Atuagagdliutit - 05.12.1988, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 111 1988
Meeqqat-uku sumi
atornerlugaasut
Allattoq Chr. Worsøe, Ilulissat
Meeqqanik kinguaassiuuti-
tigut atomerluisameq AG
nr. 102-mi allaaserisaq ami-
gaatilittut isumaqarfigaara.
Taamatullumi allattaleras-
sili Aasiaat kiserluinnaasa
taallugit ilannguttarpasi.
Saqqummersumilu pineqar-
tumi ... (Illoqarfiup aqqa
aaqqissuisunit ilanngutitin-
neqanngilaq), imaluunniit
taassuma nunaqarfik pigi-
saa niviarsiaqqanik kanngu-
nartuliorfiusimasoq taan-
ngiviUugu. Soorluli ... (Illo-
qarfiup aqqa aaqqissuisunit
ilanngutitinneqanngilaq),
pisimasoq aamma taamatut
pisimagissi.
PinerlufTiusimasut aqqi-
sigut taallugit ilannguttari-
aqarpasi, tam akku mi pillu-
git ilanngutassiisalereeras-
si. Aasiaat kisiisa pinnagit,
tassanimi maanna qanoq ili-
uuseqarniartoqarnialereer-
mat paasisitsiniaanerin-
naanngitsumik aammali eq-
qugaasimasunik ikiorsiini-
arnermik.
Allaaserineqarpoq niviar-
siaqqanngooq inuunermin-
nut qjoqutis sarsis imanavi-
anngitsut. Taamaattoqar-
sinnaanngilaq. Niviarsiaq-
qap atomerlu taasimasup
qanoq iliomissani sooruna-
mi nalussavaa atomerluisoq
unitsinneqanngippat aam-
malu atomerlugaassutit
katsorsarniarneqanngippa-
ta, tam akku tamaasa toq-
qortariinnalissavai timini
naalakkerso riars innaajun-
naarlugu.
Misissuisamertigut paa-
sineqarsimavoq kmguaassi-
utitigut atomerluisarsima-
sut imminerujanunnerusut,
imigassartorqjunnerusut
kiisalu ikiaroomiarajunne-
ru sartut.
Kalaallit Nunaannimi im-
minertortarpassuit patsi-
saannik paas inn ifliu sarsi-
manngitsut taamatut pasi-
neqarsinnaalluarunarput.
Ilanngussamissaaq taane-
qarpoq niviarsiaqqat taama-
tut pineqartamertik sungi-
utiinnarsim as sagaat - ta-
manna kukkunerulluinnar-
poq - angutilliukua taamaa-
liortut qunugisaramikkit
qanoq iliorsinnaassuseqar-
tarsimanngitsut. Politiit
inusumaginniffimilu pisor-
taasup patsisiginiarlugit
oqaaseqaatigisaat niviarsi-
aqqat (immaqalumi nukap-
piaqqat) allat sanngiillisaa-
tissaattut isiginiartaria-
qanngilluinnarput.
Ilimagaara allaaserisaasi-
masut Inunnik Isumagin-
ninnermi Pisortaqarfimmi
Politimes tereqarfimmilu
uummaallaataasimassasut -
allaammi politikerinut aki-
sussaasunut sunniuteqarsi-
massallutik.
Ajornerusorli tassa meeq-
qat, apeqqutaatinnagu nivi-
arsiaraanersut nukappia-
raanersulluunniit, kan-
nguttaatsuliorfigineqartar-
nertik kingusiinnakkut
inuunerminnut ajoquteqaa-
tigilersinnaaneraat - neri-
uutigeqaaralu nuna tamak-
kerlugu tamatuma qanoq
iliuuseqarfiginiameqamis-
saa pimoorussamik, nutaar-
siassaan nartut pinnagu.
Aaqqissuisup akissutaa:
Nalu ara »nutaarsiassaan-
narmik« oqaaseq qanoq isu-
maqartillugu atomeqamer-
soq - taamaakkaluartorli
uangattaaq isumaqarluin-
narpunga tamanna piner-
lunneruvoq sakkortoorujus-
suaq. Taamaattumilluuna
tamannarpiaq pissutigalu-
gu AG-mi sapinngisatsinnik
iliu useqarniarsarisimasu-
gut pinerluttamerit tamaat-
tut uisimaneqarfiginiaqqul-
lugit.
