Atuagagdliutit - 28.09.1988, Qupperneq 8

!
r
I
Atuagassiisarneq
Kalaallisut naqiterisitsisarfik, Atuakkiorfik, siumut ma-
keqqinnialermat nuannerluinnartuuvoq. Tamannalu
ersiuteqarluarpoq arfininngormat »Atuakkat Ulluan-
nik« taasamik ihuuseqarnermi, maannami piffissami
nalliussimagami pisariaqartorujussuanngorsimammat
Kalaallit Nunaanni oqaatsitigut atuagaateqamikkullu
ineriartomis8aq. Inuiaat allanngulersut atuagaateqar-
tariaqarput, pisoqarsiortuinnaanngitsunik aammali
ukiut nikilerfiini pissusiusunik imaqartunik.
Politikerit pisariaqartitaminnik saqqummiisarput.
Atuakkiatigulli inuup pisunut nutaanut iseriartuaarne-
ra naqitanngorlugu saqqummersinniartariaqarpoq, ine-
riartornermummi anersaartaaq malinnaasariaqarmat.
Imigassartorpallaarneq, peqqarniisertamerit, angutaa-
sertarnerit, suussuseerutitaasutut misigisimanerit,
inunnik immikkoortitsinerit allarpassuillu ulluinnarni
inuunerup ilagilersimavai Inatsisartut ataatsimiittar-
fiinnaanni aaqqiivissarsineqarsinnaanngitsut, tamatu-
manilu atuakkiorneq sakkussat pingaarnersaraat, ajor-
nartorsiutinut taannaasariaqarmat timitaasussaq.
AG-ip ukiorpassuarni atuagassiaq oqaluttualianik
taallianillu imaqartoq, Aliikkutassiaq, saqqummersit-
tarsimavaa. Atuakkiorniarnermili aningaasatigut ajor-
nartorsiuteqarneq pissutigalugu 1987/88 unitsiinnarta-
riaqarsimavoq. Pisariaqartitsineqarpoq, kisianni atuar-
tartut aningaasartuutaasartut annertuut matussutis-
sissinnaanngilaat, kiisalu AG pisortaniit tapiiffigineqar-
neq ajormat Aliikkutassiartaaq aningaasatigut ajornar-
torsiulersimavoq. Taamatorpiartaaq Atuakkiorfik eqqu-
gaanngilaq. Taamaattumik - Aliikkutassiaq unitsivikku-
manatigu - aalajangersimasumik AG-mut tapiliuttaler-
simavarput, ullumikkullu aappassaa saqqummerluni
ussassaarutaalluni kikkunnulluunniit allagaqarumasin-
naasunut.
AG sapinngisaminik kulturimut tunngasutigut pin-
gaartitsisorujussuugaluarpoq, nukiilli pigisavut killeqa-
qaat, ajornartorsiornerulissaagullumi Atuakkiorfik pi-
lersaarutigisamisuut atuagassiamik kulturimut tunnga-
sumik saqqummersitsisalissappat, amigartoorutini aki-
leraartartunut matutittagassanngorlugit, Kingunissalu-
mi allaanavianngilaq uagut Aliikkutassiaq unitsiinnar-
tariaqassagatsigu. Namminersortut - kulturimittaaq
sammisaqartut - pisortanit ingerlatat unammillersin-
naanngilaat, kulturikkulli politikkeqartariaqarpoq
maannamut suliniuteqarlutik ingerlassaqareersut pi-
sortaniit suleqatigineqarsinnaatillugit.
Paasisimasalittut TV-lerisut
Inuk Videop isiginnaagassiassatut filmiliaralugit immiuttagai nunarsuarmi
tamarmi TV-eqarflit suliaasa pitsaanerpaat qulingiluat ilagaat
Allattoq Sofie Geisler
26-nik ukiulik Peter Jen-
sen 22-nillu ukiulik Kim
Larsen maanna ukiup
qeqqata ingerlanerani
TV-kut allakaatitassior-
fiuteqareerput, Inuk Vi-
deo, suliassaaleqinngi-
villutillu. Peter Jensen
Kim Larsenilu Umiarsu-
alivitoqqami illuutimin-
ni immiussisarnermik
saniatigut namminneq
naatsorsuutitik ingerla-
taraat, ininik eqqiaa-
suullutik allaffimmilu
suliassat isumagalugit.
