Atuagagdliutit - 06.10.1989, Blaðsíða 8

Naaffeqanngilaq
Nuummi Suliffissuup pisortaata erseqqissarpaa
aalisartut qorsummik allagartaallit - ilaannikkuin-
naq aalisartartut - aasaanerani tunisinissamit
mattunneqamissaannik eqqarsaatersuutini oqalli-
sissiaasoq, tassani isumatusaarpoq. Isummat ka-
laallit pissusitoqaannik unitsitsiniartoq, tassa
inuunerup ilassarimmagu periarfissaqalernermi
aalisariameq imaluunniit piniariameq.
Suliffissuup pisortaa malissagaanni, qulaman-
ngitsumik arlaqaqisunut inuuneq avaanngunarsil-
lunilu pissarsinarunnaassaaq, inunnut bundgar-
nersomerup nalaani tunisatigut isertitaminnut ta-
pertaqartartunut.
Apeqqutaalerporli taama pissusitoqqanik ato-
runnaarsitsineq pisariaqannginnersoq, inuiaqati-
giit ineriartomerisa pissusissatut kmguneriin-
nannginneraat. Ineriartomeq, tassaviusoq Kaiaal-
lit Nunaat aalisamermik inuussuteqaannarani
aammali minnerunngitsumillu immaqa kajunger-
nannginnerugaluartumik - aalisakkanik tunisassi-
assanik suliffiusoq.
Inummut nammineq pissanik aalisarumasumut
piniariarumasumulluunniit isummat taakku unit-
sitsissanngillat. Ajornartorsiutaasorli tassa, inup-
passuit piffissami sivikitsumi pisariitsumik aali-
samiutilersamerat pisaminnillu tunisiniutilersar-
nerat. Tassani ukioq kaajallallugu aalisartut tati-
neqartarput, tassa suliffissuit aalisakkat taama
amerlatigisut tigussallugit sapilersarmata, taama-
lu suliffissuit naaggaartariaqalersarlutik sulisus-
saaleqinertik pissutigalugu.
Nuummi Aalisakkanik Suliffissuaq, sulisut
amerlaneruppata aalisartullu ikinneruppata, aali-
sakkanik marloriaammik sulinissamut sapersan-
ngikkaluarpoq (aasaanerani sulianut naleqqiullu-
gu). Tamanna isumaqarpoq aalisakkanik atorluaa-
neruneq sulisunillu amerlanerusunik sulisoqar-
neq. Tamanna isumaqarpoq suliffissuarmi anin-
gaasarissaarneruneq, tamanna isumaqarpoq umi-
arsuamut tulaassuiffinnut aningaasartuutunik si-
paameq. Isuma pitsaviuvoq. Naaffeqanngilaq.
Maannali oqallinneqartussanngunnguatsiarpoq.
Ond cirkel
GFI’s direktør understreger, at hans tanker om at
udelukke fiskere med grønt fangstbevis - deltidsfi-
skere - fra indhandling i sommermånederne er et
debatoplæg, og det gør han nok klogt i. Det er
kætterske tanker, der bryder med gamle grøn-
landske traditioner om, at det hører med til selve
livet at kunne tage ud, når man vil, og fiske eller
fange.
Hvis man følger GFI-direktøren, så er der heller
ingen tvivl om, at livet bliver kedeligere og fattigere
for mange, der netop supplerer deres indkomst
med ekstraindtægter fra indhandling i bundgarn-
sæsonen.
Spørgsmålet er imidlertid, om dette brud med
traditionerne ikke er nødvendigt, om det ikke blot
er en logisk konsekvens af samfimdets udvikling.
En udvikling, der er uløseligt forbundet med den
kendsgerning, at Grønland i høj grad lever af både
at fiske og - ikke mindre vigtigt men måske betyde-
lig mindre tillokkende - at forarbejde fiskene.