Taakkunanilu soorlumi
allani ilanngu tassiani pisar-
nitsituut killeqanngitsuu-
saamik iliuuseqarnissarput
mian ersorfiginiarsima var-
puttaaq. Humoorporlu
ilanngutassiat ilaanni sumi
pisimaneri allattaratsigik -
ilaanili aamma ilanngutin-
ngitsoortarlugittaaq. Taa-
maaliorsinnaanerpullumi
aalqjangiusimavarput, taa-
maattumillu uuma siuliani
ilanngu tassiami inoqariut
taakkartorneqarsimagalu-
artut ilaat aaqqissuisoqar-
fimmi peersimavagut. Aasi-
aat qjortinnian ngilagu t, il-
luatungaatigulli Aasianni
iliu useqarsimaneq nersua-
laarlugu allaaserisarsima-
varput, pingaaruteqarluin-
narmat. Nass ueru tigisin -
naavarput inoqariut llaan-
naanik taasisarsimanerput
»naapertuilluartuliorne-
runngimmat«. Apeqqutaa-
sartorliuna inoqarfiup pine-
qartup qanoq atsiginera.
Psykologit ilaanni aperisar-
paatigut suna pillugu ta-
makku AG-mi ilanngussi-
manngikkivut, aqaguanilu
allaat isorisinnaalluta saq-
qummiisimanerput inuit
atugarisaannut ajoqutaa-
sinnaasumik allanut tusa-
gassiarisimagipput nutaar-
siassaqartitsiniaannarluta.
Tamanut saqqummiisar-
nissaq isumaqatigaarput -
tusaminngikkaluanik al-
laat. Aammali mianersuuti-
gisarparput saqqummiussi-
nitta kingunerlussinnaane-
ra. Matumalu kingoma pi-
nerluutaasimasunik ilan-
ngussaqartamissatsinni
komm uneqarfiup aqqa
ilannguttalissavarput
apeqqutaatinnagu piner-
luut qanoq annertutigisima-
nersoq annikitsigisimaner-
sorluunniit.
Pingaartitattalu ilagaat-
taaq piviusunik allaaserin-
nittarnissarput. Taammaat-
tumillu politiit oqartussaa-
titallu allat qanoq oqarsima-
neri ilannguttarpavuttaaq.
Uparuartomeqartumilu
matumanissaaq taamator-
piaq iliorsima vugu t.
In uulluaqqusillunga
Philip Lauritzen (aki-
suss.)
Ileqqaarniarneq
equngassutilik
Allattoq Mads Christensen, nukissiuuteqarfiit pisortaat
Hvor sex-misbruges
børn?
Af psykolog Chr. Worsøe, Ilulissat
I forbindelse med Deres arti-
kel i AG nr. 102 vedr. sex-
misbrug, vil jeg gøre op-
mærksom på, at flere for-
hold er yderst uheldige. I
har uden vanskeligheder
kunnet nævne Aasiaat hvér
gang, der har været lignen-
de sager. Denne gang undla-
der I at nævne ...(bynavn
udeladt af red.) - eller rette-
re hvilken bygd dér, hvor
forbrydelsen mod de små pi-
ger har fundet og finder
sted. Det samme gjaldt
...(andet bynavn udeladt af
red.)
I bør stedfæste forseelsen,
da I nu er begyndt på det.
Specielt da Aasiaat foreløbig
er den eneste by, hvor man
har turdet og magtet at
handle med henblik på at
oplyse og forebygge - men
ikke mindst - behandle ofre-
ne.
Der skrives, at pigerne ik-
ke har lidt overlast. Det er
decideret noget vrøvl. Den
tilpasning der kan foregå for
en misbrugt pige, hvis hun
ikke dels får standset mis-
bruget dels bliver behand-
let, er en tilpasning, hvor
hændelseme/krænkelsen
bliver kapslet inde, mentalt
og så at sige, må fornægte
sin krop.
Ved undersøgelser har det
vist sig, at selvmord, alko-
og stofmisbrug er langt hyp-
pigere i dén gruppe, hvor der
har været tale om sexuelt
misbrug tidligere.
Nogle af de mange ufor-
klarlige selvmord her i
Grønland, kan forklares på
nævnte måde.
