Atuagagdliutit - 01.03.1989, Page 4

I
SIK nutaaq
Aasianni SIP-ip siulittaasua, Gerth Gedionsen, ilumooru-
narpoq oqarami pingaamerunngitsoq SIK-ip immikkut it-
tumik ataatsimeersuartitsinissannik SIP-eqarfiit 19-it piu-
masaqaataat SIK-mut pinnagu SIP-qarfulli ilaannut inger-
lanneqarsimammat. Pingaarneruvormi SIK-ip maannak-
kut qullersaqarfigisaanut uppernarsarncqars imammat,
SIK-ip immikkoortoqarfiisa amerlanersaasa piumasari-
gaat immikkut ittumik ataatsimeersuartitsisoqarnissaa.
Immikkut ittumik ataatsimeersuartitsisoqannginnissaa-
nut tunngavissat arlaqarunarput. Tunngavissallu pitsaa-
nersarigunarpaat SIK-ip akissaqannginnera. Immikkulli
ittumik ataatsimeersuartoqarsinnaavoq tatigisatut sinnii-
sit ataatsimiinnerannut atatillugu taamaalippallu ataatsi-
meersuarnissaq akilerneqarsinnaassaaq Qaammarsaaner-
mut IlinniartitaanermuIIu Aningaasaateqarfik aqqutigalu-
gu. Ilumooraluarpormi Pisortat Isumaqatiginninniartar-
tui aningaasaateqarfimmut oqartussaassuseqarnerpaaler-
sussaasut, ullumikkulli siulersuisuusut suli allanngortin-
neqarsinnaanngitsunikaalajangiussisinnaapput.
Immikkut ittumik ataatsimeersuaqqittoqassagaluarpat
imaassinnaavoq naalakkersuinikkut SIK pinnaassutigine-
qaqqittorujussuanngussasoq. Tamannalu SIK-ip pisaria-
qartinngilaa. Maannakkut siulersuisuusut - taamaaliorsin-
naassuseqarunik - SIK-ip nutaarluinnarnik aaqqissuunne-
qarnissaa pillugu siunnersuuteqartariaqaraluarput. Suli-
assaq taamaattoq ukiorpaalunni ingerlanneqarsinnaavoq.
Taamaaliornissamulli piffissaqanngilaq. Immikkut ittu-
mik ataatsimeersuamerup SIK maannakkut ingerlariaq-
qissinnaajunnaarsimaneraniit qaqittariaqarpaa ingerlaq-
qissinnaalersillugu, tamatumanilu tunngavigineqassaaq
SIK-ip akuerissagaa immikkoortoqarfiit oqaasissaqaqataa-
nerulernissaat aammalu SIK-ip assigiiaanik suliaqartut pe-
qatigiiffiinut agguataarsimagaluarluni tamanut kattuffit-
tut ingerlanissaa Ilaasortallu kigaatsumik qularnaatsu-
milli aniqjuarnissaat pinngitsoortinniarlugu SIK-ip piuma-
sarisariaqarpaat ilaasortat ataatsimiinnerni peqataaneru-
salernissaat. Nutaamik aaqqissuussisoqarlunilu nutaamik
siulersuisunngortussat amerlanerussuteqarluartunik tu-
nulequtaqamerisigut aatsaat SIK nukittulluni nunaqavis-
sut tamarmik akissarsiassaat pillugit isumaqatiginninniar-
talersinnaavoq.
Taamaalissagaanni sukkasuumik isumaliutigilluakka-
millu piareersartariaqarpoq. Maannakkulli siulersuisuu-
sut qanoq iliuuseqarnaveersaaginnassappata ataatsimeer-
suartoqamissaalu kinguarsaannassappassuk taava SIK-ip
iluminiit ase ruukkiar toraera ingerlqjuassaaq.
