Atuagagdliutit - 22.03.1989, Page 16

K
\
Angallat tuniniagaq
CORONET 21-DC
Suunera: CORONET 21-DC
Sanaaq: 1976
Sannaa: Assaannarsorlugu sanaaq Glasfiberi
Takissusia: 6,4 m
Silissusia: 2,4 m
Itsernga: 0,6 m
Utsertunera: 1300 kg
Angallat: Tamarmi qaallk, sukkasuuliaq
Motoria: Volvo-Penta
Sanaaq: AQ225A/290 225 HK
Pisaaq: September 1986
Sukkassusia: 38 knob
Nalinginnaasumik: 32 knob
Drevia: 290 m/POWERTRIM
Nal. ak. 120 atoreersimavoq. Imermik nillusartartuu-
voq. Qaqisimanissaaruit ulissuaqarpoq. Marloqiu-
samik uleqarpoq, kalesje. 1988-imi qalipataavoq ta-
makkerluni. Qaqinneqartarneranut qamutitaqar-
poq. Aallartlttaataata qulliisalu batteriivi immiuteqar-
put. Motoreqarfia silaannarissarfeqarpoq. Angallat
assut paarilluagaavoq.
Atortuutal:
Sarfatortunik marlunnik igalaavi tagiartuuteqarput.
Ekkolodeqarpoq (atorsinnaanngitsumilli). Radio-
qarpoq DANITA 5500 VHF. Qajuusaasanik qatseru-
teqarpoq marlunnik. Autostereoqarpoq. Kiassaataa
ARDIC 41-D Dieselitortoq. Perusuersartarfeqarpoq.
Orsussamaasivia 260 Itr. Ulia marloqiusaq.
Akigitinniagaq: 305.000)00 kl*.
Angallat tuniniagaq
FLIPPER 700
Suunera:
Sanaaq:
Sannaa:
Takissusia:
Silissusia:
Itsernga:
Utsertunera:
Angallat:
Motoria:
Sanaaq:
Gearia:
FLIPPER 700
1987
Assaannarsorlugu sanaaq Glasfiberi
7 m
2.5 m
0,7 m
1.6 ton
Tamarmi qaalik, ilaqutariinnut naat-
sorsuussaq
Volvo-Penta
AQAD 31 A/290 DP, 130 HK Diesel
Volvo-Penta Duoprop 290
Angallat paarilluagaavoq asslgiinngitsunik atortu-
lersugaalluni. Qaqinneqartarneranut qamutitaqar-
poq. Volvo-Penta Servomik aquttariaalluni, Motoria
kiassaasinnaatigisuuvoq. Motoriata initaa igalaavilu
nillutsaaliorsinnaavai.
Atortuutal:
Kisaq, kitsap kitsinngii, kitsap pituutaa, attuussar-
naveeqqutit sisamat, pujorsiut, Sailor VHF RT2048,
qulliit silamiittut sisamat, qulliit initaaniittut tallimat,
siggartaat, qamisaatit halogen aamma qajuusaa-
sat, kiassaat Ardic 041-D, perusuersartarfik immik-
koortoq, nerrivik/iggavik, uunnaat gasitortoq, ern-
gup tankia 80 Itr., orsussaasivik 160 Itr., ulia kale-
sche, badeplatform, sarpissamaatillu.
Akigitinniagaq: 305.000f00 kr.
Sivisunerpaamik ukiuni qulini akilersugassatut an-
gallatitaarniaq aningaasaliiffigisinnaavarput, akile-
eqqaarutissaq minnerpaamik 25%. Angallatit ator-
nikut ullumikkut ernialigaasarput 12,25%.
Apeqqutissaqaruit saaffiguuk:
llulissat import ApS
Reg.nr. 156566
Postboks 365
Telefon (009299)43140
Telefax (009299)43440
DK-3952 llulissat/Jakobshavn
Kangerlussuaq immikkut
killilersugaavoq
Naalagaaffiup sinniisuanut taartaagallartoq Steen
Spore akissuteqarpoq
Kangerlussuarmiissinnaanermik Ove Rosing Olsenip
AG-mi saqqummersumi kingullermi allaaserisaanut
Sisimiormiup Ove Rosing
Olsenip naalagaaffiup sin-
niisua nassuaateqaqquni-
kuuaa suna pillugu inuit
arlaqartut poorskikkunni
Kangerlussualiarusukka-
luartut akueriumaneqar-
simannginnersut.
