Atuagagdliutit - 05.08.1987, Síða 14

14
ATU AG AGDLIUTIT/GRØN LANDSPOSTEN
NR. 32 1987
AG — Debat
Siumuts dilemma
Det er — desværre — personspørgsmålet »Jonathan Motz-
feldt eller Lars Emil Johansen?« der præger opmærksomhe-
den forud for det 10 årige partis landsmøde i denne uge.
Måske er det naturligt. Så bliver politik så nemt at forholde
sig til. Det bliver til et spørgsmål om personlig sympati, om
stil og kemi, om hvem man føler mest tryghed ved eller har
mest personlig respekt for. Det er også nærliggende fordi det
netop er disse to personer. Lige siden Siumut blev stavet Suju-
mut og var en bevægelse har de to været markante skikkelser,
der både sammen og hver for sig har ydet en utrolig indsats i
omvæltningen fra senkolonialt styre til et mere og mere ind-
flydelsesrigt hjemmestyre. De har altid stået sammen — og
det har altid været folkelig viden, at de er meget forskellige.
I mange år supplerede de hinanden. 1 de seneste år virker det
som om modsætningerne er blevet for store til at de gensidigt
kan drage nytte af hinandens forskelligheder.
Endelig er det altid mere populært at reducere komplicere-
de holdningsmæssige, politiske og menneskelige forskelle til
en forrygende hanekamp, og det er vel netop hvad der er ble-
vet lagt op til i Qaqortoq.
Men desværre får personspørgsmålene opmærksomheden
væk fra nogle både naturlige og alvorlige problemer, som må-
ske ligger bag at der overhovedet lægges op til et kampvalg på
landsmødet.
Siumut har været ved magten lige siden hjemmestyrets ind-
førelse, ja længe før det. Partiet har — på godt og ondt — do-
mineret Grønlands politiske liv og det har i høj grad været de
samme personer der har ledet bevægelsen.
Da Siumut dannede Grønlands første landsstyre skete der
imidlertid en første vigtig forandring. Siumut fik magten,
gjorde et godt arbejde med at etablere hjemmestyret. Men —
og det er let at være bagklog — al energien i partiets top gik
til hjemmestyret. Før 1979 var Siumut en stærk folkelig be-
vægelse med aktive partiforeninger overalt og medlemmer og
sympatisører som følte at være med i den dialog om løsningen
af Grønlands problemer. Siden 1979 er denne folkelige debat
i partiet sygnet hen. Lederne havde ikke tid og medlemmerne
mistede mere og mere kontakten med partiet. Lokalforenin-
gerne sygnede hen og efterhånden er det kun blevet i forbin-
delse med valg med enkelte undtagelser — at Siumut er et fol-
keligt parti. Og ved sidste valg kneb det endda også. Siumut
fik sit hidtil dårligste valg og måtte se i øjnene at flere og flere
med klassiske Siumut-synspunkter følte sig tiltrukket af IAs
mere åbne debat.
At Siumut er størknet som bevægelse har betydet flere ting.
Mange Siumut-medlemmer tør ikke sige deres mening af
angst for at blive irettesat af topfigurerne. Mange dropper at
engagere sig via partiet. Debatten er holdt op. Ingen skriver i
partibladet som slet ikke udkommer og et generationsskifte
synes at udeblive. Ser man på Siumuts første hovedbestyrelse
fra 1977, så er de fleste stadig rorgængere og der er ikke kom-
met mange nye til.
Dette er nogle af Siumuts alvorlige partimæssige proble-
mer, som ikke bør drukne. Det er på tide for partiet at tage
debatten om sig selv og det må være en meget vigtig opgave
for den nye partiformand at skabe en stemning og et klima i
partiet, hvor alle føler sig velkomne og hvor der sættes pris på
deres bidrag — uanset om man er enige eller ej. Ellers er det
helt ligegyldigt, hvem der bliver kransekagefigur — for så
bliver formanden netop kun kransekagefigur for et parti, der
mere eksisterer af mangel på alternativ end på et bredt folke-
ligt fællesskab til fordel for Siumuts politiske ideer.
