Atuagagdliutit - 28.09.1988, Síða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 82 1988

Septemberimi ulloriaq arajutsinaatsussaq
allattoq Allan Reib
Atuartartut ataasiun-
n gi tsut malugisarunnar-
sivaat »ulloriaq« ersaril-
luni aappalungajattoq
kangianiit nuisalersoq.
»Ulloriaq« taanna kusar-
nartoq ulloriaviunngi-
laq, taanaavormi ullori-
arujussuit an gal asut
ilaat Mars, romeritoqqat
sorsunnermut ulloriari-
tittarsimasaat.
28. september Marsip se-
qineq akingissavaa; ullorlu
taanna seqineq, nunarsuaq
marsilu uigulukuttuusan-
ngussapput. Unnuaruinne-
rani Mars kujalliusassaaq,
qaammallu eqqarsaatigis-
sanngikkaanni ulloriarpas-
suarnit qaamanerpaaUssal-
luni! Aappillarinnerpaanera
killingusaakkut erseqqarin-
nerusassaaq, nalunngisatsi-
tut nunarsuup ullut 365-it
seqineq ataasiarluni kaajal-
lakkiartortarmagu. Marsip
nunarsuup ullui unnuaalu
687 atorlugit ulloriaaterput,
seqineq, kaqjt
tarpaa.
Agguaqatigiinnerani
Mars seqinermut illuatungi-
" attarpoq ullut unnuallu
780-i
suarmu
»oraan;
, nunar
• ....
ivinneru-
rø
er-1
rinit isorartunerusut amer-
lanerujartortarput Mars qa-
nillinerpaagaangat. Ukiut
15-it qaangiuppata »sorsun-
nerup ulloriaa«-ta nunarsu-
arput kingumut qanilleq-
qikkumaarpaa.
Nunarsuarmi tam armi
nuannariinnarlugu ulloriar-
siortartut »ulloriaq aappa-
luttoq« maanna alaatsinaa-
garilluinnarpaat. Naak
Mars qaammarilluni qanilli-
vittaraluartoq qinngutaan-
narnik misissoruminaat-
suuvoq, pingaartumik qaa-
vata pissusia paasilluaru-
sukkaanni. Qinngutigine-
qartariaqarpoq qinngussu-
aq ulloriarsiuut 60 mm-imik
igalaartaasalik, taanna ato-
raanni Marsip kujammut
isua takuneqarsinnaagami
narsartarujussualu laa-
vaannangajaasoq, »Syrtis
Major«.
Uanga qinngutiga 80 mm-
iuvoq. 100 mm atuinnarlu-
gu Marsip qaavata pissusia
rsarissumik takuneqarsin-
larpoq! Mars ukiup sin-
era takussaajuarallassaaq,
nunarsuarmulli ungasilliar-
tomini peqatigalugu qaa-
marnga sakkukilliartussal-
luni. Oktoberili tikillugu ilu-
ersarissumik suli taku-
neqarsinnaasassaaq, ukia-
--’-’-artorneranulU takullu-
___...agaanni qinngutit sak-
TPcqrtunerit atomeqartaria-
jut. Qinngutit atorluar-
naasut akeqarput 3-5000
kronet akorninik.
Danmarkimi ulloriarsiu-
tinik qinngutaarniat immik-
kut paasisimasallit ukuup-
Optik, Jagtvej 120/
2100 København 0, tlf.
(unnuk) 01392089
Optisk Import, GI. Konge-
vej 101, 1850 Frederiksberg
C, tlf. 01240300
Astro Mekanik, Berns-
torffsgade 32, 9000 Ålborg,
tlf. 08 134396
Marsip eqqumlitsui
Narsartarujussua laavaan-
nangajaasoq »Sytis Major«
1659-imi hollandimiup ullo-
riarsiuup Huygensip nas-
saareqqaarsimavaa. Mars
taamanikkut ikumasuin-
nartut naatsorsuunneqar-
tarpoq »qitermigut qerna-
rimmik milaqarluni Afrika-
tut atsigisumik«.
1877 Marsip eqqumeequ-
tai malunniulluaqqaarput.
