Atuagagdliutit - 09.10.1989, Qupperneq 3

NR. 97 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
ss

Edvard Møller.
Betjente på
Grønlands
jagtmarker
Landstingsbeslutning følges op efter halvandet år
(RS) En drøftelse om
oprettelse af en jagtbe-
tjentordning i Grøn-
land er nu på trapper-
ne. I morgen mødes
KANUKOKA, KNAPK
og landsstyremedlem
Kaj Egede for at drøfte
en sådan ordning - og
dermed følges en halv-
anden år gammel
Landstingsbeslutning
op. Mødet er det første
møde, der skal holdes
om ordningen.
I foråret 1988 drøftede
Landstinget et forslag om
jagtbetjentordning. Den-
gang var der enighed om,
at hjemmestyret på læn-
gere sigt skulle søge at £å
økonomiske midler kana-
liseret til delvis dækning
af udgifterne i forbindelse
med en sådan ordning.
Man tilkendegav overfor
KANUKOKA sin opbak-
ning og ønskede en drøf-
telse af forslaget til jagtbe-
tjen tordningen.
Siden er der intet sket,
selv om KANUKOKA fra
det daværende direktora-
tet for boliger, teknik og
miljø flere gange er blevet
rykket for et møde om sa-
gen.
Da AG forleden ringede
for at få en kommentar fra
formanden for KANUKO-
KA, Edvard Møller, kend-
te han intet til sagen, men
ville fa den undersøgt. Ed-
vard Møller, der blev for-
mand for KANUKOKA i
år, oplyser nu, at der vil
blive holdt et møde, hvor
man blandt andet skal
drøfte jagtbetjentordnin-
gen.
I mødet deltager Kaj
Egede, landsstyremedlem
for fiskeri og erhverv, byg-
der og yderdistrikter, Pa-
via Nielsen, formand for
KNAPK, fisker- og fange-
rorganisationen, og KA-
NUKOKA.
Baggrunden
Baggrunden for Landstin-
gets behandling af sagen i
forbindelse med forårs-
samlingen for halvandet
år siden var ønsker fra en
del kommuner om kom-
munale opsynsmænd ved-
rørende jagt og fiskeri.
Der er i dag regler for ud-
nyttelsen af landets leven-
de ressourcer, og den udø-
vende myndighed er poli-
timesterembedet og de lo-
kale politifolk i kommu-
nerne. Imidlertid er der i
årenes løb ofte konstate-
ret, at politiets mand-
skabsmæssige og økono-
miske forhold kun tillader
en begrænset opsyns- og
kontrolaktivitet med hen-
syn til overholdelse af lo-
vene vedrørende fangst og
fiskeri.
Oprettelsen af en jagt-
betjentordning blev dis-
kuteret og positivt modta-
get på Landstingets for-
årssamling i 1988. Man
vedtog, at hjemmestyret
på længere sigt skulle sø-
ge at kanalisere midler til
delvis dækning af udgif-
terne ved en sådan ord-
ning. Her tænkte man
blandt andet på en om-
strukturering af salg af
jagt- og fisketegn til turi-
ster samt en årlig afgift på
jagt- og fangstbeviser til
fastboende.
Forslaget til Landstin-
get om oprettelsen af en
jagtbetjentordning blev
fremsat af tingets fred-
ningsudvalg. Udvalget
havde taget sagen op på
foranledning af lands-
tingsmedlem Niels Carlo
Heilmann.
Aallaaniartarneq
oqaluuserissavaat
KANUKOKAp KNAPK peqatigalugu naalakkersuisuni
ilaasortaq Kaj Egede oktoberip qulingamii
ataatsimeeqatigissavaat
(RS) Kalaallit Nunaanni
aallaanianik nakkutillii-
soqalernissaq oqaluuse-
rineqartussanngorpoq.
KANUKOKAp KNAPK-
llu naalakkersuisuni
ilaasortaq kaj Egede ok-
toberip qulinganni
ataatsimeeqatigiissa-
vaat taamatut aaqqis-
suussinissaq oqaloqati-
giissutigissallugu - taa-
malu inatsisartut ukiup
affaa qaangiupporli aa-
lajangiussaat piviusun-
ngortinniassallugu. Ok-
toberimi ataatsimeeqa-
tigiinnissami aaqqis-
suussinissaq siullermee-
rutaasumik ataatsimiis-
sutigineqassaaq.
Aallaanianut nakkutillii-
soqalemissamik siunner-
suut Inatsisartut 1988-imi
upernaakkut oqaluuseraat.
Taamanikkut isumaqati-
giissutigineqarpoq taama-
tut aaqqissuussisoqassap-
pat namminersornerullutik
oqartussat aningaasaleeqa-
taasarumaartut. Taamatul-
lu aaqqissuussisoqamissaa
KANUKOKAp kissaatigim-
magu tapersersuisoqarluni-
lu oqaluuserineqamissaa
kissaatiginartinneqarpoq.
Tamatumali kingoma su-
mik pisoqarsimanngilaq,
naak taamanikkut illoqar-
nermut, teknikimut avatan-
giisinullu pisortaqarfiusup
arlaleriarluni KANUKOKA
tam akku pillugit ataatsime-
eqatiserisarsimagaluaraa.
