Atuagagdliutit - 14.06.1989, Blaðsíða 3

NR. 65 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3

Atina Egtorp-ip ilisaanerani tigummiaqataapput emera, qatanngutaisakiilu.
VedAtina Egtorps begravelse vardet sønnen, hendes brødre og svogre der bar kisten. (Foto: LIL)
Arnaq nukittooq toquvoq
Tusagassiortoq Atina Egtorp, Nuuk, toquvoq. Nunatsinni tusagassiuutini
maqaasissavarput amigaatigalugulu
(SS) Nunatsinni tusagas-
siomermi arnat nukit-
tuut ilaat, Atina Egtorp,
arfininngormat toqu-
voq. Ippassaq, marlun-
ngornermi junip 13-ian-
ni 1989, ilisaavoq. Ulloq
48-nik ukioqalernissara-
luani eqqorlugu. Atina
Egtorp, inuusukkalua-
qaluni, KalaaUit Nu-
naanni tusagassiuute-
qamikkut ilimasimane-
qarluarpoq, pingaartu-
mik radio aqqutigalugu.
Tassanimi nutaarsiassa-
lerinermut immikkoor-
tortaqarfimmi akisus-
saasutut aaqqissuisuu-
voq, ukiut marlussuit
matuma siornatigut alla-
mik suliffittaarnermi tu-
ngaanut. Atinap qimata-
rai uini, meeqqallu inuu-
suttut marluk.
Atina-mik ilisarisiman-
nittut tamarmik isumagis-
saartuartarnera, ingammil-
lu illarumatussusia eqqaa-
massavaat. Suut - tamanga-
jaasa - tissinartortaat taku-
sinnaasarsimavai. Tu sagas-
siortutut sulinermini eqqu-
miillumnartumik naam-
mattoorsigaangami, annak-
kuumminartumik illaqqaa-
riarluni, sammisassaq sulia-
rilertarpaa ilungersorluni,
suliami tassanerpiaq ilu-
moortoq/eqqortoq tusar-
naartartuminut tunniunni-
arlugu.
Atina 1941-mi Nuummi
inunngorpoq. Angajoqqaa-
visa, Ole aamma Agnethe
Popularitet
BONN: Den sovjetiske præ-
sident Mikhail Gorbatjov er
mere populær i Vesttysk-
land end den vesttyske
kansler Helmut Kohi og an-
dre politikere, som Gorba-
tjov skal møde under sit be-
søg i juni.
Det er nyhedsmagasinet
Der Spiegel, der offentliggør
en popularitetsmåling fore-
taget blandt 2000 vesttyske-
re , hvor kun den vesttyske
præsident Richard von
Weizsaecker er mere popu-
lær end sin sovjetiske kolle-
ga. »RB-Reuter«
Egedep, niviarsiarannguaq
Sofie Kristine-mik atser-
paat. Maannakkut tusagas-
siortuusut arlallit soorlu
aamma taama ilinniarsima-
sut, Atina 1963-mi Ilinniar-
fissuarmi ilinniartitsisutut
soraarummeerpoq. Ilinniar-
titsisutulli sulinini ’67-mi
qimappaa, Radioaviisimi
atorfinikkami. Tassani tu-
sagassiortutut sulivoq, ilaa-
tigut Nuummi, ilaatigut
KNR-p Københavnimi im-
mikkoortortaqarfiani, 1980-
mi nutaarsiassalerinermut
immikkoortortaqar fimmi
pisortanngornissami tu-
ngaanut.
Aaqqissuisutut, tusagas-
siortutullu, atorfik - sulisu-
nit pisortanillu iluarineqar-
luartumik - ingerlappaa,
1987-mi allamik misilittaga-
qarusulemermi tungaanut.
Radioaviisimi tusagassior-
tut assut ajuusaarput Atina
immikkut toqqarneqarluni
KNI-mit sulisussarsiarine-
qarmat. Ukiup ataasinga-
jaap matuma siornagut,
kræftimik nappaammi ma-
lunniunnissaata tungaanut,
Atina suliffeqarfissuarmi
KNI-mi tusagassaqartitsi-
sutut atorfeqarpoq.
Arnaq nukittooq
Atina amaasimavoq assut
nukittooq. Sivisuumik Ra-
dioaviisimi amartatuaallu-
ni, kingusinnerusukkullu
aaqqissuisuulluni, anguti-
nit »pissaanilinnit« minne-
runnginnini arlaleriarluni
takutissimavaa. Saniatigut
aamma tusagassiortut assi-
giinngitsut, ungasissorujus-
suarmukarlutik suliartorsi-
masut, »anaanaalluarfigi-
sarsimavai«. Radioaviisili
isornartorsiomeqaraangat
Atinap sulisuni katersortit-
tarpai, suliarlu qulaarlugu
paasiniartarlugu. Qanoq pi-
soqarsimanersoq paasigaan-
gamiuk »naveersisarpoq«,
tusagassiortimik - imaluun-
niit isomartorsiuisunik.