Det er selvfølgelig Siumuts eget problem. Måske skal man
nøjes med at sige »tillykke med fødselsdagen«.
Skriv DIN mening til AG — Debat — hurtigt og kort.
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte, så alt
kan blive trykt. Du kan godt være anonym i avisen, men
debat-redaktøren skal kende dit navn og din adresse.
Jeg er dybt skuffet
Da Jørgen Fleischer efter i mange
års redigering af Atuagagdliu-
tit/Grønlandsposten skulle fratræ-
de, vidste vi næsten på forhånd, at
der ville blive ansat en grønlandsk-
sproget redaktør på vort gamle
blad.
Efter 25 års virke som redaktør
blev jeg ikke kun dybt skuffet, men
også pinlig berørt, da han ikke kun-
ne blive erstattet af en landsmand.
Sikkert er det også, at grønland-
ske journalister, der har i løbet af
mange år har opnået den journali-
stiske uddannelse er blevet skuffet.
At de ikke har opnået den tillid, at
blive anset som egnede på redaktør-
posten.
Hvor er grænsen
til uduelighed
Selvom emnet kan forekomme ude-
finerligt, er det efterhånden aktuelt
at berøre emnet mere dybgående
end bare på sladderniveau.
Som Grønland nødvendigvis må
'importere’ arbejdskraft er der
nogle, der scorer billige points på
vores mangel af kvalificerede. Her
tænker jeg på enkelte, der af for-
skellige årsager ikke er i stand til at
varetage erhverv i Danmark og dog
er i stand til at få et i Grønland. Der
er også dem, der for at kunne avan-
cere i Danmark senere med fordel
behøver at arbejde midlertidigt i
Grønland. Endejig er der dem, der
på grund af familierellttioner og
kærlighed til landet opholder sig i
landet og fortsat ønsker det — det
sidste er der heldigvis nogen stykker
af.
Sålænge Grønland har behov for
tilkaldt arbejdskraft er det meget
vigtigt, at de rigtige slags sluses ind
til landet — herunder skal de enkel-
te udover gode faglige kundskaber
besidde kendskab til Grønlands ud-
vikling og mål på samfundsniveau
— uden skelen til de enkeltes politi-
ske kundskaber, hvilket har været
tilfældet indtil i dag og sandsynlig-
vis en valgperiode endnu.
Problemer omkring tilkaldt ar-
bejdskraft er vel til at leve med, idet
der er fremmede metoder til løsning
af eksisterende og kommende pro-
blemer.
Hvad værre er, at hjemmehøren-
de i mange tilfælde har svært ved at
tage et konkurrencemoment op
med andre hjemmehørende og i ste-
det forsøger at holde andre nede for
selv at holde sig oppe. Det gælder i
høj grad den mellemgeneration, der
varetager koncerners og større virk-
somheders interesser. Netop den
generation, der nødtørftigt har gen-
nemgået en aktuel uddannelse/ind-
sigt i ledelse og udførelse af arbejd-
sopgaver — trods erfaringer. Så-
danne tilfælde er unaturlige og med
alle midler må bekæmpes — hvilket
gør Lars Emil Johansens lands-
tingstale om aflønning og ansættel-
se af arbejdskraft i Grønland meget
aktuel.
Udover visses angst for at følge
med tiden/bestille noget — rent
fagligt — er der endnu een meget
uønsket fænomen — nemlig det, at
flere på samme sted og område er
sammenspiste i den grad, at proble-
met kun kan løses ved separering af
implicerede, hvad der i mange til-
fælde vil være svært, idet sådanne
situationer ofte er forbundet med
'for længe sidden på samme pind’,
og derved som en medarbejder med
lang ancienitet, hvad der ellers i sig
selv ikke er en faglig nutidigheds-
Ødsleri
I Jyllandspostens sektion 3 af 26.
juli 1987 er det med stor forund-
ring, at jeg fandt en stillingsannon-
ce på ikke mindre end ca. 95 x 365
mm indrykket af Maniitsup Kom-
ntunia. Stillingsannoncen vedrører
en overassistentsstiling. Ansøg-
ningsfristen til stillingen er 27. juli
1987! Altså dagen efter annoncen er
indrykket i danske aviser.
