Atuagagdliutit - 27.04.1988, Síða 8

Kisermaassineq
Kiisami tassa Hotel Grønland piujunnaaginnavippoq.
Siullermik piginnittua Knud Rasmussen toquvoq, kin-
gornalu nulia Isumaqatigiinngissutaalerporlu nuliata
emgutaata franskiusup Simone Chinyp pigisat kingorn-
gutissanerai.taamami piginnittorisimasai aalajangersi-
magaluarmata Simony Chinylli saqitsaanneq nuanna-
riunnaarlugu 14 miil. kr. missaat pissarsiarigunigik pit-
saanerutilersimannguatsiarpaa, kisianni Ilulissaniittut
Hotel Jakobshavn aamma Hotel Hvide Falk ingerlatiin-
narlugit, nakkutigitillugillu taakkuninnga inger-
latsereersumut, Ilulissani borgmesterip tullianut Siu-
mukkormiuusumut Hans Nielsenimut. Pilersaagin-
nanngUarlumi.
Aatsaanaa marluliaasat Helge Tangip aamma Carl
Juhlip pilerisaarut qujaruppaat. Soqutaanngilaq Nuuk
Sømandshjemeqareerlunilu, Kajistiinaaraqareerlunilu
Perleneqareeraluarpat, inuit omittakkatik allanngor-
tinneq ajorpaat. An gutit taakku Nuummissaaq hotele-
qarnerup tungaatigut tupinnaannartumik iluatsilluar-
tartumillu suleqatigiissuupput.
Unali puigorneqartariaqanngilaq Hotel Hans Egedep
pilernera pissutigiinnarlugu Hotel Godthåb tuniniarne-
qartariaqalersimanngimmat. Nuummili pe ri ar fissat ila
amerlasimagunaqaat, tamakkulu Helge Tangip Carl
Juhlillu atorluarniarsimavaat, tassami Hotel Godthåb
maanna pisiariinnanngilaat, aammali pilersaaruteqarlu-
tik Hotel Hans Egedep Hotel Grønlandillu akomanni
aamma suli imemiartarfilioqqinniarlutik unnuiffiusin-
naasunittaaq 56-inik initalimmik kiisalu kursusertarfit-
tut atorneqarsinnaasumik.
Kai aal lit Nunaanni, Nuummilumi, ineriartorneq so-
orluuna malinnaavigineqarpallaarunnaartoq, soorlumi
assersuutigalugit pisortat angalatitsinernut unnuisitsi-
sarnernullu aningaasarpassuarnik atugaqartareersut
periarfissanut tamakkununnga eqqumafiiginnissinnaa-
galuarmataluunniit. Namminersornerullutik Oqartus-
sat aamma Grønlandsflyp hoteliutaasa ilaat Arctic Ho-
telit amigartooruteqartuartutoqaanerarneqartarput,
pitsaanerutinneqartarsimallunilu Nuna Bankimiit aam-
malu illuutigisat sallunaveeqqusiullugit taarsigassarsi-
niartarfinniit taarsigassarsisarnissat. Juhl & Tangik-
kulli taamatorpiaq ingerlatsisut taamaaliunngisaannar-
put. Anersa aamma Narsarsuarmi hoteli imminut aki-
lersinnaannginnerameqartoq pisiarinialissannginner-
paat?
Monopol
Så gav gamle Hotel Godthåb op. Først døde grundlægge-
ren Knud Rasmussen. Så døde hans kone. Så vandt
hendes søster, franske Simone Chiny, retssagen om,
hvorvidt hun skulle arve, sådan som søsteren havde
bestemt, eller Grønlands gamle, sådan som Knud Ras-
mussen oprindelig havde ment. Og nu gider Simone
Chiny ikke mere, sikrer sig sine ca. 14 mili. kr. kontant og
koncentrerer sig om de to hoteller i Ilulissat - Hotel
Jakobshavn og Hotel Hvide Falk - som koncerndirektør,
viceborgmester og Siumut-politiker Hans Nielsen kan
drive på nært hold. Det har hun ret til.