Artiklen skriver videre, at
pigerne åbenbart har væn-
net sig til situationen - det er
helt fejlagtigt - de finder sig i
situationen, fordi de er mag-
tesløse i forhold til mænde-
nes perverse magtmisbrug.
Den hjælp de og andre piger
i lignende situationer (og
drenge) skal have er andet
og meget mere end et mag-
tesløst (?) politi og en hand-
lingslammet leder af social-
forvaltningen.
Jeg antager, at på Social-
direktoratet og Politimeste-
rembedet har artiklen haft
sin virkning, - ligeså de an-
svarlige politikere.
Den - næsten ubegribelige
- krænkelse af et barn, det
være sig en pige eller en
dreng, som et sexuelt mis-
brug udgør, er så alvorlig, og
behæftet med psykiske sen-
følger, at emnet får en
landsdækkende opmærk-
somhed, der handler om se-
riøst arbejde, snarere end
sensation.
Redaktionelt svar:
Jeg ved ikke, hvad der me-
nes med »sensationer« • ud
over at jeg er helt enig i, at
der er tale om meget alvorli-
ge forbryder. Det er faktisk
også årsagen til, at vi på AG
har gjort noget ud af, at gøre
opmærksom på disse forbry-
delser.
Vi må her som i alle andre
sager, vi behandler i spalter-
ne, efter bedste overbevis-
ning vurdere, hvor langt vi
skal gå. Og det er korrekt, at
vi nogle gange har stedfæ-
stet forbrydelser - andre
gange ikke. Denne ret vil vi
fastholde, og derfor er et par
stedangivelser i ovenståen-
de også blevet fjernet af re-
daktionen. Ikke for at skade
Aasiaat, tværtimod har vi
netop rost Aasiaat for de ini-
tiativer, der er taget. De er
meget vigtige. Vi erkender
også, det kan opleves som
»uretfærdigt«, når et sted
nævnes, et andet ikke. Men
der er altså forskel på stør-
relserne af stederne, og den
ene dag kommer psykolo-
gerne og spørger, hvorfor
det og det ikke tages op i AG,
den næste dag giver de os
skylden for at skabe sociale
eftervirkninger af offentlig-
gørelse eller at lave sensatio-
ner.
Vi går ind for offentlighed
- også om det ubehagelige.
Men vi prøver også at und-
gå, at offentliggørelse skal
have negative bivirkninger.
Om stedsangivelse ved for-
brydelser vil vi derfor fremo-
ver skrive navnet på den
kommune, hvor en forbry-
delse er begået - hverken
mere eller mindre.
Vi lægger også vægt på at
skrive om virkeligheden, så-
dan som den er. Derfor cite-
rer vi politi og andre myn-
dighederfor, hvad der bliver
sagt. Og det gjorde vi præ-
cist i den omtalte sag.
Med venlig hilsen
Philip Lauiitzen (ansv.).
AG-ip 24. oktober innaal-
lagissiorfinnut kiassaa-
teqarfinnullu uuliamik
assartuisarnermut ani-
ngaasartuutit allaase-
rimmagit ataasinngor-
nermi 14. november avii-
sikkut taasuuna aamma
Suli8itsisut Peqatigiiffi-
anni direktør! Ejner Ja-
cobsen ilanngussaqar-
poq allalluni uuliamik
assartuisartut sipaaru-
teqarfigineqassappata
tamanna equngasumik
ileqqaamiarnerussasoq.
Nuna- Tek ENERGI-li al-
laasumik isumaqarpoq.
Imaattoruna, aviisi al-
lanneikkallarmalli Nuna-
Tek ENERGbp KNI allaffi-
gisimavaa - taamatut isu-
maqavippugut - toqqamma-
vissarsiorluareerluni kis-
saatigalugu innaallagissior-
finnut kiassaateqarfinnullu
uuliamut assartuinermullu
akigititaasartut pillugit isu-
maqatiginiaqqikkumallugu.
Aallaavigisatta ilagisima-
vaat illoqarfinni arlaqale-
reersuni KNI-p tankeqarfia-
niit innaallagissiorfiutitsin-
nut ruqjoreqalereersimane-
ra. Illoqarfiit ilaanni ruujo-
rit tam akku manna tikillu-
gu suli atomeqanngillat, ta-
matumunnga pissutaavoq
akitigut aaqqissuussineq ul-
lumimut atuuttoq naaper-
torlugu akikinnerusorine-
qarmat uulia biiliutillit
namminersortut assartor-
tassappassuk, KNI-miit aki-
killisaaffigineqartaramik.
