Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 03.08.1988, Síða 4

Atuagagdliutit - 03.08.1988, Síða 4
4 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 60 1988 Ole Berglund pulaarlugu AUattoq Anna Heilmann Århusimit 16 km-inik un- gasitsigisumi Galtenimi najugaqarpoq Ole Ber- glund, kalaallit Dan- markimi nunasisimasut ilaat. Kalaallini Dan- markimi kisiartaalluni Galtenimi kommunalbe- styrelsemut ilaasortaa- voq. 1976-imili tassani ilaquttanilu najugaqa- lersimapput. Ole Berglund nunatsinni ilisimaneqarluarpoq, soorlu Landsrådimi 1971-imiit ilaa- sortaanerminit. Kingusin- nerusukkut Folketingemi 1976-imi Nikolaj Rosingip toqunerata kingoma paar- lassimavaa. Ole Berglund ilinniartitsisutut ilinniarsi- mavoq, pikkorissaqqereer- nermilu kingorna oqalun- nermut atuarnermullu qjor- nartorsiutilinnut ilinniar- titsisunngorluni Danmarks Lærerhøjskolemilu ilinniar- titsisuusarluni. Sooq kommunalbestyrel- semut isemiarluni qineqqu- saarsimava? - Qallunaanit aperitittar- simavunga uagut kalaallit nunatta politikkikkut aqun- neqarnissaa piareersimafli- gineripput. Danmarkimi kommunalbestyrelseni sule- qataaninni takutikkusuppa- ra maani suliaq taamaattoq sapinngikkutsigu aamma nunatta aqunneqarnissaa sapinngikkipput. Taa- maammat kommunalbesty- relsemut qineqqusaamissa- mut kajumissaameqarama akuersaarsimavunga, Ole Berglund oqaluttuarpoq. Taamaammallu komunal- bestyrelsemi ulapippoq. Siullermik qinigaaqqaarsi- mavoq 1981-imi. Oqaluttu- arpoq siullermik qinigaaq- qaarsimanermini socialud- valgimi siulttaasuusimaUu- ni udvalginilu allani sulisi- manani. 1986-90-imut qi- nersinermi qinigaaqqikka- mi sodaludvalgimi siulitta- suujunnaarluni udvalginut allanut ilaasortanngorsima- voq. Soorlu teknisk udvalgi- mi socialudvalgimilu. Danmarkimi illoqarfiit eqqarsaatigalugit Galten il- loqarfeerannguuvoq, 4.500- t missaanmk inoqartoq. Kommuneli tamakkerlugu 9.100-t missaannik inoqar- poq. Ole Berglundip udval- gini ilaatigut makku sulias- sarai: illuliortoqamissaanut akuersissutissat, utoqqar- nut amerlanerusunik inissi- aliortoqassanersoq, atuar- flit mikinerit ilaanni atua- qatigiikkuutaat ikilineqas- sanersut annemullu nuul- lugit. Taakku saniatigut siulersuisunut allanut kom- munalbestyrelsemit toqqar- neqarnini naapertorlugu ilaasortaaffeqarpoq, soorlu ungasissumiit kiassame- qarnermi siulersuisuni inuusuttullu klubiisa siuler- suisuini. Ole Berglund oqa- luttuarpoq kalaaliunini pis- sutigalugu immikkoortitsi- nermik malugisaqarneq ajorluni kommunemilu su- leqatigiilluamerarlutik. Danmarks Lærerhøjsko- lemi kommunalbestyrelse- milu sulinermi saniatigut Ole Berglund Århusimi ka- laallit peqatigiilTianni Qa- jaq-mi ilaasortaavoq, sior- natigut siulittaasuuffigisi- masamini. Naggataatigut oqaluttuarpoq ataatsimigi- artangaarami nuliata Ali- cep, aamma ilinniartitsisuu- sup, sapaatip akunnersua ataatsimiigianngillatua- raangat eqqaamanerluttar- simasoralugu. Teknisk udvalgimi sulinermi ilaavoq aqqusemgit aserfallatsaalineqamerisa isumagineqar- nissaat. (Ass.: Anna Heilmann) Arbejdet i teknisk udvalg medfører en del opmærksomhed omkring vejvedligeholdelsen. (Foto: Anna Heilmann) Ole Berglund, Danmarkimi kommunalbestyrelsemi ilaasortat kalaalituaat. (Ass.: Anna Heilmann) Ole Berglund, den eneste grønlandske medlem i dansk kommunalbestyrelse. (Foto: Anna Heilmann) På besøg hos Ole Berglund Af Anna Heilmann, Viby 16 km vest for Århus lig- ger Galten, hvor én af de i Danmark bosatte grøn- lændere, Ole Berglund, bor. Som den eneste grønlænder er han med- lem af en dansk kommu- nalbestyrelse: nemlig i Galten kommune, hvor han med sin familie har bosat sig siden 1976. Ole Berglund er kendt fra Grønland, hvor han blandt andet var i Landsrådet fra 1971 og senere afløste Niko- laj Rosing ved dennes syg- dom og død i 1976 i Folketin- get. Ole Berglund er uddan- net lærer, og efter endt vide- reuddannelse er han nu an- sat som tale- og læsepæda- gog og lærer på Danmarks Lærerhøjskole i Århus. Hvorfor har han ønsket at komme ind i kommunalbe- styrelsen? - Jeg blev tit spurgt af danskere, om vi grønlænde- re nu var parate til at tage ansvaret for at styre vores land {X)litisk. Ved at arbejde i en kommunalbestyrelse i Danmark, vil jeg gerne på den måde vise, at vi også magter opgaven i vores eget land. Derfor accepterede jeg at stille op, da jeg blev opfor- dret