Atuagagdliutit - 16.05.1990, Side 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 55 1990

Pisimasualuit
SISMANNGORMAT unnuakkut Nuummi Ho-
tel Godthåbip silataani: Neriniartarfik inoqann-
gingajappoq, isersimasimasullu amerlanersaat
aniareersimapput. Unnuk eqqissisimanartuusi-
mavoq. Isersimasimasut ilaat ikittuinnaat suli
paarlerniipput taxassaminnik utaqqillutik. Illu-
sisarfiup silataaniipput nukappissat sisamat.
Ataaseq ungasinnerulaarluni. Kiinnani assam-
mik assersimavaa. Aattorujussuuvoq. Marluk
apummi aattulersimasumi nalapput. Nikuinni-
lersullu sisamaata niaquinnaasigut isimmittar-
pai. Arlaleriarluni. Ataasiaratik seeqqummerta-
raluarput, asulili kiinamikkut isimmitserujussu-
aannartarlutik. Qangalimi aput aappilleriartu-
aannguarsi. Illusisarfimmi sulisut politiinut sia-
nerput, akineqarpulli: »Piffissaqalerutta agge-
rumaatpugut«.
TALLIMANNGORNERMI unnukkut Nuummi
Disco Palacemi: Inunnik ulikkaarluinnarpoq.
Immitsisarfiit marluk tamarmik ammapput. Ni-
pitoorujussuarmik nipilersorput. Nipitungaar-
mat namminerluunniit oqaatsit tusaaneq ajor-
naqaat. Taamaattumik paggittoqalernera qanit-
tumiittut kisimik malugeqqaarpaat. Taamaattu-
mik unitsilertorneqanngillat. Paggiseqataasut
amerliartuinnarput, »matulerisullu« ilaat akule-
rukkaluaraangamik tillutsikutsuuinnartarput.
Takunnittullu ilaat oqaluttuarput, pagginneq
sakkortungaarmat »matulerisut« tunuaannarta-
riaqarsimasut. Kamaassiniat puffassimaaqisut
noqqillatsinneq sapilersimagamikkit.
ARFININNGORMAT unnukkut Nuummi na-
korsiartarfimmi: Angut ilisimajunnaarsimasoq
unitsinneqarpoq. Qingaa napisimavoq, assaa na-
pisimavoq unattakuungaaramilu sussaanngil-
luinnarpoq. Niaqqumigut arlaleriarluni isim-
minneqartarsimannguatsiarpoq. Kakkiviaata
saarnga napisimannguatsiarpoq. Sigguui, uluai
isaalu pullattorujussuupput.
Neriniartarfiup Kristinemut-ip eqqaani nas-
saarineqarsimavoq napparsimmaviliaanneqarsi-
mallunilu. Ilisimaneqanngilaq qanoq pisoqarsi-
manersoq, politiillu akulerutitinneqanngillat.
Napparsimmavik politiinut nalunaarutiginninn-
gilaq. Unitsinneqartup ilisimannamissaa utaqqi-
ncqarpoq.
»PISIMASUT« TAAKKU PINGASUT ulluin-
narsiutaanngikkaluarlutik taamaattoq aamma
Nuummi unnuakkut takornartaviunngillat. Pisi-
masunut taakkununnga attuumassuteqartut ki-
simik nalunngilaat - aalakoomermi eqqaamasa-
qarsinnaasimannginngikkunik - taamatut sak-
kortutigisumik iliuuseqarnermut suut peqqu-
taasarsimanersut - kiap kina sunalu pillugu puf-
fassaarsimaneraa. Sunaluunniilli peqqutaasi-
massagaluarpalluunniit taamaattoq annilaarnar-
luinnartuuvoq pagginnerit taakku kipisiukkaa-
jusartumik pisimammata.
Aammami pagginneq isumaqatigiinnginner-
mik qaangiiniutigissallugu immini silaatsulior-
neruvoq. Imminut illersomeq ajunngitsuugalu-
arpalluunniit aamma imminut annerutinniarluni
annersaaneq sanngiissusermut ilisamaataavoq.
Akisinnaajunnaareersumillu annersaajuartuar-
neq isimmissaanerlu ingasappallaarujussuar-
mik iliomerupput.
POLITIIT sulisussaaleqinerat pissutaalluni ul-
luinnarni - imaluunniit unnuakkut - eqqissisi-
matitsiniarneq ajoraluartumik amigaateqartar-
poq, tamannalu ulorianarluinnartumik pissuse-
qalernermik, tassa pissutsinik taamaattunik
suusupaginnilemermik kinguneqarsinnaavoq.
Soorlu taamaattussaannartut isigilerlugit.