Hans tanker forhindrer ingen i at fiske eller
fange til eget forbrug. Problemet opstår, når man-
ge pludselig i en kort sæson, hvor fiskeriet er nemt
og let, også vil indhandle en masse fisk. Så kommer
helårsfiskerne i klemme, fordi fabrikkerne ikke
kan klare at modtage de store fiskemængder, og
fabrikkerne er nødt til at sige nej, fordi der ikke er
folk nok til at forarbejde.
GFI har, hvis der er flere arbejdere og færre
fiskere, kapacitet til at forarbejde dobbelt så mange
fisk (i forhold til sommerens produktion). Det bety-
der bedre udnyttelse af fiskeressourcerne og større
beskæftigelse. Det betyder bedre økonomi på fa-
brikken, det betyder at man kan spare udgifter til
indhandlingsskibe. Logikken er klar nok. Der er
tale om en ond cirkel. Nu er der lagt op til en debat
om, hvordan den brydes.
Sunngiffimminni aali-
sartartut unitsillit
Aalisakkanik Suliffissuarmi pisortap oqallisissiaa ukioq
kaajallallugu aalisartut tunisaqamerusarnissaannik
neriorsuiffiuvoq, Nuummi sunngiffimminni aalisartartut
mattunneqarsinnaappata
Silagitsillugu sulisussaa-
tinnanilu aalisariameq
ila nuannertaqaaq. Ta-
mannali aalisakkanik
suliffissuarmi ajornar-
torsiulersitsisarpoq, taa-
maattumik Nuummi Aa-
lisakkanik Suliffissuar-
mi pisortaq Jens K. Ly-
berth s akkort ulaartu-
mik oqallisissiorpoq aa-
saanerani sunngiffimmi
aalisakkanik tunisiniar-
tartut tunisinermi mat-
tunneqamissaannut
tunngasumik.
- Suliffissuaq pillu gu aam-
malu ukioq kaajallallugu aa-
lisartut pilugit qangaanit
pissutsit ilaat allanngortit-
tariaqalerput, oqarpoq Jens
K Lyberth AG-mut. - Ullu-
mi pissutsit ajorput, tassa-
nilu pissutaarpiarpoq aasaa-
nerinnaani piumallerlutillu
aalisalersartut isumaqarlu-
tik pinngitsooratik suliffis-
su armut tunisis innaasus-
saallutik. Piumallerlutillu
aalisartartut tunisinissaan-
nit mattunneqarnissaat eq-
qarsaatersuutigisariaqaler-
parput.
Jens K Lyberth isuma-
qarpoq aasaanerani sun-
ngiffimminni aalisartartut
tunisisarneri unitsinneqar-
pata tamanna ukioq kaajal-
lallugu aalisartunut tunisi-
samikkut periarflssaris-
saarfiunerulissasoq, aam-
malu suliffissuarmi sulisu-
nik amerlisitsissasoq, sulif-
fissuarmut pis sars iaqaataa-
nerulerluni aammallu inui-
aqatigiit umiarsuamut tu-
laassuiffinnut aningaasar-
tuutaannut sipaarfiussallu-
ni.
- Nalunngilara oqallisissi-
ara sakkortuutut isigine-
qassasoq, kisianni ukioq
kaajallallugu aalisartuni
aammalu suliffissuarmi
ajornartorsiutaasartut oqa-
loqatigiissutigineqartaria-
qalerput, oqarpoq. - Isuma-
qarpunga ukioq kaajallallu-
gu aalisartut illersorneqar-
tariaqalersut - kutterinit
umiatsiaqqanilluunniit aali-
sarnersut apeqqutaatinna-
gu.
Pissutsit erloqlnartut
Pissutsit er loq in artar tut
imaapput: Upernaakkut
bundgarnersorneq aallar-
tikkaangat aalisarniat
amerlisarput. Taamaaline-
rani pisat amerleriasaartar-
put sulifTuarmit malinnaafi-
gineq ajomarsillutik, tassa
suliffissuaq sulisussaaleqi-
sarmat. Inuit aalisamiuti-
lersarmata. Tamatuma nas-
satarisarpaa tunisat tama-
nut atuuttumik unitseqat-
taalemerat - imaluunniit
inuiaqatigiit umiarsuamik
ar lalin nilluu nniit tulaas-
suiffissanik tikisitsinikkut
aningaasartuuteqalersame-
rat. Tamanna suliffissuar-
mut qjorpoq, suliffissuarmi-
lu sulisunut aamma ajorlu-
ni, massa isigiinnarlugu aa-
lisartunut umiarsuarnullu
tulaassuiffiusunut ajun-
ngitsutut ikkaluartoq.
