Atuagagdliutit - 30.10.1989, Blaðsíða 7

NR. 106 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
Qaqortumi akileraartamermut procenti 23-nngoraluartoq 12 millioner koroonit 1990-mi sipaarutigineqassapput.
Selvom skatteprocenten i Qaqortoq bliver på 23 skal der alligevel spares 12 millioner kroner for 1990. (Foto: John Jakobsen)
Akileraarutit qaffapput
QAQORTOQ
Qaqortumi kommunal-
bestyrelsip 1990-imi an-
ingaasartuutissanut
missingersuutitik akuer-
sissutigisimavaat aala-
jangiussimallugulu aki-
leraartarnermut pro-
centi ukiormanna 22-iu-
soq aappaagu 23-iussa-
soq.
Aningaasartuutissanut
missingersuutissat siuller-
meerutaasumik aappassaa-
neerutaasumillu oqaluuse-
rineqamerisa akornanni an-
ingaasaqarnermut ataatsi-
miititaliap ataatsimiititali-
allu allat ataavartut taakku
misissoqqissaartarsimavaat
sipaarutaasinnaasunik nas-
saarniarlutik. Suliat suku-
miilluinnartumik ingerlan-
neqarsimammata kommu-
nalbestyrelsip tamarmiusup
isumaqatigiilluni akuersis-
sutigai missingersuusiaaq-
qaarsimasunut naleqqiullu-
git 12,1 mio. kronit missingi-
nik sipaarutitaqartillugit.
Ingerlatsinermut aningaa-
sartuutissaniit 3,9 mio. kro-
nit missingi sipaarneqarsi-
mapput, sinnerilu 8,2 mio.
kronit sanaartugassat ilaan-
nik ukiunut allanut kingu-
artitsinikkut pissarsiarine-
qarsimapput.
1990-imi ingerlatsiner-
mut aningaasartuutissatut
83 mio. kronit missingi aku-
ersissutigineqarput, sanaar-
tugassanullu aningaasar-
tuutissat katillutik 25 mio.
kronit missaanniittussaap-
put.
Heliport
Kommunip aningaasaasivi-
aniittunik aappaagu atui-
nissaq naatsorsuutigineqar-
poq, taamaakkaluartorli
ukioq naappat aningaasaa-
sivimmiittuutit suli 8-9
mio. kroniussapput. Kom-
munalbestyrelsilli naatsor-
suutigaa taaneqartut ava-
taasigut allanittaaq sanaar-
tugassaqarumaartoq, tassa-
mi imermik nioqquteqaler-
nissamik pilersaarut sa-
naartornermullu atortussa-
nik nioqqutissiulernissamik
pilersaarut ilanngullugit
akuersissutigineqarmata,
taamatullu aamma helipor-
tip sapinngisamik piaartu-
mik Hvide Næsimut nunne-
qarnissaa siunnerfigineqar-
mat.
Heliportilias salli aningaa-
salersorneqarnissaa pillugu
attuumassuteqartut, tassa-
lu namminersornerullutik
oqartussat Grønlandsllylu
isumaqatiginiameqartu s-
saapput. Naatsorsuutigine-
qarpoq pilersaarutit sinneri
taarsigassarsinikkut anin-
gaasalersorneqassasut.
Sipaarutissat soorunalimi
arlaannik eqquisussaapput,
pilersaarusiorluarnikkulli
anguniarneqassaaq sapin-
ngisamik annernannginner-
paasussatigut ikililerisoqar-
tarnissaa.
Kommunalbestyrelsilu
isumaqarpoq akileraarutit
qaffaatissaat taama annikit-
sigimmat akileraartartut
ataasiakkaat malugingaar-
navianngikkaalluunniit.
Akit nutaat
Meeqqanik ulluunerani
lliveqarfittaassaq
Maniitsoq nutaamik iliveqaarfittaassaaq
MANIITSOQ (SM)
Maniitsumi iliveqarfito-
qaq Dlunnguaniittoq
maanna atorunnaartus-
sanngorpoq. Qangarpi-
aq siullerpaamik ilisivi-
gineqarsimanersoq pala-
siunerup Karl Heil-
mann-ip ilisimannginne-
rarpaa. Palasilli Soffi-
annguaq Petersen-ip al-
lattugaasimasut malillu-
git 25. september 1970
naggammik iliviusima-
soq eqqissisitaasorlu
oqaatigaa.
