til. Vi tænker specielt på,at den of-
fentlige sektor kunne låne fra den
private sektors opsparing, på den
måde kunne så det offentlige undgå
at skulle betale så meget i udlåns-
rente, samtidig kunne den private
sektors opsparing alligevel have, så
at sige, en større opsparingsrente.
Sådanne indstillinger har da slet in-
tet med kommunistificering — eller
nationalisering at gøre. Og under
interviewet i »Sermitsiaq« under-
stregede vi da ellers også fra ISAI’s
side, at sådanne tanker eller politi-
ske overbevisninger helt skulle
være lagt i folkets demokratiske
indstilling, for til det kan man ikke
tage politikernes egne meninger og
kalde det demokrati.
Ligeledes er Hans Pavia Rosing’s
forbedringsforslag for økonomien
for spinkel til udnyttelse af
national-økonomisk-forbedring,
da han kun har taget de værende
midler i brug.’som har vist sig at
være utilstrækkelige. Vi fra 1SAI
har tillægsforslag, som vi i begyn-
delsen af denne rettelses-
Jaaku Kristiansen, 1SAI tunuliaqu-
taralugu qinigassanngortittut aap-
paat. (Ass.:LIL)
Jaaku Kristiansen, stiller også op til
landstingsvalget for ISAI.
(Foto:LIL)
information har nævnt, nemlig:
Ansvaret for vores egen under-
grund, som kunne give os milliard-
indtægt de kommende år. Forhol-
det mellem Danmark og Grønland
behøver da ikke at blive stækket af
den grund.
Også Aqqaluk Lynge’s boligpoli-
tik synes da også at have mange for-
bedringsmuligheder, hvad økono-
mi angår.
Her har man ligefrem totalt over-
set den grønlandske arbejdskrafts
mulighed til at medvirke, så meget
at det kun er den private sektor, der
har taget sig af denne hjemme-
økonomiske fordel. Godt nok er
det kun tilsendt arbejdskraft, der
kan klare boligblokkebyggeriet,
men den private sektor har allerede
bevist, at det kan lade sig gøre at
bygge enkelt-huse med uuddannet
arbejdskraft. Og ligefrem med, i
høj grad, gennemførelses-
dygtighed. Hvis så da hersker tvivl
om bevismateriale, kan man hen-
vende sig hos NIS i Godthåb, de
bygger hus, med alt, og så er de kun
teenagere, hvad siger I så!
ISAI har da også haft tillægsfor-
slag til disse begyggelsers moderni-
sering, ved at man tager et stort lo-
kale som det gamle værft i Godthåb
og ombygger den til færdige-
vægge-værksted samt
vindmølle-samleværksted. Disse
huse der så bliver færdiggjordte får
elvarme tilførsel fra de nye vind-
møller, der så til sidst bliver så man-
ge i antal, at de kan dække byens el-
forbrug og igen dermed udrydde
noget eller meget af den forurening
som byen forårsager. Denne politik
giver sig til udtryk for en kraftig ø-
konomisk forbedring på lang sigt,
endda flere fluer med et smæk (ar-
bejdsløshed, boligmangel, økono-
mi og forurening).
Med henblik på militærbaserne vil
vi kraftigst gøre opmærksom på
konsekvenserne af sådanne instal-
lationer, især i disse strategisk vigti-
ge beliggenheder, som vort land nu
engang ligger på. Ved nærmere ef-
tertanke er vi nået til den konklusi-
on, at sådanne installationer kun
har et eneste formål for os, nemlig
den, at installationsejernes fjender
vil bombe os som første mål. Der-
for virker dette på os uforståeligt,
at Jonathan Motzfeldt accepterer
sådanne distruktions-udviklings-
indeholdende projekter, og det på
trods af, at han har erklæret sig selv
som fredselsker, og tillige til trods
for sin viden om global enighed om
total nedrustning senest år 2000. Vi
siger så bare som konklusion via
moralen, dem der udvikler
menneske-dræbende våben er
fredsforrædere. Så til atomalde-
rens svage punkt siger vi fra ISAI:
»Glem for Guds skyld aldrig, da a-
tomkraftværket i Rusland eksplo-
derede blev hele Europas rensdyr-
avl distrueret som var det et æg, der
blev mast«. Så derfor har vi den op-
fattelse, at URAN-udvinding og
brug ikke endnu er forsvarlige nok,
og derfor må udsættes til senere tid,
hvor man til den tid vil have til-
strækkelig med sikkerhedsforan-
staltninger.