Nyt SIK
Gerth Gidionsen, SIP-formand i Aasiaat, må have
ret i, at det ikke kan være afgørende, om 19 SIP-
foreningers krav om en ekstraordinær SIK-kon-
gres er sendt til en SIP-forening eller til selve SIK.
Det afgørende må være, at SIK’s nuværende ho-
vedbestyrelse har dokumentation for, at et flertal
af SIK’s lokalafdelinger vil have en ekstraordinær
kongres.
Der kan være flere gode argumenter imod en
ekstraordinær kongres. Det bedste er måske, at
SIK ikke har råd. Imidlertid kan en ekstraordinær
kongres afvikles i forbindelse med et tillidsmands-
møde og således betales over Oplysnings- og Ud-
dannelsesfonden. Det offentlige Aftalenævn over-
tager ganske vist majoriteten i fonden, men i dag
må den lovlige bestyrelse kunne træffe en bindende
beslutning.
En ekstraordinær kongres bliver muligvis et nyt
politisk hundeslagsmål om SIK. Det er ikke, hvad
SIK har brug for. Den nuværende hovedbestyrelse
bør - hvis den vil være ansvarlig — udarbejde et
forslag til en helt ny struktur for SIK. Dette arbej-
de skulle tage endnu nogle år. Men der er ikke tid.
Den ekstraordinære kongres må bringe SIK ud af
det nuværende dødvande og det forudsætter, at
SIK accepterer en decentralisering: - En opdeling
i egentlige fagforeninger med SIK som et fælles
organ. SIK må komme et medlemskrav om øget
nærdemokrati i møde, hvis organisationen vil und-
gå, langsomt men sikkert, at blive drænet for den
ene medlemsgruppe efter den anden. Kun med et
klart mandat om en ny struktur, vil en nyvalgt
ledelse kunne få SIK tilbage på arbejdsmarkedet,
som en handlekraftig organisation, der kan tale på
alle hjemmehørende lønarbejderes vegne.
Det kræver en hurtig og gennemtænkt forbere-
delse. Men hvis den nuværende hovedbestyrelse
bare stikker hovedet i busken og forhaler en kon-
gres, så vil SIK’s indre opløsning kun fortsætte.
Grønlan dsflyp akissarsinissaanut aalajangiisut. Saamimmiit rutedivisionschef Jørn Rosenberg, pisortaq Jan K. Rasmus-
sen, tusagassiuisoq OleOxholm Glacemilu pisortaq Vagn Andersen.
Grønlandsflys team bag Transportprisen. Fra venstre rutedivisionschef Jørn Rosenberg, adm. direktør Jan K. Rasmussen,
informationschef OleOxholm og direktør for charterdivisionen Glace, Vagn Andersen.
Grønlandsfly får transportpris
Ved at arrangement på hotel Scandinavia i København overrækker
statsminister Poul Schluter i dag Transportøkonomisk forenings
transportpris til Grønlandsfly
(AJ) Transportprisen
overrækkes Grønlands-
fly for det enestående ar-
bejde selskabet har gjort
for etablering af et to-
strenget transportnet i
Grønland. Et transport-
net både for passagerbe-
frodring og for godsbe-
fordring.
I sin overrækkelsestale
var dette Poul Schluter’s
motivation og han under-
stregede videre den store
indsats Grønlandsfly har
gjort for at etablere et nord-
atlantisk transportsystem i
det hele taget.
Konference
I forbindelse med prisover-
rækkelsen afholdtes en hel-
dagskonference, der blev åb-
net af landstyremedlem
Emil Abeisen, der i sin tale
beskrev det grønlandske
transportsystem og blandt
andet understregede at
Hjemmestyret i sin trafik-
planlægning fastholder det
nuværende koncessionssy-
stem.
-1 dag er der ikke mange
seriøse indvendinger imod
koncessionerne, og politisk
finder vi dem helt nødvendi-
ge, i hvert fald i en overskue-
lig fremtid, understregede
Emil Abeisen.
