Atuagagdliutit - 20.03.1989, Blaðsíða 8

Iluanaarniarneq
Niuemermut Angallannermullu direktøreqarfiup atorun-
naarsitaanissaanik naalakkersuisut isumalluteqarsimane-
rat ajorisassaanngilaq, iluaannarpoq. Direktøreqarfik Siu-
mut IA-lu naalakkersuisuutitaqaqatigiikkallarmata pilersi-
taasimavoq, pissutaanerulluni KGH tiguneqarpat isumagi-
sassat annertuallaalemissaat. Josef MotzfeldtUu iluatsitsi-
vippoq naalakkersuisuni ilaasortatut direktøreqarfik inger-
latassarileramiut. NamminersomeruUutik Oqartussat in-
gerlatiligassaasa pisariaqarluinnartut ilagaattaaq mittarfe-
qameq kiisalu ataatsimoorussamik ingerlatsiviusumik qul-
lersaqarfeqartitaalernissaa. Tamakkulumi pissusissartik
atiartulereerpaat, ungaserujussuanngitsukkullu silaannak-
kut angallannermi qullersaqarfissaq pilersinneqassaaq,
nammineerluni ingerlattussaq. Direktøreqarfiullu suliassa-
tuarilissavai takomariartitsineq aamma Atuisartut rådian-
nut allattoqarfiuneq, saniatigullu Grønlandsflymut, KNI-
mut Kalaallit Nunaatalu angalatitsivianut - aningaasaqar-
niamikkut namminersuillutik ingerlasunut - ataavartumik
sullissinerit.
Suliassallu tam akku pisariaqanngilaq namminersortu-
mik direktøreqarfiliuutissallugit - aningaasatigut ileqqaar-
niameq patsisiginiassagaluaraanniluunnit, ikilisaataagin-
nassagamimi pisortat allaflilersorpallaalernerannut. Suliat
taakkartomeqartut tamarmik ajornanngitsumik soorlu
Aningaasaqarnermut direktøreqarfimmit isumagineqarsin-
naapput, taannami aamma Grønlandsflyp, KNI-p Kalaallit
Nunaatalu Angalatitsiviata aningaasarsiornerannut attuu-
massuteqareeqigami.
Direktørip Iringoraartigigallagaa, Bjørn Brieghel, isor-
naatsumik suliassaminik ingerlatsisimavoq. Eqqarsamar-
toqarporli direktøreqarfiup atorunnaarsitaanera piinnarlu-
gu angut taanna Kalaallit Nunaata Angalatitsivianut direk-
tørinngortinneqassappat, sulliviummi taassuma ilinniarlu-
arsimasut pikkorissut atorfissaqartinnerunngilai, atorfis-
saqartinnerullugilli inuit niuffarissut.
Angalatitsivik Namminersornerullutik Oqartussat, KNI-
p Grønlandsflyllu namminersortumik aktieselskabiliarim-
massulli sullivik ingerlalluarsimavoq. Niuerfiuvorli mianer-
nartoq, tassami kikkut tamarmik maanna ileqqaamialerut-
torfiisa naligimmassuk, angalaneruttaaq tungaatigut. Kii-
salu Angalatitsiviup naatsorsuutigiuaannarsinnaanngilaa
kiserluinnarmi Kalaallit Nunaanni angallannermik sammi-
saqartuarnissani.
Namminersornerullutik Oqartussat allamik toqqamma-
veqarlutik aalajangiusimalluinnarpaat sulliviit ingerlata-
mik aningaasatigut sinneqartooruteqartumik ingerlanne-
qartariaqameri. Tam an na anguneqassappat niuernermik
ilisimaarilluinnaqqissaartunik sulisoqartariaqarput - sel-
skabimmi pilersittariaqanngilaat Namminersomerusut
qullersaqarfianni iliuuseriniakkanut sanarfeqataatiinnas-
sallugit. Ilumut, uterlugu ilumut, tamannapiaq Kalaallit
Angalatitsiviannut tutsinniameqarsimassappat Nammi-
nersornerullutik Oqartussat iluanaamiutinik ingerlatsine-
rat tatiginarunnaassaaq - al laat Bjørn Brieghel nammineq
misigisimalissalluni ajunngitsussaq pillugu suliniuteqaru-
sukkaluarluni ajutoortitsiinnarsinnaassalluni.
