Atuagagdliutit - 08.02.1989, Síða 6

Allattoq Jens Lyberth, naalakkersuisunut ilaasortaq
»Sunaluunniit ilumoortuusorilinngisaannaruk tamanna silaqassutsinnut ima ersaritsigisumik takkorliutinngippat
ilumoortuusorisavit qularutigineqarsinnaaneranut sunnguamilluunniit tunngavissaarullutit« - René Descartes
(1596-1650)
Nuannaarutigaara AG nu-
natsinni tusagassiorflnnit
siullersaalluni suliamut A-
karsimut tunngasunik avi-
siliortutut piumasaarsome-
runngitsumik itisileriler-
mat. Soorlu AG 1989-imi
februarip 1-anni pingaame-
rutitamini ima allattoq: »At-
tuumassuteqanngitsumik
misissuisitsinissaq isumas-
sarsiaavoq pitsaasoq taassu-
mami qulaarniartussaam-
magu aalajangerneq qanoq
pisimanersoq kinalu SIK-mi
avataaniilluunniit tamatu-
munnga akisussaasuuner-
soq. Kina akisussaasuuner-
soq paasisariaqarpoq.« Aal-
laqqaataaniit aallarteriarta.
Landsrådiusup 1976-imi
1977-imilu ataatsimiinneri-
ni taamani Landsrådimut
ilaasortap GAS-imullu siu-
littaasuusup Odaaq Olsen-
ip, siumukkormiup, nunat-
sinni A-karseqalernissaanik
(forts, fra forrige side)
faciliteterne til administra-
tionen af dagpenge og for-
midling af arbejdskraften)
finandering. Det var ham,
der havde lavet materialet
til Avva Mathias se ns frem-
læggelse af denne beretning
til SIK’s ekstaordinære kon-
gres.
Awa Mathiassen udtryk-
te megen glæde over, at
Landstinget under sin sam-
ling i maj har vedtaget, at
medlemmer i A-kasseord-
ningen skal omfatte alle løn-
modtagere - sådan som Ar-
bejdsgruppen har foreslået.
Drivkraften og styrken for
Arbejdsgruppens gode re-
sultater tilskrev Awa Mat-
hiassen »den hidtidige og til
tider direkte kontakt med
landsstyremedlemmerne«.
Under den efterfølgende
debat omkring SIK-forman-
dens, mæstformandens og
hovedsekretænes beretnin-
ger blev der ifølge kongres-
referatet ikke ytret yderlige-
re om A-kassespørgsmålet.
Beretningerne blev med de
faldne bemærkninger een-
stemmigt godkendt af kon-
gressens delegerede.
Kongressens punkt 8
»Drøftelse vedrørende A-
kassesagen« var punkt 8 i
SIK-kongressens dagsor-
den. Under sin fremlæggel-
se sagde formanden for Ar-
bejsgruppen, Awa Mathias-
sen, bl.a.:..»Landstinget har
vedtaget, at A-kasseordnin-
gen realiseres og træder i
kraft fra 1987; først havde
man haft 1986 som mål -
men det er blevet udsat«.
Endvidere sagde han, at A-
kassekontingentet for hvert
medlem af SIP’erne nok må
sættes til 50 kroner pr. må-
ned.
Ved afslutningen af de-
batten blev der fremsat tre
spørgsmål til delegaternes
besvarelse:
siunnersuut saqqummiup-
paa. Taamaanikkut Lands-
rådi isumaqarpoq taamaa-
liomissamut suli pifilssan-
ngorsimanngitsoq.
SIK-p Pisortat Isumaqati-
ginniartartuinik 1981-imi
isumaqatiginninniamerani
isumaqatigiinniamerni
aqutsisutut SIK-milu siulit-
taasutut nunatsinni A-kar-
seqalernissaq piumasaqaa-
tigaara. Isumaqatigiinniar-
nerit ingerlaneranni akuer-
saarneqarpoq suliassaq ta-
manna ingerlateqqinneqas-
sasoq.
Suleqatlgiissltaq
Inunnik Isumaginninner-
mut naalakkersuisuusima-
soq Agnethe Davidsen, Siu-
mut, 1983-imi suleqatigiissi-
taliorpoq »Kalaallit Nu-
naanni suliflissaarunnermi
aningaasaateqarfeqalernis-
saq pillugu suleqatigiissi-
1. Skal SIK/SIP-eme ad-
ministrere A-kas seordnin-
gen som de endelige myndig-
heder?
2. Hvem godkender pla-
nen om A-kassebyggeriet på
kysten?