Immiussassatik nam-
minneq allariarlugit pia-
reersaasiortarpaat kii-
salu piffissaq annikin-
ngitsoq atorlugu Inuk
Videomiit pisiortortus-
sarsiortarlutik ukiumut
2 millioner kronet kaaja-
lukaartittarpaat.
Peter Jensen HF-imi so-
raarummeereernermi ki-
ngorna ukiuni arfineq mar-
lunni Qaqortoq TV-mi suli-
simavoq, 1985-illu tungaa-
nut ataasiarani Danmarks
Radiomit Teknologisk Insti-
tutimillu taperserneqarluni
pikkorissaqqittarsimalluni
kiisalu Nanoq Film-TV-mi
sulisimalluni. Kim Larsen
KNR-imi driftteknikeritut
ilinniagaqarsimasuuvoq
TV-mullu tunngasutigut ili-
simasani annertusaqqissi-
mallugit Qaqortoq TV-mi
Nuummilu Qilaat Studiami
sulisarnermigut. 1983-imi
Namminersornerullutik
Oqartussaniit ikiorserne-
qarlutik ukiup affaa Qaqor-
toq TV-mi suleqatigiipput,
taamaattumik uldoq manna
martsimi Inuk Video aallar-
tinnialeramikkut imminnut
ilisarisimareerput.
Reklame-TV
Aningaasaateqaratik mar-
luullutik aningaaserivim-
mukarsimapput, siullermil-
li itigartitaasimallutik. Taa-
vali pilersaarusiaminnut su-
lifieqarfiutillit Egede &
Brøns ikiortissarsiarisima-
vaat aallamiutissaminnillu
ikiorsemeqarfigitillutik,
taavalu pilersaarusiartik
aningaaserivimmut saq-
qummiukkiartorsimallugu.
Peter Jensen, Kim Larsen,
Egede aamma Brøns sisa-
maallutik piginneqatigiiler-
put, atsikkutigiissumik
aningaasaliillutik; aningaa-
saliissutigisariaqarlugit 2
milliuunit missaat, Peter
Jensen aamma Kim Larsen
oqarput:
- TV-selskaberput arlaan-
nattaluunniit iluanaamiuti-
gisinnaanngikkallarpaa,
sinneqartooruteqassappam-
mi atugassaammata ator-
tussanut nutaanut, illup al-
linissaanut minnerunngit-
sumillu naammassisinnaa-
savut tamakkerniarlugit
teknikerinik sulisortaarnis-
satsinnut.
Kim Larsen Peter Jense-
nilu agguaqatigiinnerani
nalunaaquttap akunnera-
nut 30-40 kronesiaqarput,
ullormullu nalinginnaasu-
mik nal. ak. 8 aamma 15 su-
lisarlutik.
- Angerlarsimajuitsunga-
jaavugut, tuppallertarpu-
gulli imissutinik nutaanik
tigusaqaraangatta, Kim
Larsen Peter Jensenilu
oqarput.
TV atorlugu pilerisaaru-
siorsinnaaneq piareersimaf-
figiniarlugu Peter Jensen
aamma Kim Larsen qanit-
tukkut atortussaminnik nu-
taavinnik digitalilinnik pisi-
simapput.
Pitsaanerpaat
Finlandimi TV-eqarfimmi
M-TV-mi sulisut qulit
qaammat kingulleq nuna-
nut assigiinngitsunut quli-
nut angalasimapput, tikisa-
minnilu TV-liortartut ikior-
tigisarsimallugit. KNR-TV-
mi periarfissaasuaneq pis-
sutigalugu tusagassiortoq
Leevi Nurmi inanneqarsi-
mavoq Inuk Video saaffigeq-
qullugu, naatsunillu mar-
lunnik katillugit minutsinik
15-inik sivisutigisunik im-
miussisimapput.