Imerniartarfinni ernguttunilu periaasiusartut
allanngortariaqarput, najuuttut ilaasa nuannan-
nermik kammanninngortitsisarnerat akuerine-
qarsinnaajunnaarsillugu. Tassani aamma imer-
niartarfiit annertoorujussuarmik akisussaaffe-
qarput. Imigassamik killilersuinissaq amerlane-
russuteqaqqalaarnikkut Inatsisartuni pinngitso-
ortinneqarpoq, imigassamik atuinermik ilikkar-
tariaqarnerput innersuussutigineqarluni. Ta-
manna imigassartortartunut ataasiakkaanut ta-
tiginninnerujussuarmik ersersitsineruvoq, kisi-
annili aamma imerniartarfimmut, imigassamik
nioqquteqarnerminnik napassuteqartunut tati-
ginninnermik ersersitsineruvoq. Taakku inatsi-
sit malittariaqarpaat inuillu aalakooreersut im-
mittartussaanagit, »matulerisullu« pikkorissut
suliassaminnillu naammassinnilluarsinnaasut
amigaatigisariaqanngilluinnarpaat, taakkumi
tassaammata eqqissisimatitsiniartussat isersi-
masimasullu isumannaatsumik angerlartamis-
saannik piumasap naammassineqamissaanut
akisussaaqataasussat.
Aallartingajalerpaat
NUUK(PL) - Kalaallit
Nunaanni erngup nukin-
ga iluaqutigalugu nukis-
siorfiliassat siullersas-
saat qaammat ataaseq
qaangiuppat aallartin-
neqartussanngorpoq.
Siullermik umiarsuali-
vik, helikopterit mittar-
fiat, aqquserngit sulisul-
lu 40-it inissaat Utoqqar-
miut Kangerluarsunngu-
anni Nuummiit 55 kilo-
meterinik kujasinneru-
sumiittumi sananeqas-
sapput.
- Erngup nukinga iluaqu-
tigalugu nukissiorfiliomis-
samut isumaqatigiissutis-
saq junip aallaqqaataata
missaani atsioqatigiissutigi-
neqassaaq, taavalu Nuuk
Kraft emgerluni aallartis-
sinnaalissaaq, namminer-
somerullutik oqartussat
nukissiorfeqartitsinerannut
pisortaq Mads Christensen
AG-mut oqarpoq Kalaallit
Nunaata oqaluttuarisaane-
rani sanaartugassat ataatsi-
moortut annersaat pillugu
naalakkersuisut siulittaasu-
ata Jonathan Motzfeldtip
saqqummiussaa inatsisar-
tuni ilaasortat tamarmiusut
marlunngormat akuersissu-
tigereermassuk.
Ernguo nukinganik nu-
kissiorfik 1993-imi ukiakkut
inerneqarsimasussaavoq,
sanaartugassallu isumaqa-
tigiissutigineqartussat
ataatsimut 822 millioner
kroninik naleqartussaap-
put. Aningaasartuutissalli
tamarmiusut ernianik ilal-
lutik 1990-imit akit tunnga-
vigalugit 970 millioner kro-
ninik naleqarput. Naatsor-
suutigineqarpoq 300 mil-
lioner kronit missaanniittut
kalaallit sulilTiutaannit ilu-
anaarutigineqarumaartut.
Nam miner so rnerullutik
Oqartussat aningaasaliissu-
teqartussaapput 400 mil-
lioner kroninikm piffissami
1990-94-imi akilemeqartus-
sanik.
Piginneqatigiiffik
Akuersinissaq sioqqullugu
inatsisartut oqallinneranni
erngup nukinganik nukis-
siorfik sananeqassanersoq
sananeqassannginnersor-
luunniit sammineqarpal-
laanngilaq. Tamarmik naa-
lakkersuisut siulittaasuata
siunnersuutaa akuersaar-
paat, pingaartumillumi em-
gup nukanganik nukissior-
fiup Kalaallit Nunaannut
tamarmut iluaqutaasussaa-
nera erseqqissaatigimmagu.
OqaUisigineqarnerusoq
tassaavoq Siumup siunner-
suutigimmagu suliassap
taama annertutigisup nam-
minersornerullutik oqar-
tussat allaffeqarfianniit illu-
artinneqarlunilu immikkut
ingerlatseqatigiiffiliu nne-
qarnissaa.
Siumup oqaaseqartuata
Lars Emil Johansenip siun-
nersuummik tunngaviler-
suummini erseqqissaatigaa,
taamaaliornikkut naatsor-
suuserinerup aningaasanut
inatsimmut attuumassutaa-
ruttussaanissaa aammalu
suliassap qanittumiit aquk-
kuminarnerulernissaa.
Oqallinnerup kingornati-
gut AGip Lars Emil Johan-
sen aperaa taamaaliomik-
kut aningaasanut inatsit
»pinnersarneqaannassann-
ginersoq«.