Aalisartunulli kikkunnut
tamanna ajunngila? Taman-
na piumallerlutillu aalisar-
nialersartunut ajunngilaq,
qorsummik allagartaqar-
nikkut tapertaralugu tuni-
sinnaatitaasunut. Taakku
aningaasarsinerulaamissaq
angusinnaavaat. Ukioq kaa-
jallallugu aalisartut iluaqu-
tissarsiassaqanngillat, aker-
lianik taakkununnga tuttu-
mik tunisineq unitseqat-
taarneqartarpoq. Suliffissu-
armut immikkut pissarsias-
saqaataanngilaq. Suliffissu-
aq sulisussaaleqilluni af-
faannarmik ingerlalersar-
mat.
- Aasaanerani sulisussat
pisariaqartitavut pigigutsi-
gik, taava aalisakkat marlo-
riaammik annertutigisut
tunisassiarisinnaagaluarpa-
vut - oqarluta 200 tonsit tas-
salu 100 tonsiuimgitsut,
nassuiaavoq Jens K. Ly-
berth. - Tamanna immikkut
16 millioner kr.-nik isertita-
qaataasassagaluarpoq, akis-
sarsiat anginerullutik, aki-
leraarutitigut isertut amer-
lillutik - taamalu inuiaqati-
giit aningaasarpassuit umi-
arsuarnut tulaassuiffinnut
atukkat sipaartassagaluar-
lugit.
Stop fritidsfiskerne
Debatoplæg fra GFI’s direktør lover større indhandling til
helårsfiskeme, hvis fritidsfiskerne lukkes ude i Nuuk
(PL) Det er dejligt at
kunne tage ud og fiske,
n&r man har fået fri fra
arbejde, vejret er fint, og
man ikke har andet at la-
ve. Men det giver proble-
mer på fiskefabrikken,
og derfor er direktør
Jens K. Lyberth, Godt-
håb Fiskeindustri, kom-
met med et provokeren-
de debatoplæg om at
udelukke fritidsfiskere
fra indhandling i som-
mermånederne.
- Af hensyn til fabrikken
og af hensyn til helårsfisker-
ne, så er vi nødt til at lave
om på nogle traditioner, si-
ger Jens K. Lyberth til AG. -
Vi er i dag inde i en ond cir-
kel, og det skyldes netop, at
mange om sommeren tager
ud, n&r det passer dem og
forventer, at de kan ind-
handle på fabrikken. Vi er
nødt til at overveje, om de,
der blot fisker, når det til-
fældigvis passer dem, kan
udelukkes fra at indhandle.
Jens K. Lyberth mener, at
en udlukkelse af fritidsfi-
skerne om sommeren vil be-
tyde bedre indhandlingsmu-
ligheder for helårsfiskerne,
flere arbejdere på fabrikken,
større indtjening for fabrik-
ken og færre udgifter for
samfundet til indhandlings-
skibe.
- Jeg ved det er provoke-
rende, men vi er nødt til få
debat om både helårsfisker-
nes og fabrikkens proble-
mer, siger han. - Jeg mener,
at vi er nødt til at beskytte
helårsfiskerne - uanset om
de fisker fra kuttere eller jol-
ler.
Ond cirkel
Den onde cirkel ser således
ud: Om foråret, når bund-
garnsæsonen starter, er der
mange, der tager ud at fiske.
Pludselig bliver der fisket
mere, end fabrikken kan
klare, fordi fabrikken mang-
ler folk. Folkene er taget ud
at fiske. Det fører t2 ind-
handlingsbegrænsninger
for alle - eller udgifter for
samfundet til indsættelse af
et eller flere indhandlings-
skibe. Det er dårligt for fa-
brikken, det er dårligt for de
medarbejdere, der er på fa-
brikken, men det er umid-
delbart godt for fiskerne og
for indhandlingsskibene.
