Atuagagdliutit - 15.02.1989, Side 16

Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postviesenet
SIK-mut ilanngaassissutit
- KNAPK tulaassat akiisa 1 procentiinik inatsisitigoortu-
mik ilaimgaaimeqartalinngikkallarami aairnna landskas-
simiit tapiiffigineqartaraluarpoq, naalakkersuisut
siulittaasuat Jonathan Motzfeldt oqarpoq
Lønprocent kan gøre
SIK selvfinansierende
- KNAPK måtte også trække på landskassemidler, ind til
organisationen ad lovgivningens vej blev sikret 1 procent
af indhandlingen, siger landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt
Finansieringen af SIK’s
drift i fremtiden bør ske
over en procentvis løn-
tilbageholdelse p& de en-
kelte arbejdspladser,
præcist som indhand-
lingsstederne kun afreg-
ner 99 procent af fiske-
priserne med fiskerne og
den sidste ene procent til
KNAPK og derigennem
sikrer midlerne på Fi-
sker- og Fangerforenin-
gens driftsbudget. Dette
argument kommer
landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt med,
men han ønsker i øje-
blikket ikke lovgivet på
området.
- Det må først og frem-
mest være et spørgsmål, der
tages op i aftaleregi arbejds-
markedets parter imellem,
siger landsstyreformanden
til AG. Han forestiller sig, at
»trækprocenten« gøres til
genstand for drøftelse i
overenskomstforhandlin-
gerne og derefter sættes i
værk.
4,5 millioner til KNAPK
Jonathan Motzfeldt frem-
hæver i en pressemeddelelse
om sagen, at KNAPK tidli-
gere kun kunne finansiere
en meget beskeden del af or-
ganisationens egen drift. I
1985 var det således kun 8
procent. De resterende 92
procent - det var 850.000
kroner - blev skudt ind af
Landskassen.
11987 vedtog Landstinget
så ved budgetbehandlingen,
at tilskuddet til KNAPK
skulle bortfalde, og fra og
med 1987 fik KNAPK så en
andel på 1 procent af ind-
handlingsbeløbet.
I perioden fra 1979 til
1987 har KNAPK således
fået et tilskud fra Landskas-
sen på ialt godt 4,5 millioner
kroner.
- Jeg tror, at en lignende
model vil kunne sikre SIK’s
fortsatte eksistens med et
ordentligt driftsbudget, si-
ger landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt.
Nappaatipalaat
NEW DELHI: Indiamiut 50
millionit kinguaassiuuti-
mikkut naappateqarput, In-
diani tusagassaqartitsivik,
PTI, ataasinngormat taama
allappoq.
PTI allappoq, FN-ip peq-
qinnissakkut sullissiveqar-
fiata WHO-p ilimagigaa, In-
dia silarsuarmi nappaatipa-
laaqarfiunerpaat sisamagi-
gaat. Atortittartut nappaa-
tipalaaqarajunnersaapput,
tamatumunngalu pissu-
taapput New Delhi atortit-
tartoqarfiunerpaat nakorsi-
artarfeqannginneri aamma-
lu nappaatipalaat pillugit
tamaani paasisitsiniaaso-
qartann ginnera.
Misissuinertigut paasine-
qarsimavoq Indiami illoqar-
finni angisuuni akunnattu-
millu angissusilinni atortit-
tartut katillutik 900.000-it
missaanniittut, inunnilli
isumaginninnerup tungaa-
tigut suliaqartuusut isu-
marput suli amerlanerujus-
suussasut. (RB-AFP)
SIK-ip siunissami inger-
lanissaa qularnaame-
qartariaqarpoq suliffe-
qarfiit ataasiakkaat
akissarsiassat procentii-
sa ilaannik ilanngaassi-
sarnerisigut, soorlumi
tulaassat akiisa 99 pro-
centii kisimik aalisartu-
nut tunniunneqartartut
procentiallu ataaseq
KNAPK-mut tunniunne-
qartarluni taamaalior-
nikkullu Aalisartut Pini-
artullu Kattuffiata i
ngerlasinnaanissaa qu-
larnaarneqartarluni.