Amerikamiup Asaph Hallip
siullerpaalluni paasisima-
vaa Mars allanik marlunnik
mikisunik ulloriartaqartoq,
Phobos aamma Deimos,
»Tupannartoq Annilaamar-
torlu«. Qaammatigitinne-
qartut taakkuusimassapput
ulloriaararpassuit siassima-
sut ilaat. (Marsip Jupiterillu
akornanni ulloriaararpassu-
aqarpoq tuusintilinnik aste-
roidinik taaneqartartunik,
ujaraasanik ujarakullassu-
aasanilluunniit. Naatsor-
suutigineqartarpoq tamak-
ku 3000-it missilioraat! Uja-
rassuit annersaat qitermi
gut akimut uutt5 ’
kilometeriusima
Italiamiu Schi
maqarnerarpoq
ilaarsuani paa
passuit maluss;
lugit! »Takusim;
lunaarsukkani
400-t missaanm
suuppai! Tam;
neqarput »canali«, isuma-
qartoq »kuuk amitsoq«.
Kuuararpassuunerartut ta-
makku kingorna amerika-
miup Percival Lowellip tas-
saanerarpai marsermiut
»ingeniør«-it suliarsui!
Lowellip 1905-imi kusa-
navissumik kuuararpassuit
tamakku assiliorsimavai.
Qularinngilluinnarnerar-
paa kuuararpassuit tamak-
ku Marsip upemalernerani
aagukkiartuleraangamik
Marsip eqqaanik imilersui-
suusartut. Qinngutilli nu-
taanngoraluittuinnartillu-
git »kuuararpassuit« ta-
makku takussaajunnaaarsi-
mapput. Schiaparelli aam-
ma Lowell taamaalillutik ul-
lpriårsiomiar sarigaluartu-
tut sallutuutut isigisaaler-
put!
Amerikammiut avataan-
narsualiartitaata »Mariner
9«-p 1972-imi Marsip qaava-
nik assilisani 7329-usut nu-
narsuarmut nassiussima-
vai. Avataannarsuanit assi-
lisaasartut allat peqatigalu-
git kuuararpassuusattaaq
ersarissinnaasarput, kisian-
ni Schiaparellip Lowellillu
takusimaneragaattut amer-
latiginngitsut.
Ullumili nalunngilarput
Mars kuuararpassuaqan-
ngitsoq, qoorortarsuaqar-
igu 1000 torli ilaatigut tusinde kjlo-
^ meterinit arlalissuarnit iso-
;lli isu- rartutigisunik. Immaqami-
ip inu- una itsarujussuaq marsip
caattor- qaava imaannarsuusimaga-
imal- luartoq, tassami paqqersi-
u« na- manernut assingusut takus-
"lugit saasorinarsimammata. Qu-
tsor- larnanngitsumik itsaq
jnas-Sjiiartsip silaannaa isugutasi-
sasummi italiamiutut atser- masinnaavoq ullumikkor-
nillu kiannerulluni, silaan-
nartavialu ninninnerujus-
suusimassalluni. Marsip
maannakkut silaannartaa
anersaartorfikkuminaatso-
rujussuuvoq Venusimiit
kuldioxydimik pilersugaa-
gami. Silaannaa ta kissassu-
sia ullup unnuallu ukiullu-
mi ingerlaneranni allanngo-
rartorujussuusarpoq, ækva-
torip nalaatigut kiannerpaa-
gaangami 15 grader C-usar-
luni, qalasersuisalu nalaan-
ni nillemerpaagaangami -
125 gradit angusarlugit!
Marsili inuilaarsuartut
iinnarunanngilaq, anner-
toorujussuaq vulkaniusu-
nik qaqqarsuaqarpoq. Tu-
maasaasarsuit qaqqarujus-
sui pingasuugut 27 kilome-
terinik portuussuseqarlutik
marsip qilassuanut tikkuar-
tuippullusooq! Qaqqarujus-
suit tamakku ilaat 5-600 ki-
lometerinik atasuinnaallu-
tik siassimasinnaasarput.
Tamakku tupinnaqaat eq-
qarsaatigigaanni Mars nu-
narsuatta affaannaatut atsi-
gimmat.
