Atuagagdliutit - 03.08.1988, Síða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 60 1988
Ole Berglund
pulaarlugu
AUattoq Anna Heilmann
Århusimit 16 km-inik un-
gasitsigisumi Galtenimi
najugaqarpoq Ole Ber-
glund, kalaallit Dan-
markimi nunasisimasut
ilaat. Kalaallini Dan-
markimi kisiartaalluni
Galtenimi kommunalbe-
styrelsemut ilaasortaa-
voq. 1976-imili tassani
ilaquttanilu najugaqa-
lersimapput.
Ole Berglund nunatsinni
ilisimaneqarluarpoq, soorlu
Landsrådimi 1971-imiit ilaa-
sortaanerminit. Kingusin-
nerusukkut Folketingemi
1976-imi Nikolaj Rosingip
toqunerata kingoma paar-
lassimavaa. Ole Berglund
ilinniartitsisutut ilinniarsi-
mavoq, pikkorissaqqereer-
nermilu kingorna oqalun-
nermut atuarnermullu qjor-
nartorsiutilinnut ilinniar-
titsisunngorluni Danmarks
Lærerhøjskolemilu ilinniar-
titsisuusarluni.
Sooq kommunalbestyrel-
semut isemiarluni qineqqu-
saarsimava?
- Qallunaanit aperitittar-
simavunga uagut kalaallit
nunatta politikkikkut aqun-
neqarnissaa piareersimafli-
gineripput. Danmarkimi
kommunalbestyrelseni sule-
qataaninni takutikkusuppa-
ra maani suliaq taamaattoq
sapinngikkutsigu aamma
nunatta aqunneqarnissaa
sapinngikkipput. Taa-
maammat kommunalbesty-
relsemut qineqqusaamissa-
mut kajumissaameqarama
akuersaarsimavunga, Ole
Berglund oqaluttuarpoq.
Taamaammallu komunal-
bestyrelsemi ulapippoq.
Siullermik qinigaaqqaarsi-
mavoq 1981-imi. Oqaluttu-
arpoq siullermik qinigaaq-
qaarsimanermini socialud-
valgimi siulttaasuusimaUu-
ni udvalginilu allani sulisi-
manani. 1986-90-imut qi-
nersinermi qinigaaqqikka-
mi sodaludvalgimi siulitta-
suujunnaarluni udvalginut
allanut ilaasortanngorsima-
voq. Soorlu teknisk udvalgi-
mi socialudvalgimilu.
Danmarkimi illoqarfiit
eqqarsaatigalugit Galten il-
loqarfeerannguuvoq, 4.500-
t missaanmk inoqartoq.
Kommuneli tamakkerlugu
9.100-t missaannik inoqar-
poq. Ole Berglundip udval-
gini ilaatigut makku sulias-
sarai: illuliortoqamissaanut
akuersissutissat, utoqqar-
nut amerlanerusunik inissi-
aliortoqassanersoq, atuar-
flit mikinerit ilaanni atua-
qatigiikkuutaat ikilineqas-
sanersut annemullu nuul-
lugit. Taakku saniatigut
siulersuisunut allanut kom-
munalbestyrelsemit toqqar-
neqarnini naapertorlugu
ilaasortaaffeqarpoq, soorlu
ungasissumiit kiassame-
qarnermi siulersuisuni
inuusuttullu klubiisa siuler-
suisuini. Ole Berglund oqa-
luttuarpoq kalaaliunini pis-
sutigalugu immikkoortitsi-
nermik malugisaqarneq
ajorluni kommunemilu su-
leqatigiilluamerarlutik.
Danmarks Lærerhøjsko-
lemi kommunalbestyrelse-
milu sulinermi saniatigut
Ole Berglund Århusimi ka-
laallit peqatigiilTianni Qa-
jaq-mi ilaasortaavoq, sior-
natigut siulittaasuuffigisi-
masamini. Naggataatigut
oqaluttuarpoq ataatsimigi-
artangaarami nuliata Ali-
cep, aamma ilinniartitsisuu-
sup, sapaatip akunnersua
ataatsimiigianngillatua-
raangat eqqaamanerluttar-
simasoralugu.
Teknisk udvalgimi sulinermi ilaavoq aqqusemgit aserfallatsaalineqamerisa isumagineqar-
nissaat. (Ass.: Anna Heilmann)
Arbejdet i teknisk udvalg medfører en del opmærksomhed omkring vejvedligeholdelsen.
(Foto: Anna Heilmann)
Ole Berglund, Danmarkimi kommunalbestyrelsemi ilaasortat kalaalituaat. (Ass.: Anna
Heilmann)
Ole Berglund, den eneste grønlandske medlem i dansk kommunalbestyrelse. (Foto: Anna
Heilmann)
På besøg hos
Ole Berglund
Af Anna Heilmann, Viby
16 km vest for Århus lig-
ger Galten, hvor én af de
i Danmark bosatte grøn-
lændere, Ole Berglund,
bor. Som den eneste
grønlænder er han med-
lem af en dansk kommu-
nalbestyrelse: nemlig i
Galten kommune, hvor
han med sin familie har
bosat sig siden 1976.
Ole Berglund er kendt fra
Grønland, hvor han blandt
andet var i Landsrådet fra
1971 og senere afløste Niko-
laj Rosing ved dennes syg-
dom og død i 1976 i Folketin-
get. Ole Berglund er uddan-
net lærer, og efter endt vide-
reuddannelse er han nu an-
sat som tale- og læsepæda-
gog og lærer på Danmarks
Lærerhøjskole i Århus.
Hvorfor har han ønsket at
komme ind i kommunalbe-
styrelsen?