Men hvilke fiskere er det
egentlig godt for? Det er
godt for alle dem, der nu
pludselig tager ud og fisker,
og som har grønt bierhverv-
skort, så de kan indhandle.
De kan tjene nogle ekstra
penge. Helårsfiskerne har
ingen fordele, tværimod er
der hele tiden risiko for visse
indhandlings begrænsnin-
ger. Fabrikken har ingen
fordele. GFI kører kun på
halv kraft, fordi fabrikken
mangler folk.
- Hvis vi også om somme-
ren har de folk, vi skal, så
kan vi forarbejde dobbelt så
mange fisk - det vil sige 200
tons og ikke kun 100 tons,
forklarer Jens K. Lyberth. -
Det vil betyde en ekstra ind-
tægt på 16 millioner kroner,
ekstra lønindtægter, ekstra
skatteindtægter - og sam-
fundet vil spare udgifterne
til fremmede indhandlings-
skibe.
Bevis
det
(RS) Ejnar Jacobsen, di-
rektør i Grønlands Ar-
bejdsgiverforening, kom
i mediernes søgelys, da
han i lederen i arbejdsgi-
verforeningens blad Suli-
sitsiut og senere i Radio-
avisen gjorde opmærk-
som på, at det er nødven-
digt med en licitationslov
for at regulere forholdet
mellem bygherrer og til-
budsgiver, således, at der
ikke kan opstå mistanke
om, at bygherren ønsker
at tilgodese nære venner
og slægtninge.
Udtalelserne fik lands-
styreformand Jonathan
Motzfeldt og Edvard
Møller, formand for KA-
NUKOKA, til at reagere.
Landstyret og KANU-
KOKA tog på det skarpe-
ste afstand fra udtalelser
omkring korruption og
nepotisme i det offentli-
ge. Man fandt udtalelser-
ne ærekrænkende over
for såvel politikere som
embedsmænd.
I en pressemeddelelse
fra de to hed det blandt
andet:
- Såfremt Grønlands
Arbej dsgi verforening
kan føre bevis for sine på-
stande, skal landdstyret
og KANUKOKA til gen-
gæld være de første til at
opfordre arbejdsgiverfo-
reningen til at indgive
politianmeldelse i de ak-
tuelle forhold. Landssty-
ret og KANUKOKA kan
ikke tolerere, at nogen
embedsmand eller politi-
ker er indblandet i så-
danne kriminelle hand-
linger. Landsstyret og
KANUKOKA kræver en
bevisførelse fra arbejds-
giverforeningen, ellers
må landsstyret og KA-
NUKOKA overveje et
sagsanlæg mod arbejds-
giverforeningen for ære-
krænkende udtalelser.
En dag senere kom
Grønlands Arbejdsgiver-
forening med en presse-
meddelelse, hvori Ejner
Jacobsen tog afstand fra
den måde, journalisten
på radioavisen havde for-
tolket hans udtalelser
om licitationer. Han me-
ner ikke, han på noget
tidspunkt har hverken
sagt eller skrevet, at der
blev givet penge under
bordet mellem bygherre
og tilbudsgiver. Kendte
han et sådant forhold,
ville arbejdsgiverforenin-
gen øjeblikkelig skride
ind.
I pressemeddelelsen
hedder det videre:
- Det, som lederen i ar-
bejdsgiverforeningens
blad Sulisitsisut giver
udtryk for er, at man i
licitationer undlader at
tage det billigste tilbud.
Så stiller vi spørgsmåls-
tegn ved, hvorfor bygher-
ren vælger et dyrere til-
bud, eller som alternativ
får en dyrere tilbudsgi-
ver »banket« ned på et
lavere tilbud ved det, vi
kalder »sjakring« med
tilbudsgiverne. Påstan-
den her er, at man øn-
sker at hjælpe venner og
bekendte, såkaldt nepo-
tisme, for vi kan ikke se
noget andet formål.