Atuagagdliutit - 07.05.1990, Blaðsíða 11

NR. 52 1990
ATUAGAGDLILITIT/GRØNLANDSPOSTEN
11

OQALLINNEQ - DEBAT
ISUMMATSAQQUMMIUGUK-SKRIV DIN MENING TILAG
Pisuutinneqassanngilagut
Narsami nukarlemik atuartitsisartut
Bjørn Holm:-Hjemmehørende politifolk får for lidt i løn.
(Foto: Knud Josefsen)
Uacceptabel
udtalelse
Af Bjørn Holm, kasserer i Grønlands
Politiforening
Uparuaat una Siunissami
Atuarfik pillugu ataatsimii-
titaliap isumaliutissiisutaa-
nut 1989-mi ukiakkut saq-
qummersumut uparuaane-
ruvoq.
Tassanimi isumaliutissii-
summi qupp. 7- mi qulequt-
tami »Atuarfik piareersar-
fiusoq«-mi Pædagogit erseq-
qilluinnartumik pisuutinni-
arneqarput ullumikkut me-
erarpassuit naqinnernik
ilikkanngitsoortameran-
nut, allaammi atuarsinnaa-
lertannginnerannut. Oqaa-
seqaateqarnitsinnut pissu-
tigaarput isumaqaratta
ataatsimiititaliap tungaa-
niit annertuumik nikan ar-
sarneqarlutalu suusupagi-
neqartugut, atuagassiakkut
kikkunnit tamanit atuarne-
qarsinnaasukkut kiisalu tu-
sagassiuutitigut, tamanut
saqqummiussinermikkut.
Oqarput inunnit uparuaaf-
figineqartarlutik atuarfim-
mi piareersarfiusumi »ilin-
niagakippallaarnermik«
taasamik. Maani Narsami
ataatsimiititaliaq ataatsi-
miititsimmat taamatut nipi-
limmik tusagaqarsimanngi-
lagut, taamaallaat atuarfik
Marlunngornermi 6/3-90
ualikkut suleqatigalu sule-
rujoorutigaluta radio tusar-
naarparput. Ualeq taanna
aallakaatitat ilagaat »taalla-
nik atuaaneq« Lisa Nielsen-
ip aallakaatitassiaa. Juaaka
Lyberth Kr. Peter Kristian-
sen-ilu atuaaqataapput.
Aallakaatitaq nuannarivip-
para, eqqaasitsivormi qan-
gatsiaq pereersimasunik:
Atuarfinnguatsinnik, ajo-
qitsinnik taamanilu mee-
raaqatigisimasarpassuan-
nik. Taallammi atuarneqar-
tut tamassa meeraalluta
atuarfmnguatsinni ilaan-
naa piunnaarlugu erinarso-
qatigiissuataartakkavut qii-
manartumi nuannersorsu-
armillu, taamani pinga-
sunngomikkut arfininngor-
ataatsimut isigalugu taama-
tut uparuaasoqartartoq na-
lunngilarput. Aamma na-
lunngilarput ataatsimiitita-
liami ilaasortat namminneq
nukarlemi atuartitsinermik
misilittagaqarpallaanngin-
nertik pissutigalugu taama-
tut isumaqalersimassasut.
Ammalu aperiumavugut so-
oq ataatsimiititaliaq inutta-
lersorneqarmat nukarlerni
atuartitsisumik pædagogi-
tut ilinniarsimasumik ila-
qartinneqarsimanngitsoq.
Tassa taamanili taamak ni-
kagineqareertigisimavugut?
Isumaliutissiisummi
qupp. 9-mi allassimasoqar-
poq, »Inuit atuarfimmut at-
tuummassutillit nalunngi-
laat meeqqap atualeqqaar-
nera kingusinnerusukkut
atuarfimmi ingerlanissaa-
nut pingaarutUerujussuu-
soq«. Taannarpiaq pissuti-
galugu uagut nukarlerni
atuartitsisuusugut pingaar-
tilluinnarparput qanilluin-
narluta tatigeqatigiillutalu
suleqatigiinissarput, piffis-
saq annertooq atortarpar-
put piareersaqatigiinner-
nut, angajoqqaanut suleqa-
teqarnernut kiisalu assi-
nikkullu aqqanermiit
ullo’qeqqata tungaanut
minneeqqallu ataatsimoor-
luta erinarsorfissarisaratsi-
gik. Meeraallunga atuartuu-
ninnit piffissaq taanna pui-
gunaanneipaatittarpara.
Aallakaatitap ingerlane-
rani Juaakap atuarpaa Hen-
rik Lund-ip Amitsuarsuk
pillugu taalliaa nuannersor-
suaq »soorlu igarsuarmut
ikiinnalersunga«. Juaakalli
atuffarliortuuinnarsimann-
gikkuni oqaaseqatigiit siul-
hit naggataat mumingasu-
mik paasineqarsinnaann-
gorlugu atuaqimmagu misi-
gaanga radiokasiga saallugu
suaarlugu naqqereerlugu.