Sovjetiaasiit
1986-imiilli Sovjetip ava-
taannarsuanik misissuisar-
nermini Marsi soqutigine-
rulersimavaa, allaammi qa-
noq iliomissaminik piareer-
saatini ineriivilinnguatsiar-
lugit. Ukiormanna julimi
»Proton-rakettit« sakkor-
toorsuit marluk qaamma-
taasat marluk Marsip tu-
ngaanut igeriuppaat; ilim-
magineqarporlu 1989-ip aal-
lartinnerani tappavungar-
suaq anngukkumaartut.
1989-imi upernaakkut mar-
sip ulloriaata aappaa »Pho-
bos« annertunerumik misis-
suiffigineqartussaavoq.
Sovjetermiut qaammataasi-
aat taakku tam arm ik seks
tonsinik oqimaassuseqarsi-
mapput.
1989-imissaaq Sovjet pi-
lersaaruteqarpoq qaamma-
taasamik Marsimukartitsi-
niarluni inoqajuitsorssuani
aappaluttunik sioraannaa-
sumi assaariarluni nu nar-
suatsinnut oqqussisussa-
mik. Taakkunatigut paase-
rusunneqarpoq tappavaner-
suaq uumassuseqartoqar-
nersoq imaluunniit uja-
rannguussimasunik uumas-
suseqartoqarsimagaluar-
nersoq. U.S.A.-mi Sovjeti-
milu ilisimatuut qularinngi-
laat Marsip qaavani uumas-
suseqartoqarsinnaanissaa!
Ungaserujussuanngit-
sukkut aammma paasine-
qarsimavoq Sikuijuitsumi
Kujallermi itsarsuaq uu-
massuseqartoqarsimagalu-
artoq; Marsimilu tassunga
assingungajattumik silaan-
naqarunartumut tamakku
assersuunnarsinnaasorine-
qarlutik.
Sillaannarsualiartaatit
Pilersaarutit kiputtuus-
sanngippata U.S.A.-p 29.
september »Discover« aal-
lartinniarpaa, tassalu
»Challenger«-ip 28. januar
1986-imi arfineq marlunnik
inuttaqarluni qaartoomera-
ta kingomagut aatsaat tulli-
anik aallartitsisoqassalluni.
Tamakku pillugit ilaati-
gut atuarsinnaavatit »New
Scientist« 18. august 1988,
qupp. 24 aamma Time 4. juli
1988, qupp. 38.
set af Allan Reib
vej 101, 1850 Fn
C, tlf, 01240300
G<
Mars
hvert
hver
tæt
vi opli
opposti
den
nær jo
nærhed
s man vil studere detaljer
Marsoverfladen. Man må
t anvende en 60 mm
noinisk Unsekikkert
jnne se Mars’ sydli-
™ w^.™,Jofédgvdeh store la-
. It efter vaslette »Syrtis Mqjor«.
lende rød vil Jeg er selv i besiddelse af
s et stykker en 80 mm astronomisk lin-
som bæ sekikkert. Ved blot 100 gan-
365 dage ges forstørrelse ser man
wennævnte detal-
,^—*8 vil være synUg re-
a af året, men svinder i
^ den igen er på
.... fra jorden. Dog kan
stadig i oktober se de
^’^taljer på planet-
som efteråret
° man benyt-
;r for at
fladed e-
eligt
mel-
ar i 197
k _
En lignende
fyer vi netop nu.
Mars er »blot« 58,8 milUon-
er km borte. Afstande på 100
miUioner km og derover er
mere almindeUge når Mars
kommer i opposition. Først
om 15 år kommer »krigspla-
Mekanik, „Bem-
on 9000 Ålborg,
Den store lavaslette »Syrtis
Mqjor«, som jeg omtalte før
blev første gang observeret i
1659 af den hollandske
astronom Huygens. Mars
blev dengang sammenlignet
med et bål »i hvis midte var
en sort plet på størrelse med
hele Afrika«.
1877 blev mærkeåret i
Marsmystikkens historie.
Amerikaneren Asaph Hall
så som den første to små
Marsmåner, Phobos og Dei-
mos, »Skræk og Rædsel«.