Tam akku tungaasigut
inatsisiliornissaminik
kissaateqarnini tunnga-
vilersorlugu naalakker-
suisut siulittaasut Jona-
than Motzfeldt ilaatigut
taamatut oqarpoq.
- Tamanna sulisoqamik-
kut illuatungeriit isumaqa-
Moskusokser
FJÅLLNÅS: Den svenske
moskusokse er i krise. Den
lille bestand, som i mange år
har levet i den nordlige Da-
larna i Midt-Sverige, er ble-
vet ramt af hjernehinde-
orm. Mindst fem dyr er døde
eller er blevet aflivet på
grund af infektionen, og be-
standen er nu nede på højst
25 dyr.
Sygdommen blev opdaget
i efteråret, da nogle af okser-
ne begyndte at optræde un-
derligt.
For at undgå spredning af
parasitten - som normalt gi-
ver så kraftig en infektion,
at dyrene dør - er tre mo-
skusokser blevet aflivet.
(RB-TT)
Nakorsat
LONDON: Qaflasinnerusu-
nik ilinniagaqarsimasut
akomanni nakorsat immi-
nortoqakulanerpaasimap-
put, aappariinnerminni
ajornartorsiuteqakulane-
rullutik aammalu imigassa-
mik ikiaroornartunillu ator-
nerluigajulemerusarlutik,
tuluit nakorsat atuagassiaat
British Medical Journal taa-
ma allapppoq.
Nakorsat timikkut allanit
peqqinnerusarput eqqarsar-
taatsimikkulli sanngiinne-
rusarlutik, USA-mi, Tuluit
Nunaanni Australiamilu
misissuisimanerit 22-it
tunngavigalugit taama al-
lapput.
Besøgsrejse
(RB) Dronning Margrethe
og prins Henrik rejser til
Grønland til sommer i for-
bindelse med hjemmesty-
rets 10-års-jubilæum, der
festligholdes i Nuuk på
Grønlands nationaldag den
21. juni.
Regentparret har samti-
dig tilkendegivet et ønske
om at foretage en besøgsrej-
se til en række byer på
Grønlands vestkyst, bl.a.
Maniitsoq, Qaqortoq, Qe-
qertarsuaq og Qasigianngu-
it.
Turen langs den grøn-
landske vestkyst skal foregå
både med fly og med konge-
skibet Dannebrog.
tigiinniameranni oqaluuse-
rineqartariaqavippoq, naa-
lakkersuisut siulittaasuat
AG-mut oqarpoq. Neriuuti-
ginerarpaa »procentinik
ilanngaassisamissaq« akis-
sarsiat pillugit isumaqati-
giinniamissami oqaluuseri-
neqassasoq isumaqatigiis-
sutigineqareerunilu piaar-
tumik atulersinneqassallu-
ni.
4,5 miil. KNAPK- mut
Jonathan Motzfeldtip ta-
manna pillugu tusagassior-
fitsigut nalunaaru teqarner-
mini erseqqissaatigaa,
KNAPK-ip siornatigut i
ngerlatsinermi ilaannara-
laanngua taamaallaat nam-
mineerluni aningaasaler-
sorsinnaasimagaluaraa.
1985-imi ingerlatsinermi 8
procentiinnaa aningaasaler-
sorsinnaasimallugu. 92 pro-
centit sinneruttut - tassalu
850.000 kronit - Landskas-
simiit akilerneqarsimapput.
1987-imi aningaasartuu-
tissanut missingersuusiat
Inatsisartuni oqaluuserine-
qarmata KNAPK-mut ta-
piissutaasartut peemeqar-
put, 1987-imiillu KNAPK
ingerlatinneqalerpoq tu-
laassat akiisa 1 procentiisa
ilanngaassutigineqartarne-
risigut.
