Atuagagdliutit - 03.04.1989, Blaðsíða 8

Sukkaniunneq
Qimussimik Kalaallit Nunaanni GM-eqarnermik taane-
qarsinnaasoq arfminngormat Uummannami ingerlan-
neqarpoq, pingasunngorpallu AG-mi ilanngunneqassap-
put assit sukkaniunnersuarmilu pisimasut pillugit allaa-
serisat.
Isumassarsiatsialaavoq namminersornerulernerup
ukiunik qulinngortorsiomera qimussimik unammersu-
arnermik taamaattumik aallarnissallugu. Ukiunimi ki-
ngullerni qulini qimussimillusooq sukkaniussimavugut
assigiinngitsunik akissarsiassaqarluta - tassa Danmar-
kimi nunanilu allani hiistit atorlugit sukkaniuttarner-
mut V-5-spil-imut eqqaanamerarneqarsinnaasumillu-
sooq. Taamatut qimussimik sukkaniussuartitsisarneq
piniartut saniatigut periarfissaannut pitsanngorsaataa-
sinnaavoq, taamatullu aamma kalaallit unammiuaar-
nermik nuannarisaqarnerata iluaqutaasumik atorne-
qarnissaanut tunngavisseeqataasinnaalluni.
Timersorneq ileqqutoqqanik nunguinnartussaagalu-
artunik uummarissaaqataasarpoq. Qajaq pillugu peqati-
giifflit eqqaaginnarsinnaavagut.
Qimusseq suli atortuarpoq pinngitsoomeqarsinnaa-
nanilu. Ajoqutaasinnaasunilli pisoqarataannaavoq.
Uummannamimi kommunalbestyrelsip tullianik ataat-
simiinnissaani oqaluuserineqartussaavoq siunnersuut,
piniartut qamuterallaat snescootererit atorlugit aalisak-
kanik assartuisinnaatitaalernissaannut tunngasoq. Taa-
va piniartut qinigassinneqassapput qimmeqassanerlutik
snescootereqassanerlutilluunniit, snescootereqarnissar-
lu qinissappassuk taava aamma piaartumik piumasari-
neqartalissaaq taakkua piniarnermuttaaq atorneqartar-
nissaat. Tamannalu akuerineqassappat sikuneraniit si-
kuernissaata tungaanut piniartarneq atomeqarunnaas-
saaq. Allaat immaqa ullut ilaanni imaalersinnaalluni,
bilip igalaava appartiinnariarlugu nipilersuullu nipikil-
liinnariarlugu uuttortassaq aallaaneqartalissalluni, in-
gerlatitsisarfimmit kialaartumiit anillannguarnani.
Taamaassappallu taava oqartariaqalerpoq piniartutut
inuutissarsiorneq imminoraluttualersoq.
Timersorneq - qimussimik sukkaniuttarneq - qimussi-
mik piniartarnermut ikorfartuutaajuassappat taava im-
maqa ilanngullugu eqqarsaatigisariaqaleraluarpoq ti-
mersornermi tassani sukkassuseq kisimi eqqarsaatigi-
neqartassanersoq. Piniartummi ulluinnami inuunerani
qimmit sukkasuut apeqqutaanerunngillat. Pingaarluin-
nartuuvormi piniartup uuttorniamerani qimmit ileqqo-
rillutik utaqqisinnaasuunissaat, aammalu ungasissorsu-
armut allaat angalalluni piniariamermi qasujaalluin-
nartuunissaat. Taamaattumik siunissami qimussimik
sukkaniuttarnissani sukkassuseq kisimi eqqarsatigine-
qartariaqanngikkaluarpoq, naak aamma sukkasuumik
ingerlaavataarneq nuannersortalissuugaluartoq. Ta-
manna piniartutut inuutissarsiomerup ataqqineqarne-
rulerneranik kinguneqartussaavoq, kisiannili aappaagu
sukkaniunnissami unammissutissat allattaaq ilanngun-
neqartariaqaraluarput.
Væddeløb
I lørdags blev Grønlands første uofficielle GM i hundeslæde-
væddeløb afholdt i Uummannaq, og i onsdagsudgaven af AG
bringer vi billeder og tekst fra den historiske begivenhed.
Det er en fremragende - og indlysende idé - her i hjemme-
styrets 10 år at starte afholdelsen af, hvad der kan blive et
nationalt hundeslædevæddeløb. Om 10 år har vi måske
hundeslædevæddeløb med V-5 spil - helt som inden for
hestesporten i Danmark og andre lande. Det kan blive en
udmærket sideaktivitet for fangerne, og det kan være med
til på grønlandske vilkår at udnytte den almindelig spille-
glæde.