Iliveqarfitoqqallu kitaatun-
gaa nunagissameqarsima-
soq oktoberip qaammataani
1970-mi siullerpaamik ilisi-
vigineqarsimavoq. Taman-
nali nunagissagaq nerukik-
kami aamma ukiorpaaluit
ingerlaneranni inissakilliu-
lermat qoorortap taassuma
ilaa kujasinnerusoq ilive-
qarfissatut nunagissarne-
qarsimavoq, ivigassanillu si-
aruarterivigineqarsimallu-
ni. Taannalu nunagissagaq
siuliani taaneqartoq okto-
berip aallaqqaataani 1983
naggammik ilisivigineqarsi-
mavoq. Nunagissagaq kin-
gulleq oktoberip sisamaani
ukioq taanna siullerpaamik
ilisivigineqarsimanera. Inis-
saarunneq pissutigalugu
ukiaq manna oktoberip 23-
ani naggataamik tassani ili-
sisoqarpoq.
Taamaalilluni Maniitsup
iliveqarfitoqaa ukiut 200-t
sinnerlugit atoreerluni
maanna eriagisassatut eq-
qissisimatitaalerpoq. Ukior-
passuit ingerlaneranni ila-
qutariippassuit qanigisa-
minnik, ataataminnik, an-
aanaminnik, qitomamin-
nik, uiminnik nuliaminnik
ilaquttaminnillu toqukkut
qimagaasimasut naggam-
mik qaniuinerminni kater-
suuffigisarsimavaat. Im-
makkullu ajunaarsimasut
nunami ilineqarsinnaan-
ngitsut tassanissaaq eqqaa-
niarlugit katersuuttoqar-
tarsimavoq. Naatsumik
oqaatigalugu, iliveqarfito-
qaq ilaqutariippassuit qasu-
ersaarfigilerpaat.
Qallunaat iliveqarfiat
Tassunga ilanngullugu
taaneqarsinnaavoq Anner-
tusup alannguaniittoq qal-
lunaat iliveqarfiat. Taanna
1932-mi qaammat juli siul-
lerpaamik ilisivigineqarsi-
mavoq. Ilineqarsimavoq
paaqqinnittarfimmiitita-
qartarnermut akiliutaasar-
tut kommunalbestyrelsip
qafiatsissimavai namminer-
sornerullutik oqartussat na-
lunaaqurusiaat tunngaviga-
lugu. Akiliutissat KANU-
KOKAp inassutigisaanut
naapertuutikannerput, taa-
malu angajoqqaat 150.000
kronit inorlugit isertitaqar-
tartut akiliinikinnerusalis-
sapput.
Akunnattunik isertitallit,
tassa 150.000 - 200.000 kr-
inik isertitallit akiliutigisar-
tagaat allanngungaassan-
ngillat, angajoqqaalli
200.000 kronit sinnerlugit
isertitaqartartut akiliileru-
salissapput. Qatanngutigiit
akikillisaavigineqartarnera-
tigut angajoqqaat qitorna-
nik arlalinnik meeqqerivin-
niititaqartut akiliinikinne-
rusalissapput. Kommunal-
bestyrelsilu isumaqarpoq
akit nutaat siullerni naaper-
tuilluarpasinnerusut.
niuertukkut Bistrup-ikkut
Maniitsormiutoorlugu Taa-
teraaqqakkut paniat. Nag-
gataamillu ilisivigineqarsi-
mavoq 1950-p missaani, kin-
gulliulluni ilineqarsimalluni
Hans Nielsen, Fiskemester
Nielsen-ikkut ernerat.
Palasip Sufiiannguaq Pe-
tersen-ip oqaatigaa, ilisinis-
sami tullermi iliveqarfissaq
Annersuup kujataatungaa-
niittoq atulerumaartoq. Ma-
niitsormiullu nalunngilaat
nuna tamanna masarsuin-
naasoq, nunniomeqarner-
migulli nunataa qatsissisi-
neqarsimavoq, qooruartarlu
tamanna silittuugami an-
nertullunilu siunissami nu-
nagissarneqaruni ukiorpaa-
luit iliveqarfiniussaa ilima-
narpoq.

Skatten
stiger
QAQORTOQ
Kommunalbestyrelsen i
Qaqortoq har godkendt
budgettet for 1990 og
fastsat skatteudskriv-
ningsprocenten for de
næste år til 23 imod 22 i
år.
I tiden mellem 1. og 2.
behandling af budgettet
har økonomiudvalget og
de stående udvalg kule-
gravet budgettet med
henblik på besparelser.
