Atuagagdliutit - 13.11.1989, Side 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 112 1989
mmmmtimsmm

mm®
Illersugaanerulerput
Illunik attartortameq pillugu namminersor-
nerullutik oqartussat peqqussutisaata nutaap
atulemissaanut qaammatit marluujunnaar-
pulluunniit. Ulussanik pilersuinermut, illo-
qamermut akiliutitigut tapiisamermut, illu-
nik allanillu attartortarnermut inatsit 1986-
imi atuutilerpoq, peqqussutissarlu nutaaq in-
atsit taanna tunngavigalugu suliarineqarsi-
mavoq. Peqqussut nutaaq atuutilersussaavoq
1990-imi januarip aallaqqaataani.
Illoqamermut tunngasut oqaluuserineqar-
tillugit manna tikillugu illussaaleqineq sam-
mineqarnerusarsimavoq. Peqqussut nutaaq
atuutilerpat illussaaleqineq tamanna pitsaa-
nerulemaniluunniit ajomerulissanngilaq, il-
lullimi pisortanit pigineqartut eqqarsaatigis-
sagaanni taakkukunnga tunngatillugu attar-
tortut pisinnaatitaaffii pisussaatitaaffiiluun-
niit oqaluuserineqartarsimanngillat. Taa-
maattumik oqarusunnarsinnaavoq peqqussu-
siaq nutaaq pappiaraminiusoq sumilluunniit
soqutiginaateqanngitsoq, taamannalli isuma-
qarnissaq kukkunerugunarpoq.
Peqqussummi aamma illunut namminer-
sortut attartortittagaannut atuuttussaavoq,
naluneqanngilarlu tamakkunani illussaaleqi-
nerup kingunerisimagaa akisutitsisarneru-
jussuaq allaat amerlasuutigut iluanaamiapi-
lunnermik taaneqarsinnaasoq. Akuttun-
ngitsumillu tamakkuninnga attartortut attar-
tortitsisuusunit qanorluunniit ittunik atugas-
saqartitaasarput, allaat ilaatigut misigisima-
sarlutik soorlumi qanoq iliallannin-
nguakkulluunniit anisitaariaannaviullutik.
Pissutsilli januarip aallaqqaataaniit
taamaagunnaartussanngorput. Attartomer-
mut uppernarsaatit allattuiffissiat, naalakker-
suisunit akuerineqarsimasut, atorlugit
allanneqartartussanngorput, ineqarnermullu
akiliutit qummut killissalerneqartartussan-
ngorpput, ingerlatsinermut aningaasartuu-
taasunit aningaasaliissutaasimasullu iluanaa-
rutissartaannit amerlanerusartussaajunnaar-
lutik.
Peqqussummili aalajangersakkat nutaarta-
raat, pisortat inissiaataannik attartomiaraan-
ni qaammatinut pingasunut akiliutissat siu-
moorlugit akilereemeqartartussan-
ngussammata, namminersortullu inissiaa-
taannik attartoraanni amerlanerpaamik
qaammatinut arfinilinnut akiliutissat siumo-
ortumik akilemeqartartussanngussammata.
Tamanna pissusissamisoorsorinarpoq,
naluneqanngimmammi inissiat ilarpassui
ilaatigut annikigisassaanngitsumik aserorte-
riffigineqarsimasartut. Taamaaliomikkut pi-
ginnittut inissiat inuerussimasut iluarsaan-
neqartarnissaannut akissaqartamissartik qu-
larnaartarsinnaalissavaat.
Aaqqissuussinerulli nutaap kinguneriler-
sinnaavaa innuttaasut ilaasa aningaasaataasa
ilarpassui arlaannut pitussimasalersinnaam-
mata. Naluneqanngilarmi innaallagissamut
akiligassanik kinguaattoorsimasut ammaati-
teqqinniarunik siumoorutinik akileeqqaar-
tussaasartut. Tamatumap kingunerisinnaa-
sarpaa inuit namminersorlutik ilaatigut ulori-
anarluinnartumik inigisaminnik innaallagia-
liiniartamerat. Tamanna anguniakkamut
naapertuuttuunngilaq, aningaasalli suli amer-
lanerusut siumoortumik akiliutigineqartalis-
sappata tassunga assingusunik suli sakkortu-
nemik pisoqartalersinnaanera immaqa
annilaanngatigineqarsinnaavoq.
