Atuagagdliutit - 23.09.1987, Síða 7

NR. 39 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
»Kiinaaleeraq'(Vandrefalkens) sidste flyvetur:
Styrtede for at
undgå andres død
Den tragiske helikopterulykke ved Sisimiut minut for minut, en skildring baseret på
Grønlandsflys oplysninger og et øjenvidnes iagttagelser
Majuartaatissap toqqavissai qulaanniit isigalugil taama isikkoqarput.
Fundamenterne til den nye skilift set fra toppe. (Foto: Jan Sort-Jensen)
Kaptajn Knut Solbakken risikerede
— og mistede — livet, fordi han ville
undgå, at tre mennesker på fjeldet
under hans helikopter blev dræbt, da
han fik motorstop. Det viser alle de
oplysninger, Grønlandsfly er i besid-
delse af, og det mener et øjenvidne,
som fulgte hele det dramatiske og tra-
giske styrt fredag den 11. september
kl. 20,15 i en slugt otte kilometer fra
Sisimiut.
Grønlandsflys mangeårige flyve-
chef, kaptajn Knut Solbakken, an-
denpilot Peter Steneborg og flymeka-
niker Mogens Thor Danielsen ankom
til Sisimiut i Grønlandsflys S-61 he-
likopter »KiinaaIeeraq‘(Vandrefal-
ken) med kendingsbogstaverne O Y-
HAN kl. 13. De skulle udføre en char-
teropgave for Sisimiuts skisportfore-
ning SSP — en såkaldt slingopgave,
som de alle havde prøvet masser af
gange gennem årene.
-For fire uger siden begyndte vi at
bygge en skilift inde på en fjeldside
ved fjeldet Kællingehætten, forkla-
rer formanden for SSPs alpine afde-
ling, Jørgen Labansen.
-Kommunen havde bevilliget ialt
600.000 kr. og vi kørte allerede i for
året grus derind på snescootere, og vi
regnede først med, at vi selv med fri v-
illig arbejdskraft kunne klare at støbe
de ialt syv fundamenter til skiliftens
stationer. Det viste sig imidlertid, at
vi skulle bruge meget mere cement
end vi troede, så det endte med at vi
kontaktede Grønlandsfly.
Smed besked fra helikopter
Grønlandsflys opgave blev at trans-
portere færdigblandet cement fra he-
liporten i Sisimiut og ud til de ialt syv
støbekasser, som SSPs medlemmer
havde bygget op ad fjeldsiden. Per-
magreen stod for cementen, og
kl. 13,30 lettede helikopteren med
første last. Lasten hang som under-
hængende last under helikopteren i
en metalkurv, der kunne vippe. Ude
ved den kommende lift fløj helikop-
teren cementen ind over støbekas-
serne, hvor kurven blev tippet, mens
den hang et meter eller mindre over
stedet og med helikopteren flyvende
ovenover.
-Det gik simpelt hen i pendulfart
frem og tilbage, fortæller J ørgen La-
bansen, der selv deltog i byggearbej-
det. Vi fik lagt fundamentet til både
første, anden og tredie station op ad
fjeldet, og herefter gik vi igang med
endestationen øverst. Det er stort og
fjeldet skråner ret kraftigt. Men ef-
terhånden fik vi fyldt op i den tre
gange fire meter store støbekasse.
Knut Solbakken forsøgte til det sid-
ste at styre helikopteren indtil han
blev ramt i baghovedet og mistede
bevidstheden sidste gang, flyet
ramte fjeldet.
(Foto: Jan Sort-Jensen)
-lait var vi vel en 15 SSP-medlem-
mer inclusiv nogle EFG-elever, men
pluselig blev der smidt en seddel ned
fra helikopteren. Der stod, at man
ville indstille flyvningerne, hvis ikke
de mange mennesker fjernede sig.
Det sørgede vi naturligvis for og kun
de tre,der skulle vippe cementen ned
i støbeformen blev tilbage.
Sidste læs
Jørgen Labansen stod og færdig-
gjorde støbeformen til skiliftens næ-
støverste station, da helikopteren
kom med det sidste læs cement til en-
destationen ovenfor.
Jørgen Labansen og de øvrige ved
liften blev hurtigt klare over, at der
var noget galt.
-Den fløj alt for hurtigt, det var ty-
deligt, og nogle mener, at de kunne
høre en ændring i motorlyden, for-
klarer Jørgen Labansen. — Alle de
andre gange havde helikopteren
bremset op, før den gik ind mod stø-
beformen. Men nu fløj den lige mod
stedet, og jeg var overbevist om, at
spanden med cement ville ramme de
tre, der stod og ventede. Helikopte-
ren fløj lige imod dem og ville ikke
kunne nå at bremse op.