Arbejdet har været så
grundigt, at en enig kom-
munalbestyrelse kunne
godkende besparelser på
i alt godt 12,1 mio. kr. i
forhold til budgetforsla-
get. Der spares ca. 3,9
mio. kr. på driftsudgif-
terne, mens resten, godt
8,2 mio. kr. spares på an-
lægssiden ved at projek-
ter udskydes til senere
år.
Driftsudgifterne er
herefter fastsat til ca. 83
mio. kr., mens der bud-
getteres med anlægsud-
gifter på netto 25 mio. kr.
i 1990.
Heliport
Der regnes med et for-
brug af kommunens kas-
sebeholdning næste år,
men kassebeholdningen
vil ved årets udgang fort-
sat være på 8 - 9 mio. kr.
Kommunalbestyrelsen
regner dog med anlægs-
aktiviteter ud over det
nævnte, idet projekter
for vandproduktion og
lokalproduktion af byg-
geelementer blev god-
kendt, ligesom der satses
på en hurtig etablering af
en ny heliport på Hvide
Næs.
Finansieringen af heli-
porten skal nu forhand-
les med de berørte par-
ter, hjemmestyret og
Grønlandsfly. De øvrige
projekter forventes fi-
nansieret ved låneoptag-
ning.
Besparelser vil natur-
ligvis altid berøre nogen,
men det grundige forar-
bejde skulle sikre, at der
skæres ned der, hvor det
gør mindst ondt.
Kommunalbestyrelsen
mener også, at forøgel-
sen af skatteprocenten
med et procentpoint er så
beskeden, at den enkelte
skatteyder ikke mærker
nævneværdigt hertil.
Nye satser
Kommunalbestyrelsen
har fastsat nye takster
for daginstitutionsplad-
ser på baggrund af hjem-
mestyrets bekendtgørel-
se. Taksterne, der svarer
nogenlunde til
KANUKOKA’s anbefa-
ling, betyder, at forældre
med indkomster under
150.000 kr. skal betale
mindre.
For mellemindkom-
stområdet, 150.000
200.000 kr. vil satserne
stort set være uforandre-
de, mens forældre med
indkomster over 200.000
kr. skal betale mere. Reg-
len om søskenderabat vil
naturligvis gøre det for-
holdsvist billigere for for-
ældre med flere børn i
daginstitution. Alt i alt
mener kommunalbesty-
relsen, at de nye satser er
socialt velafbalancerede.
Ny kirkegård
Maniitsoq får en nyt kirkegård
MANIITSOQ
Den gamle kirkegård i
Maniitsoq skal ned-
lægges. Pensioneret
overkateket Karl
Heilmann, Maniitsoq,
kan ikke oplyse, hvor-
når der for første
gang er sket en begra-
velse i den gamle kir-
kegård. Præst Suffi-
annguaq Petersen op-
lyser, efter at have un-
dersøgt kirkebøger-
ne, at kirkegården,
som ligger på Illuann-
guit, sidst er benyttet
den 25. september
1970.
Da det viste sig, at den
gamle kirke er blevet alt
for lille i forhold til ind-
byggertallet, har man an-
lagt en kirkegård, som
blev benyttet i 1983. Og
det er så denne kirke-
gård, som ikke længere
benyttes af præstegældet
i Maniitsoq.
Kirkegården, som har
eksisteret i mere end 200
år er nu nedlagt. Kirke-
gården, hvor mange ge-
nerationer ligger, er nu
et fredet område, hvor
fædre, mødre og børn
hviler.
Ud for Annertusoq er
der også en dansk kirke-
gård, der blev taget i
brug i juli måned 1932.
En datter af handelschef
Bistrup er den første, der
er blevet begravet i den
danske kirkegård, og den
sidste, der blev begravet i
kirkegården, er fiskeme-
ster Nielsens søn Hans
Nielsen, der blev begra-
vet i begyndelsen af 1950-
eme.
Præst Sufiiannguaq
Petersen oplyser overfor
AG’s korrespondent, at
den nye kirkegård vil bli-
ve benyttet første gang,
når den næste begravelse
finder sted. Næsten alle
Maniitsoq-borgere ved,
at stedet, hvor den nye
kirkegård befinder sig, er
et sumpet område, men
man regner dog med, at
kirkegården vil holde sig
i endnu i mange år, når
der er blevet lagt sand og
sten på gården.