Unneqqarissumik illuin-
naasiortuunngitsumillu aa-
lajangiisarpoq, illuatunge-
riillu aalajangiineq ataqqi-
sarpaat.
Atinap tusagassiortunn-
gomiarpassuit neriulluarlu-
tik aallaaserisaat censor-iuf-
figisarsimavai. Aamma tas-
sani nersualaaralunilu na-
veersisarpoq, allaaserisima-
(SS) Én af Grønlands
stærke damer indenfor
journalistikken, Atina
Egtorp, døde i lørdags.
Hun blev begravet i går,
tirsdag den 13. juni 1989.
Den dag hun skulle have
fyldt 48 år. Atina Egtorp
blev, på trods for sin un-
ge alder, en kendt og
markant skikkelse i den
grønlandske mediever-
den, specielt i radioen,
hvor hun var chefredak-
tør for nyhedsformidlin-
gen indtil et par år før
sin død. Atina efterlader
sig mand og to store
børn.
Alle der kendte Atina vil
altid huske hendes gode hu-
mør og specielt hendes hu-
mor. Hun havde evnen til at
kunne se det sjove i - næsten
- alting. Kom hun ud for no-
get helt barokt, under arbej-
det som journalist, kunne
hun bryde ud i en befriende
latter, for derefter at tage
fat på »stoffet« med den al-
vor, der skal til, for at for-
tælle lytterne om det rigtige/
forkerte i dén sag.
Atina blev født i Nuuk i
1941. Hendes forældre, Ole
og Agnethe Egede, døbte
hende Sofie Kristine. Som
flere andre nuværende jour-
nalister, tog hun lærereksa-
men fra Grønlands Semina-
rium i 1963. Hun forlod dog
lærergerningen i ’67, da hun
blev ansat på Radioavisen.
Der arbejdede hun som jour-
nalist, dels i Nuuk, dels i
sap qanoq pitsaatiginera na-
joqqutaralugu.
Kræfti
Oqaatsinik atuiniaannarlu-
KNR’s afdeling i Køben-
havn, indtil hun blev redak-
tør for nyhedsafdelingen i
1980.
Redaktøijobbet beholdt
hun, til alles - både ansattes
og ledelses - tilfredshed, ind-
til hun i 1987 fik lyst til at
prøve noget nyt. Journali-
sterne på Radioavisen blev
meget kede af det, da Atina
blev headhuntet af KNI.
Indtil hendes kræftsygdom
brød ud for et lille års tid
siden, var hun informa-
tionschef i den store kon-
cern.
Stærk pige
Atina var en stærk pige. I en
lang periode som eneste
kvinde på radioavisen, og se-
nere som leder af den, viste
hun, at hun kunne hamle op
med de »tunge« drenge.
Samtidig kunne hun udvise
stor moderlig omsorg for
skiftende journalister, som
var kommet langt væk
hjemmefra. Men var der ba-
re lidt kritik af Radioavisen,
satte hun sig sammen med
medarbejderne, og ende-
vendte sagen, indtil strids-
spørgsmålet var blotlagt.
Derefter skar hun igennem,
og »skideballen« blev ud-
delt. Enten til fordel for
journalisten - eller kritike-
ren. Men afgørelsen var al-
tid ærlig og objektiv, og den
blev respekteret af begge
parter.
Hun var censor for flere
kommende journalisters hå-
ta Atina arnatut nukittuu-
tut taanngilarput. Nappar-
simanermi nalaani ilumut
nukittuujunini takutippaa.
Paasigamiuk kræftimik
nappaateqarluni, siumullu
aallaqqissinnaanani, toqu-
nissaminut piareersalerpoq.
Suut tamarmik aaqqinne-
qarput. Aalajangiiffiginngi-
satuarisimavai tussiutit sor-
liit ilisaaleruni atomeqassa-
nersut. Atina-p uiatalu, Per-
ip, naggatissaa tikillugu to-
qu eqqissisimasumik eqqar-
tortarpaat. Atinap toqujar-
tornini ilisimaqqissaarpaa,
taamaakkaluar torli tusa-
gassiortutut alapernaassut-
si, ilisamaatigisani, ipe-
ranngilaa. Makissinnaajun-
naarnissami tungaanut,
Kongevejimi iniminniit,
inuiaqatigiit akornanni pi-
sut tamaasa malinnaaffigai.
Naak tassani igalaap saava-
ni - telefonip eqqannguani -
nalagaluarluni, nutaarsias-
saateqartuaannarpoq.
Atina pisinnaajunnaavin-
nissami tungaanut angerla-
rsimaffimminiikkusussima-
voq. Taamaaliartornerani-
mi nalunngilaa angerlarsi-
maffini qimakkuniuk - uteq-
qinnaviarani. Atina Dron-
ning Ingridip napparsimma-
vissuani sapaatit akunneri
marluk sinnerlugit uninn-
gareerluni toquvoq.