Bedre lejerbeskyttelse
Nu er der kun halvanden måned, til en ny
hjemmestyreforordning om leje af boliger
træder i kraft. 11986 kom loven om boligfor-
syning, boligstøtte, leje af boliger med vide-
re, og det er i henhold til denne lov, den nye
bekendtgørelse er udfærdiget. Ikrafttrædel-
sestidspunktet for den nye forordning er sat
til L januar 1990.
Det har hidtil hovedsageligt været bolig-
mangelen, der har været focuseret på i debat-
ten omkring boligforhold. Denne boligman-
gel bliver hverken værre eller bedre gennem
indførelsen af en ny forordning, og i den
offentligt ejede boligmasse har der heller
ikke været den store anledning til at tage
lejerers rettigheder og pligter op til debat.
Derfor kunne man fristes til at karakterisere
den nye bekendtgørelse som et relativt uin-
teressant stykke papir, men det er nok en
uberettiget antagelse.
Forordningen gælder nemlig også lejemål i
ejendomme, som ejes af private, og her har
det været en kendsgerning at boligmangelen
har ført til priser, som i mange tilfælde min-
dede om det rene åger. Ligeledes har lejerne
i mange tilfælde været udleveret til ejerens
forgodtbefindende og faktisk tit - med rette -
følt, at hele familien sad på noget i retning af
et katapultsæde.
Denne tingenes tilstand vil være slut efter
1. januar. Så skal lejekontrakter nedfældes på
fortrykte blanketter, som er godkendt af
landsstyret, og der er lagt loft over huslejen,
som ikke må overstige de nødvendige drifts-
udgifter samt afkast af den investerede kapi-
tal.
Som noget nyt er der i forordningen ind-
ført en bestemmelse om, at der skal betales
et depositum på tre måneders leje i den of-
fentlige boligmasse og på maksimalt seks
måneders husleje, hvis talen er om en bolig,
der er privat ejet.
Dette er sikkert en meget relevant be-
stemmelse, for det er en kendsgerning, at
flere boliger udsættes for noget nær vanda-
lisme af beboerne. På denne måde kan ejeren
nu sikre sig i hvert fald noget af det beløb, der
skal til at gøre en lejlighed i stand ved fraflyt-
ning.
Blot må man sige, at borgerne med den
nye ordning kan komme i en situation, hvor
de har ret mange penge bundet forskellige
steder. Har man været i restance med ek-
sempelvis el, og har strømmen været afbrudt
på grund af restance, skal der også betales
depositum, inden der igen lukkes op. Dette
fører i mange tilfælde til, at folk finder på
»uautoriserede« og i mange tilfælde direkte
livsfarlige måder at få strøm til lejligheden på
igen. Det er ikke hensigtsmæssigt, og man
kan frygte endnu flere af disse tilfælde, når
der bliver endnu et sted, hvor man skal depo-
nere et større beløb.
Spirali
ajoqut
OSLO - Norgemiut amat
150-it amerikamiut naartu-
naveersaasiaannik Dalcon
Shield-spiralimik atuisima-
nertik pissutigalugu ajoqu-
sersimanertik iluluuteqa-
lersimanertillu pissutigalu-
git taarsiivigineqartussan-
ngorsimapput.
Eqqartuussiviit assigiin-
ngitsut ukiuni arlalinngor-
tuni aqqusaarneqartareer-
sullu USA-mi eqqartuussi-
viit qullersaata sapaatip
akunnerani tassani aalajan-
gerpaa silarsuarmi tamarmi
arnat 119.000-iusut katillu-
git 2,3 mia. dollarinik (16,1
mia. kroner) taarsiifligine-
qassasut, taarsiisussasorlu
amerikamiut nakorsaasior-
fiat A.H. Robins.
A.H. Robinsip spiralit
nioqqutigiunnaareersima-
vai.
Ungarn Europami
BRUXELLES - Ungarnimi
naqisimaneqanngitsumik
qinersisoqareermat nuna
taanna Europarådimut Det
europæiske Frihandelsom-
råde-mullu EFTA-mut ilaa-
sortanngoriaannanngorsi-
mavoq.
