Atuagagdliutit - 01.03.1989, Page 14

NR. 24 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
OQALLINNEQ - DEBAT
ISUMMATSAQQUMMIUGUK- SKRIV DIN MENING TIL AG
Naammagittaalliuut
Allattoq Nikolaj Heinrich,
KNAPK-p siulittaasua
Angallatinik qimussimil-
lu attartomermi isuma-
qatigiissutip 1985-imili
atorunnaartup taartis-
saanik isumaqatigiinniu-
teqarumalluni KNAPK-
miit noqqaajuarnerit kii-
sami 1988-imi ukialersoq
tusarneqarlutik isuma-
qatigiinniamerit aallar-
tissinnaasimapput.
Ajuusaarnartumilli ul-
luni marlussuinnami
ifiumaqatigiinniamerit
ingerlareersullu unitsit-
tariaqarsimapput
KNAPK-miit piumasaa-
sut, illua’tungaaniillu
tunniunneqarsinnaasut
imminnut apuussin-
naanngimmata, naak
avissaarutaat annertoor-
suartut oqaatigineqar-
sinnaangikkaluartut.
Isumaqatigiinniame-
rit avissaaraUarneran-
nut atatillugu pisortat
akisussaasut saaffigine-
qarput, ilisimatinneqar-
lutillu aporfiup suunera-
nik, siornali august 1988
naanngitsorli.
Attartomermi akit nu-
taanngilisimaqisut nu-
tarterneqarnissaannik
suliuaraluamerit pisor-
tat tungaanniit taama
soqutigittaatsigisumik
sumiginnagaajuameri
KNAPK-miit akuereq-
qissinnaajunnaavippar-
put, taamaattumillu
naalakkersuisut, kom-
munet kattuffiat, naala-
gaafiillu qinnuigaagut
piaarnerpaamik isuma-
qatigiinniamerit nangin-
neqarsinnaaqqullugit
qanoq iliuuseqaqqullu-
git.
Tam an na naammassi-
neqarsinnaanngippat si-
neriassuatsinni ilaasor-
tagut piumasaqarfigissa-
vagut attartortitsisar-
nerminnik vmitsitseq-
qullugit.
Forsøg på tvang
Af Kunuk Kristiansen, sekretær for
Attaveqaat
Med henvisning til de sidste
dages røster i pressen om
tvungen medlemsskab af
SIK, vil jeg komme med nog-
le kommentarer.
For det første skal jeg ind-
rømme, at jeg ikke er enig
med de tanker, idet jeg vur-
derer det sådan, at der er
brud på et menneskes orga-
nisationsfrihed. For det an-
det mener jeg, at et forbund
skal køres ud fra medlem-
mers interesser og slet ikke
på tvang.
Hvis det virkelig skulle gå
hen og blive tilfældet, at der
bliver organisationstvang -
sådan som den er blevet/ik-
ke blevet kørt! Samtidig må
man erkende, at medlems-
skaren er skrumpet ind, ud-
over at de potentielle ikke
har meldt sig ind. Ja, man
kan tilmed spørge: Hvis in-
teresser er det, der bliver va-
retaget: Bestyrelsens eller
medlemmemes/de potenti-
elle medlemmers?
På baggrund af oven-
stående mener jeg, at det er
nødvendigt at udvikle kom-
mende interesseorganisatio-
ner, og det skal ske på bag-
grund af medlemmernes be-
hov og deres tilbud om at
kunne levere et stykke ar-
bejde. Her bør det være
klart, at det ikke er enkelt-
personers eller for den sags
skyld landsstyrets behov,
der er tale om!
Derfor finder jeg det mest
rigtigt, at vilje og ikke
tvang skal være grundlaget
for et fagforbund. Sådan
som forholdene er i øjeblik-
ket, er det nærliggende at
mene, at det for dem må væ-
re et mål i sig selv, at der
bliver opbygget et forbund,
der er baseret på medlem-
mernes behov og ønsker, og
ikke mindst på baggrund af
det, de kan tilbyde! I den for-
bindelse kan vi vist hurtigt
blive enige om behovet for
videreudvikling af vort land
- også i økonomisk henseen-
de. Her bør et fremtidigt for-
bund også kunne indgå på
baggrund af medlemmernes
ansvarlige vurdering, inter-
esser og tilbud!
Det ville til sidst være in-
teressant at få klarlagt, om
arbejderne ville kunne gå
ind for, at et forbund, der
ikke engang har 50 procent
af de potentielle medlem-
mer, virkelig gives de mulig-
heder, der har været frem-
me i den sidste tid. Hvis det
skulle blive tilfældet, må
man så kun konstatere, at
det ser sort ud med organi-
sationsfriheden!