3. Hvem godkender, at
Awa Mathiassen fortsætter
som formand for Arbejds-
gruppen, selv om han er
trådt tilbage fra SIK’s ho-
vedbestyrelse?«
(Han havde fået job som
forstander på Sulisartut
Højskoliat.)
Der var 15 delegater.
Spørgsmålet 1 blev vedtaget
med 33 stemmer, to var ikke
til stede. Spørgsmålet 2 blev
godkendt af 32 delegater, 1
stemte hverken for eller
imod og 2 var fraværende.
Spørgsmålet 3 blev god-
kendt med 33 stemmer, to
var fraværende.
Illoyalitet
Med datoen den 2. juni 1986
vil jeg gerne henvise til re-
daktør Philip Lauritzens ar-
tikel i AG af 3. februar 1989:
»Sådan lød beskeden til
SIK«. Samtidig skal jeg gøre
opmærksom på, at jeg først
blev medlem af Arbejds-
gruppen efter Awa Mathi-
assens opsigelse og fratræ-
den fra henholdsvis Sulisar-
tut Højskoliat og Arbejds-
gruppen.
Jeg har den yderligere be-
mærkning, at jeg mener, at
daværende landsstyremed-
lem, Aqqaluk Lynge, har
været illoyal over for det
samlede landsstyre i sin
fremlæggelse af landssty-
rets oplæg af dagordens-
punkt 21: »Redegørelse ved-
rørende arbejdsløshedsfor-
sikring«. Jeg mener nemlig,
at Aqqaluk Lynge skulle ha-
ve fremlagt hele ordlyden af
landsstyrets beslutning un-
der møde den 28. maj 1986.
Aqqaluk Lynges fremlæg-
gelse af landsstyrets oplæg
er citeret i ovennævnte nr.
af AG. Jeg mener, at Aqqa-
taq«-mik taaneqartumik.
Suleqatigiissitami ilaasor-
taatitaqarput Isumaginnin-
nermut Pisortaqarfik, KA-
NUKOKA aamma SIK. Ki-
ngusinnerusukkut NUISI-
NA suleqatigiissitamut ilaa-
titaqalerpoq. SIK-p sinniisai
ukuulerput: Siulittaasup
tullerisimasaa Awa Mathi-
assen (IA), SIK-p allattuu-
nerisimasaa Ole Lynge (IA),
SIK-mi inatsisilerituujusi-
masoq Peter Helmers (IA)
Nuummilu SIP-mi siulittaa-
suusimasoq Laarseeraq E.
Nielsen (IA).
Suleqatigiissitaq Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sanit akissarsiaqartinneqar-
tumik 1984-imi siunnersor-
teqalerpoq tassaasumik Bir-
ger Poppel (IA). Suleqati-
giissitamut siulittaasun-
ngorpoq Avva Mathiassen
allatsinngorlunilu Birger
Poppel.
luk skulle have medtaget
følgende ordlyd fra landssty-
rets møde af 28. mqj 1986:1
denne redegørelse vil
landsstyret indstille til
landstinget at godkende,
at der ikke gives SIK no-
gen specielle garantier
for dækning af omkost-
ninger i forbindelse med
det kontorbyggeri, som
SIK har igangsat forskel-
lige steder i Grønland.
Men at landstyret dog
bemyndiges til at træffe
nærmere aftale med SIK
om leje eller anden form
for hjælp til SIK i tilfæl-
de, hvor byggeriet ikke
kan standses og ikke kan
udsættes, således at
landsstyret og SIK sene-
re kan indgå en mere de-
taljeret aftale om dette
spørgsmål.«
Hermed også følgende
slutbemærkning til denne
kronik: Som pressens mini-
ster i dette land vil jeg anmo-
de alle landets journalister
om at prøve på at forstå og
nærlæse følgende teser af
den foran citerede franske
filosof, René Descartes:
»1. Man skal aldrig godta-
ge noget som sandt, uden
det står klart og tydeligt for
ens forstand på en sådan
måde, at man ikke har den
fjerneste grund til at betviv-
le det.
2. Man skal analysere de
probleber, man vil løse, ud i
så mange dele som muligt,
og som det er nødvendigt for
bedre at løse dem.
3. Man skal ordne sine
tankegange således, at man
begynder med det simpleste
og lettest fattelige for deref-
ter gradvist at hæve sig til
indsigt af dem mest sam-
mensatte.