Naluneqanngitsutut
Kangerlussuaq illersomis-
samut upalungaarsimaffi-
uvoq, naallu Kalaallit Nu-
naata ilagigaluaraa isuma-
qatigiissuteqamikkut im-
mikkut ittunik killiliiffigi-
saalluni. Tamakku ilagaat
Kangerlussuarmiissa-
gaanni akuersissummik
peqqaarsimasariaqartoq,
tamatumanili pineqaratik
sakkutooqarfimmut at-
tuumassuteqartut, pisor-
tat oqartussaasut sinnii-
saat, tassani sulisut kiisa-
lu inuinnaat angalasut aq-
qusaarsiinnartut. Tassa
allat pinngitsooratik Kan-
gerlussuarmiis sagunik
immikkut akuersissum-
mik peqqaartar iaqarpu t;
taamaattunilu akuerine-
qarajunnerupput ilaasus-
sanik aggiussisut ilaannil-
luunniit aallertut kiisalu
sulisunik ilisarisimasaqar-
tut tikeraamerini ineqar-
flgisinnaasaminnik. Ta-
komarialli, taakkunun-
ngattaaq ilaallutik hoteli-
mi ineqaannamiat, akue-
rineqarajunngillat, ilaati-
gut pissutigalugu angala-
sut unnueriataarsinnaa-
nerannut hoteli inissaqar-
niassammat.
Assersuutigineqarsin-
naavormi qulamanngitsu-
mik takomariat ilaat
akuerineqartarsimamma-
ta, kisianni maanna poors-
kemissaanut sisimiormiut
qimussit 10-12 kiisalu
snescooterklubbimi ilaa-
sortat 40-t missaat qinnu-
teqarsimapput. Tamatu-
manissaaq puigortaria-
qanngilaq, naak Sisimiuni
nakorsaanerup akisus-
saaffigigaluaraa, qimmit
nappaa taannut upalun-
gaarsimanissaq, tamanna-
lumi Kangerlussuarmiit
uparuarneqarsim ammat
naalagaafliup sinniisoqar-
fianiit - inussiamersumik -
ilisimatitsissutigineqarsi-
mavoq. Inuit taamak
amerlatigisut politiit Kan-
gerlussuarmilu pisortaati-
taasup sullissisussaqar-
tinngilaat, itigartitsiner-
milumi tamakku nassuiar-
neqarsimapput.
Ilanngutissavara naala-
gaafiiup sinniisaata
aalajangiineri Nunanut al-
lanut ministereqarfimmut
orullutigineqarsinnaam-
mata, taannami sinnerlu-
gu naalagaafliup sinniisaa
aalaj angiigallar tarmat
apeqqutini taamaattuni.
Sdr. Strømfjord underlagt særlige
begrænsninger
Af Steen Spore, fungerende rigsombudsmand, svarer her Ove Rosing
Olsens indlæg i sidste AG angående opholdstilladelser i Kangerlussuaq
Ove Rosing Olsen, Sisi-
miut, har bedt om en for-
klaring fra rigsombudet
på, at en række personer
ikke har fået opholdstilla-
delse i Søndre Strømfjord,
især her op til påske, hvor
man gerne ville derind på
en udflugt.
Som bekendt er Søndre
Strømfjord et forsvarsom-
råde, som selv om det er en
del af Grønland, ved trak-
tat er underlagt nogle sær-
lige begrænsninger. En af
disse er, at man skal have
særlig tilladelse til at op-
holde sig der, medmindre
man gør det i sin egenskab
af militærperson, som re-
præsentant for en offent-
lig myndighed, som civilt
ansat i området eller er
transitrej'sende. Alle andre
skal altså have en særlig
tilladelse, som næsten ru-
tinemæssigt gives til per-
soner, der afhenter/brin-
ger passagerer til og fra
flyene eller aflægger privat
besøg hos bosatte perso-
ner, hvor de kan bo. Egent-
lige turistophold, herun-
der med indkvartering på
hotellet tillades normalt
ikke, blandt andet fordi
hotellets kapacitet skal
være parat til eventuelle
overnattende passagerer.
