Atuagagdliutit - 25.06.1990, Síða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 71 1990
Borgerrådet -
et barn der nu
skal klædes på
Borgerrådet i Søndre Strømfjord har eksisteret et år og
skal fungere optimalt i en tid, hvor Søndre Strømfjord er
på retur, og hvor fremtiden er usikker
KANGERLUSSUAQ(RS)
- Borgerrådet? - Hvad
det laver?
Tjah, hvad laver det. Vi
hører jo ikke så meget -
men de går da ud og spi-
ser...
Snakker man med folk i
Kangerlussuaq, kort Søndre
Strøm eller bare Fjorden,
om borgerrådets arbejde, er
det ikke meget, man får at
vide. På basesiden snakker
de kun skat, mener man på
den civile side, og interessen
for problemerne omkring en
udvidelse af børnehaven og
oprettelsen af en vuggestue
på den civile side er for lille.
På basesiden mener man ik-
ke, folk på den civile side har
forståelse nok for de proble-
mer, man slås med her.
Af de syv medlemmer i det
folkevalgte borgerråd er fire
fra basesiden, mens tre er
valgt fra den civile side.
Som i alle andre samfund
er meningerne delte, når det
gælder Borgerrådets virke i
Søndre Strøm. Nogen rager
Borgerrådets arbejde en
papand, thi de agter ikke at
blive tU evig tid i Søndre
Strømfjord, mens andre me-
ner, at Borgerrådet er en
god ting, og at rådet nu,
hvor fremtiden er så usik-
ker, må gå aktivt ind i debat-
ten omkring området og
dets fremtid. Og det nu og
ikke, når alle de høje herrer
har truffet aUe beslutnin-
gerne og fastlagt, hvad
Søndre Strømfjord skal væ-
re efter, at amerikanerne er
rejst hjem.
Et skel
Søndre Strømfjord, base og
amerikanere hænger sam-
men i folks bevidsthed. Men
i Søndre Strøm er der et skel
meUem basen og den civUe
side - i parentes bemærket
hører den civUe side under
det danske forsvarsministe-
rium.
Der er intet hegn, der ad-
skUler basen og den civile
side, folk bevæger sig frit i
hele området, men alligevel
er der vidt forskellige inter-
esser, der præger de to sider,
ligesom det er vidt forskelli-
ge mennesker, der befolker
dem. Alligevel, er der én
ting, som alle snakker om,
alle tænker på, uanset om
man bevæger sig på basesi-
den eller den civile side:
Fremtiden.
- Hvad sker der med Sønd-
re Strøm, når amerikanerne
drager hjem? Hvor mange
mennesker er der beskæfti-
gelse til fremover? Hvem
kommer området til at høre
ind under? Den danske stat,
Hjemmestyret, de to kom-
muner Maniitsoq og Sisi-
miut, hvis kommunegræn-
ser går tværs igennem om-
rådet? Hvad sker der med
alle de faciliteter, som ame-
rikanerne i dag betaler drift
og vedligeholdelse af - svøm-
mehal, bowlingbane, gym-
nastiksal, bibliotek- og som
alle borgerne i Søndre
Strøm nyder godt af?
Mange spørgsmål men
kun få svar. Ingen ved no-
get. Alle hører rygter - ti nye
pr. dag på en god dag. Alle
føler, at nogen må vide no-
get.
Borgerrådet må da vide
noget - og gør det det ikke, så
må det finde ud af, hvad der
foregår...
Befolkningen i Søndre
Strømfjord er usikre på da-
gen i morgen. Hele befolk-
ningen, basefolk såvel som
de, der har deres arbejde på
den civile side.
Tålmodighed
- Borgerrådet ved lige så lidt
og lige så meget som alle an-
dre, hvad angår fremtiden
for Søndre Strøm, siger Ole
Wahlgreen, formand for
Borgerrådet. Vi er nødt til at
væbne os med tålmodighed,
så længe ingen ved, hvornår
amerikanerne forlader
Søndre Strøm, og så længe
ingen ved, hvem der overta-
ger området.
- Men vi skal, understre-
ger borgerrådsmedlem Cai
Gamst, i gang med at finde
ud af, hvad vi skal, når ame-
rikanerne er væk. Vi skal til
at finde ud af, hvad de, der
bliver tilbage i området, kan
forvente, og hvad Søndre
Strøm kan bruges til, når
basen ikke længere er base.
- Søndre Strømfjord som
center for turisme, siger no-
gen.
- Søndre Strømfjord som
center for kursusvirksom-
heden i Grønland, siger an-
dre.
- Søndre Strømfjord som
administrationscenter for
Grønlands Hjemmestyre, si-
ger atter andre, mens de til-
føjer, at så har politikerne
og embedsmænd jo ikke så
langt at rejse, når de skal til
København...
Et år på bagen
Borgerrådet i Søndre
Strømfjord har lige haft et
års fødselsdag som folke-
valgt borgerråd. I 1986 blev
der dannet en borgerfore-
Ole Wahlgreen, Borgerrådimi siulittaasoq: - Kangerlussuup ajunngitsuujuaannarnissaa
kisiat sulissutigaarput.
Ole Wahlgreen, formand for Borgerrådet:- Vi arbejder kun for en ting og det er Søndre
Strømfjords ve og vel.

Kangerlussuaq inuppassuamut tassaavoq akunniftik - akunnittullu amerlanersaasa timmi-
sartoqarfiup illuutai kisiisa takusarpaat, immaqalu sumut ingerlasoqarsinnaaneranut na-
pasuliami allagartat.