Min forundring ligger ikke så
meget i den rekordlignende tidsfrist
for evt. ansøgere til jobbet, men
min forundring ligger mere i, at stil-
lingsannoncen foruden den er ind-
rykket med danskt tekst på side 6
også er indrykket på side 4 med
grønlandskt tekst i omtalte sektion
3 i Jyllandsposten af 26. juli 1987.
Samme kommune har i samme
sted indrykket en anden annonce,
men kun med danske tekster og
med mere rimelig ansøgningsfrist. 1
øvrigt er der i alt 13 stillingsannon-
cer — hovedsageligt offentlige — i
omtalte nummer af Morgenavisen
Jyllandsposten.
Mon ikke kommunen herefter
bør fremkomme med en forklaring
overfor skatteyderne, hvorfor det
var nødvendigt at bruge så umåde-
ligt mange penge til en enkelt an-
nonce, som det jo koster i danske
medier, ikke mindst i Jyllandspo-
sten? Hvormeget mon det kostede
Maniitsup Kommunia, at indrykke
den omtalte stillingsannonce med
grønlandske tekster, som ingen i
Danmark vil reagere på?
Med venlige hilsner,
Peter Gr. Samuelsen,
Nuuk 27. juli 1987.
ALT I
GARNSTOF
TILBEHØR
Nuersagassat
annoraamerngillu
qanorluunniit ittut
Sendes overalt
Allatsinneqarsinnaasut
SY&STRIK
Box 16 . 3900 Nuuk
Teiefon 2 40 96
30 års virke på Grønlandsposten
viser os ellers, at grønlændere kan
selv. Som også andre af Grønlands
agtede medborgere, Lars Møller,
Kristoffer Lynge og Rasmus Ber-
thelsen har vist os.
Tak Jørgen Fleischer, for at du
gennem mange år har vist os en
grønlænders evner,
med agtelse,
Pele Lange.
garanti.
Landets arbejdsduelige befolk-
ningsgrundlag er ganske lille, i
hvert fald på menig medarbejder-
niveau og endda endnu mindre på
lederniveau. Men med tiden bliver
der mere fri konkurrence omkring
posterne, idet flere og flere vil kom-
me til og presse på.
Det må unægteligt være svært
for den der besidder en stilling på le-
derniveau af erfaring at følge med
tidens krav og strømme — med-
mindre vedkommende accepterer
andres indblanden i affærer om-
kring produktudvikling og det re-
search — hvad der er forbundet
med at vove pelsen og gå foran med
de risici det unægteligt må følge.
Hvis koncerner og virksomheder
skal stile efter bedre resultater må
frie og initiativrige kræfter have
mere spil end hidtil og ikke straffes
på bekostning af ancienitetstunge
medarbejdere.
Sikker og ufravigelig fremtræ-
den er ikke tegn på ufølsomhed og
usamarbejdsvilje, men een af kra-
vene til opnåelse af gode og sikre re-
sultater, hvilket også kendetegner
et overblik på tilstedeværende
problemer og også indsigt i aktuelle
og kommende opgaver, løsninger
og aktuelle rettelsesbehov.
I dagens Grønland er det ikke
længere nok med sladder, flotte
tanker og taler — der må og skal gø-
res noget i alles påsyn, der afspejler
alvoren af problemet.
Med venlig hilsen,
Steffen A. Petrussen,
I lu lissat.
.. .inunnut
inuummarissunut
naleqqutivissoq
- tropical, iipili,
kirsebæri, appelsina
.. .helt naturligt for
friske folk - tropical, æble,
kirsebær, appelsin
2.75 WZÆsÅ
i
Annoncér i
GRØNLANDS-
POSTEN