I håb om, at mange flere
tilkendegiver deres menin-
ger og tanker omkring em-
net - for og imod - og ikke
mindst hvorforl
Pinngitsaaliissummik
akiliisitsiniarneq
Allattoq Kunuk Kristiansen,
Attaveqaammi allatsi
Ulluni kingullemi tusagas-
siuutitigut eqqaaneqarta-
lersoq pinngitsaaliissum-
mik SIK-mut akiliisitsisa-
lernissaaq allagaqaateqarfi-
gilaarniarpara.
Siullermik nassuerutigis-
savara isuma taama ittoq
isumaqatiginngilluinnarak-
ku, tassa nalilerakku inuup
kiffaanngissusianik eq-
qunngitsumik iliomertut.
Aappassaanillu erseqqissaa-
tigissavara isumaqarama
kåttuffeqarneq ingerlanne-
qassasoq ilaasortaasinnaa-
sut soqutigisaqarnerat tun-
ngavigalugu, pinngitsaalii-
nerlu pinnagu!
Eqqarsaatigissagaanni
kattuffeqarneq pinngitsaa-
liissummik ingerlanneqalis-
sasoq, taava nalilemeqarta-
riaqassaaq atuussinnaanera
ingerlanneqarsimanera
minnerunngitsumik qiviar-
lugu! Eqqaaginnartariaqar-
portaaq ilaasortaasimasut
anerarsimanerat ilaasortaa-
sinnaasimasullu ilanngu-
tinngitsoorsimanerat. Tas-
sungalu tunngatillugu kik-
kut sulissunneqarsimaneri
apersuuserusunnarpoq; siu-
lersuisut imaluunniit ilaa-
sortat/ilaasortaasinnaasul-
luunniit?
Tamakku tunngavigalu-
git isumaqarpunga pisaria-
qartinneqartoq peqatigiiffe-
qamerup ilorraap tungaa-
nut ineriartortinneqamis-
saa ilaasortat/ilaasortaasin-
naasut atorflssaqartitaat
neqeroorutigisinnaasaallu
tunngavigalugit. Tassaani
erseqqissassavara inuit
ataasiakkaat imaluunniit
minnerunngitsumik naa-
lakkersuisut pisariaqarti-
taat pineqanngimmata!
Taamaattumik eqqorne-
rusutut isigaara piumassu-
seq tunngavigalugu inger-
lasoqassasoq pinngitsaa-
liineq pinnagu! Pissutsit
maannakkutut itsillugit qa-
niginarpoq peqatigiifiiit
amerliartornissaat, tamak-
ku lu anguniakkamittut su-
lissutigisariaqarpaat, soqu-
tigisatik kiisalu neqerooru-
tigisinnaasatik tunngaviga-
lugit. Tamakkununnga
tunngatillugu isumaqati-
giissutigisinnaassavarput
nunatta ineriartortittaria-
qamera, minnerunngitsu-
mik aningaasarsiornikkut.
Tassanilu siunissaami kat-
tufflk aamma akisussaassu-
seqarluni neqerooruteqar-
sinnaallunilu suleqataanis-
samut peqataasariaqarpoq
ilaasortat tunniussinnaa-
saat aallaavigalugit.
Soqutiginassagaluarpoq
sulisartut isummanut taa-
ma ittunut qanoq qisuariar-
sinnaan ersut akuersisin-
naassanersullu, kattufiik
ilaasortaasinnaasut affa-
rinngisaannilluunniit ilaa-
sortaqartoq taamatut peri-
arfissinneqassagaluarpat.
Taamatullu ilumut Uiorto-
qassappat peqatigiiffeqar-
sinnaanermi kiffaanngissu-
seq eqqunngitsuliorfigine-
qassammat!
Neriullunga suli amerla-
suunik eqqarsaatigineqar-
tunut/isummertoqarumaar-
toq - illersuisunik/akerlilii-
sunik - minnerunngitsumil-
lu suut tunngavigalugit!
Immaqa aatsaalli
tamanna
Allattoq Malene Larsen, Aasiaat
Kalaallit amaqatigut inuu-
suttunnguit nunarsuarmi
kusanarneqqisaattunut
ilaasalersimanerat tulluusi-
maamarpoq tapersertaria-
qarlunilu. Siornali malitta-
risimagakku ukiormanna
aamma taamatut malittari-
vara. Nuummilu najagaqar-
tuunani Atuagalhutit nor-
mui tulliuttut qangalili ti-
kinnissat erininartanngu ar-
si.
Ileqqora atorlugu nr. 17-
ni februarip 13-anni saq-
qummersimasoq ullumi pis-
sarsiareriarakku quppera-
pallassimavara, taakkualu
kusanameqqisaattunnguit
sumut killissimanerat ma-
linnaafflgeqqilerlugu. Atu-
arluariarakkuli kalaalinn-
guamik takusaqanngeriar-
lunga paasileratarpara im-
mikkoortut ilaani qallu-
naannguamik nr. 1-tinngor-
toqarsimasoq. Århusimiu,
asulugooq qaammatit pi-
ngasuinnaat nunatsinniissi-
magilluni, imali paaseq-
qunngilara qallunaaluar-
tunga, taamaanngilluaasar-
poq.