Qaqqami nakkarfiusumi suli aseq-
qukualunnik takussaasoqarpoq.
Der lå flere vragdele på fjeldet efter
styrtet. (Foto: Jan Sort-Jensen)
Sad fast i fjeldet
Jørgen Labansen mener, at det kun
var tre-fire meter fra støbeformen, at
helikopteren pludselig svingede til
venstre.
-Det var helt tydeligt, at i stedet for
at droppe spanden, så den ville have
ramt de tre på fjeldet, kastede piloten
helikopteren til siden, siger Jørgen
Labansen.
Denne manøvre betød imidlertid,
at spanden ramte ned i fjeldet, hvor
den tilsyneladende satte sig fast.
-Pludselig var helikopteren lænket
til fjeldet, vippede nedad og ramte
fjeldet med halerotoren. Det hele
skete inden for ganske få sekunder,
men det lyk kedes at lette igen. Deref-
ter ramte helikopteren fjeldet lidt
længere nede og det skete så kraftigt,
at rotorbladede dykkede og skar hele
toppe af cockpittetYsom om det blev
klippet af med en saks.
Styrtede 60-70 meter
Helikopteren lå endnu ikke stille. Ro-
torerne kørte og først tredie gang og
efter en drejning på 180 grader stop-
pede motoren pludselig. Jørgen La-
bansen anslår, at flyet ialt faldt mel-
lem 60 og 70 meter.
-Jeg og tre andre løb straks ned
mod helikopteren, hvor mekanike-
ren og andenpiloten kom ud. Anden-
piloten havde mistet den ene hånd, og
de gennede os væk, fordi der var fare
for at flyet eksploderede.
De tililende kunne se, at den ene af
de to piloter stadig var i flyet.
-Tre af os gik hen til cockpittet,
mens mekanikeren tog sig af anden-
piloten, der var ved fuld bevidsthed.
-Han deltog i redningsarbejdet og
var utrolig fattet, selvom han havde
mistet hånden, husker Jørgen Laban-
sen, der sammen med to andre, bl.a.
Kaleraq Bech, fik den bevidstløse
kaptajn ud af cockpittet.
-De to andre løftede ham op og jeg
svingede ham med et brandmandstag
ud af det ødelagte cockpit, forklarer
Jørgen Labansen, der er uddannet
bedriftværnschef i Danmark.
-Vi lagde ham på et fladt sted og
udførte førstehjælp sammen med
mekanikeren. Først lagde vi en ar-
bejdsdragt over ham, mens nogle af
de unge hentede soveposer i vores lej r
fem hundrede meter neden for.
Senere blev flyets redningsflåde
blæst op af Mogens Thor Danielsen,
så de tilskadekomne kunne ligge så
godt og varmt som muligt.
-Kaptajnen var ikke ved bevidst-
hed, men han trak vejret regelmæs-
sigt, siger Jørgen Labansen.
Katastrofealarm
Under en af de tidligere flyvninger
havde Permagreen sendt en walkie-
talkie ud til de arbejdende i fjeldet, så
man kunne kommunikere om, hvor
meget cement, der var brug for.
Lederen af betonfolkene inden i
byen havde en bilradio, hvis frekvens
passede med walkie-talkien og mens
han tilfældigvis holder ude ved en
vandpumpestation, h vor vejen ender
og h vorf ra det er fire kilometer hårdt
terræn ud til byggepladsen kommer
det pludselig over radioen:»Helikop-
teren er styrtet«. Han beder om at få
det gentaget og Kaleraq Bech f ra SSP
gentager. Bilen bliver øjeblikkelig
vendt mod heliporten, hvor heliport-
leder Johan Philip straks slår kata-
strofealarm.
Radioforbindelse fra ulykkestedet
havde imidlertid været dårlig. Det
kommer ikke igennem, hvordan to er
sårede og at ingen af de øvrige på ste-
det er kommet til skade, så to unge fra
SSP løber ind mod byen.
Brandfolkene først
Omkring en time efter styrtet når de
første redningsfolk frem. Det er to
brandfolk. Senere kommer flere
brandfolk, en læge, en sygeplejerske
og en politibetjent.
-De overtager naturligvis ledelsen
og vi trækker os tilbage, siger Jørgen
Labansen.