Illoqarfiit ilaanni ruujorit
atorneqarput, uuliamullu
akigitinneqartut allaniit al-
laanerussuteqanngivikkalu-
arlutik
Ruujorilli ingerlatsiner-
mik naatsorsuutini nalikilli-
sagassaapput emialersugas-
saallutillu, imatut oqaatigil-
luaannarlugu atuisartut uu-
liap assartomeranut marlo-
riaammik akiliuteqartaria-
qalerlutik, tassalu ilaatigut
assartuisariaqanngikkalu-
amermut matusissutissa-
nut ilaatigullu assartuiner-
mut matusissutissanut.
Biiliutillit uulia Nuna-
Tek ENERGI-mut tuneq-
qittarpaat KNI-miillu aki-
killisaataasup annersaa
kaasarfimminnut nakkar-
tittarlugu, taamaakkaluar-
torli illoqarfiit ilaanni aki-
killisaaffigineqartarpugut
liiterimut 0,5 - 1,5 ørenik.
Nunali tamakkerlugu eq-
qarsaatigissagaanni uuliap
nalinginnaasumik pisiarine-
ratulli akiliisarluta, naak
ukiumut uulia 53 millioner
liiteri pisiarisaraluarlutigu.
Ejner Jacobsenip allaase-
raa ruujorit atugaalissaga-
luarpata uuliap akiata qaf-
faatigii nnas sagaa uuliamik
atuisartunut allanut tuttus-
samik, soorlu »illuinnarniit-
tunut« (namminerisamin-
nik kiassaateqartunut). Ta-
mannami eqqoratarsinnaa-
voq, tamatumanili uuliamut
inuinnaat akiliutigisarta-
gaat qaffannerpaassagunik
Nuna-Tek ENERGI-mut
biiliutillit tunisartagaasa
ilanngaatissartaat peereer-
lugit annertussuseq qaa-
ngersimanavianngilaat. II-
luatungaatigulli Nuna-Tek
ENERGI-p tuniniaasut pis-
sarsiarisassaraluat sipaar-
sinnaagaluarpaa.
Naatsumik oqaatigalugu
imaattoruna Nuna-Tek
ENERGI biiliutilittuulli
akikillisaaffigineqarsinnaa-
galuarpat, taava sarf amut
kiassameqarnermullu akili-
utit annikillisinneqarsin-
naagaluarput. Taamaaliso-
qarpallu biiliutillit nammin-
neq nalilersinnaanngussa-
vaat Nuna-Tek ENERGI-
mut tuniniaasamertik ileq-
qaamiamenmersoq equ-
ngassutilik!
Pisortatigoortumik nu-
kissiuutinik ingerlatsisutut
Nuna-Tek ENERGI-p siu-
nertaasa pingaamersaraat
sapinngisamik aningaasar-
tuutaavallaanngitsumik
sarfamik, imermik kiammil-
lu pilersuinissaq. Pisussaaf-
fippullumiuna taannarpiaq
pissutigalugu KNI saaffigi-
simagipput nutaasumik isu-
maqatiginiarusullugu, sulif-
feqarfissuuvugummi mar-
luulluta Namminersome-
rullutik Oqartussanit pigi-
neqartut.
Nuna-Tek ENERGI aki-
kinnerusunngorlugu KNI-
miit uuliasisalersinnaalera-
luarpat ingerlatsinermi si-
paarutissat atuisartunut
soorunami tutsinneqartus-
saassapput. KTU-p tunisas-
siorfii sarfamik atuisaqisut
avammut tuniniaanerminni
unammillerniassappata
aammalu kalaallit nammin-
neq suliffiutaat ingerlaan-
nassappata isumaasutut pi-
soqarpat sarfap akia anni-
killisinneqarsinnaavoq.
Allagara tallivallaarmat
eqqartunngikkallas savara
uuliamik nutaamik atuiler-
sinnaanissamik piareersaat,
oqaatigiinnarsinnaavarali
kisitsisit Ejner Jacobsenip
allakkamini eqqartorsima-
sai naatsorsuinitsinni ilan-
ngu tereersimagatsigik.