Taamatut isumaqqarput
EF-parlamentiani ilaasortat
Det europæiske Folkepartii-
meersut, Ungarnimi naa-
lakkersuisut nuimaner-
saannik oqaloqatiginnikki-
artoreersimallutik uteq-
qammersut.
Otto von Habsburg, Øst-
rig-Ungamiusimasup kejse-
rerisimasaata kingulliup er-
nera, oqarpoq, Ungarnip
EF-imi ilaasortanngornis-
saa »innuttaasut tamarmik
piumasseqarfigigaat«, paa-
silluarsimagaalli ilaasor-
tanngomissap utaqqinara-
tarsinnaanera.
BZ’erit
tapiiffigisat
KØBENHAVN - BZ-erit illu
Københavnip ilaani Nørre-
bromi Baldersgademiittoq
tigusarisimaannarsinnaa-
lerpaat. BZ-erit aningaasaa-
teqarfimmiit tapiiffigine-
qarlutik iliu pisiarisima-
vaat, taamalu ukiuni arla-
linni pinnaateru saar sima-
neq politiilersuussisarsima-
nerlu unitsinneqarsinnaa-
lerput.
Aningaasaateqarfiit tapii-
suusimasut ilagaat Cirkus
Himmelblå aamma Lise
Munk Plum, taakkulu illu
pigissavaat BZ-erilli illu na-
jugaralugulu iluarsaatissa-
vaat. Illu inatsisit tunngavi-
galugit aaqqiivigineqariar-
pat Københavnip kommuni-
anut tunnissutigineqas-
saaq.
BZ-erit pingaartissima-
vaat pisortat pilersaarum-
mut tassunga aningaasalee-
qataanissaat. Tam an nal u
pisimavoq aningaasaateqar-
fik Københavnip piorsarsi-
massutsimut borgmesteria-
ta Tom Ahlbergip (SF) kom-
muni sinnerlugu oqartus-
saafllgisaa oqallisigineqarsi-
maqisumik 200.000 kroni-
nik aningaasaliissuteqarsi-
mammat.
EF-union tuluit
pinnagit
BRUXELLES - Franskit mi-
nisterpræsidentiat Michel
Rocard, maannakkut EF
ministerrådimi siulittaa-
suusoq, oqarsimavoq, pisa-
riaqalissappat Tuluit Nu-
naat peqataatinnagu anin-
gaasaqamerup tungaatigut
suleqatigiifflmmik pilersit-
siumaarlutik.
Tusagassiortunilli kater-
suutitsinermi oqarpoq, ne-
riuutigigini suleqatigiiffis-
sami tassani Tuluit Nunaat-
taaq peqataajumaartoq.
- Tuluit Nunaalli kinguar-
saatigissanngilarput, fran-
skit naalakkersuisuisa siu-
littaasuat oqarpoq.
Amigartoorutit
ikilipput
KØBENHAVN - Danmark-
ip akiliisinnaassusia 3. kvar-
talimi sioma taamaalinera-
nut naleqqiullugu 1,6 mia.
kroninik pitsanngorsiarsi-
mavoq, Danmarks Statistik
taama nalunaarpoq. Nioq-
qutissanut sullissinermullu
akilersuutit pitsanngoriar-
tortuarput, akerlianilh erni-
anut akiligassat - pingaartu-
mik nunanit allanit taarsi-
gassarsiat erniaannut - qaf-
fariarsimapput.
Nioqqutissanut sullissi-
nemullu akiligassat siorna
3. kvartalimut naleqqiuk-
kaanni 2 mia. kroninik pit-
sanngoriarsimapput, emia-
nulli akiligassat siorna taa-
maalineranut naleqqiullu-
git 1,5 mia. kroninik qaffari-
arsimapput.
Ungarn i
Europa
BRUXELLES - Efter frie
valg i Ungam er der ikke
mere noget i vejen for, at
landet kan indtræde som
medlem af Europarådet og
Det europæiske Frihandel-
sområde EFTA.
Det mener EF-parlamen-
tarikere fra Det europæiske
Folkeparti, som netop er
vendt tilbage fra Ungarn,
hvor de har haft samtaler
med ledende politikere.
