Atuagagdliutit - 21.12.1988, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 118 1988
Hvad må Proeks
koste samfundet?
Forretningsmæssige og samfundsmæssige hensyn trækker i hver sin retning,
når det gælder om at skabe rentabilitet i den offentligt ejede fiskeri-,
produktions- og afsætningssektor - AG’s kronik er den tale, som Proeks-
direktør Ole Ramlau- Hansen holdt i Landstinget, hvor han blandt andet
efterlyste politisk stillingtagen til rentabilitets- og samfundshensyn
Det er en vanskelig opgave,
den nye direktion i Proeks
er kommet på. De økonomi-
ske problemer, som Proeks
er inde i, og som Proeks har
været med til at påføre lan-
det, rammer os alle hårdt, og
kravene til hurtige og
stærkt forbedrede resulta-
ter lægger et tungt ansvar
på vore skuldre.
Vi må i Proeks gøre, hvad
der overhovedet er muligt
for at rette os efter de signa-
ler, som Landsting og lands-
Officielt
I Aktieselskabs-Registeret, afdelin-
gen for Anpartsselskaber er der op-
taget følgende:
ApS 151.411 »BIRI TØJ ApS«.
Adresse: Avannarliit 13, 3900
Godthåb. Kommune: Nuuk. Ved-
tægter ændret: 88.08.04. NYT
NAVN: »BUTIK ERLA ApS«. NY
ADRESSE: Ceresvej Blok H, 3900
Godthåb. NY SÆRSKILT POST-
ADRESSE: Postboks 732, 3900
Godthåb. Direktion: Udtrådt af di-
rektionen: Anne Gertrud Andersen,
Rene Nøddesbo. Indtrådt i direk-
tionen: Direktør Erla Johanna Ma-
lena Egilsdottir Kristensen, Sango-
riak 15 B, Postboks 732, 3900
Godthåb.
ApS 153.388 »VIDEOCENTERET
GODTHÅB ApS«. Adresse: Box
366, 3900 Godthåb. Kommune:
Nuuk. Revision: Udtrådt af revi-
sionen: REG. NR. A/S 64.016 K.
G. JENSEN REVISIONSAKTIE-
SELSKAB. Indtrådt i revisionen:
DannRevision, Industrivej 2, Post-
boks 834, 3900 Godthåb.
ApS 156.072 »J. S. KONSULENT
ApS«. Adresse: Søndre Herrnhut-
vej 23, 3900 Godthåb. Kommune:
Nuuk. Vedtægter ændret: 88.03.
28. NYT NAVN: »SØREN
BLÆSBJERG RÅDGIVENDE
INGENIØRFIRMA ApS«. NYT
BINAVN: »INGENIØRFIR-
MAET SØREN BLÆSBJERG
ApS (SØREN BLÆSBJERG RÅD-
GIVENDE INGENIØRFIRMA
ApS). NY ADRESSE: Søndre
Hermhutvej41, Postboks 375,3900
Nuuk. Direktion: Udtrådt af direk-
tionen: Jytte Susanne Schmidt. Ind-
trådt i direktionen: Ingeniør Søren
Blæsbjerg Christiansen, Søndre
Herrnhutvej 41, Postboks 375,3900
Nuuk. Revision: Udtrådt af revisi-
onen: Revisionsfirmaet C. Jesper-
sen. Indtrådt i revisionen: Reg. Nr.
A/S 64.016 K. G. JENSEN REVI-
SIONSAKTIESELSKAB GRØN-
LAND, Skibshavnsvej 31, Post-
boks 319, 3900 Nuuk.
ApS 159.843 »DISKO LINE &
TRAWL ApS«. ADRESSE: Adam
Mølgårdsvej B 583,3953 Godhavn.
Kommune: Qeqertarsuaq. NY
SÆRSKILT POSTADRESSE:
Postboks 34,3953 Godhavn. Besty-
relse: Indtrådt i bestyrelsen: Fiske-
skipper Peter Frederik Jørgen Jere-
mias Grønvold, Akinnguit Aqqu-
serna 576B 3953 Godhavn.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 2. december 1988
Jens Wacher
styre i den seneste tid har
givet om, at budgetter og be-
villinger skal overholdes.
Et underskud i 1987 på
320 millioner kroner og et
underskud i 1988 på 380
millioner kroner skal nu - på
et år - ændres til et under-
skud på 146 millioner kro-
ner. Og det i en situation,
hvor faktisk alle fiskearter
verden over er faldet i pris,
ligesom der heller ikke er
udsigter til betydeligt for-
bedrede markedsvilkår i
1989.
Man må ikke glemme, at
en meget stor del af Præks-
underskuddet i såvel 1987
som 1988 skyldes de drama-
tisk faldende verdensmar-
kedspriser, og at samtlige
fiskerinationer i Nordatlan-
ten har haft og fortsat har
store økonomiske proble-
mer at slås med.