Så på trods af klodens enorme
størrelse i forhold til mennesker er
den alligevel blevet for lille i forhold
til den menneskeskabte distrue-
ringsmotorik. Hvorfor så ikke ac-
ceptere videnskabsmændenes øn-
ske om at bruge deres ekspertise til
noget mere fornuftigt end den fra
politikernes side beordrede distrue-
ringsmotoriks udvikling. Også si-
ger politikerne, at de arbejder for
samfundet. Videnskabsfolket og
samfundet (som netop er brugerne
af tilstandene) burde rådspørges
mere eller helt, og politikerne er jo
for så vidt kun administratorer til
samfundets arbejde.
Selvfølgelig skal man da også høre
på politikerne, når de kommer med
noget fornuftigt forbedringsfors-
lag, men så er det altså også kun,
når det er synligt effektiv forbed-
ring som mulighed. Våbenudvi-
kling (altså til menneskeheden) er
en skændsel for menneskets fatte-
evne. Vi gentager: Lad os styre vort
eget land. På den måde kan vi bedre
økonomisere vor ressourcer. På
den måde undgår vi også at blive be-
handlet som ubrugelige indianere,
sat på reservater. Som eksempel har
vore fiskere bevist mulighedernes
udnyttelsesevne. Vi er kommet på
højde med gennemsnitsniveauet for
civilisationerne. Og det er derfor en
stor skuffelse for ISAI, at observere
at vi er det eneste politiske arbejdsg-
ruppe, der kæmper for vort lands
selvstændighed som nation. Som
danskerne selv (ellers) udtrykker
det, er »kolonialisme og herrefolk
et forældet udtryk«. Og dog vil de
til stadighed bibeholde denne for os
nedværdigende tilstand. Hvis så
Danmark henleder os til bloktil-
skuddet og sige, at vi skylder dem
dette, vil vi kun sige: »Hvad med al
den kryolit ( som al flyvning i ver-
den er baseret på), som vi ikke har
fået noget for«. ISAI snakker ikke
tomt!
Grønlænderne er vidende nok
nu. Grønland er vort land. Det er
grønlændernes nation. Vi vil ikke
mere hundses af andre. Man skal
hellere bede os om samarbejde, end
at bruge os som »stik i rend dren-
ge«. Lad os alle hjælpes ad med at
udvikle samhandelen. Det vil give
udlandet og os (ikke mindst) mange
gode resultater. Vi fra ISAI vil ar-
bejde for opnåelse af ovennævnte
sager og har til Landstingsvalget
opstillet følgende: Jaaku Kristian-
sen og Frederik Møller-Rosing.
neKerorutekarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersmauvoK
Københavnimi Eskimologisk Institutimi aviisiliortunik katersortit-
sinermi A vanersuup borgmesteria Qarqutsiaq Nielsen nalunaarpoq
nunatsinnut ministeri statsministerimik, naalakkersuisutta siulit-
taasuanik namminerminillu isumaqatigiissuteqarluni inatsisinik
atortitsinikkut ministerimut qinnuteqarsimasoq 1953-imi nuutsi-
taaneq pillugu misissuisoqalernissaanik.