4. Man skal overalt foreta-
ge så almene optællinger og
danne sig et så omfattende
overblik, at man er sikker på
at få samtlige muligheder
med.«
31. maj 1985
Ulloq 31. mqj 1985 Inatsisar-
tut ullormut oqaluuserisas-
sani nr. 31-imi oqaluuseri-
sassanngortissimavaat:
»Kalaallit Nunaanni sulif-
fissaarunnermi aningaasaa-
teqarfeqalemissap atortus-
sanngortinnissaa pillugu
tunngaviusumik oqaluuse-
rinninneq«.
Inatsisartut oqallinne-
rannik aqutsisuuvoq Hend-
rik Nielsen (Siumut).
Isumaginninnermut inis-
saqamermullu naalakker-
suisoq Aqqaluk Lynge naa-
lakkersuisut sinnerlugit
saqqummiussisuusoq ilaati-
gut imatut oqarpoq: »Inatsi-
sartunut ilaasortat isumali-
utissiissutip ilaa suliarine-
qarsimasoq tigusimavaat.
Taamaattumik suliftissaa-
runnermi aningaasaateqar-
feqalernissamik pilersitsini-
amerup tunulequtaa eq-
qaas savara kiisalu pingaar-
nerusutigut aallaavigine-
qartussat - itisilerinngikkal-
lassallungali«...
...»Suliftissaarunnermi
aningaasaateqarfiup siuner-
taraa ilaasortat suliftissaa-
runnerup nalaani aningaa-
sarsiassaagaluanik annaa-
sanik pisassaqar tittar nis-
saat. Ullormusiat aalaja-
ngemeqartassapput suline-
rup nalaani akissarsiarisak-
kap aalajangersimasimasu-
mik procentinngorlugu a
ngissusilerneratigut, aam-
malu periarfissaqassaaq pif-
fissap ilaannaanut sulisar-
neq sillimmasiiffigissallugu.
Naalakkersuisut isumaat
naapertorlugu aaqqissuus-
sineq Kalaallit Nunaanni
sulisunut tamanut atortuu-
tinneqassaaq. Taamaalior-
nikkut sulisitsisuni sulisut
kikkulluunniit tunngaviu-
sumik assigiimmik pineqa-
lissapput. Taamatut aaqqis-
suussinerup kingunerisus-
saavaa Kalaallit Nun aat nu-
nat avannarliit ataatsimut
isumaqatigiissutaannut
ilaalissasoq, nunat avannar-
liit ilaanni ilaasortaanerup
sivisussusia nunamut alla-
mut nuulluni sulinermi i
ngerlaannartumik nuunne-
Lårséraq E. Nielsen (IA),
aamma suleqatigiissitami
ilaasortaasimasoq.
Larseeraq E. Nielsen (IA),
der var medlem af A-kasse-
arbejdsgruppen.
qarlunilu ingerlatiinnarne-
qar talis sammat.
Inger laan nart um ik aaq-
qissuussinermut ilaasor-
tanngortoqartassaaq Ka-
laallit Nunaanni najugaqa-
raanni, 16-it soraamerussu-
tisiaqalernissallu akornanni
ukioqaraanni kiisalu suli-
sinnaasuugaanni.
Tamatumunnga ilanngul-
lugu kissaaatigaarput an-
nertussusileriikkanik ikior-
siisamermi peqatigiiflim-
mut ilaasortaaanissamik pi-
umasaq ingerlatiinnarne-
qassasoq, tamatuma kingu-
neranik SIK-mut ilaasor-
taaaneq imaluunniit Nam-
minersornerullutik Oqar-
tussat suliamut tunngatillu-
gu peqatigiiftimmut akueri-
saannut ilaasortaaaneq piu-
masarineqassalluni...«
Inassutit
...»Qulaani allassimasut kii-
salu suliftissaarunnermi
aningaasaateqalernissamut
suleqatigiissitap isumaliu-
tissiissutaata ilaa tunngavi-
galugu naalakkersuisut
makkuninnga inassuteqas-
sapput:
- Inatsisartut aalajangis-
sasut 1. januar 1987 aallar-
nerfigalugu Kalaallit Nu-
naanni Suliftissaarunnermi
aningaasaateqarfik pilersin-
neqassasoq.
- Aningaasaateqarfissaq
taanna Kalaallit Nunaanni
akissarsiorlutik sulisartu-
nut tamanut atatsimoorus-
satut pinngitsooranilu ilaa-
sortaafligisassatut ingerlan-
neqassasoq, aammalu ilaa-
sortaalemissamut patsisis-
satut piumasarineqassasoq
SIK-mut imaluunniit Nam-
minersomerullutik Oqar-
tussat akuerisaannut suli-
nermi kattuftimmut alla-
mut ilaasortaanissaq.