- Jeg blev tit spurgt af
danskere, om vi grønlænde-
re nu var parate til at tage
ansvaret for at styre vores
land {X)litisk. Ved at arbejde
i en kommunalbestyrelse i
Danmark, vil jeg gerne på
den måde vise, at vi også
magter opgaven i vores eget
land. Derfor accepterede jeg
at stille op, da jeg blev opfor-
dret til det, fortæller Ole
Berglund.
Og han har travlt i kom-
munalbestyrelsen, hvor han
første gang blev valgt ind i
1981.1 den første valgperio-
de var han formand for soci-
aludvalget og måtte derfor,
ikke have andre udvalgspo-
ster. Da han blev genvalgt
for perioden 86-90 trak han
sig tilbage som formand for
socialudvalget. Han er nu
medlem i udvalget for tek-
nik og miljø samt i socialud-
valget.
Galten er efter de danske
forhold en lille by med ca.
4.500 indbyggere, mens der
i hele kommunen er om-
kring 9.100 indbyggere.
Hans arbejdsområde i kom-
munalbestyrelsen omfatter
behandling af spørgsmål
som udstykning af grunde,
om der skal bygges flere æl-
dreboliger, spørgsmål om
lukning af klasser i skolerne
i de mindre byer i kommu-
nen samt deltagelse i andre
bestyrelsesposter, i fjern-
varmeværks-bestyrelsen og
i ungdomsklub-bestyrelsen.
Ole Berglund fortæller, at
han ikke mærker noget til
diskriminering, og at de ar-
bejder godt sammen i kom-
munalbestyrelsen.
Ved siden af sit kommu-
nale- og lærerarbejde, er
han også medlem i bestyrel-
sen for Qajaq-foreningen i
Århus, som han har været
formand for. Qajaq er én af
grønlænderforeningeme i
Danmark.
Ole Berglund fortæller til
sidst, at han altid har så
travlt, at hans kone Alice,
der også er lærer, tror, at
han husker forkert, når der
går en hel uge uden at han
skal være med til et møde et
eller andet sted.
Imerpallaa-
runnaarput
Russit 1985-imi imeme-
rujussuat maanna 17
procentimik annikillisi-
mavoq, tusagassiorfiat
APN taamatut n alun aar-
poq
Ukiunili taakkunani ikia-
roornartortortarneq pinga-
soriaatingajammik annertu-
sisimavoq. Ukioq manna
aallartimmat allattomeqar-
simasut malillugit imigassa-
mik ikiaroomartunillu atui-
allaartut 4,7 milliuuniusi-
mapput. Imigassartorfiu-
nerpaasimapput Moldavien,
Letland aamma Den Russi-
ske Føderation, ikiaroornar-
torfiunerpaallutillu Turk-
menien aamma Ukraine,
taamatut tusagassiivoq
APN.
Faldende
alkoholisme
Ifølge de statistiske op-
gørelser er alkoholismen
i Sovjetunionen faldet
med 17 procent i forhold
til 1985. Det skriver det
sovjetiske pressenyt
APN.
I samme periode er anven-
delsen af narkotiske stoffer
blevet 2,5 gange større. Det
samlede antal registrerede
alkoholister og narkomaner
var i begyndelsen af dette år
4,7 millioner. Alkoholismen
er mest udbredt i Moldavi-
en, Letland og Den Russiske
Føderation, mens narkofor-
bruget er størst i Turkmeni-
en og Ukraine, skriver APN.
Toqumut
pillagaq
BANGKOK: Bangkokimi
eqqartuussiviup ikiaroor-
nartunut inatsit tunngavi-
galugu australiamiu arnaq
thailandimiorlu angut toqu-
tassanngortissimavai. 1987-
imi januarimi politiit au-
straliamiut aappariit tigu sa-
ris imavaat meeqqamik 18-
inik qaammatillip aneeru-
saanut heroinimik 6,5 kilo-
nik toqqorsisimasut. Ullor-
lu taanna pisooqataat thai-
landimiu angut tigusarine-
qarsimavortaaq. Australia-
miu angut nassuersimavoq
politiillu paasiniaanerannut
ikiuulluarsimalluni, inuuni-
nilu naallugu pamaarussas-
sanngortitaalluni, australi-
amiorli arnaq thailandi-
miorlu angut toqumut pilla-
gaasimapput.
Benzina soorunami tas-
sanngaannaq ikuallalersi-
mavoq illulu ilanngullugu,
qatserisartullu annaateriar-
sinnaasimanngilaat. Taskia
aamma ikuallaleraluarsi-
mavoq aningaasarpassuillu
ilaat ikuallassimapput.
Dødsdom
(RB) En domstol i Bangkok
har dømt en australsk kvin-
de og en thailandsk mand til
døde efter loven om eufori-
serende stoffer. I januar
1987 arresterede politiet et
australsk par, som have
skjult 6,5 kilo heroin i deres
18-måneder gamle barns
barnevogn. Senere samme
dag blev deres medskyldige,
en thailandsk mand, arre-
steret. Den australske mand
erkendte sig skyldig, og
hjalp retten med sin forkla-
ring. Derfor blev han idømt
fængsel for livstid, mens
den australske kvinde og
den thailandske mand fik en
dødsdom.
113-årig kvinde
ARLES: Den 113 år og 113
dage gamle franske kvinde,
Jeanne Calment, har fået en
plads i Guinness rekordbog
som verdens ældste kvinde.
Hun har overtaget plad-
sen efter den engelske kvin-
de, Anna Williams, som dø-
de i december i en alder af
114 år. Det lykkeligste øje-
blik i Jeanne Calments liv
var i 1883, da hun lige var
fyldt 18. Hendes far havde
bygget en båd til kultrans-
port, som han opkaldte efter
hende, »La Jeanne«, fortalte
hun journalister.