Forretning
Det er en god ide at nedlægge Handel- og Traflkdirektoratet,
sådan som landsstyret har overvejet i nogen tid. Direktora-
tet blev i sin tid oprettet, da Siumut og LA dannede landssty-
re, og dengang lå der først og fremmest den store opgave at
overtage KGH. Det lykkedes flot for Josef Motzfeldt, da han
var direktoratets landsstyremedlem. En anden vigtig opga-
ve var hjemmestyrets overtagelse af lufthavnene og etable-
ringen af en fælles, central administration. Det er ved at
være på plads og i nær fremtid kan et egentlig luftfartsvæ-
sen etableres som en selvstændig enhed. Dermed er der
egentlig kun turismen og Forbrugerrådet tilbage foruden
den løbende sagsbehandling over for Grønlandsfly, KNI og
Grønlands Rejsebureau - tre selvstændige forretningsmæs-
sige enheder.
Ingen af disse arbejdsområder berettiger imidlertid til
opretholdelsen af et selvstændigt direktorat - slet ikke i
sparetider, hvor det er mere end nærliggende at begrænse
det offentlige bureaukrati. Alle opgaverne kan nemt klares
af f.eks. Økonomidirektoratet, der har en vital interesse i
både Grønlandsflys, KNI’s og Grønlands Rejsebureaus øko-
nomi.
Den konstituerede direktør, Bjørn Brieghel, har klaret
opgaverne upåklageligt. Men det er betænkeligt, hvis man
blot for at kunne nedlægge direktoratet, vil ansætte ham
som direktør for Grønlands Rejsebureau, der ikke har brug
for dygtige embedsmænd men for dygtige forretningsfolk.
Bureauet er vokset solidt efter at det blev et selvstændigt
aktieselskab ejet af hjemmestyret, KNI og Grønlandsfly.
Men det er en meget sårbar forretning i en tid, hvor alle
begrænser deres omkostninger og derfor deres rejseaktivi-
tet. Samtidig må bureauet forberede sig på, at det næppe i al
evighed kan være eneste rejsebureau i Grønland.
Hjemmestyret står i andre sammenhænge meget fast på,
at dets virksomheder skal drives forretningsmæssigt, og at
de skal give overskud. Det forudsætter, at man ansætter den
størst mulige forretningsmæssige ekspertise - og ikke bru-
ger sine selskaber til at løse strukturproblemer i hjemmesty-
rets centraladministration. Hvis - og netop hvis - det er det,
man nu forsøger med Grønlands Rejsebureau, så vil det
svække tilliden til hjemmestyret som ejer af kommercielle
virksomheder - og man gør Bjørn Brieghel en bjørnetjeneste.
Tusagassiortut suli piumapput
Radioavisimi tusagassiortut ilaat aamma alla taarsiiffigeqquvoq
Tusagassiortoq Helen
Jensen, Radioavisi,
AG-mut taarsiiffigeq-
quvoq tusagassiami
ilaat AG-mi issuarlugu
naqinneqarsim ammat.
Taarsiifilgeqqoqqaar-
poq Radioavisimi pisortap
tullia, Helle Grås, 5.000
kr. piumasaralugit, tassa-
gooq Kristian Poulsenip
Helle Grås
18. februar 89 AG-p saq-
qummersua aqqutigalugu
Helle Gråsip nammineq
Radioavisimi professor,
dr. jur. Ole Krarupimik
apersuisimanini issuaafli-
gisimammagu.