Så fik Dupont og Dupond - også kaldet Helge Tang og
Carl Juhl - det monopol, de hele tiden har ønsket. Ok, der
er Sømandshjemmet, Kristinemut og Perlen, men reelt
»sidder« de nu på Nuuks hotel- og udeliv, og det kan man
ikke kritisere dem for. De har gjort et godt hotel-arbejde i
Nuuk, de er dynamiske, og der er klare forretningsmæs-
sige fordele ved samdrift.
Derimod er det værd at bemærke, at Hotel Godthåb
blev ikke solgt, fordi det ikke kunne klare sig efter Hotel
Hans Egede kom til byen.
Der er tilsyneladende så store muligheder i Nuuk, at
Helge Tang og Carl Juhl ikke nøjes med at købe Hotel
Godthåb. De bygger også endnu et helt nyt Hotel Hans
Egede mellem det nuværende og Hotel Grønland med ny
restaurant, 56 nye værelser og kursusfaciliteter.
Det grønlandske samfunds udvikling får Nuuk til at
»boome« mere end nogensinde, og det er tankevækken-
de, at ingen andre - f.eks. det offentlige, som betaler
mange overnatninger - ser mulighederne. Hjemmesty-
rets og Grønlandsflys synkende hotel-kæde, Arctic Ho-
tel, holder sig konsekvent til underskuds-hoteller i stedet
for at låne af Nuna Bank og realkreditten og gå ind, hvor
pengene ligger - på ren forretningsmæssig vis - sådan
som Juhl & Tang. Det kunne måske redde fallit-hotellet i
Narsarsuaq?
Imeq nukissiutaanngikkallassaaq
Naalakkersuisut aningaasassaqanngillat
Nukissiuutit pillugit I-
natsisartutta ataatsimii-
titaliaata Ilulissani imeq
atorlugu nukiliorfissa-
rujussuaq tapersersuin-
narnagu aammali immi-
nut akilersinnaatissa-
ngasaat Naalakkersui-
sut unitsiinnarallarsi-
mavaat, qanorooq ilior-
lutik aningaasalersor-
nissaa nalor niler amik-
ku.
Ilulissaniit 40 kilometeri-
nik ungasissusilimmi imeq
atorlugu nukissiorfissaru-
jussualiassaagaluaq taanna
tassa Naalakkersuisut ani-
ngaasassaaruppaat, taa-
maattumillu nukissiuutit,
teknik aamma avatangiisit
pillugit ataatsimiititaliamik
su liar alu a toqquinnarallar-
lugu.
Inatsisartut ataatsimiin-
nerat naammassilivissoq
ataatsimiititat siunnersuu-
teqaraluarput nukissiorfili-
assaq sananeqassasoq. Isu-
TnnlinHRKiiKKiimminni allas-
simavaat ukiut sis amat i-
ngerlanerini sananeqamera
ingerlanneqassappat aam-
malu ukiuni 20-ni piulluni
ingerlatitaassappat ani-
ngaasartuutissat 675 mio.
kroneqj umaartut.
Qinigassiissutillu aappa-
raa ohetortumik innaalla-
gissiorfiliornissaq saneqar-
nera ukiunilu 20-ni inger-
lanneqarnera akeqassanga-
tinneqartumik 390 mili. kr.
Isumaliutissiissutigine-
qartunut ilaavoq innaalla-
gissiorfinnut imeqarfinnul-
lu olietortunut naleqqiullu-
gu nukissiorfiliaritinniarlu-
gu siunnersuutigineqartut
ukiut 10-12 ingerlanerin-
naanni imminut akileriar-
tuaarsinnaalissagaluartoq.