- Aningaasaateqarfik ilaa-
sortat akiliuteqartamerisi-
gut aammalu pisortanit su-
lisitsisunillu tapiiffigineqar-
tamikkut aningaasalersor-
neqassasoq.
- Inatsisartut Isumagin-
nermut Inissaqamermullu
naalakkersuisoq pisinnaa-
tissagaat suliftissaarunner-
mi aningaasaateqarfiup
nakkutiginissaanut aqun-
neqarnissaanullu malittari-
sassanik sanassasoq ani-
ngaasaateqarfiullu siuler-
someqarnissaanut tunnga-
sunik - SIK-mik, pisortanit
sulisitsisunillu namminer-
sortunit isumaqatigiissute-
qareemikkut«.
Oqallinneq
Inatsisartut oqallinneranni
Siumup oqaaseqartitaa,
Inatsisartuni ilaasortaq taa-
manikkullu SIK-mi siulit-
taasoq Jens Lyberth ilaati-
gut ima oqarpoq: »Aallaq-
qaasiullugu oqaatigilara su-
liaq maanna pissusissami-
sut iliartortoq siusinneru-
ngaatsiartukkulli aallartin-
neqarsimammat ... taama-
nikkulli isumaqartoqanngi-
laq suliftissaarunnissamut
aningaasaateqarfeqalissal-
luni pifiissanngorsimasoq.
Piumasarli tamanna arlale-
riarluni saqqummiunneqar-
tareersimavoq aammalu su-
liaq soqutigalugu malin-
naaffigisimavarput aamma-
lu isumaliutissiissut suleqa-
tigiissitap saqqummiussaa
soqutigalugu atuarsimavar-
put...
... Taamaattumik Siumu-
miit siunersuutigiumavar-
put ataatsimiititaliortoqas-
sassoq atorfilinnik inutta-
limmik - pisortaqarfinnit ar-
lalinnit atorfilinnik inutta-
limmik - taakkualu suliami
matumani ataqatigiissitsi-
suullutillu pitsanngorsaa-
suussasut. Atulussinnaane-
rusinnaavormi pisortaqar-
fiit sisamat suliassamik
ataatsimik suliaqartinne-
qarpata assigiinngitsunit
aningaasalersomeqarlutik.
Taamaattumik naalakker-
suisunut siunnersuutigeru-
supparput sulinerup matu-
mani ingerlanneqartup sin-
nassaataannanngunngin-
nissaa uppemarsarniarlugu
Inatsisartut aalajangissasut
naalakkersuisut pisortaqar-
finnit assigiinngitsuneersu-
nik inuttalimmik suleqati-
giissitaliussasut pisortaqar-
finni assigiinngitsuni suliu-
niutinik assigiinngitsunik
aqutsisussanik
Akuerlsamut
Tamatumunnga peqatigitil-
lugu Siumvimi isumaqarpu-
gut silatusaarnerussasoq
suliaq pingaaru teqartoq
manna inimi maani maanna
suliarisarput inaameqaruni
partiit tamarmiullutik suli-
ap ingerlateqqinneqamis-
saanut naalakkersuisup
Inatsisartunut saqqummi-
ussinermini inassutigisai
naapertorlugit isumaqati-
giinnerisigut. Tamatu-
munnga atatillugu Siumu-
miit partiit allat oqaloqatigi-
nissaat ammafiigaarput -
tassa akerlerineqassappat
ilaasortaanissamut piuma-
sarineqassasoq SIK-mut
imaluunniit sulisartut peqa-
tigiiftiannut al lamut Nam-
minersomerullutik Oqar-
tussat akuerisaannut ilaa-
sortaanissaq. Isersimasut
arlaannit isumaqarfigine-
qarpat SIK-p ersarippallaa-
mik allassimanera ajomar-
torsiutaalersinnaasoq ima-
luunniit tamanna isumaqa-
tigineqanngippat - taava pi-
areersimavugut SIK-p allas-
simanera piissallugu, taa-
maalillunilu allassimaanna-
lissalluni ilaasortaanissa-
mut piumasarineqartoq sil-
limmasiifligisaq sulisartut
peqatigiiffiannut imaluun-
niit aalajangersimasunik
suliaqameq aqqutigalugu
kattuftimmut Namminer-
somerullutik Oqartussanit
akuerineqartumut ilaasor-
taassasoq....Taama naat-
sumik oqaaseqarlunga Siu-
mut sinnerlugu nalunaaru-
tigissavara Siumup naalak-
kersuisup inassutigisai isu-
maqatigimmagit«.