Maannalu piumasaqaat
taamatorluinnangajak it-
toq AG-p tigusimavaa, ta-
matumuuna tusagassior-
tumit Helen Jensenimit,
Radioavisimeersumit, tas-
sagooq ilanngutassiami pi-
neqartumissaaq SIP-p,
Nuummiittup, avammut
nalunaarutaanik ilann-
gussanittaaq issuaafligi-
neqarsimammat. Helen
Jensenilli taamaallaat
2.000 kr. taartisiassami-
sut piumasarai.
Kristian Poulsenip He-
len Jensenip ilanngutassi-
aa tusagassiuutitigullu na-
lunaarut issuaaffigisima-
vai ersersinniarlugu
avammut nalunaarut tul-
luanngitsumik illuinnar-
siortumillu tusagassiari-
neqarsim ammat.
Tusagassiortut taakku
innersuuppaat suliamik
piginnittussaatitaanermik
inatsit kiisalu misigisima-
nerarlutik tusagassiortu-
tut suliaqarnertik nika-
narsagaasoq. Helen Jen-
sen allappoq - soorlumi
Helle Grås taamaaliorsi-
masortaaq - ullut 14 qaan-
giutsinnagit aningaasat ti-
gunngikkunigik Dansk
Journalistforbund piu-
maifiginialersaarini AG-p
akisussaalluni aaqqissui-
sua eqqartuussisulersuu-
teqqullugu.
Aaqqissuisup akissutaa:
AG isumaqartuarpoq tu-
sagassiortut avisiliortullu
allatuttaaq suliaminnik
uparuarneqarsinnaaner-
tik itisilerifTigineqarsin-
naanertillu tusarsinnaasa-
riaqaraat. Kristian Poulse-
nip ersersinniarpai upper-
narsaatissaqartumik pis-
sutsit uparuartariaqarlu-
innartut, AG-lu isumaqar-
poq tulluanngitsoq tusa-
gassiortut toqqortemias-
sappata suliamik piginnit-
tussaatitaanermik inatsit
patsikkaaliullugu, assersi-
maarniarlugulusooq tusa-
gassioriaasertik tassaaso-
rileqqullugu »atuakkiar-
palaartumik saqqummii-
neq«. Helen Jensen Helle
Gråsitorluinnarli AG aq-
qutigalugu isornartorsiu-
gaanerminut akissuteqar-
sinnaavoq, tamannalu Ra-
dioavisip tusarnaartartui-
sa soqutiginngitsoornavi-
anngilaat, naqqitassaaso-
rigunikku - uagulli akilii-
na vianngilagu t.
Philip Lauritzen,
akisussaalluni aaqqissui-
soq,
Dansk Journalistforbun-
dimi ilaasortaq
Nyt journalist-krav
Endnu en journalist på Radioavisen kræver erstatning
Også journalist Helen
Jensen fra Radiovisen
kræver nu erstatning
af AG, fordi et af hen-
des indslag er blevet
optrykt i AG.
Først krævede Radioavi-
sens souschef, Helle Grås,
5.000 kr. i erstatning, fordi
AG den 18. februar 89
trykte en artikel af Kristi-
an Poulsen, hvori han
bragte en udskrift af et in-
terview, Helle Grås havde
lavet i Radioavisen med
professor, dr. jur. Ole Kra-
rup.
Siden har AG modtaget
en næsten enslydende
brev fra journalist Helen
Jensen, Radioavisen, fordi
der i samme artikel var op-
trykt hendes journalisti-
ske version af en presse-
meddelse fra SIP-Nuuk.
Helen Jensen kræver dog
kun 2.000 kr. i erstatning.
Kristian Poulsen op-
trykte Helen Jensens ind-
læg sammen med selve
pressemeddelelsen for på
den måde at dokumentere
sin påstand om, at presse-
meddelelsen var blevet be-
handlet usagligt og ten-
dentiøst.
Begge journalister hen-
viser til opretsloven og fø-
ler deres journalistiske an-
seelse krænket. Og Helen
Jensen skriver - helt som
Helle Grås - at hun vil
overgive kravet til Dansk
Journalistforbund med
henblik på retsforfølgelse
af AG’s ansvarshavende
redaktør, hvis ikke penge-
ne er betalt inden 14 dage.