AG-lli aningaasaqarner-
mut pisortaqarfimmiit tu-
sarpaa pilersaarutaagaluar-
toq naalakkersuisut asoor-
tiinnarsimagaat, aatsaallu
ukiamut Inatsisartut ataat-
simiinnissaannut saqqum-
miukkumallugu.
Akisoqartariaqarpoq.
Nukissiuutinut tunngasut
naalakkersuisunut ilaasor-
tap Aqqaluk Lyngep akisus-
saaffiisa ilagaat, taannalu
oqarpoq naalakkersuisoqa-
tinilu nukissiorfiliortoqar-
nissaanik isumaasoq taper-
sersoritsik.
- Apeqqutaavorli aningaa-
sat suminngaaniit pissarsia-
rissavagut, tamakkulu mi-
sissoqqaartariaqarpagut,
Aqqaluk Lynge oqarpoq.
Nukissiuuteqarnermut
ataatsimiititaliap siulittaa-
sua Mikael Petersen, Siu-
mut, qulannginnerarpoq
Ilulissat nukissiorfittaaru-
maartut, tamanna aatsaal-
luunniit 1993-imi piviu-
sunngortinneqassagaluar-
pat.
Nukissiuutinut pisortaq
Mads Christensen, Nuna-
tek, oqarpoq ukiamut apeq-
qutip Inatsisartunut saq-
qummiunneqannginnerani
nassuiaatissarsisariaqartoq
sooq naalakkersuisut kingu-
artitsisimanersut:
- Kinguartiterisoqaannas-
sappat allatut ajornaqaaq
olietortumik innaallagis-
siorfiliuinnartariaqalissaa-
gut, oqaatsini taperpai.
Udskyder vandkraftværk
Landsstyret kan ikke finde pengene
Selv om Landstingets Udvalget havde - lige in-
energiudvalg anbefaler - den slutningen på samlin-
og siger at der er økono- gen i Landstinget - anbefalet
misk fornuft i - at opføre opførelsen af vandkraftvær-
et stort vandkraftværk ket. I dets betænkning står,
ved Ilulissat, har lands- at de samlede investeringer
styret foreløbig opgivet for en fire-årig etablerings-
planen. Ifølge landssty- periode og en tyve års drifts-
ret er der for tiden for periode vil være 675 mio. kr.
megen usikkerhed om, Alternativet er et nyt die-
hvordan pengene skal s elkraftværk, hvis samlede
sikaffes. investeringer i anlæg og
Landsstyret ved ikke, drift over tyve år løber op i
hvordan det skal skaffe pen- 390 mio. kr.
ge til at finansiere opførel- I betænkningen hedder
sen af et stort vandkraft- det videre, at i løbet af ti-tolv
værk 40 kilometer fra Ilulis- år vil værket være en økono-
sat. Derfor har det foreløbig misk gevinst i forhold til
fejet et forslag af bordet fra fortsat oliebaseret el og var-
tingets udvalg for energi, me.
teknik og miljø. Oplysninger fra økonomi-
direktoratet var imidlertid, for energi, teknik og miljø,
efter hvad AG erfarer, årsa- Mikael Petersen fra Siumut,
gen til, at landstyremedlem- er overbevist om, at det
meme lagde forslaget i skuf- planlagte vandkraftværk i
fen. Det kommer tidligst Ilulissat nok skal blive en
frem igen til tingets efter- realitet, selv om det nu tid-
årssamling. ligst kan tages i brug i 1993.
Energichef Mads Chri-
Besked nu stensen, Nunatek, siger, at
Energi-området hører un- der er behov for - inden ef-
der landsstyremedlem Aq- terårssamlingen - at fa præ-
qaluk Lynge. Han siger, at ciseret, hvordan landssty-
han og de øvrige landsstyre- rets udskydelse skal for-
medlemmer principielt går ståes:
ind for vandkraft. - Ellers kan vi risikere, at
- Men spørgsmålet er, der endnu længere tid, og så
hvordan vi får det finansie- kan vi lige så godt begynde
ret. Det er vi nødt til at un- at bygge et nyt dieselværk,
dersøge først, tilføjer Aqqa- tilføjer han.
luk Lynge.