Det er ikke et specielt
grønlandsk problem, at bud-
getter og overslag ikke hol-
des netop inden for denne
sektor. Ikke desto mindre
skal Proeks nu forsøge at
rette sig efter de økonomi-
ske betingelser, man fra
samfundets side stiller op
for os.
Et nærliggende spørgs-
mål til os i dag vil være:
Hvad skulle få os til at tro
på, at 1989 vil gå så meget
bedre end 1988.1 denne for-
bindelse må man huske på,
at en del af underskuddet i
1988 skyldes lagemedskriv-
ninger og ekstraordinære
salg af ukurante varer pål20
millioner kroner. Vore in-
terne budgetter viser et un-
derskud på cirka 250 mil-
lioner kroner for pristilpas-
ning. Efter pristilpasning på
60 millioner kroner lyder de
på godt 190 millioner. Ram-
men er på cirka 146 million-
er kroner, og vi skal i efterå-
ret vurdere, om det er mu-
ligt at finde yderligere be-
sparelser, så rammen kan
holdes.
Hvis priserne på færdig-
varer falder mere end forud-
sat, vil det under alle om-
stændigheder blive vanske-
ligt. Hvis alle færdigvarepri-
ser således falder 1 krone pr.
kilo, vil det betyde et yderli-
gere tab på cirka 40 million-
er for Proeks. I en situation,
hvor der ikke er udsigt til
forbedrede priser, er vores
eneste muligheder for bud-
getforbedringer besparelser
Ojg tilpasning af råvarepriser
til prisudviklingen på fær-
digvarer.
Der skal ikke være tvivl
om Proeks’ beslutsomhed
med hensyn til at søge at
holde de rammer for bevil-
linger, som samfundet stil-
ler til rådighed. Men proble-
met for hovedledelsen og di-
rektionen er i dag reelt, om
samfundet vil betale prisen
for besparelserne.
Man skal ikke være den
store filosof for at regne ud,
at når vi skal nedbringe
undrskuddet betydeligt,
medfører dette selvfølgelig
også, at Proeks må udvise en
betydelig beslutsomhed med
hensyn til at gennemføre de
nødvendige besparelser.
Man kan med rette spør-
ge, hvor meget samfundet
skal betale for Proeks. Hvor
meget skal vi betale for at
sikre beskæftigelse for
3.000 medarbejdere og et
stort antal selverhvervende
fiskere samt i øvrigt sikre
indkomsterne i en række
løsere tilknyttede sektorer?
Svaret er vanskeligt, især
fordi der ikke er truffet de
nødvendige politiske beslut-
ninger endnu om dette pro-
blem.
Proeks håber at få lejlig-
hed til at fremlægge et for-
slag til forårssamlingen,
hvorefter der kan tages stil-
ling til, hvad der skal være
såkaldt kommerciel og så-
kaldt samfundsmæssig
drift. Før disse beslutninger
er truffet politisk, er det - så
vidt jeg kan se - meget svært
at tage relevant stilling til,
hvad Proeks bør koste sam-
fundet. Vi er klar over i Pro-
eks, at Proeks selv de sene-
ste år har afgivet løfter om
resultater i betydeligt om-
fang. Desværre må vi i dag
erkende, at disse løfter ikke
er blevet indfriet som for-
ventet.
De massive investeringer,
der har været gennemført,
har ikke givet de nødvendige
forbedringer i driften, og de
lovede resultater med hen-
syn til salg og forædling er
udeblevet. I hvert fald er de
ikke indtruffet så hurtigt
som lovet. Hvad der i stedet
er kommet til, er at Proeks
har pådraget sig en usæd-
vanlig stor byrde med hen-
syn til renter og afskrivnin-
ger, samtidig med at budget-
overslagstallene er reduce-
ret betragteligt, fordi vi tro-
ede, at investeringerne alle-
rede nu ville give væsentlige
afkast. Virkeligheden er
desværre, at der ikke er no-
gen klar sammenhæng mel-
lem det omkostningsniveau,
vi har budgetteret og de re-
sultater, vi har opnået.
Det er nødvendigt, at sam-
fundets repræsentanter ac-
cepterer og er klar over, at vi
See you in Sisimiut
1989
Sisimiuni aasamut takuss’
' ISSITTORMIUT KATTUFFIAT
CIRCUMPOLAR CONFERENCE---
ICC • Industrivej • Box 204 • 3900 Nuuk • Telefon: 23632 • Vicepraes.: 23001
KRONIK
må spare, hvor vi overhove-
det kan. Og det er nødven-
digt, at disse repræsentan-
ter står bag. Det vil være
uholdbart for Proeks, hvis vi
ikke kan få den støtte, som
skal til, for at vi kan bringe
underskuddet ned i den ud-
stukne ramme.