Redaktionelt svar:
Det er fortsat AG’s opfat-
telse, at også journalister
må leve med, at deres ar-
bejde bliver vurderet og
analyseret. Kristian Poul-
sen har forsøgt at doku-
mentere nogle meget kriti-
ske påstande, og AG me-
ner, at det er urimeligt,
hvis journalister kan dæk-
ke sig bag ophavsretsloven
og på den måde forhindre,
at der kan laves »sammen-
lignende litteratur« om de-
res journalistik. Helen
Jensen er som Helle Grås
meget velkommen til at
svare på kritikken i AG -
det vil være meget interes-
sant for Radioavisens lyt-
tere, hvis de kan gendrive
den - men vi har ikke i sin-
de at betale.
Philip Lauritzen,
ansvarshavende redaktør,
medlem af Dansk Journa-
listforbund
Helen Jensen
På skinner
CARPENTRAS: En 25-årig
brite, Stephen Coates, er
ved retten i Carpentras i det
sydlige Frankrig blevet
idømt 12 års fængsel for at
smide en kvinde ud af et kø-
rende tog.
Egentlig var Coates på vej
ned ad det franske tognet
for at melde sig til Frem-
medlegionen. Nær Avignon
fandt han det imidlertid op-
portunt at overfalde en af
medpassagererne. Da det
kvindelige offer begyndte at
skrige, kvalte den vordende
fremmedlegionær hende.
Fuldt overbevist om, at hun
var død smed han hende ud
af vinduet af det kørende
tog. Kvinden overlevede bå-
de kvælningsforsøget og tu-
ren ud på banelegemet. (RB-
AFP)
Elvis-kort
NEW YORK: Kreditkort
med et billede af en guitars-
vingende Elvis Presley ind-
prentet i plasticen er blevet
det sidste skrig på penge-
markedet i USA.
Det er blevet muligt for
amerikanere at erhverve sig
kreditkort med forskellige
velgørende organisationers
logoer - mod at disse træk-
ker en årlig donation på kre-
ditkortet. Kreditkortet, der
støtter Elvis Presleys Min-
defond, er blevet langt den
største succes blandt USAs
omkring 1600 støtte-kredit-
kort. Flere end 1000 perso-
ner henvender sig måned-
ligt til banken, der lancerer
Elvis-kortet. En overvejen-
de del af kreditkortansøger-
ne er kvinder. (RB-Reuter)
Muslimsk tørst
ALGIER: En 31-årig, meget
tørstig algerier blev så ra-
sende over at lå nej, da han
på en bar bestilte en drink,
at han satte ild til baren i
den vestlige by Oran.
Ifølge lokale presserap-
porter var Nourredine B. al-
lerede fuld, da han kom til
baren. Efter forgæves i om-
kring to timer at have anmo-
det om en drink meddelte
han, at nu ville han brænde
hele hytten af. To minutter
efter kom han tilbage med
en stor beholder fyldt med
benzin og gjorde alvor af sin
trussel. Det lykkedes bargæ-
sterne at flygte gennem en
nødudgang, men hele baren
nedbrændte. Algeriet er et
muslimsk land, hvor indta-
gelse af spiritus er underlagt
restriktioner. (RB-AFP)
Analfabeter
KATHMANDU: Kongeriget
på Verdens Tag, Nepal i Hi-
malaya, vil nu kaste næsten
800 millioner kroner efter
landets mange analfabeter.
Knapt to trediedele af lan-
dets 18 millioner indbyggere
kan hverken læse eller skri-
ve, og regeringen håber, at
otte millioner mennesker
mellem seks og 45 år i løbet
af de næste 12 år vil tillære
sig disse basale færdigheder.
Kun 18 procent af den
kvindelige befolkning kan
læse og skrive i dag, mens
knapt halvdelen af mænde-
ne er analfabeter. Uddan-
nelses-eksperter tvivler dog
på, at de 800 millioner kr. er
nok til at højne standarden i
Nepals 13.000 folkeskoler.
(RB-AFP)