Atuagagdliutit - 03.08.1988, Page 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR
60 1988
88888888388888888&8888888888888888888888888888888888888888888888888888888888886688888888ffi88S888888S88888888888S888888SSSS8&888888S688888
.'.'.'ly.w.w.'.'.y.'.y.y.’.v.'.'.'.v.v.s^'.v.vAV.'.v.vAv.w.'.v.v.v.wA
'>Kw>www»xw»X'Xwww».W'»xwKWrfs>»5:?i:¥

Aasivik 88
Assiliisoq Jaust
Ukioq manna aasineq
Paamiut eqqaanni Ni-
gerleq Nerutusumi i-
ngerlanneqartoq inup-
passuamik peqataaffigi-
neqarpoq, ilaatigut
2.000-it tikit tarlugit.
Tiker aartoqaqaarlu.
Soorlu Sibiriamiit naggue-
qativut qeqertaasami Tju-
kotkameersut. Taakkua a-
ngajullersaat angut Inuit
pillugit atuakkiortarpoq.
Nutserisoraallu Sovjetimi
Makadanimi inatsisartunut
iiaasortaq. Aamma nipiler-
sortartut Canadameersut ti-
keraartorineqarput. Indiaa-
neq arnaq Amerika Kujal-
lermi Amazonimeersoq So-
nia Viterls Gualanga indiaa-
nerit sinnerlugit qaaqqu-
saavoq. Taassuma nunami-
ni amat atugarisaasa pit-
sanngorsarneqarnissaat
pingaartillugu oqaluttuar-
poq nutserisoqarluni ama-
mik qallunaamik Amerika
Kujallermi, ingammik Ve-
nezuelami Equadorimilu,
angalasarsimasumik.
Pisamertut oqallittoqar-
luarpoq. Nunatsinni pissut-
sit politikkimut kulturimul-
lu tunngasut ilaatigut oqal-
lissutaallutik. Minnerun-
ngitsumillu pingaartinne-
qarpoq Aasiveqartamerit
nuannequtaasa annerpaar-
taannut ilaasut ilasseqati-
giinneq ikinnguti-
taartomerlu.
Aasivik 88
Foto af Jaust
Dette års Aasivik 1& ved
Paamiut i Nigerleq Ne-
rutusoq, hvor deltager-
antallet var helt oppe p&
2.000 mennesker.
Og der var mange gæster.
For eksempel Inuit fra halv-
øen Tjukotka i Sibirien. Den
ældste mand fra truppen er
forfatter, der skriver om
Inuit. Og de havde en tolk
med, der er parlamentsmed-
lem i Makadan i Sovjet. Des-
uden deltog en rockgruppe
fra Canada. Sonia Veteris
Gualanga repræsenterede
alle indianerstammerne fra
Amazon-landet i Sydameri-
ka. Hun kunne fortælle via
sin tolk - en dansk pige, der
har rejst meget i Sydameri-
ka, især i Venezuela og Equ-
ador - at hun er ator tilhæn-
ger af forbedring af kvinder-
nes forhold i sit land.
Som sædvanligt er der
stor debat om forholdene i
Grønland, om det politiske
og det kulturelle liv. Og ikke
mindst er samværet med
andre og kammeratskabet
de bedste ting ved Aasivik-
stævneme.