til det, fortæller Ole Berglund. Og han har travlt i kom- munalbestyrelsen, hvor han første gang blev valgt ind i 1981.1 den første valgperio- de var han formand for soci- aludvalget og måtte derfor, ikke have andre udvalgspo- ster. Da han blev genvalgt for perioden 86-90 trak han sig tilbage som formand for socialudvalget. Han er nu medlem i udvalget for tek- nik og miljø samt i socialud- valget. Galten er efter de danske forhold en lille by med ca. 4.500 indbyggere, mens der i hele kommunen er om- kring 9.100 indbyggere. Hans arbejdsområde i kom- munalbestyrelsen omfatter behandling af spørgsmål som udstykning af grunde, om der skal bygges flere æl- dreboliger, spørgsmål om lukning af klasser i skolerne i de mindre byer i kommu- nen samt deltagelse i andre bestyrelsesposter, i fjern- varmeværks-bestyrelsen og i ungdomsklub-bestyrelsen. Ole Berglund fortæller, at han ikke mærker noget til diskriminering, og at de ar- bejder godt sammen i kom- munalbestyrelsen. Ved siden af sit kommu- nale- og lærerarbejde, er han også medlem i bestyrel- sen for Qajaq-foreningen i Århus, som han har været formand for. Qajaq er én af grønlænderforeningeme i Danmark. Ole Berglund fortæller til sidst, at han altid har så travlt, at hans kone Alice, der også er lærer, tror, at han husker forkert, når der går en hel uge uden at han skal være med til et møde et eller andet sted. Imerpallaa- runnaarput Russit 1985-imi imeme- rujussuat maanna 17 procentimik annikillisi- mavoq, tusagassiorfiat APN taamatut n alun aar- poq Ukiunili taakkunani ikia- roornartortortarneq pinga- soriaatingajammik annertu- sisimavoq. Ukioq manna aallartimmat allattomeqar- simasut malillugit imigassa- mik ikiaroomartunillu atui- allaartut 4,7 milliuuniusi- mapput. Imigassartorfiu- nerpaasimapput Moldavien, Letland aamma Den Russi- ske Føderation, ikiaroornar- torfiunerpaallutillu Turk- menien aamma Ukraine, taamatut tusagassiivoq APN. Faldende alkoholisme Ifølge de statistiske op- gørelser er alkoholismen i Sovjetunionen faldet med 17 procent i forhold til 1985. Det skriver det sovjetiske pressenyt APN. I samme periode er anven- delsen af narkotiske stoffer blevet 2,5 gange større. Det samlede antal registrerede alkoholister og narkomaner var i begyndelsen af dette år 4,7 millioner. Alkoholismen er mest udbredt i Moldavi- en, Letland og Den Russiske Føderation, mens narkofor- bruget er størst i Turkmeni- en og Ukraine, skriver APN. Toqumut pillagaq BANGKOK: Bangkokimi eqqartuussiviup ikiaroor- nartunut inatsit tunngavi- galugu australiamiu arnaq thailandimiorlu angut toqu- tassanngortissimavai. 1987- imi januarimi politiit au- straliamiut aappariit tigu sa- ris imavaat meeqqamik 18- inik qaammatillip aneeru- saanut heroinimik 6,5 kilo- nik toqqorsisimasut. Ullor- lu taanna pisooqataat thai- landimiu angut tigusarine- qarsimavortaaq. Australia- miu angut nassuersimavoq politiillu paasiniaanerannut ikiuulluarsimalluni, inuuni- nilu naallugu pamaarussas- sanngortitaalluni, australi- amiorli arnaq thailandi- miorlu angut toqumut pilla- gaasimapput. Benzina soorunami tas- sanngaannaq ikuallalersi- mavoq illulu ilanngullugu, qatserisartullu annaateriar- sinnaasimanngilaat. Taskia aamma ikuallaleraluarsi- mavoq aningaasarpassuillu ilaat ikuallassimapput. Dødsdom (RB) En domstol i Bangkok har dømt en australsk kvin- de og en thailandsk mand til døde efter loven om eufori- serende stoffer. I januar 1987 arresterede politiet et australsk par, som have skjult 6,5 kilo heroin i deres 18-måneder gamle barns barnevogn. Senere samme dag blev deres medskyldige, en thailandsk mand, arre- steret. Den australske mand erkendte sig skyldig, og hjalp retten med sin forkla- ring. Derfor blev han idømt fængsel for livstid, mens den australske kvinde og den thailandske mand fik en dødsdom. 113-årig kvinde ARLES: Den 113 år og 113 dage gamle franske kvinde, Jeanne Calment, har fået en plads i Guinness rekordbog som verdens ældste kvinde. Hun har overtaget plad- sen efter den engelske kvin- de, Anna Williams, som dø- de i december i en alder af 114 år. Det lykkeligste øje- blik i Jeanne Calments liv var i 1883, da hun lige var fyldt 18. Hendes far havde bygget en båd til kultrans- port, som han opkaldte efter hende, »La Jeanne«, fortalte hun journalister.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.