Der findes sikkert ek-
sempler på, at turistop-
hold i begrænset omfang
har været tilladt, men der
har til denne påske været
ansøgere, der omfattede
10-12 hundeslæder og nog-
le og fyrre medlemmer af
snescooterklubben i Sisi-
miut. Hertil kommer, at
selv om det er distriktslæ-
gens ansvar at tage stilling
til rabiesforekomster, så
mener man i Søndre
Strømfjord, at der er en
lidt større risiko der, hvil-
ket man fra rigsombudet -
af venlighed - har gjort folk
opmærksom på. Politiet og
administrators ressourcer
er ikke gearet til at tage sig
af en sådan større mængde
gæster, og det er forklarin-
gen på afslagene.
Jeg vil gerne tilføje, at
rigsombudets afgørelse ik-
ke er den endelige, idet
man kan indbringe sagen
for Udenrigsministeriet,
på hvis vegne rigsombudet
handler i disse spørgsmål.
Taarsigassarsiat unillit
Aningaasaq arnermut
naal akkersuiaoq,
Emil Abeisen, paat-
suunganerarpoq mar-
lunngormat 14. marts
avisimi ullormut saq-
qummersartumi Bør-
senimi Skibskredit-
fondimi kontorchef
Stig Kåre Lyngsiep
Namminersornerullu-
tik Oqartussanik pa-
silliineranut.
Eqqunngilluinnar-
poq oqassalluni Nammi-
nersomerullutik Oqar-
tussat pisariaqartutigut
naammattumik qulama-
veerusiineq ajortut taar-
sigassarsiniartoqartillu-
gu, soorlu angallatitaar-
nianik, Emil Abeisen
oqarpoq. - Assersuutissa-
qanngilarluunniit suti-
gut pisussaafligut male-
ruarsimanngikkivut,
taamaattumik Nammi-
nersomerullutik Oqar-
tussanut pasillertaria-
qanngilaq.
Emil Abelsenip oqaat-
sinissaaq taperpai taa-
maakkaluartoq Skibs-
kreditfondi ugguuna isu-
maqatigigini aningaasar-
siorniameq eqqarsaati-
galugu maannamut
angallatitaartunut nioq-
qutissiorflnnullu taarsi-
gassarsiarititaasimasut
750 millioner kronet
missaanniittut naam-
makkallartut.
Stig Kåre Lyngsie Bør-
senimut oqarpoq Skibs-
kreditfondi taarsigassar-
sisitseqqinnianngitsoq
Namminersomerullutik
Oqartussat inuussutis-
sarsiomermut aningaa-
saateqarfiat kisimi qu-
lamaveerusiisuusaral-
lartillugu.
Stop for skibslån
Nonsens at mistænkeliggøre
hjemmestyret, siger landssty-
remedlem Emil Abeisen
Landsstyremedlem
for økonomi, Emil
Abeisen, står ufor-
stående over for den
mistænkeliggørelse af
hjemmestyret, som
Skibskreditfondens
kontorchef, Stig Kåre
Lyngsie, fremsatte i
dagbladet Børsen tirs-
dag den 14. marts.
- Det er noget nonsens
at antyde, at hjemmesty-
ret ikke giver den nød-
vendige sikkerhed for lån
til f.eks. skibe, siger Emil
Abeisen. - Der er ingen
eksempler på, at vi ikke
har overholdt vore for-
pligtelser, så der er ingen
grund til at mistænkelig-
gøre hjemmestyret.
Emil Abeisen tilføjer,
at han til gengæld er enig
med Skibskreditfonden i,
at ud fra en forretnings-
mæssig vin-dering er den
nuværende samlede lån-
tagning i skibe og pro-
duktionsanlæg på om-
kring 750 millioner kro-
ner nok.
Stig Kåre Lyngsie ud-
talte i Børsen, at Skibs-
kreditfonden ikke mere
vil låne penge ud, hvis
der kun er en garanti fra
hjemmestyrets erhvervs-
støttefond.