Atuagagdliutit - 23.09.1987, Qupperneq 11

NR. 39 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
II
Familien og alkoholen:
Formålet med anbringelser
forsømmes på det groveste
Personalet i børnehjemme opfordrer til mere intensiv arbejdsindsats, fremfor at
fratage ansvaret fra forældrene
Personalet i de forskellige børne-
hjemme i Nuuk er enige om, at arbej-
det for at hjemgive de anbragte børn
tilbage til forældrene, er et forsømt
område. Det skyldes bl.a. den store
arbejdsbyrde, man tillægger de kom-
munale sagsbehandlere, manglende
tid og omskiftning af personalet i
kommunen.
— Vi erfarer alt for ofte, at arbej-
det omkring anbringelser af børn
udenfor hjemmet, går alt for sent i
gang. Ofte er der også muligheder for
at hjemgive børn til forældrene no-
get før, men realiteten er, at når først
børnene er anbragte, så haster det
ikke så meget med forældrenes prob-
lemer, siger de ansatte i Røde Kors
børnehjemmet i Nuuk.
Det samme børnehjem oplyser
også, at omkring halvdelen af børne-
nes forældre mangler bolig. Nogle af
disse forældre har efterhånden ven-
tet et par år eller tre alene for at få en
bolig.
— Bolignød og alkoholmisbrug
følger tit hinanden ad, siger de an-
satte.
Løsningsmuligheder eksisterer
ellers
Personalet i de forskellige børne-
hjemme lægger ikke skjul på, at
mange forældre har alkoholproble-
mer og netop derfor har formind-
skede muligheder for at få deres børn
tilbage.
— Det vil ellers være langt billigere
for samfundet, hvis arbejdet om-
kring børne- og ungdomsforsorgen
bliver mere omfattende i stedet for at
fratage forældrene deres ansvar for
børn. Vi kan tage eksempel med et sø-
skendepar, vi har haft i syv år. Disse
børn kunne ellers have vokset op hos
deres respektive mor, hvis man havde
Socialdirektør Martha Labansen:—
Inuiaqatigiinni perorsaaneq akisus-
saasuunerlu samminerusariaqaler-
pavut.
Socialdirektør Martha Labansen: —
Vi bør beskæftige os mere omkring
opdragelse og ansvar i vort samfund.
søgt andre løsningsmuligheder, end
at fjerne dem fra moderen. Man kan
f.eks. ansætte en hjemmehjælper,
der er i stand til at rådgive, siger de an-
satte i Det kommunale Børnehjem i
Nuuk.
I et andet børnehjem også i Nuuk,
»Meeqqat Illuat«, siger forstander
Torben Alne, at det man mangler er
bl.a. professionelle familiepleje.
Hvis disse har været til rådighed, så
vil mange familieplejere kunne have
magtet deres opgaver.
— Nårdererså begrænsede mulig-
heder i jeres arbejde, føler I så ikke,
at arbejdet er formålsløst?
— Jeg mener, at vi opnår meget i
vort arbejde. Men det man mangler
hele tiden er, opfølgning af vort ud-
førte arbejde, d der er effektiv. Der
er mangel på familievejledere, som
man kan bruge, når børn bliver hjem-
givet. Man kan jo ikke lægge skjul på,
at de fleste anbragte børn—omkring
80 procent af anbringelser — kom-
mer fra alkoholmisbrugende fami-
lier. Netop derfor lægger behovet for
hjælp hos den samlede familie, siger
Torben Alne.
At arbejdet omkring børne- og
ungdomsforsorgen kan være mere
effektiv, deles også af direktøren for
Socialdirektoratet, Martha Laban-
sen. Hun siger, at man tænker alt for
lidt på anbringelsens formål og hvilke
områder, man skal prøve at gøre bør-
nene stærkere.
— Socialudvalgene behandler no-
gen enkelte sager. Men det man går
bort fra mere og mere er, en samlet
vurdering af de eksisterende forhold.
Og udfra det, finde nogle løsnings-
muligheder, siger Martha Labansen.
Socialdirektoratet siger også, at
det grønlandsksprogede personale i
børnehjemmene bliver mere erfa-
ringsrige, især i de hjem, hvor man
udelukkende kører med grønlandsk
personale -selvom der stadigvæk er
behov for erfaringsrige og engage-
rede arbejdskraft.
— Flere og flere børn lider af alko-
holmisbruget i Grønland. Nogle unge
er så hårdt ramte, at man bliver nødt
til at finde på ekstra ordinære løs-
ningsmuligheder, fordi de simpel-
then ikke kan klares i de eksisterende
muligheder, siger Martha Labansen
og slutter:
— I takt med at børn bliver vanske-
ligere i adfærden, har vi brug for er-
faringsrige og engagerede arbejdsk-
raft. Og med den udvikling der sker,
bør vi beskæftige os mere omkring
opdragelse og ansvar i vort samfund.
Grønlands Fiskeri- og Miljøundersøgelser har gennemført optæl-
ling fa hvaler fra fly langs hele Grønlands vestkyst i perioden 28 juli
til 17 august. De foreløbige resultater fra flyvningerne bekræfter de
senere års formodninger om at vågehvalerne nu nærmest er forsvun-
det fra de yderste dele af Disko Banke samt fra Store og Lillefiske-
banke. Derimod er der observeret mange finhvaler i meste af under-
søgelsesområdet i farvandende nord for 55 N. Også store mængder
af grindeh valer er observeret i området. Udover disse arter er der set
en delpukkelhvaler samt blåhvaler, kaskelotter og døglinger. For-
målet med optællingerne var at fremskaffe data til brug ved bereg-
ninger af bestandsstørrelserne af hvaler ved Vestgrønland. Viden
om disse er af stor betydning ved forhandlingerne i Den Internatio-
nale Hvalfangstkommision om tildeling af hvalkvoter i Grønland.