Sport er ofte med til at fastholde traditioner, som måske
ellers dør ud. Qajaq-foreningeme er et godt eksempel.
Hundeslæden er fortsat i brug og uundværlig. Men farlige
tendenser er på vej. Netop i Uummannaq er der på næste
kommunalbestyrelsesmøde forslag om, at fangerne skal ha-
ve tilladelse til at blive snescootere til transort af fisk. Så
bliver fangerne tvunget til at vælge mellem, om de vil inve-
stere i snescootere eller hundehold, og vælger de snescooter-
ne, så kommer der hurtigt et krav om også at kunne bruge
dem til jagt. Bliver det tilladt, så er det slut med jagt, når
isen lægger sig, og når den bryder op. En dag kan man
måske blot rulle vinduet ned i sin bil, dæmpe stereoanlæg-
get og skyde sin utoq, mens varmeappparatet kører. Så er
fangerkulturen på selvmordets rand.
Skal sporten - hundeslædevæddeløbet - effektivt under-
støtte den fortsatte brug af hunde til fangst, så vil det
imidlertid være en idé at overveje, om sporten kun skal satse
på hurtighed. Faktisk er hurtige hunde ikke særligt vigtige
for fangeren i hans dagligdag. Det er vigtigere, at hundene
er velopdragne, kan vente, når fangeren sniger sig ind på en
utoq, at de er udholdene og kan køre langt, at de kan køre
både på is og land samt meget andet. I fremtidens hundeslæ-
devæddeløb skal der derfor ikke kun konkurreres om at køre
hurtigt, selvom det er stolt at se en slæde race over isen. Det
er med til at give respekt om fangerkulturen, men næste år
bør der være flere discipliner.
Ineriartorneq torraap tungaanut
Allattoq Isak Kleist, Nuummi Inuit Ataqatigiit kommunemut
qinigassanngortitaasa ilaat
Ukiut arfinillit kingulliit
ingerlanerini Nuup kom-
muneani pissaanermik
tigumminnissimasut an-
gusaat imaannaannge-
qaat:
Inissarsiorlutik utaqqisut
1.200-niit 1.600-t 1.700-ullu
akorninut amerlisimapput!
Meeqqanik paaqqinnittar-
finni inissaminnik utaqqi-
sut 554-nngorsimapput.
Kommunellu nammineq
1995-mi meeqqanik paaq-
qinnittarfinnut missinger-
suutai naapertorlugit meeq-
qanut minnernut paaqqin-
nittarfiit taamaallaat meeq-
qat 37 procentii inissaqar-
tissinnaassavaat, meeqqat
pingasuniit arfinilinnut uki-
ullit 62 procentii taamaal-
laat inissaqartinneqassap-
put kiisalu meeqqat arfineq
marlunniit 13-nut ukiullit
42 procentii fritidshjemme-
ni inissaqassapput.
Kalaallit akornanni sulif-
fissaaleqineq qallunaat su-
liffissaaleqinerannut naleq-
qiullugu annilaarnaannar-
porluunniit. Ukioq manna
januarimi kommunep nalu-
naarusiaa naapertorlugu
inuit 602-ut suliffissaarusi-
mapput, taakunannga nu-
natsinni inuusimanngitsut
arfineq marluupput - sinne-
ri kalaallit! Ila pissutsit taa-
ma inneri kipiluttunaqaat,
kingunerisinnaasaalu suli
amiilaamarnerullutik!
Naalakkersuinikkut ta-
lerperliuniat sulisitsisullu
kommunetta naalakkersui-
nikkut allafleqarfitsigullu
aquryieqamerani sunniu-
taat ima annertutigilersi-
mapput, - allaat qinikkat
kommunep iluani pissutsi-
nik sunniuteqarsinnaajusa-
vissimallutik
Pissutsit ima ilungersu-
nartigilersimapput allaat
pissaanillit teknikkimut
tunngasutigut ataatsimiisi-
taliami siulittaasuutissima-
saat qinikkatut atorfimmi-
nik atornerluisimasutut pa-
sineqarluni misissuiffigine-
qarpoq. Ilami allaat kom-
munemi ingeniøri atorfim-
minit soraarsinneqartaria-
qarsimalluni.
Taamaammat tupinnan-
ngitsumik aammalu naat-
sorsorumimaqisumik taler-
perliit pinngitsuujumallutik
avissaartitipallapput »In-
nuttaasut Suleqatigiiffia-
nik«-llu taasartik pilersillu-
gu, tassami qinersisartunit
pisuutinneqamis sartik
pinngitsoortinniarlugu.