- Immaqami taamatut
oqartoqarsinnaagaluarpoq,
taamaaliomikkulliuna aam-
ma Landskassip sinneqarto-
oruteqamissaanik anguni-
akkagut aalajangiussinnaa-
lissagigut. Pingaarnerpaa-
jusorli tassaavoq, taamaa-
liornikkut qularnaassagat-
sigu suliamik ingerlatsisut
aqutsisuusullu qaninut ma-
linnaaffigeqatigiissinnaa-
lemissaat, Lars Emil Johan-
sen akivoq.
Oqaluuserisassaq
Inatsisartut ataatsimiinne-
rat minutsini 15-ini unitsit-
siarneqarpoq partiit siun-
nersuut isumaliutiginias-
sammassuk, uninngatsiar-
toqareermallu partiit ta-
marmik Siumup ullormut
oqaluuserisassatut siunner-
suutaa akuersissutigaat,
naalakkersuisullu inanne-
qarput, nukissiorfiliorneq
ingerlanneqassasoq »imma-
qa« piginneqatigiiffimmik
Kalaallit Nunaanni Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sanit tamakkiisumik pigine-
qartumik pilersitsinikkut.
Oqaaseq »immaqa«
uninngallatsiareemerup
kingornatigut ilanngune-
qarpoq, taamaalimmallu IA
nangaajunnaarluni akuer-
seqataasinnaalerpoq.
Naalakkersuisut siulit-
taasuat Jonathan Motzfeldt
neriorsuivoq piginneqati-
giifTiliorsinnaanermik eq-
qarsaat piviusunngortinne-
qarsinnaanersoq misissor-
neqarumartoq.
AGip paasisai malillugit
piginneqatigiiffimmik piler-
sitsisoqartussanngorsima-
gunarpoq, taamaalippallu
erngup nukinga iluaqutiga-
lugu nukissiorfiliassaq suli-
arineqarsinnaalissaaq Anin-
gaasaqamermut Pisorta-
qarfiup atorfihttaasut suli-
akkersuutaanngitsumik.
Nogle episoder
Start om en måned
TORSDAG NAT foran Hotel Godthåb i Nuuk:
Restauranten er tom, og næsten alle gæsterne
har forladt hotellet. Det har været en rimelig
stille aften. Kun nogle ganske få gæster står
stadig i entreen og venter på en taxa. På pladsen
foran hotellet er der fire unge fyre. Den ene har
trukket sig lidt tilbage. Han holder sig for ansig-
tet. Bioden vælter ud. To ligger nede i tøsneen.
Hver gang en af dem forsøger at rejse sig får de
et spark i hovedet af den fjerde. Det sker flere
gange. Nogle gange når de op på knæ, men kun
for at få en helflugter lige i ansigtet. Sneen
under dem bliver rødere og rødere. Personalet
på hotellet ringer til politiet, der kun kan give
denne besked: »Vi kommer, når vi har tid«.
FREDAG AFTEN på Disco Palace i Nuuk: Der
er fuldt hus. Begge barer er åbne. Musikken
spiller som sædvanlig højt. Så højt at det er
svært at høre, hvad man siger. I starten er det
derfor kun de nærmeste, der opdager, at et
slagsmål er ved at udvikle sig. Det får derfor lov
til at udvikle sig. Flere og flere kommer ind i
slagsmålet, og da nogle af »dørmændene« blan-
der sig, får de også et par på hovedet. Ifølge
øjenvidner går det vildt til, og nogle af »dør-
mændene« må give op. De kan ikke styre de
voldelige gæster, der ikke kan styre deres tem-
perament.
NATTEN TIL LØRDAG på lægeklinikken i
Nuuk: En bevidstløs mand bliver indlagt. Han
har brækket næse, brækket hånd og er iøvrigt
godt gennembanket. Han er sandsynligvis ble-
vet sparket gentagne gange i hovedet. Måske
har han brækket overkæben. Læber, kinder og
øjne er stærkt ophovnede.
Han er blevet fundet foran restaurant Kristi-
nemut og kørt på hospitalet. Meget mere ved
man ikke, og politiet bliver ikke involveret.
Hospitalet indgiver ingen politianmeldelse.
Man vil vente til patienten kommer til bevidst-
hed.
DISSE TRE »EPISODER« er om ikke daglig-
dag så dog langt fra usædvanlige begivenheder i
Nuuks natteliv. Kun de involverede ved - hvis
de altså ikke selv har været så berusede, at de
ikke kan huske det - hvad der har udløst de
voldelige begivenheder - hvem der har provo-
keret hvem og hvorfor. Men uanset hvad, der
kan være årsag til et håndgemæng, så er det en
uhyggelig tendens, at slagsmålene tilsynela-
dende ikke har nogen ende.