Otto von Habsburg, som
er søn af den sidste østrig-
ungarske kejser, sagde, at
der er »en enstemmig vilje« i
Ungarn til at blive medlem
af EF, men den ungarske be-
folkning erkender, at vejen
dertil vil blive lang.
BZ’ere på
fondsstøtte
KØBENHAVN - BZ’erne får
nu lov at blive i det besatte
hus i Baldersgade på Nørre-
bro i København. Gennem
en fond overtager BZ’erne
huset, og dermed sættes
punktum for flere års slags-
mål, tovtrækkeri og trusler
om politirydning.
Fonden køber huset med
penge fra bl.a. Cirkus Him-
melblå og Lise Munk Plum
og skal eje huset, mens
BZ’eme sætter det i stand.
Når huset er lovliggjort,
modtager Københavns
Kommune det som gave.
For BZ’erne har det været
afgørende, at der også er of-
fentlige penge i projektet.
De er kommet ved en omdis-
kuteret bevilling på 200.000
kr. fra en fond, Københavns
kulturborgmester Tom Ahl-
berg (SF) administerer på
kommunens vegne.
Underskuddet
bringes ned
KØBENHAVN - Under-
skuddet på den danske beta-
lingsbalance var i 3. kvartal
1,6 mia. kr. eller knap en
halv mia. kr. mindre end i
samme periode sidste år, op-
lyser Danmarks Statistik.
Den almindelige vare- og tje-
nestebalance er fortsat i
bedring, mens renteudgif-
terne - hovedsageligt til ud-
landsgælden - er steget.
Vare- og tjenestebalancen
blev forbedret med 2 mia.
kr. i forhold til 3. kvartal
sidste år, mens renteudgif-
terne steg med 1,5 mia. kr. i
forhold til samme periode
sidste år.
Havet tog
fårene
Esbjerg - Et meget stort an-
tal får, der gik på forlandet
ud for Råhede Sluse syd for
Ribe, er blevet overrasket af
hårdt vejr. Omkring 170 får
gik i området, da havet slog
ind, og det menes, at mindst
100 af dyrene har lidt druk-
nedøden. Mange af de døde
får blev skyllet op på diget.
EF-union uden
briterne
BRUXELLES - Den franske
ministerpræsident Michel
Rocard, som for tiden er for-
mand for EFs ministerråd,
gør det klart, at der om nød-
vendigt bliver skabt en øko-
nomisk og valutarisk union
uden Storbritannien.
Han sagde på en presse-
konference, at han håbede
Storbritannien vil deltage i
unionen.
- Men vi må ikke lade os
sinke af Storbritannien, sag-
de den franske regerings-
chef.
Savat ipisut
Esbjerg - Savarpassuit Ribe-
pe kujataani Råhede Slusep
eqqaani nunami pukkutsu-
miittut silarlummi pakasar-
neqarsimapput. Savat 170-it
missaanniittut tamaaniissi-
mapput, silarlulemeratigul-
lu imaq ulerujussuarmat
ilaat 100-it missaanniittut
ipisimasorineqarput. To-
qungasut ilarpassui sapusi-
amut tipisimapput.
Tyskit angalasut
BERLIN - Tysklandimi kan-
gillermi kommunistit partii-
anni oqartussaasut aalajan-
gersimapput, østtysklandi-
miut Vesttysklandimut an-
galasinnaatitaalissasut nu-
nat m arluk taakku killeqar-
fiat aqqusaarlugu.
Politbureaumi ilaasor-
tanngorlaaq Gunther Scha-
bowski, kommunistit partii-
ata tusagassiuutinut atas-
suteqameranut oqartussaa-
soq taamatut nalunaarute-
qartuuvoq. Tyskillu kangil-
liit kommunistit partiianni
pisortaasoq oqarpoq, taama-
tut aalajangertoqarsimas-
soq »nunat sanilerisatta so-
cialistiusut tungaannut ers-
sersinniarlugu maannakkut
pissusisusut akuersaagin-
narsinnaajunnaarsimagi-
vut«. Tassami tyskit kangil-
liit Tjekkoslovakiakkoorlu-
tik, Polenikkoorlutik Un-
gamikkoorlutillu Vesttysk-
landimut qimarrattualersi-
mammata.