Ima atuaramiuk: »panna
Amitsuarsuk tusaamaanna-
riga« - Intaleeqqalli kanger-
giinngitsunut uagut ilinni-
artitsisut akunnitsinni isu-
masioqatigiinnernut. Misi-
gisimajuartarpugut meeq-
qat angajoqqaallu tungaan-
niit nuannarineqarlutalu
tatigineqartugut. Maannak-
kullu ataatsimiititaliap
taamma saqqummernerata
kingorna taakku qanormi
isigilissavaatigut? Nukissa-
qassanerpugut ingerlariaq-
qinnissatsinnut, aamma
taakkunaniit isigineqarner-
put allanngussappat? Soo-
runami nalunngUarput ilin-
niartitsisutut ilinniagaqar-
simanerup qanoq pingaaru-
teqartiginera qanorlu pisa-
riaqartinneqartigisoq, aam-
ma nalunngilarput maani
Narsami akunnitsinni pik-
korilluinnartunik suleqatik-
kuminarluinnartunillu ili-
niartitsisutut ilinniarsima-
sunik peqaratta aammalu
taakkuummata uatsinnut
nuannersumik paasinnillu-
tik tatiginnillutillu suleqati-
ginnittut.
Kiisalu IK uparuaruma-
varput ukiorpassuanngor-
tuni IK-mut ilaasortaasu-
gut akilersuijuartugullu
taamatut nikanarsagaalluta
luk taanna tusaamasani ti-
killugu tusaammanaara-
miuk oqaaseqatigiiliami
siulliit naggataat imaattuu-
seriarlugit misigisaminik
oqaluttuani aallartikkai.
Tappanna nuna nuanner-
sorsuaq, alutorsarnerup pi-
anik angallavigalugu ilaati-
gut misigiitsoornartartoq,
taalliortup taqamut iseqar-
luni takorluuineratuut
maanna nunamiunnguit
uumasuutillit umasuuter-
passuisa inuulluarfissuat.
saqqummiunneqaratta Kat-
tuffipput ataatsimilluunniit
qisuarianngimmat, tassa
ima paasisariaqarpa oqaase-
qaat ilississaaq taperserso-
rissi?
Oqaaseqaat akuersaar-
nartutut isigigaluarparput
sineriak tamaat misissuisit-
sineqarsimasuugaluarpat
uppernarsillugu oqartoqar-
sinnaalersillugu ilumut ta-
manna nukarlerni atuartit-
sisut pisuusutigigaat, ta-
mannali pisimanngisaan-
nartoq taamak pisuutinne-
qarnerput akuerisinnaan-
ngilluinnarparput. Sineris-
samilu nukarlernik atuar-
titsisuusut kajumissaarpa-
vut oqaaseqaateqai-nerput
taperseqqullugu. Naggataa-
gullu Ane Sofie Skifte qutsa-
vigaarput AG-kkut oqaase-
qaateqarnera pillugu, taas-
sumammi taakkartorpai
pissutaasinnaasut assi-
giinngitsorpassuit ullumik-
kut meeqqat sooq atuarni-
arnerminni ajornartorsiu-
lertarnerannut tunngassu-
teqartut, uaguttaaq eqqar-
saatersuutigisarsimasavut.
Neriulluta oqaaseqaaterput
taperserneqassasoq!
Kukkuneq piumassuse-
rinngisamik atufTarliornik-
kut pisimagaluamersoq una
nuannemavianngilaq taa-
liortutta taalliaat atuagann-
gorlugit allagaannanngorlu-
gilluuniit pigisavut atuar-
tassaguttigik erinarsortas-
sagutsigilluunniit taallap
isumaata oqariartuutaatalu
paasiniarnissaa soqutigina-
gu.
Naggataagut: Nunatta ra-
dioa erinarsoqatigiinnik su-
leqateqarluni erinarsuutaa-
titsinnik amerlanerujussu-
arnik katersisariaqarpoq!
Amerlaqaammi tusarneq
ajukkavut. Tutsiuttartullu
nuannersorsuit erligisassa-
vut taakkuinnaatitaavallaa-
qaat.
Jeg vil hermed svare på Otto
Steenholdts udtalelse i
landstingssalen vedrørende
de dovne og underbetalte
politifolk.
Jeg vil først og fremmest
understrege, at de fleste po-
litifolk ikke kan acceptere,
at man som vidne til et over-
fald ikke foretager sig noget,
og slet ikke når den over-
faldne er en pige. Jeg ville i
den tilfælde havde ønsket,
at du indgav en klage til poli-
timesteren, således at du se-
nere vil kunne dokumentere
dine udtalelser i landets hø-
jeste samling. Det er for os
politifolk uacceptabelt, at du
udtaler dig generelt om poli-
tifolk, ud fra en hændelse,
hvor kun et par politifolk
har handlet ukorrekt. Hvad
ville du sige, hvis jeg kaldte
Atassuts medlemmer for ty-
ve og for den sags skyld
smuglere ud fra et medlem,
der har disse tilbøjelighe-
der? Syntes du ikke det er
usmart?
lunga Danmarkimut inaari-
artorpunga. Soorunalumi
tappavani ilinniagaqarlun-
ga. Tamatuma kingorna an-
gerlarama paasivara qanoq
akilernerlunneqartigalun-
ga. Taava aallaqqippunga
Danmarkimi akileraarut
akilereerlugu eqqortumik
akilerneqamissara pitsaa-
nerutikkakku.