Selv om vi skal være de
første til at erkende, at det
ikke er gået, som man har
håbet på, må man, når man
vurderer Proeks, den bety-
delige samfundsøkonomiske
effekt, som Proeks har haft
de seneste år - uanset de sto-
re budgetoverskridelser.
Indtægterne til fiskere og
medarbejdere er steget væ-
sentligt, og yderligere cirka
1.000 borgere er kommet i
arbejde. Skattegrundlaget i
kommunerne er vokset, og
aktivitetsniveauet i stort set
samtlige sektorer er vokset
betydeligt. Blandt andet
som et resultat af de mange
penge, Proeks har pumpet
ud i samfundet. Om dette er
godt eller skidt, er det ude-
lukkende en politisk sag at
vurdere, men det har været
resultatet, og en del af hen-
sigten med den fem-årige er-
hvervsudviklingsplan var jo
netop, at flere borgere skulle
i arbejde, og indtægterne i
fiskeriet skidle øges.
Landsstyreformanden
talte i åbningstalen om nød-
vendigheden af en forbedret
konkurrenceevne. Dette er
et synspunkt, som Proeks
fuldt går ind for, men udo-
ver at det vil stille betydelige
krav til os i Proeks, vil det
også medføre store krav
over for fiskerne og medar-
bejderne. Vi må og skal have
højnet kvaliteten af vore
produkter, og vi må og skal
have produktiviteten i vejr-
et. Det vil sige, at hver en-
kelt må yde mere, og vi må
gøre, hvad vi kan for at stop-
pe slendrian og ligegyldig-
hed, såvel hos ledere som
hos medarbejdere.
I det kommende år vil det
være nødvendigt, at Proek8
kan producere de mange
torsk billigere og hurtigere,
end vi gør i øjeblikket. Kan
vi ikke det, vil de mulighe-
der, der er i de store torske-
ressourcer i stedet blive til
økonomiske problemer.
Proeks håber, at samtlige
partier vil stå bag genopbyg-
ningen af virksomheden, og-
så selv om der skal lægges
ryg til ubehagelige beslut-
ninger. Mange problemer vil
være vanskelige at løse. Selv
den mindste driftsmæssige
beslutning - især i KTU -
kan for eksempel blive poli-
tisk kompliceret. En luk-
Ole Ramla u -Hansen, direk-
tør for Proeks.
ning af et nathold, der ikke
fungerer, afskedigelsen af
en leder, der ikke løser sine
opgaver, en regulering af
indhandlingen, så den pas-
ser til kapaciteten, opstram-
ninger og øgede produktivi-
tetskrav osv osv kan få en-
hver kommunalbestyrelse
og ethvervt bygderåd på bar-
rikaderne, og hvis KTU ikke
kan sætte ind, hvor det er
økonomisk nødvendigt, har
vi tabt på forhånd.
Der må en holdningsæn-
dring til hos ledelse og med-
arbejdere i Proeks og hos
samfundet. En forståelse af,
at vi ikke blot kan betale,
men at Proeks har budget-
ter, der skal overholdes. Får
vi ikke denne støtte, kan vi
ikke love bedre resultater
end hidtil Vi er klar over at
vi, når vi strammer op, ram-
mer andre sektorer i sam-
fundet, eksempelvis fisker-
ne, som står med store inve-
steringer, der skal forrentes
og afskrives. Og vi rammer
jo i6ær fiskere, der har inve-
steret i tillid til de positive
udsigter, Proeks har spået.
Jeg nævner dette for at un-
derstrege, at vi forstår disse
gruppers problemer. Men
man må også have forståelse
for, at vi skal holde vore
budgetter. Og når der ikke
er udsigt til stigende priser,
må vi spare for at kunne kla-
re dette.
Prisfastsættelsen er som
tidligere nævnt et af de om-
råder, der er i focus. For
Proeks må der være reelle
sammenhænge mellem rå-
varepriser og færdigvarepri-
ser. Behov for at tilføre
yderligere kapital til fiskeri-
et bør og skal være et poli-
tisk problem. Proeks hver-
ken kan eller skal have no-
gen mening om, hvorvidt af-
regningspriserne er for sto-
re eller for små. Det er poli-
tikernes sag at vurdere dette
og forholde sig til det.
Med sommerens beslut-
ning om at reorganisere le-
delsen er Proeks blevet een
virksomhed. Dermed håber
vi, at det nødvendige red-
skab er skabt til at sikre ko-
ordinering og samarbejde og
til at undgå, at interne kon-
flikter og særstandpunkter
slår igennem i driften. Et
klassisk eksempel inden for
Proeks er den måde, hvorpå