Immiussannguit taakku
Finlandimi M-TV-kut taku-
tinneqarsimapput taamaaq-
qataat nunanit allanit qu-
lingiluaneersut ilanngullu-
git. M-TV-mik isiginnaar-
tartut 3 milliuunit missaan-
niipput.
Kalaallit Nunaanniit im-
miussat pitsaanerpaat ilaat-
tut toqqarneqarsimapput,
makku peqatigalugit ABC,
New York, Voice of Kenya,
Evening News, Nairobi
aamma Korean Broadcas-
ting System, Syd-Korea.
Suliaat
Inuk Video aallartinnermi
kingorna inuinnarnut Nam-
minersornerullutillu Oqar-
tussanut naatsualunnik isi-
ginnaagassianillu immiussi-
sarsimapput. Peter Jense-
nip Kim Larsenillu maan-
nakkut aaqqissuuppaat nu-
naqarfinni sisamani immi-
ussarisimasatik, tassalu
Uummannap eqqaani Saat-
tuniit, Tasiilap eqqaani
Isortumiit, Maniitsup eq-
qaani Atammimmiit aamma
Qaqortup eqqaani Eqalu-
gaarsunniit. »Nunaqarfim-
miut ullumikkut napaniu-
taat« pissutsinik ersersit-
siinnarani oqallisissiaavor-
taaq. Ullut 40-t immiussi-
nernut atorneqarsimapput,
filmilioqqusisuusimallunilu
Isorliunerusunut naalak-
kersuisoqarfik. Aaqqissuu-
tivinnera ullut 20-t mis-
saannik sivisussuseqartus-
saavoq.
Inuk Video aasaq aamma
Aasivimmiissimavoq video-
millu immiussisimalluni,
kingorna video filmivin-
ngorlugu saqqummersinne-
qarumaartumik.
Litteratur
Det er en meget glædelig udvikling, at det grønlandske
forlag Atuakkiorfik er ved at komme igangigen. Som det
blev understreget på »Bogens Dag« i lørdags, så er udvik-
lingen både af sproget og litteraturen meget vigtig i den
udviklingsproces, Grønland befinder sig i i øjeblikket. Et
samfund i forandring har i høj grad brug for en littera-
tur, der enten kan fastholde den kulturelle arv eller være
med til at skildre omstillingstiden her og nu.
Politikerne har deres bud på, hvad der er nødvendigt.
Men litteraturen kan være med til at formulere menne-
skelige tilpasningsproblemer og sikre, at vi får sjælen
med i racet. Alkoholmisbrug, vold, jalousi, afmagtsfølel-
se, racisme og meget andet i dagligdagen handler måske
mere om at erkende sin situation end at finde bastante
løsninger i Landstingssalen, og her er litteratur med kød,
blod og følelser meget vigtigt.
AG har i mange år udgivet et underholdende tidskrift
med både prosa og digtning, Aliikkutassiaq. Det har
ligget stille i 1987/88, fordi økonomien i litteratur er
vanskelig. Behovet er der, men det kniber med publikum
til at betale de store omkostninger, og eftersom AG ikke
får nogen som helst offentlig støtte, så skal også Aliikku-
tassiaq hænge sammen økonomisk. Det har det ikke
gjort, lige så lidt som Atuakkiorfik gør det. Vi har derfor -
for at undgå at lukke Aliikkutassiaq - valgt at gøre det til
et regelmæssigt tillæg til AG, og i dag udkommer det i
denne form for anden gang med en opfordring til alle
interesserede om at bidrage med indlæg.
AG har altid set det som noget meget vigtigt at gøre så
meget som muligt for kulturen. Men vore ressourcer er
begrænsede, og det bliver ikke nemmere, når Atuakkior-
fik nu selv vil udgive et kulturelt tidsskrift, hvor man
bruger skattemidler til at dække underskuddet. Resulta-
tet kan blive, at vi definitivt må lukke Aliikkutassiaq.
Private virksomheder - også i kultursektoren - kan ikke
konkurrere med det offentlige i det lange løb, men det
kunne også være en relevant kulturpolitik, at det offent-
lige samarbejdede med eksisterende initiativer.