Han åbnede dermed for
en hel dag, hvor Grønlands
transportsystem var i cen-
trum. I forlængelse af hans
tale præsenterede SAS’ ru-
techef for Grønland, Leif
Petersen dette selskabs ru-
tetrafik til og fra Grønland.
Og adm. direktør for Grøn-
landsfly, Jan K. Rasmussen
fulgte efter med en intro-
duktion til og præsentation
af Grønlandsfly.
Eftermiddagen var kon-
centreret om de øvrige - vig-
tige led - i det grønlandske
transportsystem, nemlig
KNI og hele fragtmarkedet.
Disse områder blev præsen-
teret af KNI’s danske trans-
portchef Fjord Riisgaard og
af adm. direktør for trans-
portfirmaet ASG, Nils Drey-
er.
Bag prisen
Hvis der skal gisnes om,
hvad der specielt ligger bag
prisen til Grønlandsfly, er
der ingen tvivl om, at selska-
bets etablering med en egen
rute til København i samar-
bejde med Icelandair, er en
af årsagerne. Udadtil har
der måske ikke været den
store opmærksomhed om-
kring denne lille genistreg.
Men internt i flykredse er
dette betragtet som noget af
en præstation.
Et andet område er den
opmærksomhed selskabets
charterdivision har opnået
igennem de senere år. Det er
lykkedes selskabet og dets
piloter at få et ry som de
bedste indenfor arktiske
transportløsninger af en-
hver art. Selskabets bistand
til nordmanden Monica Kri-
stiansens Sydpolsekspedi-
tion huskes stadig. Dengang
- i 1987/88 - fløj en besæt-
ning fra Grønlandsfly en
Twin-otter til den modsatte
ende af kloden og klarede
hele ekspeditionens forsy-
ningsside.
Ni genopstiller ikke
Borgmester i Upemavik, Vilhelm Kristiansen og otte andre genopstiller
ikke
Fem Siumutter og fire
Atassutter i Upemavik
kommunalbestyrelse
genopstiller ikke. Det
fortæller borgmester
Vilhelm Kristiansen,
Siumut, der heller ikke
genopstiller. Borgme-
steren fortæller AG, at
den største grund til ik-
ke at genopstille er, at
planlagt anlæggelse af
vandsøer i seks bygder
ikke bliver til realitet.
Desuden har kommu-
nalbestyrelsen også
planlagt anlæggelse af
en ny vandsø i selve by-
en. Planer, som kom-
munalbestyrelsen si-
den 1987 er gået i gang
med.
- Jeg skal nu til at være
fuldtids fanger og fisker.
Og jeg ved, at de andre, der
ligesom mig ikke genop-
stiller til kommunalbesty-
relsesvalget i april, også vil
være fiskere, fortæller
borgmester Vilhelm Kri-
stiansen til AG onsdag for-
middag.
- Grunden til ikke at
genopstille, har ikke noget
med kommunens økonomi
at gøre. Kommunens øko-
nomi går som den skal.
Men vi har i lang tid plan-
lagt anlæggelse af vandsø-
er i seks af kommunens
bygder. Vandsøen i In-
naarsuit har kostet 4,5
miil. kr., som vi også reg-
ner med vil koste i de an-
dre seks bygder. En ny
vandsø i byen vil koste 15,6
miil. kr., siger Vilhelm Kri-
stiansen.
- Vi har haft planerne
klar siden 1987, og vi har
nu helt afskåret forbindel-
sen til landsstyreområdet
for bygder og yderdistrik-
ter, da vi ikke har fået re-
spons på vore henvendel-
ser. Hjemmestyret skal jo
afholde 85 procent af ud-
gifterne og kommunen 15
procent. Jeg ved, at der er
gang i planlægning af an-
læggelse af tre vandsøer i
andre bygder i andre kom-
muner. Dette er urimeligt,
især fordi, vi har haft pla-
nerne klar i 1987, slutter
Vilhelm Kristiansen.