I mellemtiden har Flysikkerhedst-
jenesten i Kangerlussuaq efter kon-
takt med politimesterembedet og
Grønlandsfly fundet ud af, at den
nærmeste helikopter er søværnets
Lynx, som befinder sig i Disko Bug-
ten. Den bliver bemandet hurtigst
muligt, letter og i voksende mørke —
som den ellers ikke er udrustet til at
flyve i—går den ned langs vestkysten
og ankommer to og en halv time ef-
ter ulykken.
-Mogens Thor Danielsen, flyme-
kanikeren, finder en egnet landingsp-
lads og markerer den med nogle grøn-
lige sikkerhedslys, som findes i red-
ningsflåden. Det er helt mørkt — og
koldt, erindrer Jørgen Labansen,
som er imponeret over de unges ind-
sats.
-Der var ikke antydning af panik,
og de løb i pendulfart mellem ulyk-
kesstedet og vores lejr forat hente det
ene og det andet. Det var hårdt ar-
bejde, 500 meter og 35 graders hæn-
ding på fjeldet.
Evakuering
På sygehuset i Sisimiut blev Knut Sol-
bakken konstateret død, mens Peter
Steneborg øjeblikkeligt kom under
behandling. Efter at hans tilstand
havde stabiliseret sig i løbet af natten
blev han evakueret til Rigshospitalet
i København, hvor har hurtigt blev
erklæret for uden for livsfare.
Grønlandsflyp direktøriata Jan K.
Rasmussen annaassiniaqataasima-
sut tamaasa nersungaarpai.
Jan K. Rasmussen, Grønlandsflys
direktør, er imponeret over alle del-
tagerne i redningsarbejdet.
Skulle have udløst sling
Grønlandsflys direktør Jan K. Ras-
mussen og Knut Solbakkens afløser
som flyvechef siden nytår, kaptajn
Poul Ravn Larsen, bekræfter over
for AG, at Knut Solbakken hand-
lede, som han gjorde for at undgå at
ramme personer på jorden.
-Der er tale om brøkdele af sekun-
der, hvor han reagerer, siger Jan K.
Rasmussen. — Om det er bevidst el-
ler ubevidst er umuligt at sige, men
selve reaktionen siger meget om
Knut Solbakkens personlighed.
-Ifølge de fastlagte procedurer
skulle han øjeblikkeligt udløse slin-
get, og havde han gjort det, havde
det sandsynligvis ramt dem, der
ventede på cementen.
Havde Knut Solbakken smidt
slinget havde han sandsynligvis
kunnet flyve så meget, at han havde
kunnet nødlande sikkert på et egnet
sted.
-Der er mange faktorer, som gør,
at det ender med en tragedie, og to af
dem er kombinationen af, at en mo-
tor sætter ud og at helikopteren for-
tsætter med at have underhæn-
gende last, siger Jan K. Rasmussen.
Motorsvigt ikke farligt
Flyvechef Poul Ravn Larsen, selven
erfaren helikopterpilot, siger til AG,
at et motorstop i sig selv ikke er far-
ligt.
-Vi træner det alle hvert halve år,
og helikopteren kan sagtens flyve på
kun een motor. Ved start og landing
er det mere kritisk, men netop derfor
er der ved alle heliports flade stræk-
ninger eller vand, hvor flyet kan gå
ned helt forsvarligt.
Slingoperationer er mere kompli-
cerede end passagertransport, hvor
der er langt flere sikkerhedsbegræns-
ninger på flyvningerne.
-Vi udfører slingoperationer hele
tiden, siger Poul Ravn Larsen.
Ulykken har dog fået Grøn-
landsfly til at genoverveje de eksiste-
rende regler for slingflyvning.
-Grønlandsfly har nogle af verdens
hårdeste sikkerhedsbestemmelser i
det hele taget, men naturligvis må vi
nu analysere, om vi skal være endnu
hårdere, siger direktør Jan K. Ras-
mussen.
Stor indsats
Både Jan K. Rasmussen og Poul
Ravn Larsen er imponeret af det red-
ningsarbejde, der er blevet udført
umiddelbart efter ulykken.
-Der er blevet ydet en meget stor
indsats fra alle de tilstedeværende, og
den hjælp de lokale har givet Mogens
Thor Danielsen kan vi ikke takke nok
for. Da ulykken var sket fungerede
alle sider af katastrofeberedskabet
tilsyneladende fantastisk godt.
Poul Ravn Larsen, Grønlandsflyp
timmisartuutaasa ingerlatinneqar-
tarnerannut pisortaasoq oqarpoq:
Itaasunik ingerlassitilluni motori-
mik unittoortarneq ulorianartuu-
sanngilaq.
Poul Ravn Larsen, Grønlandsflys
flyvechef: -Motorsvigt er ikke far-
ligt under passagerflyvning.