Taamaalilluni KNAPK
piflissami 1979-imiit 1987-
ip tungaanut 4,5 millioner
kronit missarluinnaannik
Landskassimiit tapiifligine-
qarsimavoq.
- Isumaqarpunga SIK-ip
ingerlaannarnissaa taamaa-
liornikkut qulamaameqar-
sinnaalluartoq, naalakker-
suisut siulittaasuat Jona-
than Motzfeldt oqarpoq.
Saqqummersitsineq
Amernik annoraaminernillu mersortartut, nunatsin-
ni tamarmeersut ulluni makkunani Nuummi pikko-
rissaqatigiinnerat iluatsillugu
arfininngomeq 18. februar nal. 14.00 -17.00
sapaat 19. februar nal. 14.00 -17.00
Pilutami, Skibshavnsvej 2116,
suliarisaminnik ilamininnguinik tamanut ammasu-
mik saqqummersitsiniarput.
Saqqummersitsinerup nalaani aamma suleriaatsit
takutinneqassapput, ataasiakkaanik pisisoqarsinnaa-
voq, inniminniisoqarsinnaallunilu.
Udstilling
Skind- og stofsyersker holder i øjeblikket kursus her i
Nuuk. Der afholdes udstilling af færdige produkter i
Pilutaq, Skibshavnsvej 2116
lørdag den 18. februar kl. 14.00 -17.00
søndag den 19. februar kl. 14.0017.00
Under udstillingen fremvises forskellige syteknik-
ker og der kan bestilles produkter.
EL-SERVICE DØGNET RUNDT
Som noget nyt bliver der nu mulighed for at få udført el-
service uden for normal ekspeditionstid.
Denne nye døgnservice, EL-VAGTEN, skal selvfølgelig
ses i sammenhæng med det stigende behov for at
kunne få løst akutte installationsproblemer her og nu.
Vi kommer straks og løser problemer med
- El-installationer
- Ventilationsanlæg
— Varmeanlæg
- Antifrostanlæg
- Skibsinstallationer
- Radioanlæg
— Alarmanlæg
- Vaskemaskiner ama.
EL-VAGTEN kontaktes udenfor normal arbejdstid på
telefon 23509. Indenfor normal arbejdstid telefon
22266.
Normal arbejdstid EL-VAGTEN
Mandag-fredag 3900 NUUK
7.00-17.00 P0STB0X 252
TELEFON 2.2266
b

MISSIT NUTAAT - Miss Grønlandissarsiomerup immik-
koortuisa kingullersaasa tullianni sisamanngorpat in-
gerlanneqartussami peqataasussat ilagissavaat 19-inik
ukiulik Sara Mathæussen, Nuup Kommuniata allaffiata
nerisarfiani sulisuusoq, 20-iniUu ukiulik EVU-mi ilinni-
artoq Anette Pedersen. Taakku angajoqqaatik oqalut-
tuussimanngilaat peqataaniarlutik. »Tupaallanniassam-
mata«, Miss Grønlandinngomiaqataaniartut taakku taa-
ma oqarput, kajumissaarippullu suli amerlanerusunik
peqataasoqaqqullugu. Isertunngilaat misigisaqarniuti-
galugu peqataaniaramik, aammali isertunngilaat anni-
laangalaaramik.
NYE MISS’ER - Ved tredie og næstsidste indledende
runde på torsdag i Miss Grønland-konkurrencen deltager
blandt andet 19-årige Sara Mathæussen, der er servitrice
hos Nuuk Kommune, og 20-årige EVU-studerende Anet-
te Pedersen. Ingen af dem har fortalt det hjemme. »Det
skal være en overraskelse«, siger de to nye Miss Grøn-
land-kandidater, der begge har fået flere opfordringer til
at stille op. De siger, de gør det for oplevelsens skyld, og
de lægger ikke skjul på, at de er lidt nervøse.