Angalaarneq
Atinap immakkut angala-
nissani nuannarilluinnar-
tuusimavaa. Radioaviisimi
ilungersunartumik sule-
reerluni, aaqqissuisoqar-
befulde skriverier. Også her
uddelte Atina ros og ris, alt
efter fortjeneste.
Kræften
Det er ikke bare floskler, når
vi siger, at Atina var en
stærk pige. At hun var det,
viste hun tydeligt under sin
sygdom. Da hun fandt ud af,
at hun havde kræft, og at
der ingen vej var tilbage, for-
beredte hun sig til sin død.
Alt blev ordnet'. Det eneste
hun ikke havde bestemt,
var, hvilke salmer der skulle
synges ved hendes begravel-
se. Hendes mand, Per, og
hun havde, til det sidste, et
helt afklaret forhold til dø-
den. Atina vidste, hvor det
bar hen, men alligevel slap
hun ikke den journalistiske
nysgerrighed, der altid har
kendetegnet hende. Indtil
hun ikke kunne mere, kun-
ne hun, fra sin sygeseng i
hjemmet på Kongevej, følge
med i alt, hvad der rørte sig i
samfundet. Man gik ikke
forgæves efter en nyhed,
selv om hun lå dér foran vin-
duet - med telefonen foran
sig.
Atina insisterede på at bli-
ve hjemme i lejligheden, til
det absolut sidste. Hun vid-
ste på det tidspunkt, at for-
lod hun hjemmet denne
gang - så ville det være for
altid. Atina døde på Dron-
ning Ingrids Hospital efter
godt to ugers indlægelse.
fimmi kiangaartumi, qun-
gujorujussuarluni oqarta-
raaq: - Baaj. Per-ip aaler-
paanga, aallalaaleratta. Ne-
riuppunga saarullinnik pi-
saqassalluta.
Aappariit Egtorp-ikkut,
Atina-p Per-illu, aasarsior-
tarnerat immakkut anga-
laarnermik ilaqanngitsoor-
neq ajorput. Aput aaginna-
vissorlu angallaterlik aqqa-
pallattarpaat, pilerinermik.
Ilaanni sapaatit akunneri
arlallit peqarneq ajorput.
Amerlanerni ilaquttatik ila-
gisarpaat, meeqqatik Hen-
ning aamma Majbritt, aap-
pariillu qatanngutaat ta-
marmik, Atina-tulli anga-
laarumatutigisut. Tassami,
aasaanerani Nuummiinni-
arsarisarput, imaluunniit
Nuup eqqaaniinniarsarisar-
put.
- Atina ullumi, 48-liiffis-
sarigaluamini, ataasiinnar-
nik tunineqarpoq. Tassalu
naasunik, palasi Motzfeldt
Hammeken ippassaq Atina
Egtorp-ip ilisaanerani oqar-
poq.
Atina naasuleritoorujus-
suusimavoq. Ippassarlu
naasorpassuit ilerranut ili-
neqartut, uumatilluni tu-
nis sutisissutigisinnaasima-
saanit kusanarnerusin-
naanngillat.
Atina maqaasissavarput.
AG-mut qaammatit tulle-
riippassuit takkuttarsima-
voq, »KNI-MIT«, pilersissi-
masaminik, aaqqissuiartu-
leraangami.
Eqqaaneqarnera ataqqi-
nartuuli.
Sejlerlivet
Atina elskede at komme ud
at sejle. Efter en anstren-
gende vagt på Radioavisen,
hvor solen havde bagt sine
brændende varme stråler
ind over redaktionen, kunne
hun med et stort smil udbry-
de: - Ja, farvel. Per kommer
og henter mig nu. Vi skal ud
at sejle. Jeg håber, vi kom-
mer til at fange nogen torsk.
Ægteparret Egtorps, Ati-
nas og Pers, somre skulle
helst tilbringes til søs. Lige
så snart sneen smeltede,
kunne det ikke gå hurtigt
nok med at få båden i van-
det. Tit var de væk i uger.
Ofte sammen med familien,
børnene Henning og Maj-
britt, og begge ægtefællers
søskende, som er lige så vil-
de med at sejle som Atina
var. Jo, somrene, de skulle
tilbringes i Nuuk, eller ret-
tere, i omegnen af den.
- Atina har på dén dag,
hvor hun kunne have fyldt
48, kun fået én slags gave.
Nemlig blomster, sagde pa-
stor Motzfeldt Hammeken
da Atina Egtorp blev begra-
vet i går.
Atina elskede blomster.
Og hun kunne ikke have
fået dem meget smukkere i
live, end hun fik dem til sin
begravelse i går.
Vi vil savne hende. På AG
kom hun måned efter må-
ned, når »KNI-NYT«, som
var ét af hendes »opfindel-
ser«, skulle laves.
Æret være hendes
minde.
En stærk pige er død
Journalist Atina Egtorp, Nuuk, er død. Hun vil blive savnet i den grønlandske
medieverden