Månerne er formenthg ind-
fangne asteroider. (I områ-
det meUem Mars og Jupiter
findes i tusindvis af større
og mindre sten og blokke,
kaldet asteroider. Man ken-
der i dag banerae for ca.
3000! De største sten er om-
kring 1000 km i diameter).
Itaheneren Schiapare
mente at have set nogle af-
rede flodlejer. Mars’ klima
har måske engang været
mere fugtigt og varmt end
det er i dag, og en lang tætte-
re atmosfære. Mars’ nuvæ-
rende atmosfære er meget
tynd og består som Venus’
af kuldioxyd. Temperaturen
tiske sonder vejer seks tons.
I 1989 håber Sovjet at
kunne sende en sonde afsted
til Mars som skal grave i det
røde ørkensand og med det
opsamlede marsmateriale
vende tilbage til Jorden. Her
vil materialet så bhve under-
lem
ID;
ciahster
A.J.
556, 211
(aften) 0:
Optisk
tegninger, et.:
linier på kiyr
nem Marsørjto"
»så« og kort' '
alt! Disse
»sete« og »vi£
turer blev bem
1. Konge- Ma^det'!;
e Spe-
rter:
!j 120/
0, tlf.
vandløb«. Disse ka-
nalstrukturer blev senere af
amerikaneren Percival Lo-
well betegnet som rene »in-
geniørværker«, og udført af
Marsbeboerne!
Lowell tegnede i 1905 et
meget smukt kort, som viste
et overordentUgt regelmæs- varierer i løbet af døgnet og søgt for evt. tegn på spæde
sigt kanalforløb. Han var året fra et maksimum på Uvsformer eUer evt. forsten-
overbevist om, at kanalerne, omkring + 15 graders C ved inger. Både i U.S.A. og Sov-
som han havde »set« indgik i ækvator og et minimum på - jet er der forskere som ikke
gigantiske vandingsanlæg, 125 graders C ved polerne! helt vil udelukke spæde livs-
som i Marsforåret ledte Mars er dog ikke kun former under Mars’ overfla-
smeltevandet ud over plane- dækket af slugter, formode- de! ^
ten. Efterhånden som stjer- de udtørrede flodlejer og ør- Det er iøvrigt heller ikke
nekikkerteme blev forbed- kener. Et større område er så længe siden, man fandt
ret »forsvandt« disse kana- dækket af vældige vulkan- primitive Uvsformer langt
ler. SchiaparelU og Lowell bjerge. Tre store skjoldvui- inde på Antarktis; Forholde-
måtte have været ofre for et kaner op til 27 km’s højde ne her skufle rent klimatisk
optisk bedrag! rejser sig mod Marshimlen! svare til visse egne på Mars.
Den amerikanske rum- Nogle af disse bjergmassiver
sonde »Mariner 9« sendte i har en basisbredde på 5-600 Rumfærge- >
1972 7329 biUeder tilbage til km. Imponerende mår man opsendelse k
Jorden af Mars’ overflade, tænker på, at Mars kun er Hvis planerne ellers holder
De viste, som en række af de halvt såstor som Jorden. er U.S.A. klar til at opsende
andre rumsonder en del ka- » TA' J —
Støvjet tøåVfei ................, .........
Siden 1986 har Soyjets ih- re den første
med den regelmæssighed teresse i solsystemet været sendelse siden rumfærgen
som SchiaparelU og LoweU rettet mod Mars. De har på »Challenger« med syv astro-
beskrev. det nærmeste et giydeklart nauter ombord sprængtes i
I dag ved vi at Mars ikke program klart. I juU i år løf- stumper og stykker den 28.
har noget netværk af kana- tede to gigantiske »Proton- januar 1986.
naUignende strukturer,
men ikke i den mængde og
ler, men dog dybe slugter løfteraketter« to sonder i
indtil flere tusinde km vej mod Mars. I starten af i
lange. Måske har vand en- 1989 vil de være fremme v11
gang i en fjern fortid flydt på ]
Mars’ overflade. Man har
emlig også fundet noget ner
Ivedden-
e Hæ
3enl8.
aug