General silaannarsuarmi
sorsukkumajunnaarpoq
Ilimagiunnaarsimavaa Ronald Reaganip præsidentitut
kingoraartissaata t amanna ingerlateqqiklmmassaneraa
Washington (RB-Reuter) samut tunngasutigut piler- liit SDI-p aningaasatigut
Generalløjtnant James saarusiortutut tunuamiar- atugassai assorsuaq ikiliar-
Abrahamson amerika- luni »qulamanngimmat nu- tortittarsimavai, kiisalu
miut silaannarsuaq taamik naalakkersuisun- præsident Reaganip Abra-
ikiorsiullugu sillamani- ngorumaartussat allanik si- hamson generalinngortinni-
arnissamik pilers aa ru- unnersuuteqassasut ima- araluarmagu sisamanik ul-
siorfianni pisortaasoq luunniit SDI allatut ilusiler- loriaasartoqartussaq itigar-
atorfimminit tunuarni- niarumaaraat«. titsissutigisimallugu.
arsimavoq, patsisigini- Abrahamson, 55-inik Avataannarsuani sorsun-
arsimallugu præsident ukioqartoq, 31. januar ator- nissamut sillimanissamik
Reaganip kingoraartis- fimminit tunuassaaq 1984- taaneqartarpoq atomraketit
saata isuma tamanna illi qiteqqunnerani avataan- atorlugit saassussinerit si-
isumaqatiginaviaru- narsuata sorsunnermut sil- laannarsuarmiititaniit unit-
nanngimmagu. limmatigineqamissaanik pi- sinneqarsinnaasunngortin-
Abrahamson præsidenti- lersaarusiomemi akisus- niarlugit.
mut allassimavoq, avataan- saaffeqareersimalluni.
narsuani illersomeqamis- Kongressip ukiut kingul-
General springer
fra stjernekrig
Regner ikke med velvilje fra Ronald
Reagæis efterfølger på
præsidentposten
Washington (RB-Reuter) krigsprogram, og han be-
Generalløjtnant James grunder det med, at præ-
Abrahamson har opsagt sident Reagans efterføl-
sin stilling som leder for ger næppe vil være lige
det amerikanske stjerne- så begejstret for ideen.
Abrahamson oplyste i et
brev til præsidenten, at han
trækker sig tilbage fra
stjemkrigsprogrammet, der
offielt går under betegnel-
sen Det Strategiske For-
svarsinitiativ (SDI), fordi
»en ny regering uden tvivl
vil have andre ideer eller syn
på SDI«.
Den 55-årige Abraham-
son forlader sit job den 31.
januar næste år efter at ha-
ve været ansvarlig for stjer-
nekrigsprogrammet siden
midten af 1984.
Kongressen har de sene-
ste år skåret kraftigt i SDI
Hashiaasiit
London (RB-DPA) Tuluit
Nunaata kujaterpiaani kim-
mut sammernani Cornwal-
limi illoqarfiup umiarsuali-
veqarfiup Newlynip eqqaani
danskit m ar luk jugoslavi-
miorlu politiinit tigusarine-
qarsimapput angallammin-
nik sukkasuuliamik an-
ngiortumik hashimik en ton
tikiusseriaraluit.
Tyskit killiit nutaarsias-
saleriffiata, DPA, nalunaa-
rutigaa angallatertik
»Moyee«, 13 meteritut taki-
tigisoq, motoriiariarmat
nunnissimasut tuluillu
ilanngaaserisuinit qanin-
ngarneqarsimallutik
Gibraltarimeersimapput,
oqaatigineqanngilarli su-
mukarniarsimagaluarner-
sut.
Marlunngormat unnun-
nera tikillugu Danmarkimi
nunanut allanut ministere-
qarfimmi pigaartuutitaq tu-
limniit qanoq pisoqarsima-
neranik ilisimatinneqarsi-
manngilaq.
Voldtægt
En ca. 20-årig pige fra Aasi-
aat er blevet udsat for fuld-
byrdet voldtægt af en 22-
årig mand. Forbiydelsen er
sket i toilettet på byens re-
staurant fredag aften den
23. september.
Voldtægtsmanden er til-
bageholdt i 14 dage og politi-
et i Aasiat er stadig igang
med nærmere undersøgel-
ser omkring forbrydelsen.