KANUKOKAp siulittaa-
sua, Edvard Møller, qanit-
tukkut AG-mit sianerfigine-
qarami suliarlu pillugu ape-
rineqarluni, tam akku pillu-
git ilisimasaqannginnerar-
poq neriorsuillunili paasini-
aajumalluni. Edvard Møller,
uldorm anna aatsaat KANU-
KOKA-mi siulittaasunngor-
simasoq maanna nalunaar-
poq, aallaanianik nakkutil-
liisoqalemissaanut tunnga-
sut oktoberip qulinganni
ataatsimiissutigisussann-
gorsimagitik.
Ataatsimeeqataassapput
aalisarnermut, inuutissar-
siornermut, nunaqafinnut
isorliunerusunullu naalak-
kersuisoq Kaj Egede, piniar-
tut aalisartullu kattuffiata
KNAPK-ip siulittaasua Pa-
via Nielsen aamma KANU-
KOKA.
Tunulequtaaasoq
Inatsisartut tamatuminnga
Nordisk bistand
Grønlændere, der flytter til
et andet nordisk land, får nu
sikkerhed for, at de også der
vil kunne modtage bistand
fra det offentlige, oplyser
Grønlands Radio.
Det samme kommer til at
gælde, hvis en borger fra et
af de andre nordiske lande
flytter til Grønland. Det bli-
ver resulatet af, at landstin-
get er gået ind for, at Grøn-
land går med i aftalen om
social tiyghed mellem de
nordiske lande.
siorna upernaakkut oqaluu-
serinnissimaneranut tunu-
lequtaavoq, kommunit ar-
lallit kissaatigisimammas-
suk aalisartunik aallaaniar-
tunillu nakkutilliisoqaler-
nissaa. Nunatsinni isumal-
luutillit uumassusillit ilua-
qutigineqamerat pillugu ar-
lalinnik malittarisassaqar-
poq, taakkuninnga atuutsit-
sisuusussapput politimeste-
reqarfik illoqarfinnilu poli-
tiit. Ukiulli ingerlaneranni
akuttunngitsumik paasine-
qartarsimavoq politiit aali-
sartunik aallaanianillu nak-
kutilliisuunissaminnut
nammattunik sulisussaqa-
ratillu naammattunik anin-
gaasassaqanngitsut.
Aallaanianik nakkutillii-
soqalemissamut tunngasut
Inatsisartut 1988-imi uper-
naakkut ataatsimiinneran-
ni oqaluuserineqarlutillu
akuersaameqarluarput.
Akuersissutigineqarpoq
taamatut aaqqissuussinis-
sami aningaasartuutit ilaat
namminersornerullutik
oqartussat akilertarumaa-
raat. Tamatumanilu eqqar-
saatigineqartut ilagaat aal-
laaniarsinnaanermut aali-
sarsinnaanermullu allagar-
tanik takomarianut tunisa-
qartarnissaq aammalu nu-
naqavissut aallaaniarsin-
naanissaminnut aallaaniar-
sinnaanissaminnullu ukiu-
moortumik akiliuteqarti-
taasalernissaat.
Aallaanianik nakkutillii-
soqalemissamik siunner-
suut Inatsisartut eqqissisi-
matitsisarneq pillugu ataat-
simiititaliaannit saqqum-
miunneqarsimavoq. Ataat-
simiititaliallu suliassaq in-
atsisartuni ilaasortap Niels
Carlo Heilmannip sulissuti-
ginninneratigut oqaluuseri-
simavaa.
S
Nanortalik Kommune søger
Overassistent
til skatteforvaltningen
Tiltrædelse I. december 1989 eller snarest derefter.
Arbejdsområdet vil fortrinsvis bestå i arbejdsgiverkontrol,
men ansøgere må også påregne at skulle deltage i forvalt-
ningens øvrige arbejde.
Overassistenten er stedfortræder for skatteinspektøren.
Du skal
— helst have kendskab til skattelovgivningen
— være frisk og initiativrig
— kunne tænke utraditionelt
— ikke være bange for nye udfordringer
— kunne arbejde selvstændigt
Til gengæld tilbyder vi
— et spændende arbejdsmiljø
— gode muligheder for fritidsaktiviteter
— et godt kammeratskab
— fornøden udvikling gennem kurser
I skatteforvaltningen er vi normeret med I skatteinspek-
tør, I overassistent, I skatterevisor, 2 assistenter og I
praktikant. Folkeregistret er underlagt forvaltningen.
Ansættelse sker som overassistent i henhold til overens-
komst mellem DOA og HK/SIK.
Der stilles en god tjenestebolig til rådighed, for hvilken der
betales husleje efter gældende regler.
For tilkaldte afholdes rejse- og flytteudgifter og efter
mindst 2 års ansættelse, tilsvarende udgifter i forbindelse
med hjemrejse. Der ydes endvidere en årlige feriefrirejse,
første gang efter et års ansættelse. Flytte- og rejseudgifter
afholdes efter aftale for hjemmehørende, under forudsæt-
ning af et års ansættelse.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos skat-
teinspektøren Birthe Tindbæk, tlf. 3 3277 lokal 30.
Ansøgninger skal være Nanortalik kommune ihænde se-
nest den 26. oktober 1989. Ansøgninger bilagt eksamens-
beviser, udtalelser m.v. samt oplysning om familiestørrelse
fremsendes pr. luftpost til:
NANORTALIK KOMMUNE
POSTBOX 116 . 3922 NANORTALIK