Aaammami Atassutip In-
nuttaasullu Suleqatigiiflia-
ta anguniagaat naleqqus-
suukkaanni assigiinngissu-
teqanngillat.
Pisar iaqarluinnarpoq
aamma ukiop manna saa-
merliit Inuit Ataqatigiit aq-
qutigalugit katersuuteqqin-
nissaat, taamaasilluni kom-
munetsinni sulinermik
inuussutissarsiutillit soqu-
tigisaat tunngavigalugit su-
lineq aallartinneqarsinnaa-
leqqullugu. Inuillu oqartus-
saaqataanerat ataqqineqar-
nerulersillugu.
Pisariaqarpoq kommunep
teknikkikkut ingerlatsive-
qarfiata innuttaasut amer-
lanerit soqutigisaannik sul-
lissisunit inuppalaarneru-
sunillu aqunneqalernissaa.
Aamma sanaartornermi
aningaasanik atortitsisar-
tut aningaasariviillu atortit-
sisarnerisa nakkutigineqa-
lemissaat pinngitsoorne-
qarsinnaanngilaq - inissaa-
leqinerup atuukkunnaar-
nissaata pilersaarusiukka-
mik anguniarneqarnerani.
Tamanna kommuneni
nunalu tamakkerlugu naa-
lakkersuinikkut sulinermi
aqqutit atorlugit suliarine-
qartariaqarpoq, aqqutit
Inuit Ataqatigiit aamma pi-
ginnaaneqarfigilluagaat
atorlugit.
Nuup kommuneata 1990-
imiit 1993-imut aningaasa-
tigut missingersuutai misis-
suataaraanni takuneqarsin-
naavoq naatsorsuutigine-
qarsinnaasut 400 millioner
kruunit sanaartornermut
atugassiarineqarsinnaasut,
taakkunanngalu 113 millio-
ner kruunit inissialiorner-
nut »immikkoortinneqa-
reersimapput« - immaqa
naammassoralugit. Tassa
287 millioner kruunit sa-
naartomemut innuttaasul-
lu pisariaqartitaannut alla-
nut atorneqarsinnaapput,
eqqaamagulli taakku mis-
singersuutaammata ani-
ngaasarsiornerullu sumut
ineriartomeranit allanngor-
tinneqarsinnaallutik.
Ukiuni makkunani 60-ik-
kunni inunngorsimasorpas-
suit ilaqutariinnik pilersit-
siortuleruttorput. Pisus-
saaffigaarput inuusuttut
pitsaanerpaanik periarfls-
sinneqamissaat, tamannalu
aatsaat pisiinnaavoq sulif-
fissanik naattunik pilersit-
siortornikkut, ilinniarfissa-
qartitsinikkut - minnerun-
ngitsumillu inissanik sa-
naartomermi meeqqanillu
paaqqinnittarfinnik sanaar-
tornermi immikkiut iliuuse-
qamikkut annertusaagaan-
ni.
Tassami inuusuttut siu-
nissami nunatta ineriartor-
nera aalajangertussaavaat.
InuusuttuUu oqaluttuari-
saanermi pingaaruteqassu-
siat tamatta paasillugu ta-
perser so rtariaqarp arput.
Inuusuttiunmi inuiaqatigiit
nutaat nakimaatsullu piler-
sissasvaat. Inuiaqatigiit im-
mikkoortitsinngitsut nali-
giifflusullu. Inuiaqatigiit
suliani assigiinni assigiim-
mik akilersuisut sumi
inunngorsimaneq imaluun-
niit ammip qalipaataa tun-
ngavigalugu immikkoortit-
sinianngitsut.
Inuusuttut kaammatto-
rumavagut saamerliit, tassa
piitsut sulinermillu inuus-
sutissarsiutillit soqutigi-
saannik illersuisut - Inuit
Ataqatigiit - katersuufligeq-
qullugit.
Ukiuni arfinilinni qaangi-
utilersuni sulisitsisut kom-
munetsinni pilluakataarne-
rat naammalerpoq, maan-
nakkut pissakinnerit suli-
nermillu inuussutissarsiu-
tillit allat inuiaqatigiinni
ajunngitsorsiassat pilersit-
takkatik imminnut atugas-
sanngortittariaqalerpaat.
Tamannalu pisinnaavoq
Inuit Ataqatigiit suleqatiga-
lugit ullumi siunissamilu.
Kammal aatinnersumik
takuss’!