Samtidig var optællingerne en del af et større nordatlantisk under-
søgelsesprogram rettet mod at undersøge hvor mange hvaler der op-
holder sig i farvandende nord for 55 N. Omkring 100 personer fra
flere lande deltog i optællingerne. Partenavia PN 68 Observer, som
kan ses på billedet, er et specielt observationsfly, som blev benyttet
ved undersøgelserne. Flyet er udstyret med glasnæse, der sammen
med de specielle boblevinduer i siderne gør flyet meget velegnet til
brug ved optællinger af hvaler.
Aalisarnermut mingutsitsinaveersaarnermullu nakkutilliisut, julip
28-aniit august ip 17-anut, Kalaallit Nunaata kitaani arf ernik nalu-
naarsueqqammerput timmisartoq atorlugu. Nalunaarsuinerit iner-
nerigallagaasa takutippaat tikaagulliit, Qeqertarsuup Sisimiullu i-
martaasa ikkannersuiniit tammangajavissimasut. Akerlianit misis-
suiffigineqarsimasup ilarujussuani allorniusap sanimukartup 55-ip
avannaata tungaani tunnulippassuit, niisarnarpassuit, qipoqqaat
anarnaallu siumorneqartarsimapput. Misissuinerup siunertaraa nu-
nat ta kitaani arferit nalunaarsorneqarnissaat. Nunat tamat arfanni-
artartuisa ataatsimiititaliaani nunatta arfattassinneqarnissaata isu-
maqatigiinniutigineqarnerani, nunatta imartaani qanoq arfeqarti-
ginera ilisimassallugu pingaaruteqarpoq. Inuit nunanit tamanin-
ngaanneersut nalunaarsuinermi peqataapput. Partenavia PN 68
Observer, timmisartoq nakkutilliissut assimi takuneqarsinnaasoq a-
lapernaarsuutaavoq immikkut ittoq. Timmisartup siua tamarmi i-
galaajuvoq arfernik nalunaarsuinermi atussal/ugu piukkunnartoq.
S X ni
AIDS
Er det farligt
at sutte på ham
Når jeg er sammen med en dreng,
kan jeg godt lide at sutte på ham og
selv blive slikket. For mig er det
faktisk det dejligste. Jeg behøver
ikke mærke ham oppe i mig. Kan
jeg blive smittet med AIDS på den
måde?
Hvis den dreng, du er sammen
med, er smittet med AlDS-virus, ri-
sikerer du også at blive smittet, især
hvis du sluger hans sæd. Giv ham et
kondom på — men pas på, at du
ikke kommer til at sætte tænderne
i, når I elsker. Yderligere kan du be-
nytte sæddræbende creme i og om-
kring din skede. Det skal være cre-
me, som indeholder Nonoxynol 9.
Det fås på apoteket under mærker-
ne Ortho-Delphen pessarcreme,
Ortho-Delphen P-skum, Patentex
oval N skumovula og Vapon P-
skum. Hvilket mærke, du skal
købe, er i bogstveligste forstand en
smagssag.
Jeg lyver for at
få fyrene til
at bruge kondom
Jeg er 20 år og har spist P-piller i de
sidste to år. Mit problem var, at når
jeg var sammen med en fyr og fore-
slog ham, at vo brugte kondom, så
blev han helt mærkelig i ansigtet.
Jeg kunne ikke få mig selv til at
sige, at jeg var bange for at blive
smittet med AIDS. Og at fortælle
ham, at jeg muligvis selv var smit-
tet, ville jeg heller ikke. Så snart de
hørte, at jeg brugte P-piller, så gad
de ikke bruge kondom.
Men så fandt jeg på at stikke den
lille løgn, at jeg ikke bruger P-
piller. Nu tager de kondomet på.
Og har de ikke noget med selv, så
kan de fået af mig. Hvad synes I om
det forslag?
Vi synes, det er et godt forslag.
Og får du samvittighedskvaler, så
kan du jo bare holde op med at spise
P-piller. Kondomet beskytter også
mod uønsket graviditet.
Men husk, at kondomet skal bru-
ges fra starten af samlejet. Den væ-
ske, som kommer fra penis under
forspillet indeholder nemlig også
AIDS-virus, hvis manden er smit-
tet.
I øvrigt kan du bruge sæddræ-
bende creme som en yderligere sik-
kerhed, hvis du er nervøs for, at
kondomet skal springe.
Sæddræbende creme kan købes
på apoteket. Her har man også kon-
domer med sæddræbende creme.
Kan jeg få AIDS
når jeg ikke er bøsse
Jeg er 18 år og er ikke spor bøsse.
Jeg boller, som jeg tror de fleste af
mine klassekammerater gør, med
piger. Analsex og den slags er slet
ikke noget for mig. Kan jeg blive
smittet med AIDS af det?
Ja, hvis pigen er smittet med
AIDS , kan du også blive smittet
ved almindeligt samleje. At AIDS
opstod først blandt bøsser i USA, er
en tilfældighed. I Afrika er AIDS
jævnt fordelt mellem mænd og
kvinder, og her er smitten også
overført ved sex. Så brug sikker sex,
når du er sammen med en pige. Sik-
ker sex vil sige, at du bruger kon-
dom hver gang. Og fra starten af
samlejet.
i .....
Uddrag af den danske
oplysningskampagne fra
Sundhedsstyrelsens AIDS-
Sekretariat i København.