I sig selv er slagsmål jo en tåbelig måde at
afgøre sine uenigheder på. Lige så fint det kan
være at kunne forsvare sig, lige så meget er det
udtryk for svaghed, hvis man kun kan hævde
sig ved at slå. Og hvis man bare bliver ved og
ved og ved og ved og ved med at slå og sparke,
så er man langt ude.
PÅ GRUND AF politiets mandskabsmangel bli-
ver den daglige - eller natlige - ordenshåndshæ-
velse desværre mangelfuld, og det kan være
med til at skabe den farlige moral, at vi skal leve
med den slags. At det er ok.
Men det væsentlige er at få skabt en anden
værtshus- og drukmoral, hvor det bliver fuld-
stændig uacceptabelt at nogle få forvandler en
fest til en slåskamp. Her har værtshusene et
stort ansvar. Med et meget snævert flertal blev
en spiritusrationering afværget i Landstinget
med henvisning til, at vi skal lære at leve med
spiritus. Det er en tillidserklæring til hver en-
kelt, der nyeder alkohol, men det er også en
tillidserklæring til de værtshuse, der lever af at
sælge alkohol. De må overholde loven om ikke
at udskænke til berusede personer, de må lade
være med at spare på lønningerne til ordentlige
og veldiciplicerede »dørmænd«, der kan opret-
holde den nødvendige ro, og de må leve op til
deres ansvar for, at gæsterne kommer ordent-
ligt hjem. *
Vedtagelsen af vandkraftværket ved Nuuk ender
sandsynligvis med nyt aktieselskab
NUUK(PL) - Allerede om
en måneds tid starter
byggeriet af Grønlands
første vandkraftværk. I
første omgang skal der
anlægges havn, heliport
og veje samt en beboelse
til 40 mand i den inder-
ste del Bukse fjorden 55
kilometer sydøst for
Nuuk.
- Selve kontrakten om det
nye vandkraftværk bliver
underskrevet omkring 1. ju-
ni, og så går Nuuk Kraft
igang med det samme, sagde
hjemmestyrets energichef
Mads Christensen til AG
kort efter at et enigt lands-
ting tirsdag godkendte
landsstyreformand Jona-
than Motzfeldts oplæg til
det største anlægsarbejde i
Grønlands historie.
Vandkraftværket skal væ-
re færdigt i efteråret 1993,
og selve konraktsummen
bliver på 822 millioner kro-
ner. De samlede udgifter in-
clusiv byggerenter bliver
970 millioner i 1990-priser.
Det forventes at omkring
300 millioner kommer grøn-
landsk erhvervsliv til gode.
Hjemmestyrets skal yde en
selvfinanciering på 400 mil-
lioner kroner, som betales i
perioden 1990-94.
Aktieselskab
Landstingets debat forud
for den endelige vedtagelse
koncentrerede sig ikke så
meget om, hvorvidt vand-
kraftværket skulle bygges.
Alle sluttede op om lands-
styreformandens forslag,
specielt efter at han havde
redegjort for, at vandkraft-
værket kommer hele Grøn-
land til gode.
Derimod var der debat om
et forslag fra Siumut om at
fjerne den store opgave fra
hjemmestyrets administra-
tion og i stedet etablere et
aktieselskab.
Siumuts ordfører, Lars
Emil Johansen, sagde i sin
begrundelse for forslaget, at
vandkraftværket så dels ik-
ke ville belaste finansloven
regnskabsteknisk, dels vil
det give mulighed for bedre
og tættere styring af det sto-
re projekt.
AG spurgte efter debatten
Lars Emil Johanen, om der
ikke blot er tale om at ville
»sminke« finansloven.
- Det kan man sige, men
det betyder dog at vi kan
fastholde vore mål for
Landskassens overskud.
Men det vigtigst er absolut,
at vi på den måde kan sikre
en tæt og effektiv ledelse af
det store projekt, svarede
han.
Dagsordensforslag
Landstingets møde blev af-
brudt i 15 minutter for at
partierne kunne overveje
forslaget, og efter pausen
stemte alle partier for et
dagsordensforslag fra Siu-
mut, hvori man anbefalede
landsstyret, at etableringen
af vandkraftværket »even-
tuelt sker i et af Grønlands
Hjemmestyret helejet aktie-
selskab«.
Ordet »eventuelt« kom
ind efter pausen, og det fjer-
nede de sidste betænkelig-
heder i blandt andet IA.
Landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt lovede, at
landstyret vil undersøge, om
kan A/S-tanken kan lade sig
gøre inden for de forudsæt-
ninger for vandkraftværket,
som landsstyret havde fore-
lagt tinget.
Såvidt AG erfarer er det
meget sandsynligt, at aktie-
selskabet etableres, og at
vandkraftværket dermed
fjernes fra sagsbehandling
af Økonomidirektoratets
embedsmænd.