Det var i forbindelse med et pressemøde på Eskimologisk Institut i
København, at borgmester Qarqutsiq Nielsen, Avanersuup kom-
mune, kunne meddele, at ministeren for Grønland Tom Høyem ef-
ter aftale med statsministeren, landsstyreformanden og ham selv
havde anmodet justitsministeren om at nedsætte en uvildig under-
søgelse af omstændighederne ved Thulebefolkningens flytning i
1953. (Foto: Søren Madsen).
Flere spørgsmål
vedrørende B-52
bombeflystyrtet
Folketingsmedlem Kaj Poulsen (S) har nu stillet nye
spørgsmål til henholdsvis inden- og udenrigsministeren
samt ministeren for Grønland
KØBENHAVN (AG) I sit forsøg på
at klarlægge omstændighederne
ved B-52 bombeflystyrtet ved Thule
i 1968 har det socialdemokratiske
folketingsmedlem Kaj Poulsen stil-
let endnu et spørgsmål til indenrigs-
minister Knud Enggaard (V): »Vil
ministeren indhente Sundhedssty-
relsens kommentarer til artiklen i
tidsskriftet »The Nation« vedrø-
rende uheldet ved Thule Air Base i
1968 med titlen »Tallout from the
radioactive crash of 68«?«
I sin begrundelse for spørgsmålet
skriver Kaj Poulsen, at dr. Elliot
Abdey fra St. Louis, Amerika, i ar-
tiklen har nogle interessante syns-
punkter, som er overraskende. —
Derfor udbedes ministerens kom-
mentarer, skriver Kaj Poulsen vide-
re.
I et spørgsmål til udenrigsmini-
ster Uffe Ellemann-Jensen (V) be-
der Kaj Poulsen denne besvare føl-
gende spørgsmål: »Såfremt den
danske stat har indgået aftaler med
Amerika vedrørende erstatnings-
spørgsmål ved ulykker og ansvar
m.v., vil ministeren da oplyse, hvil-
ke aftaler der er indgået?«
B-52 flystyrtet
En kommentar kan
forventes
KØBENHAVN (AG) Folketings-
medlem Kaj Poulsen (S) har fra in-
denrigsminister Knud Enggaard
(V) nu fået svar på spørgsmålet:
»Vil ministeren indhente Sund-
hedsstyrelsen kommentarer til arti-
klen i tidsskriftet THE NATION
I sin begrundelse for dette
spørgsmål siger Kaj Poulsen: — På
baggrund af ulykken ved Thule Air
Base i 1968 vil det være af værdi at
få oplyst, om der er indgået aftaler
med Amerika, eller om det i tilfæl-
de af ulykker alene er den danske
stat, der hænger på et eventuelt er-
statningsansvar.
Endelig har det socialdemokrati-
ske folketingsmedlem bedt ministe-
ren for Grønland Tom Høyem
(CD) besvare følgende spørgsmål:
»Kan ministeren bekræfte, at
samtlige kontrakter angående an-
sættelsesforhold ved Thule Air
Base er sendt til ministeriet for
Grønland, inden medarbejdere er
rejst til basen?«
I sin begrundelse for dette
spørgsmål siger Kaj Poulsen: — På
baggrund af forlydender om, at
danske borgere, der har søgt arbej-
de ved Thule Air Base, skulle have
en officiel godkendelse, før de rej-
ste til Grønland, må det antages, at
der i ministeriet også findes en for-
tegnelse over, hvilke firmaer der
har haft ansatte medarbejdere i
Grønland i perioden omkring og ef-
ter ulykken.
vedrørende uheldet ved THule Air
Base i 1968 med titlen »Tallout
from the radioactive crach of 68«.
I sit svar siger indenrigsministe-
ren, at han fra Sundhedsstyrelsen
har fået oplyst, at man umiddelbart
ikke er bekendt med den omtalte ar-
tikel, og ministeren fortsætter:
— Artiklen vil snarest blive søgt
fremskaffet med henblik på udar-
bejdelse af den i spørgsmålet nævn-
te kommentar.