Uangami nammineq Ar-
hus imi affarmik qallunaa-
mik emutaqarpunga arna-
mik. Kisiannili eqqar sar-
nar toqartikkiga, immaqa
kukkugaluarnerlunga una
pillugu, nuannaarutigisima-
gakku nunatta arnartai pe-
riarfissinneqarsimammata
nunarsuarmioqatitsinnut
akulerussinnaalemissamin-
nut, soormigooq nunarsuar-
mi kusanarnersaanngikka-
luarunik nunatsinniit ar-
nannguanik kusanarluin-
nartumik takkorliuttoqaler-
nera ilorraap tungaanut aal-
lariarnerummat kusanarlu-
innartoq. Nunarsuarmimi
kusanarneqqusaatilerpata
imaanniartussaagaluarmat
Miss Greenland.
Pingasunngorneq/Onsdag
17.00 Zig-Zag
Kraften i hænderne.
Healing er en naturme-
tode til at helbrede, som
man selv kan lære at
praktisere. Vi ser på,
hvordan healing foregår
gennem massage,
koncentrations- og me-
ditationsøvelser.
18.00 Pause
19.30 Søndagsavisen
20.35 Station 13 (7:8)
Dansk TV-serie.
Erik er begyndt at over-
natte hos Lena. Han
kunne godt tænke sig
at gøre ordningen per-
manent, men Lena har
svært ved at beslutte
sig. Ikke mindst på
grund af politi-reglen
om, at folk, der bor
sammen, ikke også må
arbejde sammen.
21.05 Søndagens sport
21.50 Guldenburg-arven
(14:14)
Tysk serie.
Lille Martins mor, Ka-
rina di Angeli, bliver nu
i kraft af sit arbejde
som journalist, direkte
inddraget i de gulden-
burgske problemer og
intriger. Margot Bal-
beck og sønnen Jan
tror, at deres lykke er
gjort, da nogle aktier
kommer i deres hænder.
Men alt går ikke som
planlagt...
22.35 Den arabiske arv (4:7)
Matematik.
De tal vi bruger i dag,
stammer fra araberne. I
denne udsendelse forkla-
res, hvorfor tallene ser
ud, som de gør. Ara-
berne lærte tallene at
kende gennem indiske
oversigter over astro-
nomi, men de gav dem
en anden form.
23.00 Torsdagens TV og radio
Sisamanngorneq/Torsdag
17.00 FEMMEREN: Vitek
Havehusmordet (4:4).
Opklaringen.
Havehusmordet står
foran sin opklaring. Po-
litiet kender nu navnet
på den dræbte narko-
man, og beviserne tår-
ner sig op mod den an-
holdte. Det ser ud til, at
en alvorlig forbrydelse
endnu en gang bliver
opklaret gennem en
kombination af rutine-
mæssigt, men også in-
spireret politiarbejde og
hjælp fra offentlighe-
den. Men bliver sagen
helt opklaret?
18.00 Pause
20.02 Fra TV-forenigen
20.15 Flammetræerne i Thika
(4:7)
Engelsk familieserie.
4. del: Et af de indfødte
børn stjæler dynamit og
begynder at lege med
det. Elspeth må gemme
sig for en flok elefanter.
Både medicinmand og
den hvide mands medi-
cin bliver brugt på
farmen.
21.10 Tivoli-Revyen 1988
Sonja Oppenhagen, Ulla
Henningsen, Birgitte
Raaberg, Ove Sprogøe,
Holger Juul Hansen,
Søren Østergaard og
Flemming Jensen slår
sig løs på Glassalens
scene i den gamle have.
22.10 Vampyr (s/h)
Det er 100 år siden at
den verdensberømte
danske filminstruktør
Carl Th. Dreyer blev
født. I den anledning
udsendes en af hans
mest originale film,
»Vampyr«, fra 1932.
Det er en gådefuld hi-
storie om en mands
skæbnesvangre møde
med en ung kvinde, og
den udspilles i en ver-
den hvor drøm og virke-
lighed smelter sammen i
Dreyers stemningsmæt-
tede billeder.
FILMEN ER UEGNET
FOR BØRN.
23.20 Fredagens TV og radio
FLUGGER MALERVARER
Ring eller skriv til os og vi sender omgående på hurtigste måde -
enten fra vort lager i Nuuk eller direkte fra Danmark. Vi sender
også gerne varekatalog og farvekort som luftpost.
Nuuk Farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295.3900 Nuuk . Telefon 2 33 96
Eneforhandling af Fliiggervarer på Grønland.