Søndre Strømfjord er for de fleste mennesker kun et sted, hvor man mellemlander - og de
fleste ser kun lufthavnsbygningen og måske skiltet, der viser vej alle andre steder hen.
ning med det formål at have
et talerør til de forskellige
myndigheder. Bestyrelsen
for borgerforeningen blev
kaldt Borgerråd. Få år sene-
re, i 1988, blev der med
Landstingslov nr. 13 af 20.
oktober 1988 om borgerråd i
områder uden for den kom-
munale inddeling, åbnet
mulighed for at få et folke-
valgt borgerråd i de to base-
områder Pituffik og Søndre
Strøm, og i maj 1989 gik de
daværende 745 registrerede
vælgere i Søndre Strøm til
valg for første gang - eller
rettere, så gik 46,7 procent
af dem, der var over 18 år, og
som havde været registreret
i Søndre Strøm i over seks
måneder, til valg. Syv med-
lemmer blev valgt tU Bor-
gerrådet. De syv er Ole
Thomsen, Johanne Eriksen,
Lone Thrysøe, Knud Erik
Hansen, Henning Agerbo,
Cai Gamst og Ole Wahlgre-
en.
Arbejdet
- Det eneste, vi arbejder for,
er Søndre Strøms ve og vel,
siger Ole Wahlgreen, og ar-
bejder, det gør vi. Det ser
måske ikke udadtil ud til, at
Borgerrådet laver noget,
men rent faktisk er det før-
ste år gået med at få etable-
ret de nødvendige kontakter
til de respektive myndighe-
der. Borgerrådet er uden
kompetence, og det vil reelt
sige, at vi, lige meget hvilke
ønsker og forslag vi kommer
med, skal have hjemmesty-
ret med. Det er hjemmesty-
ret, der kan sige ja eller nej,
og derfor er det vigtigt, at vi
får etableret et godt samar-
bejde.
Det er også vigtigt, at de
forskellige myndigheder
ved, at der eksisterer bor-
gerråd i Pituffik og Søndre
Strømfjord, og at henven-
delser, der har med områ-
derne at gøre, også stiles til
Borgerrådet. Det er så småt
ved at komme i gang. Tidli-
gere var det sådan, at med-
delelser af forskellig art gik
til de forskellige instanser
repræsenteret i Søndre
Strøm, GC - Greenland Con-
tractors, Grønlandsfly, luft-
havnsmyndigheder og så vi-
dere. Nu er der altså et Bor-
gerråd, der repræsenterer
områdets nuværende ca.
700 indbyggere på begge si-
der, der ønsker den kontakt.
Og kontakten går begge ve-
je, idet beboerne i Søndre
Strøm via os kan få kanali-
seret ønsker til f. eks. hjem-
mestyret, siger Ole Wahl-
green.
I det år, der er gået, har
Borgerrådet f. eks. fået en
dialog i gang med kommu-
nerne Maniitsoq og Sisi-
miut, ligesom et godt samar-
bejde er kommet i stand med
hjemmestyrets miljø- og na-
turforvaltning. Det har
blandt andet betydet, at
Borgerrådet er blevet hørt i
forbindelse med fredningen
af Paradisdalen og har med-
virket til, at der er givet dis-
pensation for baseborgernes
beflyvning og brug af områ-
det. Ud over dette er der gi-
vet en dispensation for kør-
sel med snescootere i Sisi-
miut kommune.
- En anden ting, der er
kommet i stand, er en social-
rådgiverordning, siger Cai
Gamst. Det er et samarbejde
mellem hjemmestyrets soci-
aldirektorat og Borgerrådet.
En socialrådgiver har ind
imellem en kontordag i
Søndre Strøm - næste gang
bliver sidst i juli - - og her
kan folk få den råd og vejled-
ning, de måtte have behov
for. Jeg kan også, som det
borgerrådsmedlem, der har
med sociale anliggender at
gøre, være mellemled - hjæl-
pe folk med at finde frem til
de mennesker, de skal snak-
ke med i socialdirektoratet.
Jeg hjælper også gerne med
at få sammensat eventuelle
skrivelser til de sociale myn-
digheder, ligesom jeg, måske
bare ved at lytte, kan hjæl-
pe, slutter Cai Gamst.
Ud over det nævnte arbej-
des der med en lang række
opgaver og ønsker. Fra base-
siden er der ønsker om, at
Borgerrådet forsøger at gøre
noget ved det, folk finder er
en urimelig beskatning af
kost og logi og halvanden fri-
rejse om året, mens den civi-
le side ønsker en udvidelse
af børnehaven og etablerin-
gen af en vuggestue.
Ulønnet job
Arbejdet i Borgerrådene i
Pituffik og Søndre Strøm er
frivilligt og ulønnet arbejde.
Medlemmerne er folkevalg-
te, men rådene som sådan er
uden kompetence, og med-
lemmerne får ikke en krone
for arbejdet. Borgerrådet i
Søndre Strøm har, i lighed
med Borgerrådet i Pituffik,
af hjemmestyret fået
400.000 kr. at arbejde med.
Det beløb skal gå til admini-
stration, repræsentation,
rejser, dækning af tabt ar-
bejdsfortjeneste mm. i for-
bindelse med rådets arbejde.
Men for medlemmerne er
det interessen, der driver
værket.
Borgerrådets medlemmer
er valgt i en tid med store
bekymringer - i en tid, hvor
Søndre Strømfjord er på re-
tur. Det har måske gjort det
vanskeligt for Borgerrådet
at komme flyvende fra start.
Folks tanker er alle andre
steder.
- Men, siger Ole Wahlgre-
en. Borgerrådet er her, vil-
jen til at yde en indsats er til
stede - og rådet er et barn,
som vi nu skal til at klæde
på.