Inuttut inuujumagama
tamatuma kingorna umiar-
tulerama maskinalerisutut
sulisuullunga Grønlandsmi-
nis ter ie-miit allagarsivunga
ilinniarnera akileqqullug.,
Tikereeramalu Danmarki-
mi nunatsinnut ministeriu-
soq oqaloqatigereemerata
kingorna alditsukka akiler-
sulerpakka. Tamatumalu
kingorna nunatsinnut suli-
artoraangama tikisitatut
Jeg hørte også i samme
tale, at du ønskede, at de
hjemmehørende politifolk
skulle have samme løn som
deres tilkaldte kolleger.
Jeg håber også at lands-
styret har bemærket denne
udtalelse, idet lønforskellen
mellem hjemmehørende og
tilkaldte politifolk er på ca.
30.000 kr. pr. år, og at for-
skellen stadig vil være den
samme efter fødestedskrite-
riets afskaffelse, idet de til-
kaldte politifolk bliver afløn-
net efter den danske tjene-
stemandslov.
Jeg håber, at landsstyret
som anmodet fra Landstin-
gets talerstol vil drøfte pro-
blemet med justitsministe-
ren. De hjemmehørende po-
litifolk er p.t., de eneste tje-
nestemænd i Grønland, der
bliver dårligere lønnet end
deres tilkaldte kolleger.
Hvis denne problem ikke
snart bliver løst, så er der
snart ikke flere hjemmehø-
rende politifolk.
akilerneqartarpunga, nam-
mineq ilinniarnera akilersi-
magakku ataqqiniarlugu.
N am miner sulerat ta taman-
na allangorpoq, tassagooq
nunatsinni inunngorsima-
gama annerusumik akiler-
neqarsinnaanngilanga. Ta-
manna ajunngilaa?
Inussiaaneq uterfigissa-
varput? Pitsaanerusumik
akilemeqarunerput anguni-
anngilara. SIK-p tamanna
aaqinniartariaqarpaa, naa-
lakkersuisullu tamatu-
munnga paasinninnerusari-
aqarput.
Inuiaqatitta ilaat oqartar-
put qallunaat aningaasarsi-
aqarpallaartut, kisianni qal-
lunaat suliaminnut naleq-
quttunik akissarsiaqarput
uvagut-una akissarsiarput
mikivallaartoq.
Tlf. 21033 . P.O. Box 152.3900 Nuuk Fax 23039
Levering af fyringsolie.
Vi leverer også brændstof samt
smøremidler på havnen.
Telf. 2 10 33 - Telefax 2 38 39
Uuliamik ikummatissamik aatsineq.
Ikkumatissamik uuliarterutissamillu
aamma umiarsualivimmut aatsisarpugut.
Slaver har det bedre
All.: Peter K. Kleist, Qeqertarsuaq
Jeg havde flere penge mel-
lem hænderne dengang jeg
var slave.
Efter jeg havde stået i læ-
re herhjemme, gjorde jeg det
færdigt i Danmark. Jeg lær-
te selvfølgelig noget der-
nede, og da jeg derefter kom
hjem, forstod jeg, at min løn
var for lille. Derpå rejste jeg
tilbage til Danmark, for jeg
vil hellere betale min skat og
blive behandlet som menne-
ske. Jeg vil jo gerne leve som
menneske. •
Derefter kom jeg ud at sej-
le som maskinassistent, og
der fik jeg et brev om, at jeg
skal betale min læretid til-
bage. Og efter jeg kom hjem
til Danmark og efter at have
snakket med den daværende
minister for Grønland, be-
gyndte jeg at betale tilbage
og gjorde det færdigt. Og ef-
ter den tid fik jeg den rigtige
løn fordi man respekterede,
at jeg har betalt min læretid.
Men efter vi fik indført
hjemmestyre blev dét ander-
ledes. Det begrundes med at
jeg er født her i Grønland.
Er sådan noget ok?
Skal vi tilbage til slaveti-
den for at få bedre løn? Jeg
mener nej. SIK må rette på
det her og hjemmestyret må
være mere forstående for
det her. Der er nogle lands-
mænd, der siger, at dansker-
ne tjener for meget. Det pas-
ser ikke. De danske tjener,
hvad de fortjener, det er os,
der får for lidt for vores ar-
bejde.
KNR-rmiut atuffarluttut
All.: Chr. Motzfeldt, Qaqortoq
Inussiaataagallarama
All.: Peter K. Kleist, Qeqertarsuaq
Nunatsinni ilinniarsinnar-