Formanden for udvalget
GHT-p kilisaatai uninngapput
Aalisartiinnassagaanni imminnut akilersirmaanngillat
Aalisamerliorneq ani-
ngaasatigullu ingerla-
nerliorneq pissutigalu-
git GHT-p kilisaatai
»Narsalik« aamma »Nu-
narsuit« qaammatini ar-
laqartuni Nuummi umi-
arsualivimmiiginnartus-
sanngorput iluaqutaa-
natik aningaasartuutaa-
ginnarlutik. Ukiut kin-
gulliit m arluk atuunne-
rini umiarsuit taakku pi-
siarineqarsimapput ilu-
arsaanneqartarsimaria-
ramillu Namminersor-
nerullutik Oqartussanut
aningaasartuutaareersi-
mallutik 37 mio. kr.-nik.
»Nunarsuit« aamma
»Narsalik« qaammatini
marlunni Nuummi unin-
ngareersimasut 10. juni aali-
saqqitsinniameqalerput,
naak nalunanngereeraluar-
toq uninngatiinnameqaru-
nik imminnut akilerluarne-
rusinnaagaluartut.
- Kilisaatit taakku marluk
ukioq kingulleq 7-8 mio. kr.-
nik amigartoorutaammata,
aammalu ukiuunerani aali-
sarnerlioqalutik, isummiin-
narsimavugut aalisartik-
kunnaarallaqqullugit,
GHT-imi direktøritut ator-
feqartitaagallartoq Søren
Abrahamsen oqarpoq.
Taamak aldsutigisunik
uninngaannartitassanilli ki-
lisaatisisimaneq sianiillior-
neruinnamersoq apeqquti-
gineqarmat Abrahamsen
akivoq:
- Pissutsit nikerartuar-
tuusarput, pisiariniarneqa-
lermatalu naatsorsuutigine-
qarsimanngilaq uninnga-
suutigiinnameqalerumaar-
nissaat.
10. junimiit »Nunarsuit«
aamma »Narsalik« »A. Jo-
sefsen« peqatigalugu Uper-
naviup Uummannallu eq-
qaani qaleralinnik tunitsi-
viussapput nioqqutissiuuti-
galutik.
Ilimanarpoq ningittagar-
suutit taakku marluk matu-
ma kingorna Upemaviup
eqqaaniitiinnarneqaru-
maartut.
- Allamilli periarfissarsio-
rumaarpuguttaaq, immaqa
tuniniaannassallutigik; ta-
mannali eqqarsaataaginna-
rallarpoq, Søren Abraham-
sen oqarpoq.
Amerliartorpugut
(RB) Danmarks Statisti-
kip naatsorsugai malil-
lugit kalaallit amerliar-
tomiarluta aatsaat taa-
mak 1987-imi amerleri-
arsimavugut.
Inunnik nalunaarsuisar-
flmmut nalunaarutigine-
qarsimasut naapertorlugit
1. januar nunarput inoqarsi-
mavoq 54.524, tassa siorna-
miit 791-inik amerleriarsi-
m allu ta - procentinngorlu-
gu 1,5. Statsministereqar-
fiup Kalaallit Nunatsinnut
immikkoortortaqarfiata pe-
qatigitillugu nalunaaruti- mapput Paamiut aamma
gaa ukiormanna 1. januar Ammassalik, inoqarfiilli al-
Savalimmiut inoqarsimasut lat inuttussusii malunnaati-
47.012. limmik allanngoriarsi-
Nunatta inuttoriartorfii manngillat.
suli aalajangersimasuup-
put, tassalu Nuuk, Sisimiut
Ilulissallu. Inukilleriarsi-