Lad os vende udviklingen
Af Isak Kleist, kandidat for Inuit Ataqatigiit til kommunalvalget i Nuuk
Det er ikke så lidt flertal-
let af den afgående kom-
munalbestyrelse har
præsteret i løbet af de
sidste seks år:
Boligventelisten er steget
fra 1.200 til mellem 1.600 og
1.700. Ventelisten til vugge-
stuer, børnehaver og
fritidshjemspladser er ste-
get til 554. Og i følge de offi-
cielle befolkningsprognoser
vil dækningsgraden på vug-
gestuer være på 37 procent,
62 procent på børnehaver og
knap 42 procent på fritids-
hjemsområdet i 1995.
Arbejdsløsheden blandt
de hjemmehørende er uhyg-
gelig høj i forhold til ledighe-
den blandt ikke hjemmehø-
rende. I januar måned var
der 602 arbejdsløse, hvoraf
de 7 var født udenfor Grøn-
land - resten hjemmehøren-
de. Det er jo foruroligende
tal og hvis udviklingen fort-
sætter i samme retning er
konsekvenserne jo forudsi-
gelige.
Højrekræftemes og ar-
bejdsgivernes indflydelse på
kommunens politiske og ad-
ministrative ledelse har i
den grad været så total, at
politikerne ikke har evnet at
styre de korruptionsagtige
tilstande på kommunens
tekniske forvaltning. Til-
stande, der har bevirket, at
formanden for teknisk ud-
valg er under mistanke for
magt- og økonomiske mis-
brug af sine politiske poster.
Tilstande, der har resulteret
i, at kommuneingeniøren er
blevet fyret og mange byg-
ger løs uden byggetilladel-
ser.
Det er ikke underligt, at
højrefløjen af taktiske grun-
de har været nødsaget til at
iscenesætte en splittelse in-
denfor sine politiske orga-
ner og startet en såkaldt
borgerliste, der overfor væl-
gerne antagelig skal retfær-
diggøre de borgerliges fatale
politiske og økonomiske
bommerter.
Ved gennemgang af
Atassut’s og Borgerhsten’s
mærkesager, er der ikke
nævneværdige forskelle at
spore. Det er af største vig-
tighed, at venstrefløjen igen
i år samler sig om Inuit
Ataqatigiit’s kommunalpoli-
tiske program, som er udar-
bejdet af den brede med-
lemsskare.
Et program, der først og
fremmest satser på at indfø-
re nærdemokrati og lønar-
bejderindflydelse på rådhu-
set her i Grønlands hoved-
stad.
Det er vigtigt, at der ind-
føres strengere og mere
medborgervenlig styring af
teknisk forvaltning, hvis vi
skal bygge- og boligspekula-
tionen til livs. Det er endvi-
dere vigtigt, at realkreditin-
stitutternes og bankernes
lånevirksomhed kommer i
offentlighedens søgelys og
kontrol, hvis mangelen på
boliger skal kunne bekæm-
pes i form af en langsigtet og
konstruktiv planlægning.
Dette kan sagtens lade sig
gøre ad kommunalpolitiske
og landspolitiske kanaler.
Kanaler, som Inuit Ataqati-
giit er i besiddelse af.
Ved gennemgang af kom-
munens forventede indtæg-
ter og budgetoverslag kan
man læse, at man for perio-
den 1990-1993 vil kunne
regne med en realistisk an-
lægsbudget på i alt 400 mil-
lioner kroner, hvor de 113
millioner er disponeret til
boliger og institutioner. Til-
bage har vi 287 millioner til
at financiere kommunens-
og medborgernes anlægsbe-
hov efter de officielle tal.
Det er netop i disse år, at
de store årgange fra 60’erne
er i gang med at stifte famili-
er. Vi må og skal sørge for, at
ungdommen får de bedste
betingelser for at starte et
godt og sundt liv, og det la-
der sig kun gøre ved særlige
indsatser på bolig- og bør-
neinstitutionsområdet. Og
ved ekstraordinære bestræ-
belser på at få ungdommen
uddannet og ændre holdnin-
gen til ungdommens histori-
ske rolle i samfundsudvik-
lingen. Det er ungdommen,
der vil videreføre og løfte
Grønland til et bedre sam-
fund. Et samfund, hvor alle
er lige, og hvor der ikke bli-
ver gjort forskel på lønnin-
ger udfra hvor man er født
eller udfra racemæssige be-
tragtninger!
Vi skal til sidst opfordre
ungdommen til at stemme
på et parti, som vil og tør
arbejde for lønarbejdernes
interesser. Arbejdsgiverne
har i de sidste 6 år faet rige-
ligt at samfundskagen - nu
er det lønarbejdernes tur til
at overtage den politiske le-
delse, og det kan kun ske
gennem et parti, der ubetin-
get går ind for den brede be-
folknings interesser - og den
finder du hos Inuit Ataqati-
giit i dag og i fremtiden.